Markedsdialog i forbindelse med udbud af tolkeydelser i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 
Udlændingestyrelsen er i gang med at forberede et kommende udbud af tolkeydelser og vil som led heri invitere til markedsdialog, som kan finde sted i medfør af udbudslovens § 39 og under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet. Udbuddet af tolkeydelser vedrører mundtlig og skriftlig tolkning i hele Danmark for så vidt angår de større tolkesprog på ministeriets område, fx arabisk, kurmanji og farsi (vejledende). 

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for udbuddet på Udlændinge og Integrationsministeriets område. Udlændingestyrelsen ønsker ved gennemførelse af en markedsdialog at tilegne sig yderligere indsigt i de relevante markedsforhold for tolkeydelser. Formålet med dette er at gøre det muligt for Udlændingestyrelsen at vurdere, hvordan en udbudsstrategi og proces mest hensigtsmæssigt skal tilrettelægges, således at den kommende konkurrenceudsættelse både kommer til at være effektiv samt tilfredsstillende på pris og kvalitet. Markedsdialogen vil ske ved gennemførelse af interviews med en varighed på forventeligt ca. 1 time pr. markedsaktør.

Udlændingestyrelsen vil tillige rette henvendelse til repræsentanter for relevante aktører på markedet, herunder sprogsamfund, interesseorganisationer og øvrige virksomheder med kendskab til tolkning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Udlændingestyrelsen planlægger aktuelt at invitere op til 20 aktører til deltagelse i markedsdialog. Udvælgelsen vil bl.a. ske ud fra kendskab til og erfaringer med levering af tolkeydelser på markedet, herunder sprogets udbredelse, antal års kendskab til tolkemarkedet samt levering flere steder i Danmark. De øvrige relevante aktører, der ikke udvælges til at deltage på markedsdialogmøderne, men som har vist interesse for dialogen, vil få tilbudt at give et skriftligt svar på den spørgeramme, som anvendes ved markedsdialogmøderne.
Aktører, der er interesserede i at deltage i markedsdialogen, kan henvende sig til Udlændingestyrelsen pr. mail til udbud@us.dk senest den 14. januar 2021. Henvendelsen bør indeholde oplysninger om erfaringer samt hvilke sprog, der kan tolkes på.

Kontaktpersoner for eventuelle spørgsmål i Udlændingestyrelsen:

Signe Mathiesen
e-mail: sma@us.dk
telefon: +45 29 32 57 04
Marie-Louise Christensen
e-mail: maloch@us.dk
telefon: +45 61 20 56 72

 Udbudsportalen

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«

 

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med.

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen. 

Klip fra artikel:

Kulturel oversættelse 
En anden ting, som fylder meget i Morten Sodemanns nye lærebog, er sprogbarrierer. For der er en misforstået tendens til at tro, at det bare handler om direkte oversættelse, hvis patienten taler lidt eller intet dansk, mener han. »Sprogbarrierer er ikke altid noget, en tolk eller en pårørende bare kan løse. Sundhed, sygdom og værdier relateret til det bliver inkorporeret og tillært tidligt i livet på modersmålet. De samme betegnelser eller begreber kan have forskellige betydninger forskellige steder i verden,« siger han. 

Morten Sodemann nævner de aktuelle retningslinjer under coronakrisen som eksempel. »Vi får at vide af Mette Frederiksen, at vi skal holde afstand og kun se vores nærmeste. Men i nogle samfund er 70 mennesker de nærmeste. Og man har måske en anden opfattelse af, hvad afstand er,« siger han og fortsætter: »Derfor er der brug for en kulturel oversættelse og dialog, også under den enkelte lægekonsultation.«

Han anerkender, at det koster mere tid og flere penge, end der i dag er afsat til den enkelte patient. Men det er en god investering, understreger han. »På et tidspunkt blev vi på Indvandrermedicinsk Klinik bedt af politikerne om at lave en cost-benefit-analyse. Den viste, at vi sparer penge og tid ved at bruge ekstra penge og tid i starten på denne her patientgruppe. På den måde undgår vi nemlig at blive ved med at lave de samme fejl.« 

Studier viser ligeledes, at brugen af professionelle tolke i sundhedsvæsenet i forhold til at styrke kommunikationen øger behandlingsresultaterne og patienttilfredsheden, ligesom det kan reducere indlæggelsestiden og forhindre medicinfejl.

Brug for systematisk tilgang

Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed. Libanesere i Danmark har eksempelvis langt højere risiko for diabetes end i deres hjemland. »Det viser jo, at forhold i det danske samfund spiller ind,« siger Morten Sodemann. 

Samtidig har indvandrere og flygtninge generelt dårligere overlevelse af infektionssygdomme og kræft sammenlignet med etniske danskere, og de er langt hyppigere udsat for diagnoseforsinkelser, behandlings- og medicinfejl, komplikationer og bivirkninger. Ligesom der er ulighed i adgang til forebyggelse, behandling og genoptræning. »Den ulighed gælder generelt i det danske sundhedsvæsen. Men den bliver forværret af sprogbarrierer og manglende information om og tilpasningsevne i forhold til etniske minoriteter,« siger Morten Sodemann.

Han frygter, at det i værste fald kan skabe en »grundlæggende mistillid« til sundhedssystemet fra patientgruppen. »Mennesker har en fintfølende radar for, hvornår de bliver overhørt, misforstået eller fejlfortolket. Det får både en uheldig indvirkning på deres sygdomsforløb og demotiverer dem. Det er en kompleks sag at genoprette tilliden til, at det nytter noget at gå til lægen. Det er beklageligt for både sundhedsvæsenet og patienterne,« siger han. 

Morten Sodemann håber, at hans nye bog kan være et lille skridt på vejen til at skabe bedre forståelse for indvandrere og flygtninge som patientgruppe. »Jeg ved, at mange studerende efterspørger viden om minoritetspatienter. Nu findes der en bog om emnet, og forhåbentlig kan det også gøre det lettere at få indført undervisning i det på de sundhedsfaglige uddannelser,« siger han. 

Herudover mener Morten Sodemann, at der er brug for en mere systematisk tilgang til patienter med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Sundhedsstyrelsen havde tidligere en enhed for etniske minoriteter, fortæller han, men den blev nedlagt i 2009. Mange kommuner har ligeledes nedlagt deres integrationsteams. »Og i dag dokumenterer vi flere fejl og mangler på feltet. Et godt sted at starte i sundhedsvæsenet ville være altid at bruge tolk – uden det tolkegebyr, som er blevet indført – og så afsætte mere tid til de patienter, som har brug for det,« siger Morten Sodemann.

Kilde:
Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med. https://www.information.dk/indland/2020/11/flygtninge-indvandrere-opfattes-ofte-aah-nej-patienter-ny-bog-goere

Læs om tolkegebyret her/. 

Hør Morten Sodemann i paneldebat på Hieronymusdagen 2020, her/. 

"Det du ikke ved får patienten ondt af": Bogen kan downloades gratis som pdf her/.

Tolk - rettigheder og pris i Region Hovedstaden - januar 2021

 

Dette er citeret fra Regionens hjemmeside den 4. januar 2021:

Du kan få stillet en tolk til rådighed, hvis det er nødvendigt for din undersøgelse eller behandling. Læs her, hvornår det er gratis, og hvornår du skal betale et gebyr.  

Formålet er, at du forstår, hvad der skal ske

Som patient er det helt afgørende, at du ved, hvad du fejler, og hvilke undersøgelser og behandlinger du skal gennemgå.

Det er lægen, der har ansvar for, at du som patient forstår, hvad du fejler, og hvordan dit undersøgelses- og behandlingsforløb ser ud. Derfor er det lægen, der vurderer, om det er nødvendigt at bruge en tolk. Du kan således ikke nægte at få en tolk, hvis lægen vurderer, det er nødvendigt.

Hvornår har du ret til tolkebistand?

Du har ret til tolkebistand, hvis du har brug for tolk, når du er til undersøgelse eller behandling:

·       på hospital

·       hos praktiserende læge

·       hos speciallæge

Hvornår er det gratis at få tolkebistand?

Der er gratis at få en tolk i forbindelse med undersøgelse og behandling, hvis:

·       du har haft bopæl (samlet registrering i CPR) i Danmark i samlet set mindre end 3 år

·       du som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at lære og bruge dansk som sprog

·       du er et barn, der møder frem til behandling uden dine forældre er med

·       du er forælder, der i forbindelse med behandling af et barn, har behov for tolkebistand

·       du er fra det tyske mindretal i Danmark, og har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog

·       du er grønlandsk eller færøsk patient

For at det er gratis at have en tolk på grund af manglende danskkundskaber, skal du have en lægelig udtalelse eller erklæring fra lægen. Det er regionen, der skal betale for den.

Hvis du selv har fået lavet en lægeerklæring om, at du skal fritages gebyret, skal du sende den til os med digital post. Hvis du har betalt for lægeerklæringen, kan du sende en kopi af kvitteringen og/eller regningen for lægeerklæringen med digital post. Derefter vil vi tage stilling til, om du skal have refunderet beløbet for lægeerklæringen tilbage. Hvis du skal have pengene retur, indbetaler vi beløbet på din Nemkonto.

Send lægeerklæring eller kopi af betaling for lægeerklæring med sikker digital post via borger.dk/. 

Tolkning på flere måder

Tolkning kan foregå ved at:

·       en tolk deltager ved samtalen (fremmødetolkning)

·       tolkning over telefon eller via videoprogram på computer (video/teletolkning)

Se video på Region Syddanmarks hjemmeside om erfaringer og fordele ved videotolkning/.  

Hvornår skal du betale for tolkebistand?

Gebyret opkræves for:

·       hver indlæggelse på sygehus

·       hvert ambulant besøg på sygehus

·       hver konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge

Hvad koster det at få tolkebistand?

Der er forskellige takster for gebyr på tolkning:

·       video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.

·       fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.

·       video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.

·       fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr

Hvis du som patient fravælger den tolk, som regionen har anvist, og medbringer en tolk efter eget valg, skal du selv betale den fulde udgift til tolken. Det gælder uanset, hvor længe du har haft bopæl i Danmark og uanset, om du ville være berettiget til gratis tolkebistand eller tolkebistand mod betaling af gebyr.

Spørgsmål til gebyr

Hvis du har fået tilsendt et gebyr for tolkning og har spørgsmål til det, skal du kontakte regionen på telefonnummer 38 66 60 07. Mandag -fredag mellem 9.00 -12.00 (tast 1 og derefter tast 3).

Klage over gebyr på tolk

Har du fået et gebyr på tolk, som du ikke er enig i, kan du klage over afgørelsen til Styrelsen for Patientklager.

Klag over gebyr på tolk på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside 

Folder om tolkegebyr på flere sprog

Informationen om tolkegebyr på dansk, engelsk, arabisk, farsi, bosnisk/serbisk/kroatisk, urdu, somalisk, polsk og tyrkisk

·       Sundhedsloven, LBK nr.191 af 28. februar 2018 på Retsinformation.dk 

·       Sundhedsloven, LBK nr 1286 af 2. november 2018 på Retsinformation.dk  

·       Bekendtgørelse omtolkebistand efter sundhedsloven, bek.nr. 855 af 23. juni 2018 påRetsinformation.dk  

·       Klage- og erstatningsloven, LBK nr. 995 af 14. juni 2018 på Retsinformation.dk   

Læs det hele en gang til her/.

Certificering af sundhedstolke, læs her/.