fredag den 15. marts 2019

Gennembrud for dansk sprogteknologi



Som om en national strategi for fremmedsprog ikke var nok. Nu får vi også en national strategi for kunstig intelligens. Og det betyder et gennembrud for dansk sprogteknologi.

Gennembruddet kommer med regeringens nationale strategi for kunstig intelligens. Regeringen vil nemlig bruge 30 millioner kroner over de næste fire år på at etablere det, der kaldes en fælles dansk sprogressource, altså en stor samling af sprogdata på dansk. Sprog er data. Uden sprog, ingen kunstig intelligens. Læs mere her.

Læs også: Dansk Sprogteknologi i verdensklasse, her

2 kommentarer:

  1. Sophie Løhde om digitalisering, terminologi og sprog, I Information 25.03.2019:

    Et enigt Folketing har derfor besluttet, at ny lovgivning skal leve op til syv principper, hvor det centrale er, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder, og samtidig er nem at forvalte og omsætte til god it-understøttelse.
    Det drejer sig eksempelvis om noget så simpelt som brugen og betydningen af ord og begreber, der i dag anvendes forskelligt på tværs af lovgivningen, hvilket kan gøre det vanskeligt at forvalte og ikke mindst forstå reglerne.
    Et begreb som ’formue’ betyder f.eks. noget forskelligt fra sted til sted i lovgivningen. Søger du boligstøtte, er det kun din bil, der tæller med i din personlige formueopgørelse. Men hvis du søger om kontanthjælp, så indgår både bil, motorcykel og andre køretøjer i beregningen af din formue.
    I nogle tilfælde vil det derfor være oplagt at bruge de samme ord og begreber, og dermed kan digitaliseringsklar lovgivning altså også være med til at gøre lovgivningen mindre kompleks og nemmere at forvalte og forstå.
    Digitaliseringsklar lovgivning handler også om, at det skal være muligt at automatisere dele af sagsbehandlingen, så medarbejderne får frigjort tid. Det kan vi bl.a. muliggøre ved i højere grad at bruge objektive kriterier i lovteksterne. En computer kan f.eks. have svært ved at forstå, hvad ’størstedelen af året’ betyder, men den kan forholde sig til et objektivt kriterium som ’mere end 250 dage om året’.

    https://www.information.dk/debat/2019/03/sophie-loehde-digitalisering-goer-borgernes-hverdag-lettere-lader-forblaende-teknologien

    SvarSlet
  2. Danmark skal erobre førertrøjen i ansvarlig brug af kunstig intelligens.

    Debatindlæg af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og innovationsminister Sophie Løhde bragt i Politiken den 24. marts 2019 under titlen: 'Regeringen: Vi skal være med til at præge udviklingen af kunstig intelligens'

    Uddrag:
    "Hvis vi skal understøtte udviklingen, så kræver det også, at vi har gode sprogdata.Regeringen afsætter derfor 30 millioner kroner til at udvikle en sprogbank, der skal klæde de digitale
    stemmer i vores hverdag på til bedre at forstå og tale dansk. Den kan eksempelvis bruges til at udvikle services, hvor svagtseende kan få læst kommunens hjemmeside højt eller til at udvikle bedre journalredskaber til lægerne, så de kan diktere direkte til en robot."

    SvarSlet