Dansk PEN havde inviteret til
debatmøde den 3. marts i Litteraturhuset i Nybrogade 28. Hvad er egentlig
antisemitisme, lød spørgsmålet, og det var ikke retorisk ment. Det er et ord vi
bruger uhyre meget og i disse tider måske mere og mere, men det er ikke klart, hvordan
det afgrænses. Og så er der det med definition af begreber, at de inkluderer
noget og ekskluderer noget andet. Hvad inkluderer begrebet, og hvad ekskluderer
det? En simpel Google-søgning på ordet giver cirka 1.290.000 hits.
Debatten om hvad antisemitisme er,
hvordan man definerer det og ikke mindst hvordan man bekæmper hadefuld tale og
adfærd rettet mod jøder har kørt i medierne i længere tid. I forbindelse med
den årlige internationale holocaustmindedag den 27. januar gjorde statsminister
Mette Frederiksen det klart, at antisemitisme ingen plads har i det det danske
samfund. Hun rettede i den anledning skytset mod visse indvandrermiljøer og
grupperinger på både den yderste højre-
og venstrefløj og foreslog at der indføres en officiel definition på
antisemitisme, som kan bruges til at bekæmpe jødehadet i disse miljøer.
Den definition som Mette
Frederiksen foreslår, er den samme, som den internationale organisation International
Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) benytter. Det fik flere forskere og
debattører til tasterne, fordi de mener at den definition er problematisk,
blandt andet fordi den risikere at begrænse ytringsfriheden. Faktisk var der på
mødet en vis uvidenhed om IHRA, men uvidenheden kan mindskes ved at besøge
organisationens hjemmeside.
Dansk PEN havde inviteret Frej
Klem Thomsen, Ph.d. i filosofi og seniorforsker ved Institut for
Menneskerettigheder, og Steffen Groth, cand.mag. i dansk og kulturstudier,
debattør og underviser. til en samtale om hvordan vi i 2020 skal definere
antisemitisme, så vi har de bedst mulige redskaber til at bekæmpe dette onde med,
uden at retten til og muligheden for at ytre kritik af Israel begrænses.
Diskussionen centrerede sig om
dels hvorvidt den fremlagte definition er god nok, dels hvorvidt der overhovedet
er brug for en definition, når vi har racismeparagraffen i straffeloven.
Straffeloven § 266 b: ”Den, der
offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller
etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling
skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har
karakter af propagandavirksomhed.”
Risikoen er, at det fremlagte forslag
går hen og får autoritativ status. Inden for forskningen findes der angiveligt
materiale til definitioner, der er lagt bedre. Det aktuelle forslag er mildt sagt
utilfredsstillende og klodset. Er
forslaget symbolsk eller konkret, og hvad er konsekvenserne af det. Vil det ligefrem
forbyde visse ytringer?
Det er vigtigt at holde fast i, at
antisemitisme drejer sig om had mod og diskrimination af jøder, fordi de er jøder.
Kritik af jøder er kontekst- og tidsafhængigt. Kritik af staten Israel har
intet med antisemitisme at gøre.
Begrebet antisemitisme indeholder
en dobbelthed, dels fordi det er vigtigt, dels fordi det også bliver brugt til at
fremme politiske mål. Det sker blandt andet i strategien om ”den nye
antisemitisme”, der har til formål at blokere for kritik af staten Israels politik. Faktisk foreligger der en dansk dom for,
at antizionisme ikke er antisemitisme.
Historisk har betegnelsen semit og
semitisk omfattet både jøder, palæstinensere og arabere, men i moderne
sprogbrug er den brede betydning tilsyneladende blevet indsnævret.
Hvis vi skal have en definition på
antisemitisme, skal den formuleres i en dansk kontekst med danske forhold for øje,
ikke i relation til Israel.
En konklusion på mødet var, at hvis
vi overhovedet skal have en fasttømret definition, er det vigtigt at arbejde
for, at den bliver mere kvalificeret.
Jørgen Christian Wind Nielsen, marts 2020
Racismeparagraffen
