Kvinder i oversættelse – Den internationale oversætterdag 2019

Temaet for den internationale oversætterdag 2019 er ”Kvinder i oversættelse”.

Oversættelse indebærer altid fortolkning. Der findes ikke en ”rigtig” oversættelse i absolut forstand, og oversætteren vil altid i en eller anden grad sætte sit præg på oversættelsen. I tilfældet med køn er der tydelige kulturelle markører både i og uden for teksten og sproget, som understreger dette.  Hvad betyder det for eksempel for den nye oversatte tekst, når mænd oversætter kvindelige forfattere eller når kvinder oversætter mandlige forfattere?

I 2017 nyoversatte den engelske oversætter Emily Wilson Homers Odysséen til engelsk. Der var ikke kun tale om en opdatering til en mere nutidig sprogdragt, men også om en ny vurdering af kønsroller og magtrelationer i teksten. Odysséen er siden 1615 blevet oversat til engelsk mere end 60 gange, men aldrig før af en kvindelig oversætter. Inspireret af de mange kommentarer, udløst af at værket for første gang er blevet oversat, og dermed læst og fortolket, fra et kvindeligt perspektiv, vil arrangørerne bag den internationale oversætterdag se nærmere på relationen mellem oversætterens køn og tekstens indhold.

Vi vil drøfte de mange facetter af køn i oversættelse, ikke bare inden for litteraturen, men også inden for for eksempel undertekstning. I den mere pragmatiske afdeling ser vi derudover se på, hvilken rolle køn, alder og etnicitet m.m. spiller på markedet for oversættelse: Hvilken betydning har det for eksempel for tildelingen af opgaver, at der er overensstemmelse mellem forfatterens og oversætterens identitet? Og hvem får priser, anerkendelse og taletid inden for oversættelse?

Sådan så vores plakat ud i 2018:

Den international oversætterdag den 30. september

Den internationale oversætterdag, der også bliver kaldt Hieronymusdagen, fejres hvert år internationalt, også i Danmark, den 30. september. Hvorfor det? Fordi Hieronymus døde i egnen omkring Bethlem den 30. september år 420. Men også fordi den internationale oversætterdag gennem en årrække har været en officiel UNESCO-dag. I 2017 besluttede De Forenede Nationers generalforsamling nr. 71 énstemmigt at give Hieronymusdagen status af en official FN-dag. Det skete med FN-resolution nr. A/RES/71/288. Hieronymusdagen har været fejret lige siden den internationale oversætterorganisation FIT, The International Federation of Translators, blev stiftet i 1953.

Hvem er Hieronymus?

Hieronymus var en hellig mand. Han var skriftklog, præst, og oversætter. Han er især kendt for at have oversat Det Nye Testamente fra latin til græsk. Denne version af Bibelen er kendt under navnet ”Vulgata”. Hieronymus har også oversat dele af Det Gamle Testamente fra hebraisk til græsk og latin. Derfor er Hieronymus blevet oversætternes skytshelgen.

Hvis Hieronymus havde været en kvinde?

Hieronymus er klart nok en mand. Der er mange gengivelser af Hieronymus, her for eksempel Domenico Ghirlandaio (1480): ”Skt. Hieronymus i sit studerekammer”. 

Hvad nu hvis Hieronymus havde været en kvinde. Hvordan ville det have påvirket hans oversættelser? Vi ved det ikke, men man har lov til at lege med tanken. Det har den danske billedkunstner Morten Schelde gjort. Morten Schelde har lavet et værk med Hieronymus som kvinde. 

Det står skrevet om Morten Scheldes værk: ”Som titlen ”Hieronimus, efter Dürer” understreger, er Morten Scheldes værk en gendigtning af Albrecht Dürers tryk fra 1514 af den hellige Hieronimus i hans arbejdsværelse. Men hos Morten Schelde er Hieronimus blevet transformeret til en ung kvinde med sin computer, den korsfæstede Kristus på bordet er omskabt til Yoda fra Star Wars og der står en Y-stol af Hans J. Wegner ved bordet.”

Vi har heldigvis fået lov til at benytte Morten Scheldes værk i forbindelse med arrangementet, og det passer jo godt til årets tema: ”Kvinder i oversættelse”:

Læs reportagen  her.

Kontakt:

Amalie Foss, amaliefoss@gmail.com, Forum for BilledmedieoversættereBirthe Lundsgaard, birthelundsgaard@mail.tele.dk, Dansk Oversætterforbund
Hanne Jansen, hanjan@hum.ku.dk, Københavns Universitet
Juliane Wammen, jwammen@gmail.com, Dansk Oversætterforbund
Jørgen Chr. Wind Nielsen, jcn@kommunikationogsprog.dk, Forbundet Kommunikation og Sprog
Siri Rønne Christiansen, vtb714@alumni.ku.dk, studerende

Kilder:

Hieronymusdagen, Københavns Universitet

International Translation Day, historisk baggrund

Den Internationale Oversætterorganisation FIT, Hieronymusdagen

FN - United Nations, officiel oversætterdag

Kommunikationsforum, sproglige mærkedage 

Morten Schelde, grafisk særtryk, Politiken

Morten Scheldes hjemmeside

Kommunikation og Sprog, Hieronymusdagen 2019

Artikler
In other words: four translators reflect on women in translation. Artikel her.

Women Who Translate
What Happens to Our Deeply Gendered Understanding of the Act of Translating a Text When the Translator is a Woman? Artikel her.

Link til artiklen, oversat til engelsk

Fra rapport om forfattere og oversætteres levevilkår, CBS 2016 (opsmmeringen er udarbejdet af Juliane Wammen den 26.9.2019):

Dobbelt så mange kvinder som mænd arbejdede som oversættere af skønlitteratur (63 % vs. 37%), men flere mænd end kvinder inden for faglitterær oversættelse (53 % vs. 47%).

Angående legater fra kunstfonden:

Angående uddeling af legater (primært skønlitteratur): lidt flere mænd end kvinder søger. Mænds tilsagnsprocent (dvs. hvor mange af den samlede gruppe, der får positivt svar) er højere (56% vs. 44% de to seneste år). Beløbsstørrelserne er næsten lige store. Dette tyder på, at mænd enten er bedre til at søge generelt, eller at kvinder oversætter knap så ”fin” litteratur som mænd. Eller begge dele.

Hædersydelsen, den livsvarige ydelse fra staten, gives til i alt 4 oversættere. Lige nu 3 mænd og 1 kvinde, i øvrigt den eneste kvinde, der foreløbig har fået den tildelt. Hædersydelserne bliver først givet videre, når en tidligere modtager dør.

Angående priser:

Dansk Oversætterforbunds Ærespris er blevet uddelt siden 1945, med enkelte overspring, af DOF/Dansk Oversætterforbund. 46 gange til mænd, 23 gange til kvinder, første gang i 1960.

Akademiets oversætterpris, uddelt 12 gange mellem 1987 og 2013, halvdelen til hvert køn, på trods af at fundatsen understreger, at den oftest bør gives til kvinder (”så vidt muligt 3 ud af 5 over en længere periode”)

Denmark 2018
The celebration that takes place on 30 September in Copenhagen is a collaboration between the Danish Translators’ Association, the Audiovisual Translators, University of Copenhagen and the Union of Communication and Language Professionals. This year’s programme consists of talks and workshops on the theme of ‘spoken language in translation’, there will be a translation fair and musical entertainment from a translator of musical texts.Link to CEATL

Forsvarsadvokater kan frit vælge tolke

En ny aftale om tolkning har givet anledning til usikkerhed om, hvordan forsvarsadvokater skal forholde sig i forhold til brug af tolke. Rigspolitiet har derfor nu udsendt en vejledning, som giver svar på en række spørgsmål vedrørende forsvarsadvokaters anvendelse af tolke.

I vejledningen bliver det slået fast, at forsvarsadvokaternes brug af tolke ikke er omfattet af den nye aftale. Forsvarsadvokaterne kan altså fortsat frit vælge, hvilken tolk de ønsker at benytte i forbindelse med samtaler med deres klienter. (Kilde: Advokatsamfundets nyhedsbrev 12 - 28. juni 2019)

Læs mere og find vejledningen her.

Direktionsekretariatet
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.: 33 14 88 88
Email: politi@politi.dk

Q/A Dato: 15-05-2019
Om forsvarsadvokaters anvendelse af tolke

Hvorfor gennemførte politiet et udbud af tolkeydelser?
Politiets tidligere tolkeordning var ikke baseret på et udbud. Med ændring af udbudsloven den 1. januar 2016 har Rigspolitiet, på baggrund af en udtalelse fra Kammeradvokaten, vurderet, at tolkeydelser er udbudspligtige. Derfor har politiet gennemført et udbud af tolkeydelser og på den baggrund indgået en aftale med tolkefirmaet EasyTranslate A/S. Aftalen omfatter myndighederne på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Skal forsvarsadvokater bruge EasyTranslate tolke?
Rigspolitiets aftale med EasyTranslate A/S omfatter myndighederne under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Forsvarsadvokaternes brug af tolke er ikke omfattet af Rigspolitiets aftale. Forsvarsadvokaterne kan fortsat frit vælge, hvilken tolk de ønsker at benytte i forbindelse med samtaler med deres klienter. Det har tidligere været fremme, at deling af oplysninger fra en straffesag med en tolk, som ikke var optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt (den tidligere ordning) eller er tilknyttet EasyTranslate A/S (den nuværende ordning), kan være en strafbelagt uberettiget videregivelse af oplysninger. I retsplejeloven er der i almindelighed intet til hinder for, at en forsvarer orienterer sigtede om materiale af betydning for straffesagen eller foreviser materialet for
sigtede uden politiets samtykke. Det gælder også, at det i almindelighed er tilladt for forsvareren uden politiets samtykke at forevise materialet for en sagkyndig eller en tolk i forbindelse med en samtale med klienten. Forsvareren bør dog af hensyn til tavshedspligten sikre sig, at tolken er bekendt med reglerne om tavshedspligt og habilitet. Hvis klienten er varetægtsfængslet, skal tolken også kunne
godkendes til besøg i fængslet.

Kan tolke, der ikke er tilknyttet EasyTranslate, benyttes i forbindelse med forsvarsadvokaters besøg i fængsler og arresthuse?
Tolke, som rekvireres via EasyTranslate A/S, der har gennemført rekrutteringsprocessen, herunder er blevet sikkerhedsgodkendt, har som udgangspunkt adgang til kriminalforsorgens institutioner uden yderligere sikkerhedsgodkendelse. Tolke, som ikke rekvireres via EasyTranslate A/S, skal gennemgå samme godkendelsesprocedure som øvrige besøgende, hvilket bl.a. omfatter træk i kriminalregisteret. Såfremt der er oplysninger, der taler imod et besøg, vil tolken få afslag på adgang til kriminalforsorgens institutioner.  Proceduremæssigt er der ikke nogen ændringer i forhold til den tidligere tolkeordning, hvor tolke, som ikke var opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, ligeledes skulle godkendes efter de gældende regler, mens tolke, som var opført på oversigten, som udgangspunkt havde adgang til kriminalforsorgens institutioner uden yderligere sikkerhedsgodkendelse.

Hvem betaler for tolkeydelserne?
Statskassen betaler for de tolke, som myndighederne og forsvarsadvokaterne anvender. Betalingen af de tolke, som forsvarsadvokaterne anvender, har hidtil foregået ved, at forsvareren rekvirerer tolken og afholder udgiften, som efterfølgende refunderes gennem retten. Det gælder imidlertid ikke i en række sjællandske politikredse, herunder Københavns Politi og Nordsjællands Politi, hvor tolken efter forsvarerens attestation afregner direkte over for politiet. Under den nye tolkeordning er
det valgfrit, om afregningen sker ved, at den enkelte tolk afregner direkte med politiet, eller ved, at forsvarsadvokaten lægger ud og får refunderet betalingen af tolken i forbindelse med salæropgørelsen.

Småfagene lever! ToRS årbog 2018

Småfagene lever!

Og det gør de blandt andet i kraft af konsolideringen af småfagsbevillingen fra Københavns Universitets ledelse. 

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS,  havde inviteret til sommerreception og årbogspræsentation en solfyldt fredag eftermiddag på Københavns Universitet Søndre Campus. Årbøger fra ToRS er mere end årbøger, de er kulturtidsskrifter, og de fortjener at blive læst. 

Hvor gode de er kan du få et indtryk af ved at læse min udførlige omtale af årbogen 2017, her.

Vis mig din barbar, Tværkultur nr. 9, Årbog for ToRS 2018 blev afsløret på behørig vis og præsenteret af de to redaktører, Bent Nielsen og Marie Højlund Roesgaard. Årbogen indeholder følgende kapitler: Forord af institutleder Ingolf Thuesen. Introduktion af Bent Nielsen og Marie Højlund Roesgaard. Forestillinger om de vilde fremmede i Mesoamerika – før og efter den spanske erobring af Jesper Nielsen og Magnus Pharao Hansen. Mellem ”civiliseret” og ”barbarisk”: Afskæring af fingre og lårstykker i Korea af Barbara Wall. Barbarer af Bent Nielsen. I Vesten spiser de mennesker – Japan og barbarerne af Marie Højlund Roesgaard. Islam og den foranderlige anden af Jørgen Bæk Simonsen. Barberen som helt af Morten Warmind. Primitiv arkitektur af Moritz Kinzel. Barbarer, vantro og Mellemøstens arkæologi af Ingolf Thuesen. Barbarens selvforsvar: Historien om Ruslands identitetskamp af Mikhail Suslov og Tine Roesen. Og endelig De gule siden med statistik og data om instituttet. Læs den!

Se billeder fra receptionen, her. 

Links til ToRS

ToRS møder/referater 

Kulturkurser fra KU 

ToRS Praktikpjece 

Aftagerpanel på ToRS 

An Open Letter to the Secretary General of the UN, seeking his support for a Resolution urging all countries to protect translators and interpreters in conflict areas

Open letter to the United Nations
An Open Letter to the Secretary General of the UN, seeking his support for a Resolution urging all countries to protect translators and interpreters in conflict areas. Read it here.

United Nations - Coordination of Multilingualism
The General Assembly has given the Secretary-General a broad mandate on multilingualism that has been reflected in a number of resolutions (see ‘resources’ below). The mandate stipulates, among other things, that multilingualism is a core value of the organization and that it is the responsibility of the Secretary-General to mainstream multilingualism in the activities of the Secretariat. Reference link.

Bot bot robot – klart robotsprog

Hvordan udvikler vores sprog sig? Automatisering og kunstig intelligens (AI) kommer til at forandre vores kommunikationsmønstre. Også det danske sprog vil blive påvirket.  

Begrebet klarsprog bruges i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ”udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb” på, sig også. Begrebet retter sig især mod skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier. 

Kursiveringen ovenfor hidrører fra Sproget.dk, der forklarer klarsprog som ”det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.”  Den Danske Ordbog anvender en definition fra kommagasinet.dk: ”klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde”.

Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, sprogfolk, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag. 

Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn og Gitte Gravengaard fra Københavns Universitet forsker i kommunikationsmodeller, som de kalder paradigmer. De arbejder med fire modeller, der har udviklet sig over tid, fra 1 til 4. Selvom et paradigme følger efter et andet, er de også alle til stede samtidigt. Sådan som vi i dag kommunikerer digitalt, men også skriver på papir, læser trykte aviser osv.

Udgangspunktet har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil ikke altid være tilfældet fremover. Mens paradigme 1 har hovedfokus på tekster og sprog, paradigme 2 på kommunikation i kontekst, paradigme 3 på interaktion, har det aktuelle paradigme 4 hovedfokus på adfærd og bevæger sig i retning af datadreven rådgivning (fra myndigheden), menneske-maskine interaktion, individualisering og netværksteori.

Det er de ikke alene om at mene. Temaet for Sprogdagen 2019 var det digitale sprog. Rammesætningen af temaet på Sprogdagen var formuleret sådan:

”Hvad gør teknologien ved vores kommunikation, ved vores sprog og ved os selv? Digitaliseringen af vores kommunikation på de sociale medier giver alle umiddelbar adgang til at ytre sig. Også vores kommunikation med det offentlige Danmark sker i stigende omfang digitalt. Snart vil vi forvente at blive betjent af chatbots, så vi ikke skal vente i lange telefonkøer. Det bliver nemmere, hurtigere, og når vi selv vil. Digitaliseringen af vores kommunikation påvirker også vores sprog og vores sproglige udtryk. Skriftsprog bliver til talesprog, vi taler til maskinerne, og maskinerne taler til os. Vi behøver ikke længere at se hinanden i øjnene, når vi kommunikerer. Hvad betyder det for nærværet, etikken og tilliden?”
 

At udviklingen hastigt går mod automatisering af mundtlig kommunikation blev understreget i marts måned, da regeringen offentliggjorde sin nationale strategi for kunstig intelligens (AI-strategi). Heri skriver regeringen blandt andet: 
 

”For skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet”... ”På skrift bruges det ligeledes til automatisk at oversætte mellem sprog og til at kommunikere med virtuelle assistenter som voice- og chatbots.”

Brugen af kunstig intelligens og maskinlæring baseret på danske data, det danske sprog, er ny. På engelsk er man nået meget længere. Virksomheden Virtue Nordic, der er baseret i København, har sammen med Copenhagen Pride og Equal AI udviklet en kønsneutral stemme, der hedder Q. Dansk Markedsføring citerer folkene bag stemmen:

 ”…at et af formålene faktisk er at anerkende, at der findes mere end to køn, når der udvikles AI-baserede apparater’... ’Teknologi skal have sine rødder i nye kulturelle sandheder i stedet for forældede. Q repræsenterer ikke én stemme, men er for alle dem, der kæmper for en fremtid, som inkluderer alle.”

Virksomheden OpenAI, stiftet af blandt andre den kendte Elon Musk, har udviklet en sprogmodel GPT-2, der er så god til at generere overbevisende, velskrevet tekst, at den bliver holdt tilbage, fordi folkene bag frygter misbrug. Modellen er trænet til at forudsige det næste ord, med basis i en tekstsamling på 40 gigabyte internettekst. Systemet genererer efter sigende tekst, der tilpasser sig kildetekstens stil og indhold. På virksomhedens hjemmeside er der syv eksempler på autentisk kildetekst og automatisk genereret tekstoutput. 

Regeringens AI-strategi nævnte for første gang nogensinde eksplicit sprogteknologi, og bevilgede i samme åndedrag 30 mio. kroner. Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse:

”For skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet. Men fordi dansk er et lille sprogområde, har det ikke været attraktivt nok for virksomheder at investere i at få udvikle en dansk sprogressource.”

Sprogteknologifolket klappede i hænderne, men håber, at der kommer endnu flere penge. Det kan ske på baggrund af rapporten ” Dansk Sprogteknologi i ierdensklasse”, der blev offentlig gjort i marts måned. Tidligere direktør i Dansk Sprognævn udtaler:

”Sprogets betydning for udvikling af kunstig intelligens har i alt for lang tid været overset. Mange tror at data kun er tal, men faktum er at der ligger enorme mængder af viden om os og vores samfund gemt i danske tekster og optagelser af dansk tale. Men man skal knække sprogkoden for at forstå indholdet – og det kræver bedre dansk sprogteknologi og fri adgang til flere sproglige data.” 

Måske bliver svaret på din telefoniske henvendelse til kommunens voicebot fremover skrevet og sendt til dig af en robot. Måske kan du bede om at tale med en kønsneutral robotstemme. Og måske er det robotten, der i fremtiden vil bede dig om at udtrykke dig ”ligefremt og uden omsvøb!” Det bliver sjovt. 

Jørgen Christian Wind Nielsen 

Artiklen har været bragt i Den Danske Sprogkreds blad Sprogkræsen, foråret 2019https://lisebostrup.dk/den-danske-sprogkreds/

Kilder: 

Gennembrud for dansk sprogteknologi

https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/03/gennembrud-for-dansk-sprogteknologi.html

Dansk Sprogteknologi i verdensklasse

https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/04/dansk-sprogteknologi-i-verdensklasse.html

kommagasinet

https://kommagasinet.dk/fra-kancellisprog-til-klarsprog/ 

OpenAI

https://openai.com/blog/better-language-models/#sample1 

Markedsføring

https://markedsforing.dk/artikler/kampagner/h-r-den-her-dansk-bureau-lancerer-k-nsl-s-stemme-p-sxsw 

Kønsneutral stemme

http://www.genderlessvoice.com/ 
 

Techcrunch

https://techcrunch.com/2019/02/17/openai-text-generator-dangerous/ 

Med ført pen, 24/3/2020

Jeg har skrevet en artikel om kønnet sprog, om inklusion og eksklusion i sproget, og om automatiserede skriveprogrammer. Den er god, ikke fordi jeg har skrevet den, men fordi den giver et indblik i, hvilken udvikling, der er på vej, både i forhold til køn og i forhold til automatiseret skrivning. Aalborg Universitet og Europa-Parlamentet går i front.

Reflektér over stereotypt sprogbrug
”Sprog har magt til at definere, kategorisere og skabe sandheder, der påvirker det/de personer, vi taler om. Vi skal forholde os bevidst og kritisk til normer i sproget og sikre, at vi ikke ubevidst genskaber herskende fordomme om, at drenge kan dét og piger kan dét”  

https://www.kommunikationsforum.dk/Joergen-Christian-Wind-Nielsen/blog/med-foert-pen

https://windwebsites.blogspot.com/2020/03/med-frt-pen.html

Den demokratiske europæiske offentlighed

Den europæiske offentlighed er en god ting, men den er svær. Den Europæiske Union er forenet i mangfoldighed, især kulturel og sproglig mangfoldighed. Hvilket sprog skal en demokratisk debat i den europæiske offentlighed foregå på?

Det nærliggende svar er engelsk. Men mange, mange mennesker i EU, alt for mange, har problemer med at læse og skrive på deres modersmål. For dem er engelsk helt udelukket. 

Mange mange mennesker i EU kan slet ikke engelsk. For dem er engelsk helt udelukket. 

Kun engelsk modersmåltalende kan give udtryk for og debattere komplicerede tanker og følelser på engelsk. Og så er engelsk jo det verbale udtryk for en specifik kultur. 

Sprog kan være inkluderende og sprog kan være ekskluderende. I en europæisk demokratisk sammenhæng er brugen af andre sprog end ens eget modersmål  ekskluderende. 

Heldigvis findes der flersprogede  nyhedsbreve og tv-kanaler, der med EU som platform kommunikerer til borgere i EU. Dem kommer der flere af. Og politiske partier indgår nu valgalliancer på tværs af landegrænser til EU-parlamentsvalget. Flersprogede digitale sprogdatabaser beregnet til maskinoversættelse mellem EU-landene er under opbygning, så borgerne på sigt vil kunne kommunikere skriftligt, og engang også mundtligt, på deres eget sprog. Afsenderne vil kunne skrive på deres eget sprog, modtagerne af budskaberne vil med brug af let tilgængelig maskinoversættelse kunne læse budskaberne på deres sprog. Så kan vi få en demokratisk europæisk offentlighed, der er forenet i mangfoldighed.

"Vote together", er,efter eget udsagn, et projekt, der opmuntrer stemmeberettigede borgere i EU til at sprede kendskabet til og stemme til EU-parlamentetsvalget i maj 2019. "Vote together" er søsat af "Between Bridges", en fond der har til formål at støtte demokrati, international forståelse, kunst og LGBT-rettigheder. "Betweeen Bridges" er skabt af Wolfgang Tillmans i 2017. Bloggen på internettet er på seks forskellige sprog. På sitet kan man også købe t-shirts med logo på 24 officielle EU-sprog, ligesom man kan downloade løbesedler med teksten 26. maj fra hjemmesiden på EU-sprogene. Det hele lyder jo meget godt. 

Men hvorfor kommunikerer projektet til den danske offentlig på en reklamesøjle i krydset ved Emdrupvej og Lyngbyvej på engelsk? 

Hvis debatten i den europæiske demokratiske offentlighed skal foregå på engelsk, ønsker vi ikke at deltage!

VoteTogether   

Counterpoint - CEATL's European translators's e-zine

"We are very happy to present the first issue of CEATLS's brand new e-zine, a bi-annual periodical appearing in both an English and a French version.
Counterpoint is an e-zine for everyone interested in literary translation, whether you are a translator, publisher, agent, researcher, student or journalist, or just have a general interest in literature across borders, the European book market, and in the people that shape both. Read on. 

Contrepoint
la revue européenne des traducteurs littéraires du CEATL
C’est pour nous une grande joie de vous présenter le premier numéro de notre revue, qui paraîtra deux fois par an en anglais et en français.
Contrepoint est une revue en ligne qui s'adresse à toute personne intéressée par la traduction littéraire. Vous travaillez dans l'édition, la recherche, les institutions du livre, vous êtes étudiant, journaliste ou, plus généralement, vous aimez suivre l'actualité de la littérature au-delà des frontières, du marché européen du livre, de ceux qui font l'une et l'autre ? Vous y trouverez des informations qui vous parlent."