Verden er stor og Danmark
er lille. Ikke-dansktalende i Danmark, og danske virksomheders forretninger med udlandet skaber større og større behov for international kommunikation, og hvis
man f.eks. ligger på et hospital med dræn og drop, eller hvis man har problemer
med politi, retsvæsen eller udlændingemyndigheder, er det ikke så let at klare kommunikationen på
et fremmed sprog. At overføre et indhold hurtigt og præcist fra ét sprog til et
andet kræver gode tolke, men i Danmark er der store problemer forbundet med
såvel indadgående som udadgående tolkning.
Af Jørgen Christian Wind Nielsen
Uddannelse
Tolkning i Paris, New York og London, eller? Konferencetolkning har altid haft en snert af rejser, easy
living og bonede gulve over sig. Internationale konferencer, organisationer og
globale virksomheder har tiltrukket mange ambitiøse tolkeuddannede. I Danmark
har uddannelsen til konferencetolk gennem årene bestået af uddannelsesforløb i
konference- og simultantolkning, betalt i fællesskab af Uddannelsesministeriet, Udenrigsministeriet og EU. Især med medlemskabet
af EU fra 1973 og lovgivning om medarbejderrettigheder i globale virksomheder
fik brugen af konferencetolkning et opsving, båret frem af globalisering af
økonomien, kommunikationsteknologien og nødvendigheden af at mødes på tværs af
kultur- og sproggrænser. Det bærende akademiske uddannelsesforløb til tolk i Danmark har været tolkeelementet i Cand.ling.merc.-uddannelsen til statsautoriseret translatør og tolk, der netop blev udviklet med sigte på Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber. I dag kan man ikke blive statsautoriseret mere. Tolkeuddannelsen findes nu udelukkende på Aarhus Universitet og lever en prekær tilværelse (aktuelt er den under afvikling), men et uddannelsesforløb i simultantolkning er sat i søen, også på Aarhus Universitet. Gennem årene har man forsøgt sig med diplomuddannelser til social og medicinsk tolk, og der findes tolkeuddannelser på professions- og akademiniveau. Tolkeuddannelse har det svært i Danmark.
Indadgående og udadgående tolkning
Man kan sige at international tolkning rækker ud i verden,
set fra Danmark. Det handler om Danmarks samarbejde og samkvem med andre lande.
Et andet centralt fagligt tolkeområde vender indad så at sige. Det drejer sig
om ikke-dansktalende, der opholder sig i Danmark. Gæstearbejdere, familiesammenførte, asylansøgere, flygtninge, migranter, arbejdssøgende. I de senere også udlændinge, der kommer til Danmark med det formål at begå kriminalitet.
Men naturligvis også mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde, for at leve et civilt liv eller for studere. Tolkning på dette område går populært under betegnelsen retstolkning, der også omfatter asylbehandling, migration, straffesager mv. Også sundhedstolkning og social tolkning er store områder. Nogle af tolkene er akademisk uddannede, andre er personer, der har lært sig selv dansk, men uden en sprog- eller tolkeuddannelse. Med den stigende globale mobilitet støder man også i Danmark på mange både store og små sprog, der ikke lige kan dækkes af en professionelt uddannet tolk. Det er karakteristisk for denne form for tolkning, at kunden er det offentlige: staten, retssystemet, regioner, kommuner, hospitaler.
Der er gjort mange forsøg på at opbygge uddannelsesforløb for at imødekomme tolkebehovet på disse områder. I det store og hele er de mislykkedes, dog med undtagelser, på grund af manglende certificering eller autorisation af tolkene, og fordi kunderne, de offentlige brugere, altid har afvist at være forpligtede til at benytte udelukkende autoriserede eller certificerede tolke. Eksempelvis er der en certificeringstest på vej i sundhedssektoren, men det offentlige er alligevel frit stillet med hensyn til at benytte tolkene. Man er gået efter den billigste løsning, ofte i form af udbudskontrakter med bureauer, der ikke har gjort meget ud af at varetage tolkenes interesser. Alt i alt et broget billede, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og honoreringsmæssigt.
Men naturligvis også mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde, for at leve et civilt liv eller for studere. Tolkning på dette område går populært under betegnelsen retstolkning, der også omfatter asylbehandling, migration, straffesager mv. Også sundhedstolkning og social tolkning er store områder. Nogle af tolkene er akademisk uddannede, andre er personer, der har lært sig selv dansk, men uden en sprog- eller tolkeuddannelse. Med den stigende globale mobilitet støder man også i Danmark på mange både store og små sprog, der ikke lige kan dækkes af en professionelt uddannet tolk. Det er karakteristisk for denne form for tolkning, at kunden er det offentlige: staten, retssystemet, regioner, kommuner, hospitaler.
Der er gjort mange forsøg på at opbygge uddannelsesforløb for at imødekomme tolkebehovet på disse områder. I det store og hele er de mislykkedes, dog med undtagelser, på grund af manglende certificering eller autorisation af tolkene, og fordi kunderne, de offentlige brugere, altid har afvist at være forpligtede til at benytte udelukkende autoriserede eller certificerede tolke. Eksempelvis er der en certificeringstest på vej i sundhedssektoren, men det offentlige er alligevel frit stillet med hensyn til at benytte tolkene. Man er gået efter den billigste løsning, ofte i form af udbudskontrakter med bureauer, der ikke har gjort meget ud af at varetage tolkenes interesser. Alt i alt et broget billede, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og honoreringsmæssigt.
Brugerbetaling
Det offentliges udgifter til tolkning stiger, og området
har været brugt som politisk slagmark. På sundhedsområdet indførte den
borgerlige regering i 2011 brugerbetaling for tolkning for personer, der har
boet i Danmark i mere end syv år. Formålet var, angiveligt, at tvinge målgruppen til at lære
dansk. Den efterfølgende socialdemokratisk ledede regering ophævede
brugerbetalingen – lige adgang til sundhed - som imidlertid blev
genindført af den efterfølgende borgerlige regering, nu med socialdemokratisk
støtte. I skrivende stund har den socialdemokratiske mindretalsregerings
støttepartier endnu en gang rejst krav om afskaffelse af brugerbetalingen. Hvad
gør Socialdemokraterne nu?
I foråret 2019 underskrev Rigspolitiet på vegne af en række
ministerier en udliciteringskontrakt med virksomheden EasyTranslate, der i de
næste fire år er eneleverandør af tolke til ovennævnte retsområder. Måske er en
tilsvarende aftale på vej (ikke nødvendigvis med EasyTranslate) på
sundhedsområdet. I øvrigt en praksis, der vinder frem internationalt.
Kontraktens værdi er 520 millioner kr. Big money!
Forringelser
Kontrakten har medført store forringelser for tolkene,
økonomisk og arbejdsmæssigt. Der går næsten ikke en dag, hvor der ikke i
pressen, aviserne, på nettet og andre medier er reportager om problemer med
fremskaffelse af tolke og med kvaliteten af den udførte tolkning, fordi det i
det store og hele, indtil nu, er lykkedes de tolke, der er erhvervsaktive på
området, at boykotte EasyTranslate. Folketingets
Retsudvalg har haft samråd om problemstillingen, et nyt samråd er på vej, og en sag er på vej til Højesteret. Tingene er gået fra slemt til
værre. Lykkes det for tolkene at få ophævet kontrakten på grund af
misligholdelse, eller rider EasyTranslate og Rigspolitiet stormen af? Og hvad sker der efterfølgende?
Fra slemt til værre
Indtil videre fortsætter føljetonen.
Torsdag den 12. september kaldte Folketingets Retsudvalg justitsminister Nick
Hækkerup (S) i åbent samråd. Retsudvalget bad ministeren om at redegøre for,
hvordan han forholder sig til de mange problemer på tolkeområdet. Hvad der var
slemt før, er værre nu. Det er Kammeradvokatens, og dermed justitsministerens
vurdering, at kontraktsopfyldelsen balancerer på kanten af en væsentlig misligholdelse.
Ministeren vil bede Kammeradvokaten om en ny vurdering omkring årsskiftet.
Modtrækket fra EasyTranslates side er nu, at man tilbyder at gå i forhandling
med Rigspolitiet om, at EasyTranslate frigøres fra kontrakten. Men problemet
med tolkningen er ikke bare et juridisk problem. Problemet er mangel på
uddannelse for mange af tolkenes vedkommende, og mangel på ordentlige og
rimelige vilkår for alle tolkene. Løsningen af problemet er anerkendelse af
retstolkning og sundhedstolkning i bred forstand som fag og som erhverv. Og uddannelse koster penge.
Fremtiden
Ingen kender dagen før solen går ned, men det forhindrer
hverken økonomer, præster eller meteorologer i at komme med bud på fremtiden,
så det kan jeg også. Og fremtiden byder på digitale platforme og bestilling af
tolke via apps. I nogle år har der, især i sundhedssektoren, været fjerntolkning.
Brugeren rekvirerer en tolk, der på et fast tidspunkt sidder foran en terminal.
Brugeren og rekvirenten sidder så foran en anden terminal et andet sted, og så
foregår tolkningen gennem de faststående terminaler. Mange af os har møder nu
på denne måde, men via Skype, Facebook eller andre digitale, mobile platforme. Den
Europæiske Union har netop givet grønt lys til at fjerntolkning kan blive
relevant for EU i fremtiden:
“The testing showed
that, in principle, interpreting platforms can be used to provide
interpretation services”.
I udredningsmaterialet indgik den danske startup virksomhed
VoiceBoxer. Men også rekvirering og brug af tolk under møder og konferencer via
apps er på vej, og digitale platforme som for eksempel Worksome og MePloy
laver tolkedating mellem kunde og tolk. Tolkning er dialog, tolkning er
samtale, tolkning er sprogbaseret kommunikation, og tolkning er også en måde at
bruge det danske sprog på.
Hvordan en standardtolkning ser ud om fem år vil jeg
til gengæld ikke give et bud på. Men jeg håber på mere uddannelse og bedre vilkår for tolkene, uanset juridiske rammer og teknologi.
Artiklen har tidligere været bragt
i bladet Sprogkræsen. Nyt fra Den Danske Sprogkreds #4. 1.10.2019. ISSN 2596-7347.Her er den i en redigeret og opdateret version.
Sprogkræsen #4, klik her
Læs mere
Certificering af sundhedstolke, klik her
