tirsdag den 28. august 2018

Færre engelsksprogede studerende



Jørgen Chr. Wind Nielsen 28.08.2018

Internationaliseringen og globaliseringen har mange fordele, men giver også anledning til mange problemer. Ét af problemerne er det med sproget. Ofte bliver det kritiseret, at universiteternes administration skal kommunikere på engelsk, at forskerne skal formidle deres forskning i internationale, engelsksprogede tidsskrifter, at det danske sprog lider et domænetab, når forskning og undervisning foregår på engelsk, at danske undervisere måske ikke alle er lige gode til engelsk, at dansktalende studerende på de engelsksprogede uddannelser måske heller ikke alle er helt så gode til engelsk, samt at danske borgere skal finansiere det hele på et andet sprog end deres modersmål. For 200 år siden skulle universiteterne vriste sig fri af det latinske sprog.

Universiteterne har været flittige til at oprette engelsksprogede uddannelser. Det giver flere studerende, det giver mere undervisning, det giver en bredere international berøringsflade og det giver flere penge i kassen. At nogle dansktalende studerende har betalt prisen i form af kvalitetstab på en engelsksproget uddannelse, er der talt mindre om.

Som så ofte før er det det økonomiske argument, der vinder. Få havde set det komme, at erhvervsmanden Tommy Ahlers blev forsknings- og uddannelsesminister. Lige så få har set det komme, at det nu bliver ham, der reducerer antallet af engelsksprogede uddannelsespladser i Danmark og dermed antallet af engelsksprogede studerende.  

Nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet analyseret tallene og er nået til den konklusion, at det er en god forretning for Danmark, når internationale studerende bliver og arbejder efter studierne. Danmark er blevet et attraktivt uddannelsesland. I 2004 var der cirka 7.500 engelsksprogede studerende på de videregående uddannelser i Danmark, i 2016 var der cirka 22.100. Desværre forlader fire ud af ti studerende landet med det samme, når eksamensbeviset fra en dansk uddannelsesinstitution er i hus.

For eksempel er 42 procent af de nyuddannede fra de engelsksprogede kandidatuddannelser udrejst fra Danmark to år efter, at de har afsluttet uddannelsen. Kun omkring hver tredje arbejder i Danmark efter to år. De engelsksprogede studerende får uddannelsen betalt af danske skatteborgere og cirka halvdelen får SU i dele af eller hele deres studietid. Men de bruger ikke i tilstrækkeligt omfang deres uddannelse i Danmark efterfølgende, og det bliver dermed en stor udgift for det danske samfund at uddanne til andre landes arbejdsmarkeder, mener ministeriet.

Derfor vil uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne tilpasse antallet af studiepladser på de kandidat- og diplomingeniøruddannelser, hvor mange nyuddannede rejser hjem igen og dermed ikke bidrager til det danske arbejdsmarked. Ministeren vil samtidig tage fat i institutionerne for at høre, hvad de allerede gør og fremover vil gøre for, at flere studerende bliver i Danmark efter studierne og kommer ud på det danske arbejdsmarked.

Regeringen vil også gennemføre initiativer, der skal forbedre kvaliteten på engelsksprogede uddannelser. Det handler blandt andet om at se nærmere på, om uddannelserne er relevante for det danske arbejdsmarked, når institutionerne ønsker at oprette nye engelsksprogede uddannelser. Det lyder som en god idé. Nye danske uddannelser er underlagt skrappe kvalitets- og relevanskrav, inden de bliver godkendt. Derfor er det ikke urimeligt, at engelsksprogede uddannelser også bliver det.

I alt reduceres optaget til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser med cirka 1.000 – 1.200 studiepladser. Hvordan det konkret skal foregå, aftales nærmere med institutionerne. På universiteterne skal der reduceres på seks ud af otte universiteter.

I 2017 besluttede den daværende uddannelses- og forskningsminister at reducere optaget på udvalgte uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Institutionerne har reduceret antallet af studiepladser med knap 28 procent i forhold til 2015, svarende til 1.700 studiepladser.

Engelsksprogede kommunikationsuddannelser

En række helt centrale kommunikationsuddannelser er engelsksprogede. På Aarhus BSS Corporate Communication http://kandidat.au.dk/corporatecommunication/

På CBS Business and Development Studies, MSc in Business, Language and Culture, Intercultural Marketing og Multicultural Communication in Organisations.




På Københavns Universitet IT and Cognition og Cognition and Communication





Fakta - Internationale studerendes økonomiske bidrag til Danmark

Ud af de internationale studerende, der gennemfører en hel uddannelse i Danmark, er de nyuddannede fra universiteternes kandidatuddannelser den gruppe, der bidrager mest til den danske økonomi.

Samlet set skønnes de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit at bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kroner pr. studerende til de offentlige finanser set over et helt liv.

Der er stor variation, for omkring halvdelen af internationale studerende er udvandret fra Danmark fem år efter studiestart, og det er først ni år efter studiestart, at de internationale studerende gennemsnitligt set har tjent deres omkostninger ind.

Det er kun knap én ud af tre internationale studerende, der bidrager positivt til de offentlige finanser set over et livsforløb. To ud af tre skønnes at være en udgift for Danmark.

Fakta - Engelsksprogede studerende i Danmark

Antallet af engelsksprogede studerende er steget fra 7.500 i 2004 til cirka 22.100 i 2016 på tværs af de videregående uddannelser

Det største antal engelsksprogede studerende fordelt på uddannelsestype var i 2016 på universiteternes kandidatuddannelser med 9.919 engelsksprogede studerende.

Den største andel af engelsksprogede studerende var i 2016 på top-up professionsbacheloruddannelserne svarende til 32 procent af alle studerende

Den største andel af engelsksprogede dimittender, der er udvandret, er fra de ordinære professionsbacheloruddannelser, hvor gennemsnitlig 50 procent ikke var i Danmark to år efter dimission. Omkring 36 procent af de engelsksprogede dimittender fra de ordinære professionsbacheloruddannelser er diplomingeniører.

Læs mere
Pressemeddelelse: Opbremsning i optaget af studerende på engelsksprogede uddannelser
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2017/opbremsning-i-optaget-af-studerende-pa-engelsksprogede-uddannelser


Faktaark: Model for justering på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser (pdf)
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/filer/faktaark-model-for-justering-pa-engelsksprogede-universitets-og-diplomingenioruddannelser.pdf

Analyse: Offentlige indtægter og udgifter ved internationale studerende (pdf)
https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/offentlige-indtaegter-og-udgifter-ved-internationale-studerende.pdf  

Analyse: De engelsksprogede studerende - Registeranalyse (pdf)
https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/registeranalyse-de-engelskssprogede-studerende.pdf  

Debat: Forsker: Danmark taber, når regeringen skærer på engelsksprogede uddannelser
https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-taber-naar-regeringen-skaerer-paa-engelsksprogede-uddannelser 

 Språkförsvaret, Sverige, klik her

Kommentar fra CBS Wire
http://cbswire.dk/the-government-is-cutting-the-number-of-international-study-places-and-cbs-is-in-the-front-line/  


Indsendt af kl. 2 kommentarer:

onsdag den 1. august 2018

Forbundet Kommunikation og Sprogs bemærkninger til Sundheds- og Ældreministeriets høring over udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet



Forbundet Kommunikation og Sprogs bemærkninger til Sundheds- og Ældreministeriets høring over udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, Certificeringsordning.
Indsendt af kl. 2 kommentarer:

Ingen har interesse i et tolkeprekariat


Debat: Ingen har interesse i et tolkeprekariat 
DEBAT: Der må gøres op med forestillingen om, at tolkning i offentlig regi er et forbigående fænomen. Der vil blive brug for flere dygtige tolke fremover, så arbejdsforholdene skal være i orden, skriver Jørgen Chr. Wind Nielsen, konsulent i Forbundet Kommunikation & Sprog. Læs artiklen her.

Kulturtolk og hverdagstolk, artikel her
Indsendt af kl. 4 kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)