onsdag den 31. juli 2019

TAUS Transcreation Best Practices and Guidelines


At the TAUS QE Summit in Dublin in 2018, the attendees assigned TAUS to take on the task to bring together the experts and present the industry the best practices for Transcreation.


Based on their professional experiences, the editorial board members Alvaro Villalvilla Merelo (Senior Global Localization Manager, Nike), Angela Petrilli (Translation Regional Manager, Workday), Makiko Aoki (Senior Transcreation Manager, Burberry), Vladimir Zhdanov (Localization Specialist, ex-Alibaba Group) chaired by Paul Mangell (Director, Global Strategic Consultancy, Alpha) came together to discuss and agree on:

What transcreation really is
How to differentiate it from other industry terms
Steps to produce excellence in transcreation
Importance of cultural relevance and emergence story of transcreation

TAUS Transcreation Guidelines also include:
A glossary of agreed industry terms and definitions in comparison to transcreation
Peculiar examples of transcreation
Transcreation Content Pyramid

This document is the first and only best practices and guidelines for transcreation within the translation industry.
Source and download  here.  31.07.2019.

mandag den 29. juli 2019

Tinder retter ind med handelsbetingelser på dansk



Selskabet bag dating-tjenesten Tinder har nu gjort Tinders centrale handelsbetingelser tilgængelige på dansk. Det er sket efter krav fra Forbrugerombudsmanden. Datingtjenesten Tinder har efter Forbrugerombudsmandens henvendelse oversat sine handelsvilkår til dansk. På Tinders danske hjemmeside har de centrale handelsbetingelser ikke været tilgængelige på dansk, men
kun på andre sprog, fx engelsk, norsk og svensk. Det var i strid med forbrugeraftaleloven, hvorefter en række centrale handelsvilkår skal oplyses på dansk, når en tjeneste bliver markedsført på dansk.

Læs mere her.

ELRC - European Language Resource Coordination 2019



“Save the date for the next ELRC Conference! On 26/27 November, we will discuss how we can support multilinguality and language equality in Europe by sharing language data.More information as well as the registration link are available on our website: We look forward to shaping Europe's future together with you in Helsinki! The ELRC Conference Team”

#languagedatamatters


The main goal of the European Language Resource Coordination (ELRC) is to overcome one of the biggest/most difficult challenges that European and national public services are facing today in their interaction with both citizens and other organisations: the exchange of information across language barriers. This goal is achieved through the identification and collection of language resources, which are needed to better adapt eTranslation to the needs of national administrations and public services. However, several obstacles exist that hinder the free sharing of relevant language data in a sustainable way in Europe.



Læs mere om ELRC her 







torsdag den 4. juli 2019

Kvinder i oversættelse – Den internationale oversætterdag 2019



Temaet for den internationale oversætterdag 2019 er ”Kvinder i oversættelse”.
Oversættelse indebærer altid fortolkning. Der findes ikke en ”rigtig” oversættelse i absolut forstand, og oversætteren vil altid i en eller anden grad sætte sit præg på oversættelsen. I tilfældet med køn er der tydelige kulturelle markører både i og uden for teksten og sproget, som understreger dette.  Hvad betyder det for eksempel for den nye oversatte tekst, når mænd oversætter kvindelige forfattere eller når kvinder oversætter mandlige forfattere?
I 2017 nyoversatte den engelske oversætter Emily Wilson Homers Odysséen til engelsk. Der var ikke kun tale om en opdatering til en mere nutidig sprogdragt, men også om en ny vurdering af kønsroller og magtrelationer i teksten. Odysséen er siden 1615 blevet oversat til engelsk mere end 60 gange, men aldrig før af en kvindelig oversætter. Inspireret af de mange kommentarer, udløst af at værket for første gang er blevet oversat, og dermed læst og fortolket, fra et kvindeligt perspektiv, vil arrangørerne bag den internationale oversætterdag se nærmere på relationen mellem oversætterens køn og tekstens indhold.
Vi vil drøfte de mange facetter af køn i oversættelse, ikke bare inden for litteraturen, men også inden for for eksempel undertekstning. I den mere pragmatiske afdeling ser vi derudover se på, hvilken rolle køn, alder og etnicitet m.m. spiller på markedet for oversættelse: Hvilken betydning har det for eksempel for tildelingen af opgaver, at der er overensstemmelse mellem forfatterens og oversætterens identitet? Og hvem får priser, anerkendelse og taletid inden for oversættelse?

Sådan så vores plakat ud i 2018:

Den international oversætterdag den 30. september
Den internationale oversætterdag, der også bliver kaldt Hieronymusdagen, fejres hvert år internationalt, også i Danmark, den 30. september. Hvorfor det? Fordi Hieronymus døde i egnen omkring Bethlem den 30. september år 420. Men også fordi den internationale oversætterdag gennem en årrække har været en officiel UNESCO-dag. I 2017 besluttede De Forenede Nationers generalforsamling nr. 71 énstemmigt at give Hieronymusdagen status af en official FN-dag. Det skete med FN-resolution nr. A/RES/71/288. Hieronymusdagen har været fejret lige siden den internationale oversætterorganisation FIT, The International Federation of Translators, blev stiftet i 1953.
Hvem er Hieronymus?
Hieronymus var en hellig mand. Han var skriftklog, præst, og oversætter. Han er især kendt for at have oversat Det Nye Testamente fra latin til græsk. Denne version af Bibelen er kendt under navnet ”Vulgata”. Hieronymus har også oversat dele af Det Gamle Testamente fra hebraisk til græsk og latin. Derfor er Hieronymus blevet oversætternes skytshelgen.
Hvis Hieronymus havde været en kvinde?
Hieronymus er klart nok en mand. Der er mange gengivelser af Hieronymus, her for eksempel Domenico Ghirlandaio (1480): ”Skt. Hieronymus i sit studerekammer”. 

Hvad nu hvis Hieronymus havde været en kvinde. Hvordan ville det have påvirket hans oversættelser? Vi ved det ikke, men man har lov til at lege med tanken. Det har den danske billedkunstner Morten Schelde gjort. Morten Schelde har lavet et værk med Hieronymus som kvinde. 

Det står skrevet om Morten Scheldes værk: ”Som titlen ”Hieronimus, efter Dürer” understreger, er Morten Scheldes værk en gendigtning af Albrecht Dürers tryk fra 1514 af den hellige Hieronimus i hans arbejdsværelse. Men hos Morten Schelde er Hieronimus blevet transformeret til en ung kvinde med sin computer, den korsfæstede Kristus på bordet er omskabt til Yoda fra Star Wars og der står en Y-stol af Hans J. Wegner ved bordet.”
Vi har heldigvis fået lov til at benytte Morten Scheldes værk i forbindelse med arrangementet, og det passer jo godt til årets tema: ”Kvinder i oversættelse”:
Læs reportagen  her.

Kontakt:
Amalie Foss, amaliefoss@gmail.com, Forum for BilledmedieoversættereBirthe Lundsgaard, birthelundsgaard@mail.tele.dk, Dansk Oversætterforbund
Hanne Jansen, hanjan@hum.ku.dk, Københavns Universitet
Juliane Wammen, jwammen@gmail.com, Dansk Oversætterforbund
Jørgen Chr. Wind Nielsen, jcn@kommunikationogsprog.dk, Forbundet Kommunikation og Sprog
Siri Rønne Christiansen, vtb714@alumni.ku.dk, studerende
Kilder:

Artikler
In other words: four translators reflect on women in translation. Artikel her.

Women Who Translate
What Happens to Our Deeply Gendered Understanding of the Act of Translating a Text When the Translator is a Woman? Artikel her.

Link til artiklen, oversat til engelsk

Fra rapport om forfattere og oversætteres levevilkår, CBS 2016 (opsmmeringen er udarbejdet af Juliane Wammen den 26.9.2019):

Dobbelt så mange kvinder som mænd arbejdede som oversættere af skønlitteratur (63 % vs. 37%), men flere mænd end kvinder inden for faglitterær oversættelse (53 % vs. 47%).

Angående legater fra kunstfonden:

Angående uddeling af legater (primært skønlitteratur): lidt flere mænd end kvinder søger. Mænds tilsagnsprocent (dvs. hvor mange af den samlede gruppe, der får positivt svar) er højere (56% vs. 44% de to seneste år). Beløbsstørrelserne er næsten lige store. Dette tyder på, at mænd enten er bedre til at søge generelt, eller at kvinder oversætter knap så ”fin” litteratur som mænd. Eller begge dele.

Hædersydelsen, den livsvarige ydelse fra staten, gives til i alt 4 oversættere. Lige nu 3 mænd og 1 kvinde, i øvrigt den eneste kvinde, der foreløbig har fået den tildelt. Hædersydelserne bliver først givet videre, når en tidligere modtager dør.

Angående priser:

Dansk Oversætterforbunds Ærespris er blevet uddelt siden 1945, med enkelte overspring, af DOF/Dansk Oversætterforbund. 46 gange til mænd, 23 gange til kvinder, første gang i 1960.

Akademiets oversætterpris, uddelt 12 gange mellem 1987 og 2013, halvdelen til hvert køn, på trods af at fundatsen understreger, at den oftest bør gives til kvinder (”så vidt muligt 3 ud af 5 over en længere periode”)

Denmark 2018
The celebration that takes place on 30 September in Copenhagen is a collaboration between the Danish Translators’ Association, the Audiovisual Translators, University of Copenhagen and the Union of Communication and Language Professionals. This year’s programme consists of talks and workshops on the theme of ‘spoken language in translation’, there will be a translation fair and musical entertainment from a translator of musical texts.Link to CEATL



onsdag den 3. juli 2019

Forsvarsadvokater kan frit vælge tolke


En ny aftale om tolkning har givet anledning til usikkerhed om, hvordan forsvarsadvokater skal forholde sig i forhold til brug af tolke. Rigspolitiet har derfor nu udsendt en vejledning, som giver svar på en række spørgsmål vedrørende forsvarsadvokaters anvendelse af tolke.

I vejledningen bliver det slået fast, at forsvarsadvokaternes brug af tolke ikke er omfattet af den nye aftale. Forsvarsadvokaterne kan altså fortsat frit vælge, hvilken tolk de ønsker at benytte i forbindelse med samtaler med deres klienter. (Kilde: Advokatsamfundets nyhedsbrev 12 - 28. juni 2019)

Læs mere og find vejledningen her.

Direktionsekretariatet
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.: 33 14 88 88
Email: politi@politi.dk

Q/A Dato: 15-05-2019
Om forsvarsadvokaters anvendelse af tolke

Hvorfor gennemførte politiet et udbud af tolkeydelser?
Politiets tidligere tolkeordning var ikke baseret på et udbud. Med ændring af udbudsloven den 1. januar 2016 har Rigspolitiet, på baggrund af en udtalelse fra Kammeradvokaten, vurderet, at tolkeydelser er udbudspligtige. Derfor har politiet gennemført et udbud af tolkeydelser og på den baggrund indgået en aftale med tolkefirmaet EasyTranslate A/S. Aftalen omfatter myndighederne på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Skal forsvarsadvokater bruge EasyTranslate tolke?
Rigspolitiets aftale med EasyTranslate A/S omfatter myndighederne under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Forsvarsadvokaternes brug af tolke er ikke omfattet af Rigspolitiets aftale. Forsvarsadvokaterne kan fortsat frit vælge, hvilken tolk de ønsker at benytte i forbindelse med samtaler med deres klienter. Det har tidligere været fremme, at deling af oplysninger fra en straffesag med en tolk, som ikke var optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt (den tidligere ordning) eller er tilknyttet EasyTranslate A/S (den nuværende ordning), kan være en strafbelagt uberettiget videregivelse af oplysninger. I retsplejeloven er der i almindelighed intet til hinder for, at en forsvarer orienterer sigtede om materiale af betydning for straffesagen eller foreviser materialet for
sigtede uden politiets samtykke. Det gælder også, at det i almindelighed er tilladt for forsvareren uden politiets samtykke at forevise materialet for en sagkyndig eller en tolk i forbindelse med en samtale med klienten. Forsvareren bør dog af hensyn til tavshedspligten sikre sig, at tolken er bekendt med reglerne om tavshedspligt og habilitet. Hvis klienten er varetægtsfængslet, skal tolken også kunne
godkendes til besøg i fængslet.

Kan tolke, der ikke er tilknyttet EasyTranslate, benyttes i forbindelse med forsvarsadvokaters besøg i fængsler og arresthuse?
Tolke, som rekvireres via EasyTranslate A/S, der har gennemført rekrutteringsprocessen, herunder er blevet sikkerhedsgodkendt, har som udgangspunkt adgang til kriminalforsorgens institutioner uden yderligere sikkerhedsgodkendelse. Tolke, som ikke rekvireres via EasyTranslate A/S, skal gennemgå samme godkendelsesprocedure som øvrige besøgende, hvilket bl.a. omfatter træk i kriminalregisteret. Såfremt der er oplysninger, der taler imod et besøg, vil tolken få afslag på adgang til kriminalforsorgens institutioner.  Proceduremæssigt er der ikke nogen ændringer i forhold til den tidligere tolkeordning, hvor tolke, som ikke var opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, ligeledes skulle godkendes efter de gældende regler, mens tolke, som var opført på oversigten, som udgangspunkt havde adgang til kriminalforsorgens institutioner uden yderligere sikkerhedsgodkendelse.

Hvem betaler for tolkeydelserne?
Statskassen betaler for de tolke, som myndighederne og forsvarsadvokaterne anvender. Betalingen af de tolke, som forsvarsadvokaterne anvender, har hidtil foregået ved, at forsvareren rekvirerer tolken og afholder udgiften, som efterfølgende refunderes gennem retten. Det gælder imidlertid ikke i en række sjællandske politikredse, herunder Københavns Politi og Nordsjællands Politi, hvor tolken efter forsvarerens attestation afregner direkte over for politiet. Under den nye tolkeordning er
det valgfrit, om afregningen sker ved, at den enkelte tolk afregner direkte med politiet, eller ved, at forsvarsadvokaten lægger ud og får refunderet betalingen af tolken i forbindelse med salæropgørelsen.