Småfagene lever!
Og det gør de blandt andet i kraft af konsolideringen af
småfagsbevillingen fra Københavns Universitets ledelse.
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier,
ToRS, havde inviteret til sommerreception og årbogspræsentation en
solfyldt fredag eftermiddag på Københavns Universitet Søndre Campus. Årbøger
fra ToRS er mere end årbøger, de er kulturtidsskrifter, og de fortjener at
blive læst.
Hvor gode de er kan du få et indtryk af ved at læse min udførlige
omtale af årbogen 2017, her.
Vis mig din barbar, Tværkultur nr. 9, Årbog for ToRS 2018
blev afsløret på behørig vis og præsenteret af de to redaktører, Bent Nielsen
og Marie Højlund Roesgaard. Årbogen indeholder følgende kapitler: Forord af
institutleder Ingolf Thuesen. Introduktion af Bent Nielsen og Marie Højlund
Roesgaard. Forestillinger om de vilde fremmede i Mesoamerika – før og efter den
spanske erobring af Jesper Nielsen og Magnus Pharao Hansen. Mellem
”civiliseret” og ”barbarisk”: Afskæring af fingre og lårstykker i Korea af
Barbara Wall. Barbarer af Bent Nielsen. I Vesten spiser de mennesker – Japan og
barbarerne af Marie Højlund Roesgaard. Islam og den foranderlige anden af
Jørgen Bæk Simonsen. Barberen som helt af Morten Warmind. Primitiv arkitektur
af Moritz Kinzel. Barbarer, vantro og Mellemøstens arkæologi af Ingolf Thuesen.
Barbarens selvforsvar: Historien om Ruslands identitetskamp af Mikhail Suslov
og Tine Roesen. Og endelig De gule siden med statistik og data om instituttet.
Læs den!
Se billeder fra receptionen, her.
Links til ToRS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar