mandag den 13. september 2021

Skrivevejledninger: Fra form til indhold – er du en klimagris?


Når jeg som barn var med mine forældre på Bakken, talte vi altid om den store plakat uden for Klampenborg Station. Er du et skovsvin? lød spørgsmålet. Og affaldet flød rundt om picnickurven på plakaten. Var vi skovsvin? Nej, vel!  I dag lyder spørgsmålet: Er du en klimagris? 

Skrivevejledninger har gennem årene flyttet fokus fra form til indhold. Altid har formålet været så godt som muligt at give virksomhedens kommunikation et ensartet præg, at signalere et brand, og at komme modtagerne af kommunikationen i møde, et image. 

Private virksomheder har naturligvis altid været opmærksomme på kvaliteten, brandværdien og effekten af deres kommunikation. I de senere år er der sket et skift i fokus fra det formelt korrekte til det indholdsmæssigt korrekte i vejledningerne. 

Skrivevejledninger er naturligvis ikke et nyt fænomen, ligesom der findes meget specifikke vejledninger inden for faglige og tekniske områder, oversættelsesstrategier etc. Og i det offentlige Danmark, som her. Link/.