Sidste nyt: Kommunikation & Sprog i følgegruppen
for den nationale sprogstrategi
Regeringen lancerede i november 2017 sin strategi for
styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.
Et
af elementerne i strategien er nedsættelse af en følgegruppe, hvis opgave det
er, årligt at gøre status over udviklingen inden for sprogområdet, herunder den
sprogindsats som indgår i de seneste års reformer samt monitorere initiativerne
i sprogstrategien.
Følgegruppen
består af repræsentanter fra Det Nationale Center for Fremmedsprog,
Undervisningsministeriet, Uddannelses-og Forskningsministeriet, aftagere i
erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne samt interessenter fra det kommunale
og regionale område. Der lægges vægt på, at der blandt følgegruppens
medlemmer er repræsentanter som til dagligt underviser elever og studerende.
Undervisningsminister Merete Riisager har invitereret
Forbundet Kommunikation og Sprog til at udpege 1 repræsentant, der kan deltage
i følgegruppen. Forbundet har sagt ja tak og har udpeget formanden for KS Per
Lindegaard Hjorth som forbundets repræsentant. Følgegruppen er nedsat frem til
og med 2. kvartal 2023 og mødes 1-2 gange årligt.
Forbundet var også repræsenteret i Uddannelses- og
Forskningsministeriets referencegruppe, der var med til at formulere oplægget
til den nationale strategi for fremmedsprog. Denne referencegruppe blev nedlagt
i forbindelse med vedtagelsen af den nationale sprogstrategi. Forbundet kan
således helt centralt fortsat medvirke i arbejdet for at genoprette
fremmedsprogene i Danmark.
Kommissorium for følgegruppen til regeringens
sprogstrategi
Baggrund
Regeringen har i den nationale strategi for styrkelse af
fremmedsprog i uddannelsessystemet besluttet, at der skal etableres en
følgegruppe for fremmedsprog.
Formål
Følgegruppen skal årligt gøre status over udviklingen inden
for sprogområdet, herunder den sprogindsats, som indgår i de seneste års
reformer samt monitorere initiativerne i sprogstrategien.
Følgegruppen skal anlægge et helhedssyn på
sproguddannelserne/sprogfagene og skal i særlig grad have blik for:
·
Overgangsproblematikker i uddannelsessystemet
·
Skolernes udbud og elevernes valg af
fremmedsprog i grundskolen
·
Institutionernes udbud og elevernes/de
studerendes valg af fremmedsprog i gymnasiet og på de videregående uddannelser,
herunder, hvor mange der vælger sprog og sproglige uddannelser, samt hvilke
sprog der vælges.
·
Uddannelsernes kvalitet og elevernes faglige
niveau.
·
Arbejdsmarkedets behov for sprogkompetencer
Det Nationale Center for
Fremmedsprog skal årligt udarbejde anbefalinger til den videre indsats på
sprogområdet. Disse anbefalinger skal indgå i følgegruppens arbejde.
Anbefalinger kan bl.a. gå på at opstille konkrete delmål til opnåelse af
sprogstrategiens to målsætninger:
Målsætning 1: Flere elever og
studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover
engelsk.
Målsætning 2:
Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der
tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også
sprogundervisningen på læreruddannelserne.
Der skal fastlægges centrale indikatorer, som kan
understøtte følgegruppens arbejde.
Organisering
Undervisningsministeriet er formand for følgegruppen og
forestår sekretariatsbetjening med bistand fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Følgegruppen kan etablere arbejdsgrupper.
Følgegruppen er nedsat frem til og med 2. kvartal 2023 og
mødes 1-2 gange årligt.
Første møde i følgegruppen forventes afholdt i efteråret
2018.
Sammensætning
Det fremgår af den nationale strategi for fremmedsprog, at
følgegruppen skal bestå af Det Nationale Center for Fremmedsprog,
Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, aftagere i
erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne samt interessenter fra det kommunale
og regionale område. Der lægges vægt på, at der blandt følgegruppens medlemmer
er repræsentanter som til dagligt underviser elever og studerende.
På den baggrund sammensættes følgegruppen på følgende måde:
- 1 repræsentant
fra Undervisningsministeriet (formand)
- 1 repræsentant
fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
- 2
repræsentanter fra Det nationale center for fremmedsprog.
- 1 repræsentant
fra Dansk Industri. Udpeges af Dansk Industri
- 1 repræsentant
fra Dansk Erhverv. Udpeges af Dansk Erhverv
- 1 repræsentant
fra Kommunikation & Sprog. Udpeges af Kommunikation & Sprog
- 2
repræsentanter fra universiteterne Udpeges via Danske Universiteter.
- 2
repræsentanter fra professionshøjskolerne. Udpeges via Danske
Professionshøjskoler
- 1
repræsentant fra erhvervsskolerne. Udpeges af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
- 1
repræsentant fra det gymnasiale område. Udpeges af Danske Gymnasier
- 2
repræsentanter fra de faglige foreninger for sprog på det gymnasiale område.
Udpeges af Gymnasiernes Lærerforening
- 2
repræsentanter fra de faglige foreninger for sprog på grundskoleområdet.
Udpeges af Danmarks Lærerforening
- 1
repræsentant fra grundskolen. Udpeges af Skolelederforeningen.
- 1
repræsentant fra Kommunernes Landsforening. Udpeges af Kommunernes Landsforening
- 1
repræsentant fra Danske Regioner. Udpeges af Danske Regioner
- Hanne
Leth Andersen - formand for Undervisningsministeriets arbejdsgruppe til
sprogstrategien
Danmarks nye sprogstrategi. Læs
her
Sidste nyt: Kommunikation & Sprog i følgegruppen for den nationale sprogstrategi. Læs her