Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«

 

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med.

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen. 

Klip fra artikel:

Kulturel oversættelse 
En anden ting, som fylder meget i Morten Sodemanns nye lærebog, er sprogbarrierer. For der er en misforstået tendens til at tro, at det bare handler om direkte oversættelse, hvis patienten taler lidt eller intet dansk, mener han. »Sprogbarrierer er ikke altid noget, en tolk eller en pårørende bare kan løse. Sundhed, sygdom og værdier relateret til det bliver inkorporeret og tillært tidligt i livet på modersmålet. De samme betegnelser eller begreber kan have forskellige betydninger forskellige steder i verden,« siger han. 

Morten Sodemann nævner de aktuelle retningslinjer under coronakrisen som eksempel. »Vi får at vide af Mette Frederiksen, at vi skal holde afstand og kun se vores nærmeste. Men i nogle samfund er 70 mennesker de nærmeste. Og man har måske en anden opfattelse af, hvad afstand er,« siger han og fortsætter: »Derfor er der brug for en kulturel oversættelse og dialog, også under den enkelte lægekonsultation.«

Han anerkender, at det koster mere tid og flere penge, end der i dag er afsat til den enkelte patient. Men det er en god investering, understreger han. »På et tidspunkt blev vi på Indvandrermedicinsk Klinik bedt af politikerne om at lave en cost-benefit-analyse. Den viste, at vi sparer penge og tid ved at bruge ekstra penge og tid i starten på denne her patientgruppe. På den måde undgår vi nemlig at blive ved med at lave de samme fejl.« 

Studier viser ligeledes, at brugen af professionelle tolke i sundhedsvæsenet i forhold til at styrke kommunikationen øger behandlingsresultaterne og patienttilfredsheden, ligesom det kan reducere indlæggelsestiden og forhindre medicinfejl.

Brug for systematisk tilgang

Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed. Libanesere i Danmark har eksempelvis langt højere risiko for diabetes end i deres hjemland. »Det viser jo, at forhold i det danske samfund spiller ind,« siger Morten Sodemann. 

Samtidig har indvandrere og flygtninge generelt dårligere overlevelse af infektionssygdomme og kræft sammenlignet med etniske danskere, og de er langt hyppigere udsat for diagnoseforsinkelser, behandlings- og medicinfejl, komplikationer og bivirkninger. Ligesom der er ulighed i adgang til forebyggelse, behandling og genoptræning. »Den ulighed gælder generelt i det danske sundhedsvæsen. Men den bliver forværret af sprogbarrierer og manglende information om og tilpasningsevne i forhold til etniske minoriteter,« siger Morten Sodemann.

Han frygter, at det i værste fald kan skabe en »grundlæggende mistillid« til sundhedssystemet fra patientgruppen. »Mennesker har en fintfølende radar for, hvornår de bliver overhørt, misforstået eller fejlfortolket. Det får både en uheldig indvirkning på deres sygdomsforløb og demotiverer dem. Det er en kompleks sag at genoprette tilliden til, at det nytter noget at gå til lægen. Det er beklageligt for både sundhedsvæsenet og patienterne,« siger han. 

Morten Sodemann håber, at hans nye bog kan være et lille skridt på vejen til at skabe bedre forståelse for indvandrere og flygtninge som patientgruppe. »Jeg ved, at mange studerende efterspørger viden om minoritetspatienter. Nu findes der en bog om emnet, og forhåbentlig kan det også gøre det lettere at få indført undervisning i det på de sundhedsfaglige uddannelser,« siger han. 

Herudover mener Morten Sodemann, at der er brug for en mere systematisk tilgang til patienter med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Sundhedsstyrelsen havde tidligere en enhed for etniske minoriteter, fortæller han, men den blev nedlagt i 2009. Mange kommuner har ligeledes nedlagt deres integrationsteams. »Og i dag dokumenterer vi flere fejl og mangler på feltet. Et godt sted at starte i sundhedsvæsenet ville være altid at bruge tolk – uden det tolkegebyr, som er blevet indført – og så afsætte mere tid til de patienter, som har brug for det,« siger Morten Sodemann.

Kilde:
Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med. https://www.information.dk/indland/2020/11/flygtninge-indvandrere-opfattes-ofte-aah-nej-patienter-ny-bog-goere

Læs om tolkegebyret her/. 

Hør Morten Sodemann i paneldebat på Hieronymusdagen 2020, her/. 

"Det du ikke ved får patienten ondt af": Bogen kan downloades gratis som pdf her/.