onsdag den 7. december 2022

Er dine ord bæredygtige?

 



 
Forbrugerombudsmanden inviterede til gå-hjem-møde den 29. november om miljømarkedsføring, grøn markedsføring og bæredygtighedsmarkedsføring, set i forhold til markedsføringsloven. Arrangementet var målrettet kommunikatører. Der var mange opmærksomhedspunkter. I lyset af Markedsføringsloven er det ikke blevet mindre vigtigt at udtrykke sig præcist og bruge de rigtige ord og udtryk. Kan du dokumentere hvad du siger?


Forbrugerombudsmanden har fået en særbevilling til at følge og informere om ”grønne udsagn” og mindede indledningsvist om lovgivningens bestemmelser:  ”… den der medvirker til strafbar overtrædelse”, … ”vildledende reklame”. Der er et vildledningsforbud i markedsføringsloven. Det gælder for al kommunikation.

Udgangspunkt i henhold til markedsføringsloven er: Du må ikke lyve! – eller skabe et fejlagtigt indtryk i din kommunikation. Det er helhedsindtrykket, der er afgørende. Al omtale fra en virksomhed om virksomheden og produkterne er branding.

Dokumentationskrav er gældende for udsagn og påstande. Der skal foreligge konkrete planer om det udsagte. For produkter er der tale om en ”livscyklusvurdering” for et produkt eller en serviceydelse. En uafhængig 3.-partsvurdering er nødvendig.

Ved anvendelse af officielle mærkningsregler, klimaudsagn, klimakompensation – der skal være additionalitet, marginale forbedringer gør det ikke. Alle oplysninger er branding. Hvis du skriver: ”Vi arbejder med verdensmål!” skal du kunne dokumentere det. Hvordan? Hvis et produkt markedsføres som bæredygtigt, skal der eksistere en handlingsplan og dokumentation for det.  

For termen ”naturlig” har Fødevarestyrelsen har en definition. Hvis et produkt markedsføres som naturligt, må det ikke være bearbejdet ret meget.


Forbrugerombudsmanden siger om sin aktivitet, at det er vigtigt at opretholde forbrugertilliden til det, virksomhederne kommunikerer. Forbrug skal drive den grønne omstilling, og produkterne må ikke blive udvandede.

EU’s taksonomiforordning om ”bæredygtig økonomisk aktivitet” har i Danmark Finanstilsynet som kompetent instans.
 
 
 
Invitationen fra Forbrugerombudsmanden    
Forbrugerombudsmanden inviterer til gå hjem-møder med fokus på miljømarkedsføring.
Brug af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn har stor betydning for markedsføring af produkter nu og i fremtiden. Derfor inviterer Forbrugerombudsmanden til gå hjem-møder, hvor reglerne og Forbrugerombudsmandens praksis vil blive gennemgået. Gå hjem-mødet den 29. november vil særligt være målrettet kommunikationsbranchen, herunder ansvar som kommunikationsbureau.               
På møderne vil Forbrugerombudsmanden orientere om Forbrugerombudsmandens miljøvejledning og kvikguide til virksomheders miljømarkedsføring.

Læs mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside


tirsdag den 6. december 2022

Vores art er ikke så klog som planterne er

 


At oversætte klimakrisen: Urgency & Transformation

Er klimakrisen akut, presserende, urgent? Skal  vi bruge transformation eller urgency om klimahandling? På dansk har vi kun de ord, vi får fra oversættelsen af internationale, engelsksprogede dokumenter. 

Transformativ forandring er ikke blot er nødvendig, men også påtrængende. Der er en urgency på færde – et engelsk begreb  som vi ikke har et ord for på dansk.

Vores sprog og sprogbrug har en afgørende rolle i forhold til klimakrisen. Den folkelige og politiske sprogbrug i Danmark er ikke fulgt med i det internationale fokus på transformation. Her er det stadig det nu 30 år gamle begreb om grøn omstilling, der dominerer. Men hvad er konsekvenserne af at tale om omstilling og ikke om transformation? Hvorfor har vi ikke et begreb om urgency på dansk? Og er der andre økologiske ord og termer, som trænger til kritisk refleksion og revision? Kort sagt: Hvad taler vi overhovedet om, når vi taler sammen om klimakrisen?


Nogenlunde sådan lød oplægget fra Center for Applied Ecological Thinking - CApE, der havde inviteret til debatmøde den 5. december i Læderstræde 20 hos CONCITO i København. Salen var fuld. 

Med udgangspunkt i hver deres fagområde: Journalistisk, kunstnerisk, aktivistisk og videnskabeligt skulle paneldeltagerne diskutere sprogbrug og kommunikation i klimakampen. 

Panelet var, fra venstre til højre på billedet: 

Jørgen Steen Nielsen er forfatter og klimajournalist på Information

Caroline Bessermann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og medforfatter til den politiske erklæring “En Grøn Retfærdig Fremtid”

Silja Henderson, PhD i psykologi og forfatter til bl.a. bogen 1.7 tipping point

Katherine Richardson er professor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Københavns Universitet og leder af Sustainability Science Centre



Debatten bevægede sig i løbet af eftermiddagen fra ord til kommunikation og fortælling og tilbage igen. Det betyder noget hvordan vi oversætter ordene fra de internationale rapporter, det betyder noget hvilke ord vi bruger i Danmark. Urgency bruges meget på engelsk i forbindelse med klimahandling. Det er svært at opfinde nye ord på dansk. Vi har "grøn". Det er vigtigt ikke at skabe dissonans i klimabevægelsens kommunikation. Kan vi bruge nødsituation på dansk?

Omstilling, forandring, transformation kan give ubehagelige associationer. Det er bedre at fokusere på noget positivt: Den grønne fremtid, noget vi glæder os til, mere end ordet siger. Vi har ord, kronikker, fortællinger, oplæsninger, sange bannere. Urgency kommer fra journalister og NGO'er. Har vi fejlet i vores formidling? Skal vi blive mere outspoken, tydelige?

Omstilling, transformation og grøn vækst er for tilforladeligt og underspiller akutheden. Grøn vækst fokuserer også for meget på vækst. Klimakrisen handler ikke kun om det grønne, om CO2, men også eller især om biodiversitet, forurening af grundvand, afskovning. 

Vi fokuserer for meget på det "kapitalogene"/antropocæne, på antropocentrisme. Vi skal have et mere biocentrisk perspektiv, et "Åhhh nej"-perspektiv. Hvordan bliver vi en del af flokken i økosystemerne. Vi skal kritisere vores vækstparadigme, vores "ecological overshoot". 

Vi bruger flere ressourcer, end vi gendanner. Nogle taler om modvækst, afvækst, cirkulær økonomi, de planetære grænser. Vi kan ikke lave overtræk på kontoen.

Alting starter i sproget. Sproget former vores bevidsthed, vores sprogbrug former vores bevidsthed. Vi skal ikke fortabe os i a tale om abstrakt korrekt sprogbrug. Transformation er et tog, der står klar på stationen. Hvorfor stiger vi ikke på?

Det hele kommer først i klimakampen. Vi skal afskaffe "mere, mere mere", for det vi får mere af er stress, angst, mistrivsel, skyld, mere  forbrug af planetens ressourcer. Vi skal tale om afkald, ikke afsavn. 

Vi skal formulere en positiv version. Sproget er vigtigt, men ord er fattige og tiden er knap. Vi skal skabe mere fælles forståelse. 

Vi putter ting i kasser, det og det skal fixes. Vi vil fixe de samfundsnære kriser. Men de skader, der er sket, kan ikke fixes, og der kommer flere. "Business as usual" kommer ikke igen. Klima- og biodiversitetskrisen har menneskelige aftryk. Men der er tipping point-elementer vi har krydset, og der kommer flere. Stigende temperatur skaber et nyt tipping point, men vi ved ikke hvilke temperatur. TP's kan i sig selv forstærke den globale opvarmning. Vi bevæger os fra 21 til 100 TP's i FN-rapporterne. Der er i høj grad tale om urgency. "Løsninger, grønne løsninger, solutions". Det bliver ikke business as usual igen. Vi skal forvalte forholdene globalt. 

Vores art er ikke så kloge som planterne er. "Jeg tror en dag vi bliver det. Så har vi ikke brug for vindmøller".

At tale om "løsninger" er ikke det sted, vi er nu. Vi skal ikke fortabe os i tekniske mirakelløsninger. En energibesparelse er usynlig, vindmøller er synlige - vi ska gå på to ben. Nogle politiske partier vil det grønne for at bevare væksten. Andre vil det grønne for at ændre de økonomiske strukturer. 

Der er en modvilje og en ubehagelighed ved at forstå omfanget af vores kriser. Hvordan  bliver man mere modtagelig for at acceptere strukturelle ændringer? Vi er socialiseret med værdier, "de grønne værdier" skal være en del af denne socialisering. Vi skal skabe billeder af at når vi forbruger mindre, bliver vores samfund bedre.

Der er brug for hurtige og langsomme løsninger på én og samme tid. Vi skal slutte os til de andre arter på planeten. 


Læs mere:

@Center for Applied Ecological Thinking - CApE