”I de sidste fem år
er en række erhvervssproglige uddannelser lukket. Alle de universiteter,
censorkorpset betjener, er ramt. Udbuddet af uddannelser med andre fremmedsprog
end engelsk er blevet væsentligt begrænset over en årrække. Det skyldes i CBS’
tilfælde et strategisk fravalg af sproguddannelserne og i andre tilfælde
pålagte dimensioneringer af uddannelserne (begrundet i kandidatledighed),
indskrænkninger af engelsksprogede studiepladser eller manglende antal ansøgere
til uddannelserne.
Den faldende
interesse for at studere kommunikation og sprog har sandsynligvis sammenhæng
med gymnasiereformen 2005, hvor gymnasierne fik mulighed for at tilbyde
skræddersyede studieretninger. Tidligere var omkring halvdelen af en
studenterårgang nysproglige, der udover engelsk havde tysk, fransk og latin
samt andre valgfrie sprogfag. Kun få af de studieretninger, der nu tilbydes,
har andre fremmedsprog end engelsk, hvilket indebærer, at det - mod tidligere
de fleste - nu kun er 4 procent af studenterne, der får eksamen i tre
fremmedsprog. Det er på den baggrund forståeligt, at færre når at få interesse
for andre sprog end engelsk, inden de vælger videregående uddannelse.
Udviklingen kan
komme til at koste det danske samfund og erhvervslivet dyrt. Hvis danske
virksomheder ikke er i stand til at kommunikere flydende og umisforståeligt
samt at udforme tilbud, aftaler og kontrakter på fremmedsprog på et højt
fagligt niveau, men kun kan forhandle med sprogkundskaber på eller lidt over
gymnasieniveau i en globaliseret verden, risikerer danske virksomheder at tabe
markedsandele på eksportmarkederne og samfundet at lide milliardstore tab i
samhandelen med udlandet.”
Kilde: Årsberetning fra
Censorformandskabet for erhvervskommunikation og ‐sprog 2018-19, kapitel 14. 18. årsberetning
fra Censorformandskabet for erhvervskommunikation og ‐sprog for perioden 1.
januar 2018 til 31. december 2019.
Censorsekretariatet
for Erhvervskommunikation og -sprog
