Lidt af en kold tyrker

Stor var forventningen, da jeg på forsiden af tidsskriftet Mål + Mæle #3/2020 så, at jeg på side 9 kunne læse en artikel om Cold Turkey. Lige så stor som min forventning var min overraskelse. Faktisk tabte jeg mælet, da jeg så, at artiklen handler om kalkuner.

I min sprogforståelse er Cold Turkey en radikal afvænningsform, der fratager den stofafhængige adgang til det vanedannende stof fra den ene dag til den anden.

I Lise Bostrup/Den Danske Sprogkreds seneste udgivelse: ”Med professorhatten på – Idiomatiske vendinger med historie”, november 2020, er et opslag om Cold Turkey. Lise Bostrup skriver:
”At tage en kold tyrker: Hvis narkomaner ikke får de stoffer, de er afhængige af, kommer de til at fryse og ryste. … Lægerne kalder det abstinenser, narkomanerne taler om en kold tyrker.”

John Lennon har på LP’en ”The Plastic Ono Band – Live Peace in Toronto 1969, en rå sang med titlen Cold Turkey:

“Oh I’ll be a good boy
Please make me well
I promise you anything
Get me out of this hell
Cold Turkey has got me on the run!”

Jeg håber ikke jeg får en cold turkey til julefrokosten. Kold kalkun vil være fint!

Mål & Mæle udgives i et samarbejde mellem en stribe institutter på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Hjemmeside/. 

Den Store Danske om Mål og Mæle, her/. 

Den Danske Sprogkreds, hjemmeside/. 

Danske Translatører har lukket for medlemstilgang

 

”Danske Translatører har lukket for medlemstilgang”. Det er den lakoniske tekst på Danske Translatørers hjemmeside. 

Danske Translatører, tidligere Dansk Translatørforbund, brød ud af Translatørforeningen i 1990, fordi initiativtagerne ønskede en forening, der i højere grad fokuserede på selvstændig translatørvirksomhed og freelancearbejde. Danske Translatører brød sig ikke om autoriserede translatører som lønmodtagere.

En overraskende holdning, da de allerførste translatører jo var kongens embedsmænd i forbindelse med oversættelse af skibs- og tolddokumenter i Helsingør, ved passagen til Øresund og Det Baltiske Hav. 

Foreningen blev stiftet den 15. januar 1990. Holdningen blokerede i alle årene for et frugtbart samarbejde mellem Erhvervssprogligt Forbund/Kommunikation og Sprog, Translatørforeningen og Danske Translatører.

På det personlige plan havde jeg altid gode samarbejdsrelationer med formand Mette Aarslew-Jensen. Danske Translatører var altid medlem af Den Internationale Oversætterorganisation FIT ligesom EsF/KS. Vi arbejdede i årevis sammen om udarbejdelsen af den europæiske standard for oversættelse, EN 15038/,og da translatørbeskikkelsen skulle forsvares, fungerede samarbejdet ligeledes upåklageligt.

Ifølge Translatørforeningen er foreningen nu under afvikling.

Hjemmeside her/. 

Billeder fra debatmøde om tolkning arrangeret af Danske Translatører og Translatørforeningen, her/. 

Danske Translatørers 30 års jubilæumskonference, her/.

Billeder fra Danske Translatørers 25 års jubilæum, her/.

 Demonstration for bevarelse af translatørbeskikkelsen, billeder her/. 

Covid-19 MLIA Eval: MLIA Access Information - Shaping Europe’s digital future

 

 

How language technology can help fight COVID-19

BLOG POST by Khalil Rouhana, Deputy Director-General of DG Connect at the European Commission.

30 November 2020

In the fight against the Coronavirus pandemic, language technology (like Natural Language Processing) might not seem an obvious partner for medical research – and yet it is playing a vital role.

 MLIA, the COVID-19 MultiLingual Information Access initiative

Since March 2020, one of the top priorities has been to find approaches to fight the new disease that has hijacked the planet for months and has changed the way we work and live our lives. To do this, we need to analyse and understand how the virus works and how we can stop it. As I write this, in mid-November 2020, the second wave of COVID-19 is hitting. So we need to act fast. 

The scientific community is working relentlessly, and the European Union is supporting research by mobilising millions of euros. The EU-funded Exscalate4Covid project, using European supercomputing, identified a molecule in an already existing drug, known as Raloxifene, as a promising means of treating mild-to-moderate COVID-19 patients. In addition, it also helps prevent the disease from progressing towards severe and critical symptoms. A clinical trial has been launched and the project will continue working to identify other molecules. 

However, the EU is looking at every possible opportunity to advance research. Did you know that more than 3,000 scientific articles are published in biomedical journals every day? It is obviously impossible for researchers to go through them all in real time and even more difficult for the public to access all the available information. Back in March, the big questions were: what can the digital world do to improve, accelerate, and simplify the work of thousands of researchers in Europe and beyond? How can we bring together pieces of information from various sources and in different languages? How do we share this information with citizens?  

To answer these and other questions, the Commission joined the organisers of MLIA, the COVID-19 MultiLingual Information Access initiative. This project functions on a voluntary basis, to support fast information exchange and accurate communication in a multilingual environment, covering all EU official languages and many more. A similar initiative exists in the US but only in English: the COVID-19 Open Research Dataset (CORD-19), a language data competition to analyse a large set of scientific papers on the virus. In Europe, we want to go the extra mile and overcome language barriers, and the European Commission is supporting the initiative through its language resources initiative (ELRC-Share). 

The idea is to create resources and tools for improved information access, enabling us to come up with sustainable methods to tackle this and future crises from a language-related perspective. 

This includes finding an algorithm able to crawl, aggregate and present data from various sources. It will not only process structured data (such as the numbers of cases and length of incubation period), but also unstructured and textual data contained in reports, studies, articles and so on. The final objective is to create resources and tools for improved information access based on a large multilingual data collection on coronaviruses and COVID-19, regardless of the language, level of linguistic knowledge and the social background of the public. 

Where does the data come from? The MLIA initiative is based on sharing: European institutions, universities, private companies, and several news providers in the EU have agreed to let the developers use their databases and content to make the challenge possible. So far, more than 40 participants have joined in, aiming to bring their best technical skills to the challenge. Among the contestants, we have universities and IT companies from Europe and all over the world – including Australia, China, India, Jordan, Saudi Arabia and Botswana, to name a few. The project will consist of three rounds: the first will end in January 2021 and the final one in May 2021. By then, it should be possible to aggregate and summarise various sources of information into a single coherent synopsis or narrative, complementing different pieces of data, resolving inconsistencies, and preventing misinformation.  

This year has shown the importance of unity in times of crisis. More than ever, it is crucial to join forces, share knowledge, tools and ideas, all across Europe and beyond. The MLIA initiative is on the right path towards bringing research communities together, shifting the focus from competition to collaboration and helping us fight COVID-19 more effectively. 

Last update: 30 November 2020

Link to DG Connect here/.

Link to Covid-19 MLIA  Eval here/.

Aims and Scope

In the current Covid-19 crisis, as in many other emergency situations, the general public, as well as many other stakeholders, need to aggregate and summarize different sources of information into a single coherent synopsis or narrative, complementing different pieces of information, resolving possible inconsistencies, and preventing mis-information. This should happen across multiple languages, sources, and levels of linguistic knowledge that varies depending on social, cultural or educational factors.  

Covid-19 MLIA  Eval organizes a community evaluation effort aimed at accelerating the creation of resources and tools for improved MultiLingual Information Access (MLIA) in the current emergency situation with a reference to a general public use case:  

Sofia has heard that a drug has been experimented in different countries and she would like to have a consolidated and trustworthy view of the main findings, whether the drug is effective or not, and whether there are any adverse effects.  

Distillation for the general public also implies a level of specialist-non-specialist communication, when the aggregated sources contain both disseminative and specialised sources. Therefore, the general public would need to understand medical expertise by using their correspondent in the "popular" language or by using an appropriately calibrated language for the communication to be effective. 

Community Evaluation Effort

Covid-19 MLIA  Eval is an evaluation effort promoted by several communities which are closely working together.  

Link to Glossary here/.

See the links;  

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/blogposts/how-language-technology-can-help-fight-covid-19 

http://eval.covid19-mlia.eu/ 

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/glossary

 

 

 

KS 50 år: Jubilæumsrejsen. 50 år gammel, stadig ung

 

 
Set i lyset af forandringerne i samfundet inden for kommunikation, sprog og marketing er 50 år mange år. Men Forbundet Kommunikation og Sprog har fortsat tæt kontakt til sine rødder i Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning og Erhvervssprogligt Forbund. Vi kan derfor se udviklingen i vores fag og faglighed som et kontinuum. Og historien kan være et godt pejlemærke for fremtiden: Vil du vide hvor du skal hen, skal du vide hvor du kommer fra!

Jubilæumsarrangementerne i KS regioner i uge 43 og 44 er kulminationen på vores 50 års jubilæumsår. Og også afslutningen. Med det nye år tager vi hul på en ny epoke, blandt andet karakteriseret ved andre normer for inkluderende sprog, kunstig intelligens, sprogteknologi, der kan skrive, tale og tekste selv, og kommunikation, der løber som en åre gennem alle aktiviteter.

Kommunikation og Sprogs regioner har inviteret Anna Libak, der er er udlandsredaktør på Weekendavisen, til at holde oplæg på jubilæumsarrangementerne. Siden 1996 har Anna Libak arbejdet i mediebranchen, hun har udgivet tre bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier« og senest »Forstå populismen!« Hun har desuden bidraget til en række antologier og oversat to russiske romaner. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet, men interesserer sig i øvrigt for ”alt undtagen sport og madlavning.”

På jubilæumsarrangementerne taler Anne om ”Sproget som kampplads”. Det er vanskeligt at forestille sig et mere aktuelt emne på et baggrundstæppe af den aktuelle samfundsdebat om politisk korrekt sprogbrug, krænkelsesparathed, hadefuld tale, kønsneutralt og inkluderende sprog, osv.

En af Annas pointer er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med. Ud fra de ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte. Vi kæmper om, hvad tingene skal hedde. Skal det hedde prostitueret eller sexarbejder? Djøf´er eller forvaltningsekspert? Galant eller sexistisk? Samfundssind eller autoritetstro? Dannet eller elitært? Folkeligt eller populistisk? Flygtning eller migrant? Han, hun, hen eller de? Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?

Onsdag den 21. oktober i Volkerts Fylde Kolding
Formanden for KS Region Syddanmark Lise Nygaard Jepsen bød velkommen til det første af i alt fem 50-års jubilæumsarrangementer. En dejlig og spændende oplevelse, sagde Lise. Lise sagde også tak til Per og Jørgen, fordi de ville være med til at fejre jubilæet, medbringende en masse spændende historisk merchandise fra EsF/KS’s historie. Og tak til de tilstedeværende medlemmer, der vovede sig ud i regnen på en coronaplaget hverdagsaften. Lise gav herefter ordet til formand Per Lindegaard Hjorth.

Formand Per Lindegaard Hjorth udtrykte i sin velkomsttale beundring for de personer, der tog initiativ til at stifte det, der i dag er Forbundet Kommunikation og Sprog
”Når jeg i dag læser historien om, hvordan det begyndte, må jeg sige, at jeg bliver fuld af beundring. Tænk, hvor meget tid og energi det har krævet!
Korrespondenterne på arbejdsmarkedet blev lønnet som ufaglærte dengang. I stedet for bare at være irriterede over tingene gjorde Bess Lindhardt og alle de andre, der fulgte efter, noget reelt konstruktivt.
For at forstå nutiden, skal man kende fortiden. Derfor har det været så berigende i det seneste år, hvor vi ikke bare har beskæftiget os med vores egen udvikling, men også med omgivelsernes – samfundet, arbejdsmarkedet, uddannelserne, teknologien, fagene og medlemmerne – i de 50 år, der er gået”.  

Per Lindegaard Hjorth nævnte en række milepæle i forbundets historie: egen a-kassen, egne overenskomster, eget medlemsblad, medlemskab af hovedorganisation med mere og fortsatte:
”Det DNA, der var drivkraften fra begyndelsen, er der stadig den dag i dag. Vi vil ikke finde os i uretfærdigheder. Og vi vil altid gå efter den konstruktive løsning.
Vi er en lille og specialiseret organisation, men vi har altid været gode til at finde nye veje. Det så man især, da sprog forsvandt og vi fandt en vej med de nye kommunikationsfag.
Vores DNA er beskrevet i vores kernefortælling. Vi giver stadig medlemmerne muligheden for at være en del af et større fagligt fællesskab, ligesom dengang jeg selv meldte mig ind. I KS får medlemmerne viden og faglige input, som kollegerne ikke kan give dem, så de kan skabe mere værdi på arbejdspladsen.
Gennem tiden har det altid været kombinationen af mange gode frivillige kræfter med en professionel organisation med dygtige medarbejdere i ryggen, der har kendetegnet os. Det er to enheder, som er afhængige af hinanden, og det er også det der skal virke for os i fremtiden.”
Anna Libak var taknemmelig for at være inviteret ud blandt sprogfolk. Anna har selv levet af ord og har nogenlunde samme alder som KS. 

Anna opridsede temaet for sin talk. Det der især kom bag på Anna var en slags hellig treenighed mellem Gaffa, Danmarks største musikmagasin, Ekstra Bladet samt Dansk Sprognævn, repræsenteret ved Eva Skafte Jensen, om ikke længere at anbefale brugen af ord som sexbombe, sylfide, diva, hanløve. Sexismedebatten i Danmark har i øjeblikket fået styrke som en tsunami. Anna spurgte retorisk, hvordan det var nået dertil. Der kæmpes nærmest en krigslignende kamp for at lave vores sprog om. Hvorfor sker det lige nu, er der gode argumenter for det, hvem har ret?

Anna Libak påpegede med eksemplet bogen "Søn af de sorte" af en anerkendt ”negerforfatter” og udgivet på Gyldendal, hvordan der sker en politisering af ord, der ikke tidligere har været politiserede. (https://litteratursiden.dk/boeger/son-af-de-sorte/)

Anna nævnte ordet ”eskimo”, hvor vi f.eks. har haft Institut for Eskimologi, uden den mindste nedladende betydning. Der foregår en omfattende proces fra myndigheders og organisationers side på at forsøge at få os til at ændre vores sprog, der åbenbart ikke er godt nok, f.eks. også Microsofts korrekthedsprogram, der ”hjælper” os med at finde det rigtige. Også Europa-Parlamentet og FN har styleguides for korrekthed og kønsneutralitet. Det hedder ikke længere en dement person, men en person, der har demens. Ikke en handicappet bror, men en bror, der har et handicap. Igen spurgte Anna retorisk, hvorfor det ikke hedder en jordfar, når det hedder en jordmor. Eller en jordperson. Der er tale om en voldsom bureaukratisering af sproget. I kirken er dele af liturgien ændret, så der åbnes op for, at Gud også kan være en kvinde eller noget tredje.

Anna Libak ironiserede over det juridiske kønsskifte, der kan foretages på nettet. Hvis køn gøres valgfrit, bliver det problematisk i det hele taget at bruge begrebet køn. Køn er ikke længere en realitet, men en mulighed. Ligestillingsministeriet bruger nu termerne ”fødselstildelt køn eller tildelt køn”.

Anna sondrede mellem kropspositivister, der siger, at vi skal have det godt med vores vægt, sådan som den nu er, og kropsaktivister, der vil tvinge os til bruge neutralt sprogbrug. Hvis der er overvægtige og undervægtige, er der også normalvægtige, hvilket kan virke undertrykkende. Der sker en nedbrydning af sproglige strukturer, så ingen skal føle sig nedgjort. Stofbruger/stofmisbruger – sexarbejder/prostitueret. Når køn gøres valgfrit, kan man også vælge sit eget personlige pronomen: Han, hun, hen. En britisk fagforening anerkender, at man selv vælge sin hudfarve. Anna nævnte en retssag med en far, der tidligere har været kvinde (juridisk kønsskifte) som føder et barn, og som insisterer på at blive kaldt far. Men man kan ikke sige at moderen er faderen. Forældreret kan tildeles på grundlag af selvidentifikation af køn. ”Jeg har skiftet køn, og det har min kone også”. Der bliver brug for folk, der har tjek på sproget, mente Anna Libak.

Grundlæggende set kæmpes der en kamp mellem dem, der mener, at sproget skaber dét, der er, mens andre mener, at sproget beskriver dét, der findes i forvejen (Progressive/venstreorienterede versus konservative. Hvis det er strukturerne, der handler med os, og ikke os, der handler med strukturerne, er det f.eks. strukturel sexisme. Derfor kan man være krænker uden at vide det, og derfor skal strukturerne laves om. Det er strukturerne, får os til at handle. På den anden side har man også et personligt ansvar. Hånden ejer ved godt, at hånden er på låret.

Anna Libak mener, at vi tidligere fik tildelt en identitet via den enevældige stat: Der var stænder, der var gejstlige, er var adelige, der var borgerlige, der var bønder. Med identiteten fulgte rettigheder og pligter. En bonde gik ligefrem som en bonde. Vi fik stukket en identitet ud. Senere blev det nationalstaten med Gud, Konge, Fædreland, en identitet som danskere og folkelighed. Men med verdenskrige blev der også skabt ondskab. Systemet skabte mennesker, der blev nazister eller smed napalm. Derfor vendte man sig fra nationalismen og nationalstaten til det internationale og satsede samtidig på, at alle andre ønskede at være som os. Vi skabte den globale landsby: Læger uden Grænser, Arkitekter uden Grænser, Ord uden Grænser. Intet var længere nationalt: Juletræet var fra Tyskland, kartofler fra Sydamerika.

Men de andre vil ikke være lige som os. Folk har selv en idé om hvordan de vil leve. Vesten ikke universel.  Globalisering og individualisering: Alt det, der tidligere definerede os, var væk. Der opstod en mangel på identitet. Der er ikke længere noget bestemt man an gøre for at lykkes og få anerkendelse. Der er mange forskellige fortællinger. I dag er man identitetspolitisk selvbygger. Ingen dåner over det vi gør. Tilbage er moral, rigtigt og forkert. Teorien om at samfundet undertrykker os vinder tilslutning. Rigtig og forkert moral er magtkamp og kamp om identitet, der udtrykkes i ord.

Torsdag den 22. oktober på Restaurant Feast i Aarhus

Anne Rasmussen, formand for Region Midtjylland, bød velkommen og var glad for at arrangementet var i aften, så det ikke blev coronaaflyst. Velkommen til formand Per Lindegaard Hjort og Jørgen C. W. Nielsen, der også har medbragt merchandise. 

Anne bød velkommen til Anna Libak også, og gav ordet til Per Lindegaard Hjorth.

Der er forskellige holdninger til fejring af jubilæet, sagde Per Lindegaard Hjorth. Nogle mener, at vi kun skal se frem, men vi mener, at man også skal se tilbage. Fra mange sider var der modstand mod dannelsen af organisationen, men modvind, og motivation, gør stærk. Nogle af de første initiativer var udgivelsen af et blad og udarbejdelse af en lønstatistik. 

Per nævnte en strejke i IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, med det formål at få en overenskomst. KS havde 12 medlemmer, HK nul. Men HK underbød KS (EsF) og løb med overenskomsten. Senere fik EsF/KS en statsoverenskomst. KS DNA er beskrevet i en kernefortælling, og det er DNA, der løber tilbage til starten af organisationen. Per Hjorth takkede alle de frivillige, og medarbejderne i KS sekretariat.

Anna Libak har haft sølvbryllup med sproget og arbejder stadigvæk med sprog. Lige nu oplever hun en reclaiming af ord fra bestemte grupper, der betyder, at vi andre skal anvende bestemte udtryk. Vægt er et kontinuum, der er mange forskellige vægte. Køn er i dag også blevet et kontinuum. Slavegjort var et udtryk, der blev trukket ned over hovedet på slaverne. ”Luciaoptog består af piger” er ændret til ”… piger og drenge”. Dansk Sprognævn mener ifølge Anna Libak, at vi skal afskaffe det kønnede sprog. Men en sexbombe er dog et positivt ord, selvom det er kønnet. En ”krukke” er positivt, fordi personen har et stort talent. ”Kønnet skal luges ud af sproget. Det er ret vildt at ville det”. Sproglige udtryk er naturligvis kontekstafhængige. Sproget indeholder altid værdidomme. Grundtvig: ”Ordet skaber hvad det nævner”. Men det er altså guddomsordet, ikke menneskeord. Samfundsbidrag, skat på finanssektoren, er det nye skud på stammen.

Mennesker socialiseres ind i strukturer, og vi handler efter det. Det er det venstredrejede. Det højredrejede er, at der er mennesker, der med ansvar skaber strukturerne. Er det strukturer eller omgangsformer, vi selv skaber. Det er vores egen skyld, og vi kan selv sige fra. Er man skyldig på grund af eksisterende strukturer? Afspejler strukturerne vores egne valg, eller skaber strukturerne vores adfærd. ”Der er noget galt, når far troner for bordenden! Vi kan ikke leve i de strukturer, vi må lave dem om!”. Vores identitet er blevet udhulet af globalisering og internationalisering, og nu vil diverse grupper have en identitet tilbage! Men der er uenighed om værdier og identiteter i vores blandede samfund. Vi leder efter identitet, og vi slås om. Forskellige mennesker med forskellige normer lever sammen nu på grund af globaliseringen, og vi kæmper om definitionsmagten. Der er krav om aktiv tilslutning for at vise hvem man er med, og det sker i sproget. Hvis ”det danske sprog er en ung blond pige”, er du ikke med! Privilegieblind og krænkelsesparat er uafgjort. Klimatosse har vundet over klimabenægter.

Det står tilbage, siger Anna Libak, at sproget skaber virkeligheden, men

En af de tilstedeværende har deltaget i den stiftende generalforsamling. En anden har været medlem siden 1975. En tredje tilstedeværende arbejder med kønsneutralt sprog i studievejledningen på AU, fx i spørgeskemaer. Ændringerne sker i ryk. Det er en 5.-bølge-feminisme. Bøsserne har reclaimet betegnelsen bøsse.  Der sker en forsimpling af sproget, sagde en deltager, der arbejder med juridisk administrativt sprog. 

Jørgen Chr. Wind Nielsen, oktober 2020

Billeder fra KS jubilæumsarrangementer 2020

KS Syds frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst i Volkerts Fylde i Kolding den 21. oktober.

KS Midtjyllands frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst på Restaurant Feast på Aarhus Ø den 22. oktober.

 KS Region Sjællands frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst i Cirkel-Ordenens Selskabslokaler på Frederiksberg den 27. oktober

KS Fyns frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst på Restaurant MARV i Odense den 28. oktober.

KS Nordjyllands regionsbestyrelse havde inviteret til sammenkomst på Mortens Kro i Aalborg den 29. oktober.

Annoncering af arrangementer

21. oktober Kolding: Volkerts Fylde, Dalbygade 40 D, 6000 Kolding, 17:30-21.00 https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um

22. oktober Århus:  Restaurant Feast på Aarhus Ø, Mariane Thomsens Gade 4B, 8000 Aarhus C 17:30-21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-fejring-i-midtjylland-22-oktober 

27. oktober Kbh: Cirkel-Ordenens selskabslokaler, Falkoner Allé 96 A, Frederiksberg  17:30 – 21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-fylder-50-r-det-skal-fejres

28. oktober Odense: Restaurant MARV, Vestergade 75 G, 5000 Odense C, 17:30-21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-0

29. oktober Ålborg, Mortens Kro, Mølleå 2-6, 9000 Aalborg, 17:30-21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/invitation-til-ks-50-rs-jubil-um

 

2022 - KS Nordjylland (Aalborg)

Forbundet havde fødselsdag den 27. oktober 2020. Der satte corona desværre en stopper for fejringen. Men I skal ikke snydes. Så nu prøver vi igen præcis et år senere. Du er derfor inviteret til et forsinket men festligt jubilæumsarrangement, hvor du kan møde os fra regionsbestyrelsen, tidligere studiekammerater, nuværende og tidligere kolleger, frivillige i KS, forbundsformanden og ikke mindst Anna Libak, der er redaktør på Weekendavisen. -

https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-vi-pr-ver-igen

KS’ 50-års jubilæum (vi prøver igen igen)

Forbundet havde fødselsdag den 27. oktober 2020. Der satte corona desværre en stopper for fejringen. Men I skal ikke snydes. Så nu prøver vi igen præcis et år senere. Du er derfor inviteret til et forsinket men festligt jubilæumsarrangement, hvor du kan møde os fra regionsbestyrelsen, tidligere studiekammerater, nuværende og tidligere kolleger, frivillige i KS, forbundsformanden og ikke mindst Anna Libak, der er redaktør på Weekendavisen.

Anna Libak vil holde et spændende fagligt oplæg om sproget som kampplads. En af Annas pointer er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med.

Se billeder fra arrangementet her:
https://photos.app.goo.gl/qdWEuRBLAhuSSggw8

EsF / KS 50 (51) år 27/10/2021 Aalborg 

Ud fra de ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte.

Vi kæmper om, hvad tingene skal hedde. Skal det hedde prostitueret eller sexarbejder? Djøf’er eller forvaltningsekspert? Galant eller sexistisk? Samfundssind eller autoritetstro? Dannet eller elitært? Folkeligt eller populistisk? Flygtning eller migrant? Han, hun, hen eller de? Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?

Efter den officielle del af jubilæumsarrangementet vil der være en lille reception.

P.S: Der vil blive taget billeder til arrangementet.

Med venlig hilsen

Christina, Joachim, Charlotte, Jeanne, Cecilie, Elke og Sofie 

KS Nordjyllands frivillige bestyrelse

FØLG OS PÅ FACEBOOK

I vores facebookgruppe ”Kommunikation og Sprog, Region Nordjylland” kan du vise, at du deltager i arrangementet. Her er der også mulighed for at netværke med andre KS’er og holde dig opdateret på de nyeste tilbud og arrangementer i Region Nordjylland.

OBS afmelding!

Det er gratis for KS' medlemmer at deltage i arrangementet, medmindre andet er angivet. Men husk, at vi betaler for din plads. Hvis du mod forventning skulle blive forhindret i at deltage i et arrangement, som du har tilmeldt dig, skal du derfor afmelde dig før tilmeldingsfristens udløb på "Min side" på KS' hjemmeside, så vi har mulighed for at give din plads til et andet medlem. Alle afmeldinger efter tilmeldingsfristen skal ske både på KS Medlemsnet og pr. mail til ksnordjylland@gmail.com.

Arrangementet er arrangeret af frivillige kræfter i: 

KS Nordjyllands regionsbestyrelse

Adresse: 

Mortens Kro, Mølleå 2-6, 9000 Aalborg

Arrangementsdato: 

Onsdag, 27. oktober 2021 - 17:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist: 

Onsdag, 20. oktober 2021 - 12:00

 2022 - KS Fyn

KS' 50-års jubilæum (Vi prøver igen)

Da forbundet havde fødselsdag d. 27. oktober 2020, satte Corona desværre en stopper for fejringen. Men en fejring skal I ikke snydes for, så her et år senere prøver vi igen! Du er derfor inviteret til et (forsinket men -) festligt jubilæumsarrangement, hvor du kan møde os fra regionsbestyrelsen, netværke med andre medlemmer af KS – ikke mindst Anna Libak, der er redaktør på Weekendavisen. Derudover inviterer vi på 3-retters middag på restaurant Værdsat. 

Inden middagen vil Anna Libak holde et spændende fagligt oplæg om sproget som kampplads. En af Annas pointer er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med.

Ud fra de ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte.

Vi kæmper om, hvad tingene skal hedde. Skal det hedde flygtning eller migrant? Samfundssind eller autoritetstro? Folkeligt eller populistisk? Politisk korrekt eller woke? Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?

 

Efter oplægget bliver der serveret en 3-retters middag bestående af: 

Brød og Smør 

Forret:

Kyllinge-croquet-gulerodspure med æretolie 

Hovedret: 

Gråand med sauce, kartofler og rødbeder 

Dessert: 

Mazerin med kastanje, birk og rabarber 

 

Derudover er der 1 glas rødvin, hvidvin, sodavand eller øl per person.

 

Vi i bestyrelsen glæder os til at se jer alle og fejre – dog et år forsinket – at KS har rundet de 50 år.

P.S: Der vil blive taget billeder til arrangementet til officiel brug. Såfremt du ikke ønsker at få taget billeder eller senere ønsker et billede fjernet fra vores kanaler, skal du bare tage fat i et bestyrelsesmedlem eller skrive til os på Facebook eller komsprogfyn@gmail.com.

Arrangementet er arrangeret af frivillige kræfter i: 

KS Fyn

Adresse: 

Restaurant Værdsat

Kongensgade 31 B St th

5000 Odense C

Arrangementsdato: 

Torsdag, 4. november 2021 - 17:00 til 21:00

Pris for medlemmer: 

Gratis for medlemmer af KS

Føj arrangementet til din kalender

Tilmeldingsfrist: 

Torsdag, 28. oktober 2021 - 20:00

Invitation sendt til følgende grupper: 

KS Fyn

KS Fyn_Bestyrelse

https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-vi-pr-ver-igen-1

https://photos.app.goo.gl/wXrazbkJk1d4Ut7A8

 

KS 50-års jubilæum - København

Sæt kryds i kalenderen til d. 25 november 2021 - for der skal vi fejre KS 50-års jubilæum!! Du er derfor inviteret til et forsinket, men festligt jubilæumsarrangement, hvor du kan møde os fra regionsbestyrelsen, tidligere studiekammerater, nuværende og tidligere kolleger, frivillige i KS, forbundsformanden og ikke mindst Anna Libak, der er redaktør på Weekendavisen.

Vi spoler tiden tilbage til d. 27. oktober 1970, tidspunktet for stiftelsen af Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning (HAK).

I begyndelsen optog HAK korrespondenter fra handelshøjskolerne, men i 1976 blev flere erhvervssproglige kandidater også optaget, og i 1975 skiftede Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning (HAK) navn til Erhvervssprogligt Forbund.

1979 var året, hvor forbundet fik sin egen arbejdsløshedskasse, under navnet Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse.

Erhvervssprogligt Forbund skiftede i 2004 navn til det, vi i dag kender som Forbundet Kommunikation og Sprog.

 https://forum.kommunikationogsprog.dk/node/22155

Aftenens program (mere eller mindre):

17.00: Velkomst i Forbundets lokaler

17.10: Forbunds formand, Per Lindegaard Hjorth byder velkommen

17.30: Redaktør på Weekendavisen, Anna Libak giver oplæg om sproget som kampplads

18.15: Vi tager overtøjet på og begiver os i samlet flok til Restaurant Sult

18.30: Julebuffet på Restaurant Sult

22.00: Vi takker af for i aften

 

Anna Libak vil holde et spændende fagligt oplæg om sproget som kampplads. En af Annas pointer er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med.

Ud fra de ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte.

Vi kæmper om, hvad tingene skal hedde. Skal det hedde prostitueret eller sexarbejder? Djøf’er eller forvaltningsekspert? Galant eller sexistisk? Samfundssind eller autoritetstro? Dannet eller elitært? Folkeligt eller populistisk? Flygtning eller migrant? Han, hun, hen eller de? Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?

.

Der er først til mølle om pladserne, så husk at framelde dig, hvis du bliver forhindret i at deltage - så kan vi give pladsen til en anden :-)

 

P.S: Der vil blive taget billeder til arrangementet.

Arrangementet er arrangeret af frivillige kræfter i: 

KS, Region Sjælland

‘KS 50-års jubilæum - København’ 

Sæt kryds i kalenderen til d. 25 november 2021 - for der skal vi fejre KS 50-års jubilæum!! Du er derfor inviteret til et forsinket, men festligt jubilæumsarrangement, hvor du kan møde os fra regionsbestyrelsen, tidligere studiekammerater, nuværende og tidligere kolleger, frivillige i KS, forbundsformanden og ikke mindst Anna Libak, der er redaktør på Weekendavisen. 

Dato: 

Torsdag 25. november 2021 kl. 17:00 

Adresse: 

Forbudets lokaler: Kommunikation og Sprog

Hauser Plads 20, 3. sal

1127 Kbh K

Restaurant SULT

Vognmagergade 8 B, 

1120 København

jubi.png

Kommunikation og Sprog 50-års jubilæum

Arrangementsdato: 

Torsdag, 25. november 2021 - 17:00 til 22:00

Pris for medlemmer: 

Gratis for medlemmer af KS

Tilmeldingsfrist: 

Tirsdag, 16. november 2021 - 12:00

Vælg region: 

Sjælland

50 års jubilæet blev fejret over to gange i København på grund af det store antal tilmeldinger:

Eftertanken. Per Øhrgaard: Hieronymus eller: Om oversættelse

 

Legenden beretter, at en såret løve kom til den hellige Hieronymus, og at han trak en torn ud af dens pote. Derfor ses han på malerier ofte sammen med den taknemmelige løve, der viser sig uinteresseret i den hellige mands beskæftigelse, men må antages at beskytte ham og ifølge overleveringen især hans æsel.

Hieronymus selv, som levede fra omkring 350 til 420, vises læsende og skrivende. Kendt er han især som oversætter. Hans arbejde er grundlaget for den latinske bibeloversættelse ”Vulgata”, som siden 600-tallet (med senere tilpasninger) har været den katolske kirkes bibel.

Derfor er Hieronymus oversætternes skytshelgen, og hans angivelige dødsdag, den 30. september, fejres som Hieronymusdagen. Det sker nok uden større offentlig bevågenhed, for bevidstheden om oversættelsers betydning og dermed om forskellen på sprogene, ja om sprog i det hele taget, er ikke særlig udbredt. Det er derimod forestillingen om, at det ikke er noget problem at oversætte fra ét sprog til et andet, og at maskiner nok skal kunne klare det.

Forleden så jeg et berømt udsagn af filosoffen Hegel gengivet således: ”Det virkelige er rationelt, og det rationelle er virkeligt.” Men det var ikke det, Hegel skrev. Han skrev: ”Det virkelige er fornuftigt, og det fornuftige er virkeligt.” Det tyske Vernunft rummer mere end det rationelle, som på tysk snarest er dækket af ordet Verstand. Hos Hegel betyder fornuftig det, som stemmer med verdensånden eller Gud. Vi er så heldige, at dansk kan skelne på samme måde, men det kan man ikke på engelsk, hvorfra skribenten utvivlsomt havde hentet sit citat.

Hegel trækker på en filosofisk tradition, som engelsk ikke har på samme måde. Men den danske tradition er den samme som den tyske. Søren Kierkegaard stod i den, uanset hvor meget han gjorde op med Hegel. Det gælder naturligvis også den anden vej rundt: Tysk (eller dansk) har ikke begreber, som helt præcist dækker meningen hos engelske eller franske filosoffer, for de skriver også i en bestemt tradition.

Der findes næsten aldrig en én-til-én oversættelse. Slet ikke af kunstneriske tekster, men heller ikke af filosofiske eller for den sags skyld brugsanvisninger. Spørg bare en jurist, der ved noget om sprog! Sprogbrugen begynder aldrig ved nul, men trækker en lang forhistorie med sig. Derfor skal Hieronymus have sagt, at han ikke oversatte ”ord for ord, men mening for mening.” Der er et moment af fortolkning i al oversættelse, men man skal samtidig være loyal over for originalen. Den balance har alle bibeloversættere (og andre) efter Hieronymus døjet med.

Har man med såkaldt diskursive tekster at gøre, kan man forklare meget i en fodnote. Det kan man ikke, når det gælder kunstneriske tekster, som skal stå selv, uden noter. Så her skal oversætteren være endnu bedre til at fatte tekstens sproglige baggrund, vel vidende, at det aldrig lader sig gøre til fuldkommenhed.

Oversatte digte og romaner skal ikke nødvendigvis se ud, som om de var skrevet på dansk, for det er de jo ikke. Vi oversætter især det, der er anderledes end det, vi selv har. Derfor skal det ikke nivelleres. Og vi har heldigvis mange gode oversættere, som heller ikke gør det. Hvor længe vi kan have det, er et spørgsmål, nu hvor kundskaber i fremmedsprog længe har været i rivende tilbagegang.

Om Hieronymus skrev Salmonsens Konversationsleksikon, at han var ”den lærdeste og den mindst sympatiske af Kirkefædrene. Han var en udtalt Egocentriker selv under de videst drevne asketiske Øvelser, et Barn af en fordærvet Kultur, som Kristendommen ikke kunde faa Bugt med, ægte synes kun hans Kærlighed til Lærdom og Bøger at have været.” Hvor dr.phil. L. Moltesen, artiklens forfatter, vidste alt det fra, skal jeg ikke kunne sige. Men vi ville nødig have været Hieronymi kærlighed til lærdom og bøger foruden.

Kilde: Oversatte digte og romaner skal ikke se ud, som om de var skrevet på dansk, for det er de jo ikke. Forfatter: Per Øhrgaard, Professor em., dr.phil. Kristeligt Dagblad, 18/9/2020/.

Der er mange visuelle fremstillinger af Hieronymus. Det kan man forvisse sig om ved at Google, Wikipedia eller Europeana, som her/. De mest anerkendte kan tilskrives Albrecht Dürer, se her. I 2019 var temaet for Hieronymusdagen Kvinder i Oversættelse. Her fik vi lov til at bruge Morten Scheldes værk, der vises Hieronymus som kvinde. Og så er der jo vores egen, som vi bruger i forskellige versioner til Hieronymusdagen, se her/.

Hans Scherfig har såmænd også begået sig, i hans serie af religiøse motiver. Her fra Nivaagaards Malerisamling:

Red.: Jørgen Chr. Wind Nielsen

Sprogdagen ´20 og Sprogprisen.dk

 

Som mange andre Coronaudsatte arrangementer lykkedes det efter en voldsom trængsel og alarm at få gennemført Sprogdagen og uddelt sprogpriserne i FUHUs smukke lokaler på Nørreport i København.

Den egentlige anledning til Sprogdagen er uddeling af årets sprogpriser 2020. Det er niende gang. Der er fokus på godt og præcist sprog. Prismodtagerne er ikke bange for at lege med vores vidunderlige sprog. Dommerformand Anne Katrine Lund udtrykker det:

"De bygger en bro mellem afsender og modtager, så det både er muligt for afsender at få det vigtigste med over på den anden side, og få modtager til at forstå og bruge det, afsender har på hjerte. ... Og vi priser jo hverken den ministerielle metervare eller lyrikkens kringlede krumspring. Men sproget i funktion til at bygge bro".

Temaet for Sprogdagen var ”Musikalitet i sproget”, og tre prominente sprog- og musikfolk, Jørgen Carlsen, Pelle Peter Jencel og Steffen Brandt gav os deres personlige beretninger om sammenhængen mellem sprog og musik, kreativitet, følelser og reaktioner.

Men først gav Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn, arrangementet et par ord med på vejen (Dansk Sprognævn er medarrangør af Sprogdagen), efter at Tina Reichstein havde budt velkommen på vegne af alle arrangørerne.

Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, byder velkommen. 

”Det kan være angstfremkaldende at tale om musikalitet i sproget, når man selv ikke er videre musikalsk”, sagde Thomas Hestbæk Andersen, der dog helt sikkert skal have et eksemplar af den nye højskolesangbog.

Melodi, rytme og variation giver sproget mere liv. Leg med ord, sætninger og betydninger skaber overraskelse, energi og dynamik. Og modtagerne får ikke bare lyst til at læse og lytte. De kan også bedre forstå og huske, hvad en tekst handler om, når den svinger godt.

”De var digte, før der blev skrevet musik til dem. Melodien til mange sange i Højskolesangbogen er nemlig skrevet til en eksisterende tekst. Men når teksten er skrevet før musikken, er udfordringen at få ordene og noderne til at spille sammen. Uundgåeligt bliver melodien en tolkning af teksten, når et digt bliver til en sang”,

sagde idéhistoriker Jørgen Carlsen, i spidsen for nyudgivelsen af Højskolesangbogen, der netop nu er i trykken, og tidligere forstander på Testrup Højskole. 

Jørgen Carlsen om digte og musik i sproget

Vi skal være glade for, at vi i Danmark kan synge vores sange. Det er ikke en udbredt dansk adfærd at læse digte, men når der er sat melodi til er det en anden sag. Nogle ord med gode og lyse vokaler har en iboende musikalitet, fx ”melodi”. I en sang skal man kunne komme af med sin begejstring. Ikke alt nyt er godt nyt, sagde Jørgen Carlsen med reference til den nye udgave af Det Gamle Testamente, der kan risikere at affortrylle det fortryllende. Vi skal passe på sprogets evne til at skabe en selvoverskridelse, en transcendens. Jørgen Carlsens oplæg blev da også krydret med flere fællessange.

Hiphop er blevet mainstream, sagde Pelle Peter Jencel, der selv som helt ung forsøgte sig i en battle. Det har han lagt på hylden nu og er i stedet blevet P3-vært og DJ. I 29 podcast er historien om danske rappere og deres indflydelse på de fleste musikgenrer blevet fortalt og foldet ud i ”Den nye stil” med begejstring, sprogligt vid og konkrete eksempler. 

Pelle Peter Jencel, dykkede ned i grammatiske vrideture og mytologiske fortællinger om superhelte, da han åbnede både sit eget og hiphoppernes værksted. Hiphop, også dansk hiphop, kan have et lavt indgangsniveau, men også nå til tinderne, sagde Pelle Peter Jencel. Hiphoppen handlede oprindeligt om at komme ud af ghettoen, være sin egen superhelt, komme væk fra skyderierne i gaderne. Hiphoppen er ikke historisk blevet inviteret ind i de fine sale (med reference til den fine sal, vi befandt os i), men nu er det blevet mainstream og uhyre sprogligt kreativt.

Pelle Peter Jencel om dansk hiphop

Hiphoppen fortæller historier om universer, teksterne indeholder mange koder. Hvis man sætter sig ind i betydningerne og forstår fortællingerne, åbner en ny verden sig. Hiphoppen og rappen er en konkurrencesport hvor du fortæller hvor sej du er og hvad du kan med sprog: ”Dansk rap er en egobooster i jantelovens hjemland”. Kendte danske hiphoppere er blevet rollemodeller for mange unge: ”Du kan godt blive til noget selvom du kommer fra Brøndby Strand!” Pelle Peter Jencel gennemgik tekster af Marvelous Mosell og Tessa, der begge kan høres på YouTube. Også Sivas blev nævnt. 

Marvelous Mosell - Sindssyge Bertram 2 på Youtube 

Tessa - ”Ben” på YouTube 

Danmarks kedeligste popsmed, Steffen Brandt, der faktisk også har været hiphopper eller rapper, har i fire årtier som frontfigur i århusianske TV-2 leveret ørehængere i stribevis om rigtige mænd, duggede ruder og dejlige torsdage. Men hvor kommer ordene fra? I en samtale med journalist (og medarrangør af Sprogdagen Kurt Strand) fortalte Steffen Brandt om ”Stjernen over Bjerringbro”, ”På kanten af småt brændbart” og ”Tintin i Tibet”. Og naturligvis også om ”Den sidste turist i Europa”, der er tilgængelig på TV-2’s Facebookside. 

Steffen Brandt i samtale med Kurt Strand

”Ud over at vi alle blev sat på pause under coronaens skygge, måtte vi også som band se planlagte koncerter og festivaller aflyst eller udsat. Det gav tid til at kigge indad og udad. Her er vores bidrag til fællessang: En gendigtning og ny musikalsk fortolkning af Mogens Dam og Henrik Blichmann´s sang fra 1948: Den sidste turist i Europa. Vores sang forsøger at se og forstå Europas historie gennem de sidste 75 år. Og måske også at sende et forsigtigt håb for fremtidens Europa afsted”.

 ”De fandt hendes smil i en skraldespand” handler om en Norma Jean (Marilyn Monroe), og er en sang i en serie af kvindeportrætter fra film og litteratur, der sætter alt på et bræt og lever uden at tænke på, at alt har en pris. Eksemplet illustrerer Steffen Brandts pointe om at der skal lægges en stemning, engagement og personlighed i en sang for at den bliver rigtig god. ”Livets trailer” er en sproglig perle der viser, at det ikke bare er ting, der smides ud, men en del af ens liv, en del af ens historie.

Fire sprogpriser blev overrakt

 Årets bedste visuelle budskab fra Københavns Professionshøjskole (Facebook)  for kampagnefilmen "Er det dig?".

Vinder blandt andet fordi den netop lever op til alle kriterier: et levende (og autentisk) sprog, modtagerorientering helt ud i modtagernes sko og perspektiv, klar og korrekt fremstilling, troværdigt og meget indbydende visuelt udtryk … og så talte vi om, at den ganske simpelt også griber og skaber stolthed.

I stedet for at fortælle om professionshøjskolens lyksaligheder vælger de i denne film at skifte perspektiv og tage skridtet helt ud til modtagerne. Hvem er det, der har brug for de kompetencer, som man kan lære på en professionshøjskole: Vuggestuebarnet, der kravler med et opmærksomt blik op mod pædagogen, den døve der har brug for en kvalificeret hånd til afkode vores larmende verden og den elev, der skal opdages på bagerste række af en kompetente lærer. Derved lever Professionshøjskolen på aller fornemste vis op til Sprogprisens kriterier om at målrette kommunikationen. 

For hvad skal motivere den kommende studerende til at søge ind og kvalificere sig? Måske nok høj faglighed og et fedt studiemiljø, men jo allerbedst alle de mennesker, der har brug for dem bagefter. Sproget er direkte og klart, og det visuelle indtryk har øjeblikkeligt fanget øjet – det her er mennesker med brug for, at du som studerende slår til og kvalificerer dig til at give en faglig hånd i hverdagen. 

 

Årets bedste tekst er Kræftens Bekæmpelse for brevet "I er meget tættere på dem, I støtter, end I måske tror".

BREV: ”Jeres medlemskab er ikke bare…”. Ordene står i et brev fra Kræftens Bekæmpelse, sendt til en familie for at sige tak fordi de er medlemmer, og hvert år via deres kontingent på 575 kroner yder en vigtig støtte.

Vi er i én af de klassiske sprogpriskategorier, årets brev. Som vinder, fordi det lykkes at gå helt tæt på modtagerne – og engagere uden at træde for langt og blive klæbende. Det er konkret, og fra første linje griber det fat med et direkte, identifikationsskabende og klart kommunikerende afsnit:”I er meget tættere på…”.

Det er med andre ord det gode, gammeldags snailmail-brev og dets grundlæggende kvaliteter, som er i brug.

Kræftens Bekæmpelse KUNNE i stedet have sendt en upersonlig besked sammen med relevante betalingsoplysninger: ”Dit medlemskab fortsætter, og vi hæver 575 kroner, hvis vi ikke hører fra jer inden 14 dage” – det er især hér, der ville være grund til at håbe på ikke alt for meget snailmail i PostNord-systemet…

Men i stedet får familien altså et målrettet brev. Lige netop til dem med oplysninger om, hvad der foregår lige præcis i DERES lokalområde: "I støtter bl.a. samtalegrupper…". Altså klar information om, hvad pengene bliver brugt til.

Brevet er ikke skrevet i sprog, hvor et anonymt og usynligt system står som afsender: "Tusind tak fordi… Med venlig hilsen…".  God motivation til fortsat medlemskab med tak til familien, fordi de er med. Alt i alt et rigtigt godt brev, som bygger bro mellem afsender og modtager og bekræfter deres relation.

Men hvad nu, hvis familien af én eller andre grund alligevel ikke vil fortsætte med at støtte Kræftens Bekæmpelse? Dét er der selvfølgelig taget højde for med en – skal vi sige – omvendt formulering: "I skal ikke gøre noget…".

En ”ændring” KUNNE være en opsigelse af medlemskabet. Men mon ikke det er nærmest utænkeligt?

Brevet fra Kræftens Bekæmpelse:

Vinder fordi den lykkes med at gå tæt på modtageren og engagere uden at træde for langt og blive klæbende. Det er konkret, bruger levendegørende eksempler.

Årets vinder i den klassiske kategori brevet er fra Kræftens Bekæmpelse. De skal prises for netop at bruge brevets særlige kvaliteter. De kunne have sendt en besked med betalingskoder: dit medlemskab fortsætter, og vi hæver xx kroner. Men i stedet får familien her et rigtigt brev. 

Det er målrettet lige til dem med oplysninger om deres lokalområde, og hvad de penge, de giver til den vigtige sag, bliver brugt til. Det er ikke fra et system, men fra et menneske, nemlig direktør Jesper Fisker, der med en direkte tone får fortalt om sagen. Motiveret til fortsat medlemskab og sagt tak for, at de er med. På den måde bliver brevet målret, meningsfyldt og gør som et rigtigt godt brev – bygger bro mellem, afsender og modtager og bekræfter relationen. Derfor fortjener Kræftens Bekæmpelse året sprogpris. 

Derfor: fortjent tillykke til Kræftens Bekæmpelse for årets sprogpris i kategorien bedste brev! 

Årets bedste SoMe-tekst er MobilePay for opslag på MobilePays facebookside.

 

 

Vinder fordi de evner at gøre det engagerende, er formidable til at aktualisere (fx forældremødet), tør have et glimt i øjet og er sprogligt kreative så de hele tiden matcher målgruppen (se forskellen fx på de unge og forældrene i tone og stil)

Årets vinder er MobilePay – ikke fordi de er en kæmpe succes med et smart betalingsmiddel, men fordi de har understøttet dén succes med prisværdig kommunikation. Det lykkes dem gang på gang at målrette kommunikationen effektivt til den aktuelle situation hos modtagerne, og de gør det i en enkel, direkte og lun stil, der passer til de sociale medier. Se fx her, hvor der er et billede af klasselæreren i striktrøjer midt i forældremødesæsonen, hvor Mobielpay kan gøre det lettere at samle ind til klassekassen uden at skulle rykke i måneder. 

De vælger en anden kontaktform i sprog og indhold, når det er unge, de skal have fat i  - og en helt tredje når det er sikkerhed de vil minde os alle om. De fanger opmærksomheder og kommunikerer klar og direkte på de sociale medier, og det fortjener en pris. 

 

Årets vinder uden for kategori – for ekstraordinær sproglig kreativitet Rådet for Sikker Trafik for kampagnen "Er du lægger?". Se videoen her på YouTube. 

 Ekstra kategori for sproglig opfindsomhed: Rådet for Sikker Trafik (vedlagt postkort + link til film).

Kan man være lækker med ”g”; altså L-Æ-G-G-E-R? Ja, det kan man, og det er med en sikker hånd på rattet, at Rådet for Sikker Trafik vinder i dette års ekstra-kategori for sproglig opfindsomhed, ja, for en ekstraordinær sproglig kreativitet. Et nyt ord er skabt for at nudge os – som det hedder på moderne sprogdansk – til at handle anderledes, så vi ikke sidder med mobilen i hånden, men lægger den, når vi kører eller cykler.

Og hvem vil ikke være en lækker ”lægger” i det her elegante ordspil? 

Sprogprisens dommerkomité var ikke mange sekunder i tvivl om den ekstraordinære sproglige kreativitet. Og det er en fornøjelse at prise Rådet for Sikker Trafik for at give et ord en ny, anderledes, relevant og letfattelig betydning.

”Jamen”, vil nogen måske indvende, ”det er jo såre enkelt, at det ikke duer at tale, sms’e eller google med blikket rettet mod noget helt andet end vejen, de andre trafikanter og alt det andet, der møder os, når vi kører i bil eller cykler”.

Ja, det ER enkelt. Alligevel kræver det ikke lang tid i gennemsnitstrafik et sted i Danmark for at forvisse sig om, at en del tror, at en smartphone og en bil eller cykel er en herlig cocktail. Derfor godt med denne kampagne, som jo meget let kunne være lavet så bedrevidende og irriterende, at vi alle ville vende det døve øre til.

Men her rammer den sproglige kreativitet hos Rådet for Sikker Trafik plet ved at gå nye veje. I stedet for en moralsk pegefinger, løftet mod det, vi gør forkert, minder ordspillet – for hvem vil ikke gerne være lækker (med k) – med et glimt i øjet os om, at når vi skal lægge mobilerne (med g), så er det for vores alle sammens skyld.

Det er simpelthen ikke i orden, når nogen uansvarligt blæser på fællesskabets ve og vel, når de ”leger” med mobilen. Men det er til gengæld temmelig meget i orden, når Rådet for Sikker Trafik leger med ordene.      

Tillykke med ekstraprisen for sproglig opfindsomhed til Rådet for Sikker Trafik! Arrangørerne af Sprogprisen havde i år besluttet ikke at præmiere tekster om Corona og Covid-19. Det bliver næste gang. Forklaringen r enkel. Nemlig risikoen for at prise noget, som siden viser sig at være forkert. Vi bliver hele tiden klogere på Coronaen. 

 Læs om Sprogdagen og Sprogprisen.dk på

Sprogprisen.dk

Sprogprisen på Facebook

Kommunikation og Sprog nyhedsbrev

Sprognyheder på Facebook

Billeder fra Sprogdagen 2020