fredag den 27. marts 2020

eTranslation kan nu anvendes af små og mellemstore virksomheder


eTranslation kan nu anvendes af SMV'er

Euroopa-Kommissionens automatiske oversættelsestjeneste stilles nu gratis til rådighed for små og mellemstore virksomheder. Tjenesten fungerer i sagens natur bedst, indtil videre, for EU-dokumenter, da den bygger på erfaringer fra disse. Læs mere her/.
 

torsdag den 26. marts 2020

Terminologigruppen - Translatørforeningens beretning 2020


Emne: Translatørforeningen - beretning 2020 - Terminologigruppen - Jørgen Christian Wind Nielsen

Terminologigruppen i Danmark er en paraplyorganisation med repræsentanter for de vigtigste danske terminologiinteressenter i og uden for Danmark. Der er mere information om Terminologigruppen på hjemmesiden http://blog.cbs.dk/terminologigruppen/.

På baggrund af en høring i Folketingets kulturudvalg om sprogteknologi blev der nedsat et Sprogteknologiudvalg under Dansk Sprognævn (http://sprogtek2018.dk/), som skulle kortlægge behovet og mulighederne for at bruge dansk i teknologier baseret på kunstig intelligens og afklare perspektiverne for en dansk termbank. Udvalget har udarbejdet en rapport, Dansk Sprogteknologi i verdensklasse https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/04/dansk-sprogteknologi-i-verdensklasse.html/. Rapporten kom i april 2019. Terminologigruppen bidrog til dette arbejde, specielt med fokus på af få oprettet en national termbank.

En national termbank er så vidt vides ikke under opbygning, men der er blevet driblet videre med disse to projekter:

Lex.dk
”Foreningen lex.dk har til formål at etablere og drive en frit tilgængelig, dansksproget digital platform for autoritativ viden til brug for folkeoplysning til gavn for det danske samfund, herunder folkeskoler, gymnasier, universiteter, læreanstalter m.m. og bibliotekerne. Det gør foreningen ved
at opdatere og udgive Den Store Danske Encyklopædi,
at stille en række videnstunge, specialiserede værker til rådighed for offentligheden.” 

Et andet større sprogprojekt er i regi af Alexandrainstituttet:
For at vi kan få god dansk sprogteknologi, skal vi lære computere dansk. Til det formål er der brug for rigtig meget dansk tekst. Derfor har Alexandrainstituttet indgået et samarbejde med DR og Infomedia, så computerne kan trænes på danske artikler og debatindlæg. Med afsæt i danske tekster fra DR og Infomedia udvikles modeller, der fx kan gøre chatbots nemmere at kommunikere med, og som med stor præcision kan skabe overblik over trends i holdningsytringer i store mængder af data fra sociale medier.

”Vi møder allerede sprogteknologi mange steder i vores hverdag. Når din mail selv frasorterer spam-mails, eller din mobil foreslår det næste ord, når du er ved at skrive en besked. Men teknologierne er primært udviklet på engelsk, mens dansk som et lille sprogområde ikke har fået opmærksomhed fra de tech-giganter, der er længst fremme med sprogteknologierne.”

Gennem dette samarbejde udvikles dansk sprogteknologi, så både det private og det offentlige kan udnytte fordelene ved at bruge teknologierne. Der er flere måder at følge med i arbejdet på:

Start med hjemmesiden https://danlp.alexandra.dk / hvor du kan få en introduktion
For en lidt dybere indføring i sprogteknologiens verden skal du hoppe til bloggen https://medium.com/danlp /
Og er du klar til at bruge sprogteknologi i dit arbejde, så er det værd at kigge nærmere på Github, https://github.com/alexandrainst/danlp /
Læs mere her:

Netværket FORVIR, Forum for Videnmodellering i Offentligt Regi, er tæt relateret til aktiviteter i Terminologigruppen. FORVIR mødes ca. 4 gange årligt. Her præsenteres modelleringsarbejdet hos medlemmerne og fælles tiltag drøftes. FORVIR’s hjemmeside findes her: http://blog.cbs.dk/forvir/

torsdag den 5. marts 2020

Hvad er egentlig antisemitisme?




Dansk PEN havde inviteret til debatmøde den 3. marts i Litteraturhuset i Nybrogade 28. Hvad er egentlig antisemitisme, lød spørgsmålet, og det var ikke retorisk ment. Det er et ord vi bruger uhyre meget og i disse tider måske mere og mere, men det er ikke klart, hvordan det afgrænses. Og så er der det med definition af begreber, at de inkluderer noget og ekskluderer noget andet. Hvad inkluderer begrebet, og hvad ekskluderer det? En simpel Google-søgning på ordet giver cirka 1.290.000 hits.



Debatten om hvad antisemitisme er, hvordan man definerer det og ikke mindst hvordan man bekæmper hadefuld tale og adfærd rettet mod jøder har kørt i medierne i længere tid. I forbindelse med den årlige internationale holocaustmindedag den 27. januar gjorde statsminister Mette Frederiksen det klart, at antisemitisme ingen plads har i det det danske samfund. Hun rettede i den anledning skytset mod visse indvandrermiljøer og grupperinger på både den yderste højre- og venstrefløj og foreslog at der indføres en officiel definition på antisemitisme, som kan bruges til at bekæmpe jødehadet i disse miljøer.

Den definition som Mette Frederiksen foreslår, er den samme, som den internationale organisation International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) benytter.  Det fik flere forskere og debattører til tasterne, fordi de mener at den definition er problematisk, blandt andet fordi den risikere at begrænse ytringsfriheden. Faktisk var der på mødet en vis uvidenhed om IHRA, men uvidenheden kan mindskes ved at besøge organisationens hjemmeside.



Dansk PEN havde inviteret Frej Klem Thomsen, Ph.d. i filosofi og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, og Steffen Groth, cand.mag. i dansk og kulturstudier, debattør og underviser. til en samtale om hvordan vi i 2020 skal definere antisemitisme, så vi har de bedst mulige redskaber til at bekæmpe dette onde med, uden at retten til og muligheden for at ytre kritik af Israel begrænses.

Diskussionen centrerede sig om dels hvorvidt den fremlagte definition er god nok, dels hvorvidt der overhovedet er brug for en definition, når vi har racismeparagraffen i straffeloven.

Straffeloven § 266 b: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”

Risikoen er, at det fremlagte forslag går hen og får autoritativ status. Inden for forskningen findes der angiveligt materiale til definitioner, der er lagt bedre. Det aktuelle forslag er mildt sagt utilfredsstillende og klodset.  Er forslaget symbolsk eller konkret, og hvad er konsekvenserne af det. Vil det ligefrem forbyde visse ytringer?

Det er vigtigt at holde fast i, at antisemitisme drejer sig om had mod og diskrimination af jøder, fordi de er jøder. Kritik af jøder er kontekst- og tidsafhængigt. Kritik af staten Israel har intet med antisemitisme at gøre.

Begrebet antisemitisme indeholder en dobbelthed, dels fordi det er vigtigt, dels fordi det også bliver brugt til at fremme politiske mål. Det sker blandt andet i strategien om ”den nye antisemitisme”, der har til formål at blokere for kritik af staten Israels politik. Faktisk foreligger der en dansk dom for, at antizionisme ikke er antisemitisme.

Historisk har betegnelsen semit og semitisk omfattet både jøder, palæstinensere og arabere, men i moderne sprogbrug er den brede betydning tilsyneladende blevet indsnævret.  

Hvis vi skal have en definition på antisemitisme, skal den formuleres i en dansk kontekst med danske forhold for øje, ikke i relation til Israel. 

En konklusion på mødet var, at hvis vi overhovedet skal have en fasttømret definition, er det vigtigt at arbejde for, at den bliver mere kvalificeret.




Jørgen Christian Wind Nielsen, marts 2020 

Racismeparagraffen



søndag den 1. marts 2020

Certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet - ændringsforslag i høring marts 2020




Forbundet Kommunikation og Sprog har afgivet nedenstående høringssvar i forbindelse med udkast til ændring af  bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. 3/3/2020


Britt Gotthard Jensen bgj@sum.dk
Kære Britt Gothard Jensen,
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. 
Det helt centrale i en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet er er at sikre patienterne og andre involverede en optimal, sundhedsfaglig kommunikation, som det formuleres i §14, stk. 2, ”korrekt og præcis tolkning”. Tolkning på et professionelt niveau, som der skal være tale om her, er en kompetence, der tillæres gennem års uddannelse og praksis. 
Forbundet Kommunikation og Sprog hilser det velkomment, at kravene til tolkenes kvalifikationer hæves, og at vurderingen af fremmedsprogstolkens danskkompetencer vil kunne foretages på baggrund af niveau C1 på den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog, og at vurderingen af fremmedsproget ligeledes ændres til niveau C1 på den Fælles Europæiske Referenceramme.
 Forbundet Kommunikation og Sprog foreslår, at formuleringen i bekendtgørelsen ændres fra ”vil kunne/kan foretages” til ”skal foretages”. 
Overordnet set er Forbundet Kommunikation og Sprog af den opfattelse, at gymnasialt niveau A som vurderingsgrundlag ikke er tilstrækkeligt højt. For såvel dansk som fremmedsproget bør vurderingsgrundlaget minimum være på et akademisk niveau, ligesom Forbundet mener, at det niveau, der anvendes i den Fælles Europæiske Referenceramme, bør være C2.

Translatørforeningens høringsvar 20/3/2020
Læs Tolkeudvalgets seneste høringssvar til høring over udkast til ændring af bekendtgørelse [nr. 185 af 27. februar 2019] om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Svaret er indsendt den 18. marts 2020 til Sundhedsministeriet. https://translatorforeningen.dk/certificeringsordning-for-fremmedsprogstolke-paa-sundhedsomraadet/


Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet -februar 2020

Udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 185 af 27. februar 2020 om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
I bekendtgørelsen ændres niveauet for, hvilke kompetencer en fremmedsprogstolk skal besidde i dansk, fra gymnasialt niveau B til gymnasialt niveau A. Vurdering af fremmedsprogstolkens danskkompetencer på gymnasialt niveau A vil efter bekendtgørelsen kunne foretages på baggrund af niveau C1 på den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog (CEFR). Der henvises til bekendtgørelsens § 14.

I bekendtgørelsen ændres endvidere niveauet for, hvilke kompetencer en fremmedsprogstolk skal besidde i det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, fra gymnasialt niveau B til niveau C1 på den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog (CEFR). Der henvises til bekendtgørelsens § 15.

Baggrunden for ændringerne er, at Sundheds- og Ældreministeriet er blevet opmærksom på, at det er vanskeligt for kommende certificeringsinstitutioner at dokumentere fremmedsprogstolkenes kompetencer i dansk og det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, på gymnasialt niveau B.

Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til ændringerne senest den 18. marts 2020. Bemærkningerne bedes fremsendt til bgj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk. Med venlig hilsen Brit Gotthard Jensen. Læs her 

Lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet link til Retsinformation



Debatindlæg i Information om travlhed hos lægen, og min kommentar, 24/2/2020 Dårlig kommunikation mellem læger og patienter fører til fejldiagnoser, der i værste fald kan være dødelige. Som patient skal man derfor insistere på at stille de spørgsmål, man ønsker svar på, for de ekstra minutter, spørgsmålene tager, kan afgøre, om man får den rette diagnose og behandling, skriver Frits Bredal i dette debatindlæg


Jørgen Christian Wind Nielsen, 24. februar, 2020 - 14:27
Og det er derfor, at det er så vigtigt, at certificeringen af fremmedsprogstolke i sundhedssektoren er på et højt kvalitativt og professionelt niveau, og det er det ikke på nuværende tidspunkt og i den nuværende høring. Og så er personer, der ikke behersker dansk på et tilstrækkeligt godt grundlag dømt ude på forhånd. Ulighed i sundhed!


Tolk - rettigheder og pris i regionH, janaur 2001, her/.