Bot bot robot – klart robotsprog

Hvordan udvikler vores sprog sig? Automatisering og kunstig intelligens (AI) kommer til at forandre vores kommunikationsmønstre. Også det danske sprog vil blive påvirket.  

Begrebet klarsprog bruges i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ”udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb” på, sig også. Begrebet retter sig især mod skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier. 

Kursiveringen ovenfor hidrører fra Sproget.dk, der forklarer klarsprog som ”det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.”  Den Danske Ordbog anvender en definition fra kommagasinet.dk: ”klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde”.

Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, sprogfolk, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag. 

Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn og Gitte Gravengaard fra Københavns Universitet forsker i kommunikationsmodeller, som de kalder paradigmer. De arbejder med fire modeller, der har udviklet sig over tid, fra 1 til 4. Selvom et paradigme følger efter et andet, er de også alle til stede samtidigt. Sådan som vi i dag kommunikerer digitalt, men også skriver på papir, læser trykte aviser osv.

Udgangspunktet har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil ikke altid være tilfældet fremover. Mens paradigme 1 har hovedfokus på tekster og sprog, paradigme 2 på kommunikation i kontekst, paradigme 3 på interaktion, har det aktuelle paradigme 4 hovedfokus på adfærd og bevæger sig i retning af datadreven rådgivning (fra myndigheden), menneske-maskine interaktion, individualisering og netværksteori.

Det er de ikke alene om at mene. Temaet for Sprogdagen 2019 var det digitale sprog. Rammesætningen af temaet på Sprogdagen var formuleret sådan:

”Hvad gør teknologien ved vores kommunikation, ved vores sprog og ved os selv? Digitaliseringen af vores kommunikation på de sociale medier giver alle umiddelbar adgang til at ytre sig. Også vores kommunikation med det offentlige Danmark sker i stigende omfang digitalt. Snart vil vi forvente at blive betjent af chatbots, så vi ikke skal vente i lange telefonkøer. Det bliver nemmere, hurtigere, og når vi selv vil. Digitaliseringen af vores kommunikation påvirker også vores sprog og vores sproglige udtryk. Skriftsprog bliver til talesprog, vi taler til maskinerne, og maskinerne taler til os. Vi behøver ikke længere at se hinanden i øjnene, når vi kommunikerer. Hvad betyder det for nærværet, etikken og tilliden?”
 

At udviklingen hastigt går mod automatisering af mundtlig kommunikation blev understreget i marts måned, da regeringen offentliggjorde sin nationale strategi for kunstig intelligens (AI-strategi). Heri skriver regeringen blandt andet: 
 

”For skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet”... ”På skrift bruges det ligeledes til automatisk at oversætte mellem sprog og til at kommunikere med virtuelle assistenter som voice- og chatbots.”

Brugen af kunstig intelligens og maskinlæring baseret på danske data, det danske sprog, er ny. På engelsk er man nået meget længere. Virksomheden Virtue Nordic, der er baseret i København, har sammen med Copenhagen Pride og Equal AI udviklet en kønsneutral stemme, der hedder Q. Dansk Markedsføring citerer folkene bag stemmen:

 ”…at et af formålene faktisk er at anerkende, at der findes mere end to køn, når der udvikles AI-baserede apparater’... ’Teknologi skal have sine rødder i nye kulturelle sandheder i stedet for forældede. Q repræsenterer ikke én stemme, men er for alle dem, der kæmper for en fremtid, som inkluderer alle.”

Virksomheden OpenAI, stiftet af blandt andre den kendte Elon Musk, har udviklet en sprogmodel GPT-2, der er så god til at generere overbevisende, velskrevet tekst, at den bliver holdt tilbage, fordi folkene bag frygter misbrug. Modellen er trænet til at forudsige det næste ord, med basis i en tekstsamling på 40 gigabyte internettekst. Systemet genererer efter sigende tekst, der tilpasser sig kildetekstens stil og indhold. På virksomhedens hjemmeside er der syv eksempler på autentisk kildetekst og automatisk genereret tekstoutput. 

Regeringens AI-strategi nævnte for første gang nogensinde eksplicit sprogteknologi, og bevilgede i samme åndedrag 30 mio. kroner. Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse:

”For skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet. Men fordi dansk er et lille sprogområde, har det ikke været attraktivt nok for virksomheder at investere i at få udvikle en dansk sprogressource.”

Sprogteknologifolket klappede i hænderne, men håber, at der kommer endnu flere penge. Det kan ske på baggrund af rapporten ” Dansk Sprogteknologi i ierdensklasse”, der blev offentlig gjort i marts måned. Tidligere direktør i Dansk Sprognævn udtaler:

”Sprogets betydning for udvikling af kunstig intelligens har i alt for lang tid været overset. Mange tror at data kun er tal, men faktum er at der ligger enorme mængder af viden om os og vores samfund gemt i danske tekster og optagelser af dansk tale. Men man skal knække sprogkoden for at forstå indholdet – og det kræver bedre dansk sprogteknologi og fri adgang til flere sproglige data.” 

Måske bliver svaret på din telefoniske henvendelse til kommunens voicebot fremover skrevet og sendt til dig af en robot. Måske kan du bede om at tale med en kønsneutral robotstemme. Og måske er det robotten, der i fremtiden vil bede dig om at udtrykke dig ”ligefremt og uden omsvøb!” Det bliver sjovt. 

Jørgen Christian Wind Nielsen 

Artiklen har været bragt i Den Danske Sprogkreds blad Sprogkræsen, foråret 2019https://lisebostrup.dk/den-danske-sprogkreds/

Kilder: 

Gennembrud for dansk sprogteknologi

https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/03/gennembrud-for-dansk-sprogteknologi.html

Dansk Sprogteknologi i verdensklasse

https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/04/dansk-sprogteknologi-i-verdensklasse.html

kommagasinet

https://kommagasinet.dk/fra-kancellisprog-til-klarsprog/ 

OpenAI

https://openai.com/blog/better-language-models/#sample1 

Markedsføring

https://markedsforing.dk/artikler/kampagner/h-r-den-her-dansk-bureau-lancerer-k-nsl-s-stemme-p-sxsw 

Kønsneutral stemme

http://www.genderlessvoice.com/ 
 

Techcrunch

https://techcrunch.com/2019/02/17/openai-text-generator-dangerous/ 

Med ført pen, 24/3/2020

Jeg har skrevet en artikel om kønnet sprog, om inklusion og eksklusion i sproget, og om automatiserede skriveprogrammer. Den er god, ikke fordi jeg har skrevet den, men fordi den giver et indblik i, hvilken udvikling, der er på vej, både i forhold til køn og i forhold til automatiseret skrivning. Aalborg Universitet og Europa-Parlamentet går i front.

Reflektér over stereotypt sprogbrug
”Sprog har magt til at definere, kategorisere og skabe sandheder, der påvirker det/de personer, vi taler om. Vi skal forholde os bevidst og kritisk til normer i sproget og sikre, at vi ikke ubevidst genskaber herskende fordomme om, at drenge kan dét og piger kan dét”  

https://www.kommunikationsforum.dk/Joergen-Christian-Wind-Nielsen/blog/med-foert-pen

https://windwebsites.blogspot.com/2020/03/med-frt-pen.html