Hvordan udvikler vores sprog sig? Automatisering
og kunstig intelligens (AI) kommer til at forandre vores kommunikationsmønstre.
Også det danske sprog vil blive påvirket.
Begrebet
klarsprog bruges i relation til offentlige myndigheder, organisationer og
institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne
ændrer sig, ændrer måden, man skal ”udtrykke sig ligefremt og uden
omsvøb” på, sig også. Begrebet retter sig især mod skriftlig
kommunikation, fra papir til sociale medier.
Kursiveringen ovenfor hidrører fra Sproget.dk, der forklarer
klarsprog som ”det at udtrykke
sig ligefremt og uden omsvøb.” Den
Danske Ordbog anvender en definition fra kommagasinet.dk: ”klarsprog er
en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med
klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne
på en klar, forståelig og ensartet måde”.
Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, sprogfolk, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag.
Anne
Kjærgaard fra Dansk Sprognævn og Gitte Gravengaard fra Københavns Universitet
forsker i kommunikationsmodeller, som de kalder paradigmer. De arbejder med
fire modeller, der har udviklet sig over tid, fra 1 til 4. Selvom et paradigme
følger efter et andet, er de også alle til stede samtidigt. Sådan som vi i dag
kommunikerer digitalt, men også skriver på papir, læser trykte aviser osv.
Udgangspunktet
har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil
ikke altid være tilfældet fremover. Mens paradigme 1 har hovedfokus på tekster
og sprog, paradigme 2 på kommunikation i kontekst, paradigme 3 på interaktion,
har det aktuelle paradigme 4 hovedfokus på adfærd og bevæger sig i retning af datadreven
rådgivning (fra myndigheden), menneske-maskine interaktion, individualisering
og netværksteori.
Det
er de ikke alene om at mene. Temaet for Sprogdagen 2019 var det digitale
sprog. Rammesætningen af temaet på Sprogdagen var formuleret sådan:
”Hvad
gør teknologien ved vores kommunikation, ved vores sprog og ved os
selv? Digitaliseringen af vores kommunikation på de sociale medier giver
alle umiddelbar adgang til at ytre sig. Også vores kommunikation med det
offentlige Danmark sker i stigende omfang digitalt. Snart vil vi forvente at
blive betjent af chatbots, så vi ikke skal
vente i lange telefonkøer. Det bliver nemmere, hurtigere, og når vi selv
vil. Digitaliseringen af vores kommunikation påvirker også vores sprog og
vores sproglige udtryk. Skriftsprog bliver til talesprog, vi taler til
maskinerne, og maskinerne taler til os. Vi behøver ikke længere at se
hinanden i øjnene, når vi kommunikerer. Hvad betyder det for nærværet, etikken
og tilliden?”
At
udviklingen hastigt går mod automatisering af mundtlig kommunikation blev
understreget i marts måned, da regeringen offentliggjorde sin nationale
strategi for kunstig intelligens (AI-strategi). Heri skriver regeringen blandt
andet:
”For
skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for
eksempel chatbots eller
digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på
dansk af høj kvalitet”... ”På skrift bruges det ligeledes til automatisk
at oversætte mellem sprog og til at kommunikere med virtuelle assistenter som
voice- og chatbots.”
Brugen
af kunstig intelligens og maskinlæring baseret på danske data, det danske
sprog, er ny. På engelsk er man nået meget længere. Virksomheden Virtue Nordic, der er baseret i
København, har sammen med Copenhagen Pride og Equal AI udviklet en
kønsneutral stemme, der hedder Q. Dansk Markedsføring citerer folkene
bag stemmen:
”…at et af formålene
faktisk er at anerkende, at der findes mere end to køn, når der udvikles
AI-baserede apparater’... ’Teknologi skal have sine rødder i
nye kulturelle sandheder i stedet for forældede. Q repræsenterer ikke én
stemme, men er for alle dem, der kæmper for en fremtid, som inkluderer alle.”
Virksomheden OpenAI, stiftet af blandt andre den kendte
Elon Musk, har udviklet en sprogmodel GPT-2, der er så god til at
generere overbevisende, velskrevet tekst, at den bliver holdt tilbage, fordi
folkene bag frygter misbrug. Modellen er trænet til at forudsige det næste ord,
med basis i en tekstsamling på 40 gigabyte internettekst. Systemet genererer
efter sigende tekst, der tilpasser sig kildetekstens stil og indhold. På
virksomhedens hjemmeside er der syv eksempler på autentisk kildetekst og
automatisk genereret tekstoutput.
Regeringens
AI-strategi nævnte for første gang nogensinde eksplicit sprogteknologi, og
bevilgede i samme åndedrag 30 mio. kroner. Finansministeriet skriver i en
pressemeddelelse:
”For skal kunstig intelligens genkende tale
eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så
kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet. Men
fordi dansk er et lille sprogområde, har det ikke været attraktivt nok for
virksomheder at investere i at få udvikle en dansk sprogressource.”
Sprogteknologifolket
klappede i hænderne, men håber, at der kommer endnu flere penge. Det kan ske på
baggrund af rapporten ” Dansk Sprogteknologi i ierdensklasse”, der blev
offentlig gjort i marts måned. Tidligere direktør i Dansk Sprognævn udtaler:
”Sprogets
betydning for udvikling af kunstig intelligens har i alt for lang tid været
overset. Mange tror at data kun er tal, men faktum er at der ligger enorme
mængder af viden om os og vores samfund gemt i danske tekster og optagelser af
dansk tale. Men man skal knække sprogkoden for at forstå indholdet – og det
kræver bedre dansk sprogteknologi og fri adgang til flere sproglige data.”
Måske
bliver svaret på din telefoniske henvendelse til kommunens voicebot fremover
skrevet og sendt til dig af en robot. Måske kan du bede om at tale med en
kønsneutral robotstemme. Og måske er det robotten, der i fremtiden vil bede dig
om at udtrykke dig ”ligefremt og uden omsvøb!” Det bliver sjovt.
Jørgen
Christian Wind Nielsen
Artiklen har været bragt i Den Danske Sprogkreds blad Sprogkræsen, foråret 2019https://lisebostrup.dk/den-danske-sprogkreds/
Kilder:
Gennembrud
for dansk sprogteknologi
Dansk Sprogteknologi i verdensklasse
kommagasinet
OpenAI
Markedsføring
Kønsneutral stemme
Techcrunch
Med ført pen, 24/3/2020
Jeg har skrevet en artikel om kønnet sprog, om inklusion og
eksklusion i sproget, og om automatiserede skriveprogrammer. Den er god, ikke
fordi jeg har skrevet den, men fordi den giver et indblik i, hvilken udvikling,
der er på vej, både i forhold til køn og i forhold til automatiseret skrivning.
Aalborg Universitet og Europa-Parlamentet går i front.
Reflektér over stereotypt sprogbrug
”Sprog har magt til at definere, kategorisere og skabe sandheder, der påvirker det/de personer, vi taler om. Vi skal forholde os bevidst og kritisk til normer i sproget og sikre, at vi ikke ubevidst genskaber herskende fordomme om, at drenge kan dét og piger kan dét”
”Sprog har magt til at definere, kategorisere og skabe sandheder, der påvirker det/de personer, vi taler om. Vi skal forholde os bevidst og kritisk til normer i sproget og sikre, at vi ikke ubevidst genskaber herskende fordomme om, at drenge kan dét og piger kan dét”
https://windwebsites.blogspot.com/2020/03/med-frt-pen.html
