onsdag den 27. maj 2020

Guidance in Education in Denmark - folder in English


26. maj 2020

Guidance in Education


Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udgivet en ny version af ’Guidance in Education’, der henvender sig til vejledere og beskriver det danske vejledningssystem på engelsk.
https://ufm.dk/publikationer/2020/guidance-in-education

mandag den 25. maj 2020

Diploma Supplement er revideret



Det mobilitetsfremmende eksamensbevis-tillæg er blevet justeret.

En revideret skabelon for Diploma Supplement er nu klar til brug på baggrund af et fælles europæisk samarbejde.
Diploma Supplement er det engelsksprogede tillæg til eksamensbeviserne på de videregående uddannelser. Tillægget fremmer den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed, ved at de færdiguddannede får detaljeret dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået. Det giver oplysninger om indhold, omfang, læringsudbytte, niveau og erhvervsmæssigt sigte m.v. og kan bruges ved både jobsøgning og videreuddannelse, i udlandet såvel som i Danmark.
Alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal udstede et Diploma Supplement på engelsk sammen med eksamensbeviset. Det fremgår af eksamensbekendtgørelserne for de videregående uddannelser.
Der er ikke sket større revolutioner i skabelonen for Diploma Supplement, men den er blevet mere præcis. Samtidig er vejledningen til institutionerne blevet forbedret. Standardbeskrivelsen af det danske uddannelsessystem er ikke ændret.
De institutioner , som endnu ikke har taget den nye skabelon i brug, kan hente den her på hjemmesiden:


Kilde: 

mandag den 18. maj 2020

Sproglig ligestilling på Aarhus Universitet

 
I min artikel ”Med ført hånd” beskrev jeg hvordan Aalborg Universitet, “Udvalget for Ligestilling og Diversitet (ULD)”  er gået i  gang med at analysere en mulig kønsbias i stillingsopslag. Det gør universitetet i samarbejde med virksomheden Develop Diverse og deres teknologi til analyse af netop dét.
Nu tager Aarhus Universitet (AU) skridtet. AU’s ”Diversitets- og ligestillingsudvalg”, står bag udkastet til en ny ”Handleplan for diversitet og ligestilling”, som netop er sendt i høring på universitetet. Handleplanen har særligt fokus på videnskabelige medarbejdere og på at skabe en mere ligelig kønsbalance. Dette skal opnås blandt andet ved at se på sprogbrugen.
 
Handleplanen indeholder 11 konkrete aktiviteter, fordelt på fire temaer, herunder rekruttering: Sproget i stillingsopslag skal kvalitetssikres, hvilket ifølge handleplanen kan ske gennem en digital tekst-screening.
 
”Det skal afprøves, om det har effekt at lave sproglig kvalitetssikring af stillingsopslag gennem et digitalt redskab, som kan kvalitetssikre stillingsopslag ved at screene teksten for sproglige stereotyper, kønnede ord og bidrage til et mere inkluderende sprogbrug,”
 
Og videre:

Stillingsopslag – sproglig kvalitetssikring
”Stillingsopslag skal formuleres, så det ikke i sig selv introducerer en skæv kønsfordeling blandt de kvalificerede ansøgere. Det skal afprøves, om det har effekt at lave sproglig kvalitetssikring af stillingsopslag gennem et digitalt redskab, som kan kvalitetssikre stillingsopslag ved at screene teksten for sproglige stereotyper, kønnede ord og bidrage til et mere inkluderende sprogbrug. Det digitale redskab anvendes til rådgivning af ansættende leder i forbindelse med udformning af stillingsopslag”.
 
Læs udkast til handleplan her/.
 
Kilde: Omnibus/.

Læs min artikel ”Med ført hånd” her/.

fredag den 15. maj 2020

De kommunikative og sproglige uddannelsers stilling i Danmark - Årsberetning fra Censorformandskabet for erhvervskommunikation og ‐sprog 2018-19





”I de sidste fem år er en række erhvervssproglige uddannelser lukket. Alle de universiteter, censorkorpset betjener, er ramt. Udbuddet af uddannelser med andre fremmedsprog end engelsk er blevet væsentligt begrænset over en årrække. Det skyldes i CBS’ tilfælde et strategisk fravalg af sproguddannelserne og i andre tilfælde pålagte dimensioneringer af uddannelserne (begrundet i kandidatledighed), indskrænkninger af engelsksprogede studiepladser eller manglende antal ansøgere til uddannelserne.

Den faldende interesse for at studere kommunikation og sprog har sandsynligvis sammenhæng med gymnasiereformen 2005, hvor gymnasierne fik mulighed for at tilbyde skræddersyede studieretninger. Tidligere var omkring halvdelen af en studenterårgang nysproglige, der udover engelsk havde tysk, fransk og latin samt andre valgfrie sprogfag. Kun få af de studieretninger, der nu tilbydes, har andre fremmedsprog end engelsk, hvilket indebærer, at det - mod tidligere de fleste - nu kun er 4 procent af studenterne, der får eksamen i tre fremmedsprog. Det er på den baggrund forståeligt, at færre når at få interesse for andre sprog end engelsk, inden de vælger videregående uddannelse.

Udviklingen kan komme til at koste det danske samfund og erhvervslivet dyrt. Hvis danske virksomheder ikke er i stand til at kommunikere flydende og umisforståeligt samt at udforme tilbud, aftaler og kontrakter på fremmedsprog på et højt fagligt niveau, men kun kan forhandle med sprogkundskaber på eller lidt over gymnasieniveau i en globaliseret verden, risikerer danske virksomheder at tabe markedsandele på eksportmarkederne og samfundet at lide milliardstore tab i samhandelen med udlandet.”

Kilde: Årsberetning fra Censorformandskabet for erhvervskommunikation og ‐sprog 2018-19, kapitel 14. 18. årsberetning fra Censorformandskabet for erhvervskommunikation og ‐sprog for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019. 

Censorsekretariatet for Erhvervskommunikation og -sprog