lørdag den 30. november 2019

Lancering af Ordbog over det norrøne prosasprogs nye website 2019





Invitation til en leksikografisk begivenhed. Det foregår den 17. december kl. 15. Tilmelding: senest den 5. december til Tarrin Wills, tarrin@hum.ku.dk.


Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Ordbog over det norrøne prosasprog Invitation til lancering af ONPs nye website Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP) er en historisk ordbog over prosasproget i ældre norske og islandske tekster. Ordbogen indeholder 65.000 opslagsord, over 800.000 citater, et korpus  på 4 millioner ord, registre over 5000 håndskrifter og flere hundrede udgaver. Det nye website giver brugeren helt nye muligheder gennem linkning af ordbogsmateriale til forskellige typer ressourcer på NorS og andre institutioner: digitaliseringen af håndskriftsfotografier, katalogiseringsprojekter, digitale udgaver og andre digitale korpusser. Tirsdag d. 17. december, kl. 15:00.


  

Sted:
Njalsgade 136 i Salen (27.2.23)

Med venlig hilsen
ONPs medarbejdere


onsdag den 13. november 2019

Lex.dk



Foreningen lex.dk har til formål at etablere og drive en frit tilgængelig, dansksproget digital platform for autoritativ viden til brug for folkeoplysning til gavn for det danske samfund, herunder folkeskoler, gymnasier, universiteter, læreanstalter m.m. og bibliotekerne. Det gør foreningen ved

at opdatere og udgive Den Store Danske Encyklopædi,
at stille en række videntunge, specialiserede værker til rådighed for offentligheden.



Foreningen har ikke til formål at skabe økonomisk overskud til udlodning blandt sine medlemmer, og medlemmerne har intet krav herpå.

Den digitale platform åbner for offentligheden i slutningen af 2020, men allerede nu arbejder foreningen på at gøre indholdet klar. Se her




tirsdag den 15. oktober 2019

Tolkning i Danmark: International forståelse i krise




Verden er stor og Danmark er lille. Ikke-dansktalende i Danmark, og danske virksomheders forretninger med udlandet skaber større og større behov for international kommunikation, og hvis man f.eks. ligger på et hospital med dræn og drop, eller hvis man har problemer med politi, retsvæsen eller udlændingemyndigheder, er det ikke så let at klare kommunikationen på et fremmed sprog. At overføre et indhold hurtigt og præcist fra ét sprog til et andet kræver gode tolke, men i Danmark er der store problemer forbundet med såvel indadgående som udadgående tolkning.

Af Jørgen Christian Wind Nielsen

Uddannelse
Tolkning i Paris, New York og London, eller? Konferencetolkning har altid haft en snert af rejser, easy living og bonede gulve over sig. Internationale konferencer, organisationer og globale virksomheder har tiltrukket mange ambitiøse tolkeuddannede. I Danmark har uddannelsen til konferencetolk gennem årene bestået af uddannelsesforløb i konference- og simultantolkning, betalt i fællesskab af Uddannelsesministeriet, Udenrigsministeriet og EU. Især med medlemskabet af EU fra 1973 og lovgivning om medarbejderrettigheder i globale virksomheder fik brugen af konferencetolkning et opsving, båret frem af globalisering af økonomien, kommunikationsteknologien og nødvendigheden af at mødes på tværs af kultur- og sproggrænser. 

Det bærende akademiske uddannelsesforløb til tolk i Danmark har været tolkeelementet i Cand.ling.merc.-uddannelsen til statsautoriseret translatør og tolk, der netop blev udviklet med sigte på Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber. I dag kan man ikke blive statsautoriseret mere. Tolkeuddannelsen findes nu udelukkende på Aarhus Universitet og lever en prekær tilværelse (aktuelt er den under afvikling), men et uddannelsesforløb i simultantolkning er  sat i søen, også på Aarhus Universitet. Gennem årene har man forsøgt sig med diplomuddannelser til social og medicinsk tolk, og der findes tolkeuddannelser på professions- og akademiniveau. Tolkeuddannelse har det svært i Danmark.


Indadgående og udadgående tolkning
Man kan sige at international tolkning rækker ud i verden, set fra Danmark. Det handler om Danmarks samarbejde og samkvem med andre lande. Et andet centralt fagligt tolkeområde vender indad så at sige. Det drejer sig om ikke-dansktalende, der opholder sig i Danmark. Gæstearbejdere, familiesammenførte, asylansøgere, flygtninge, migranter, arbejdssøgende. I de senere også udlændinge, der kommer til Danmark med det formål at begå kriminalitet. 

Men naturligvis også mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde, for at leve et civilt liv eller for studere. Tolkning på dette område går populært under betegnelsen retstolkning, der også omfatter asylbehandling, migration, straffesager mv. Også sundhedstolkning og social tolkning er store områder. Nogle af tolkene er akademisk uddannede, andre er personer, der har lært sig selv dansk, men uden en sprog- eller tolkeuddannelse. Med den stigende globale mobilitet støder man også i Danmark på mange både store og små sprog, der ikke lige kan dækkes af en professionelt uddannet tolk. Det er karakteristisk for denne form for tolkning, at kunden er det offentlige: staten, retssystemet, regioner, kommuner, hospitaler. 



Der er gjort mange forsøg på at opbygge uddannelsesforløb for at imødekomme tolkebehovet på disse områder. I det store og hele er de mislykkedes, dog med undtagelser, på grund af manglende certificering eller autorisation af tolkene, og fordi kunderne, de offentlige brugere, altid har afvist at være forpligtede til at benytte udelukkende autoriserede eller certificerede tolke. Eksempelvis er der en certificeringstest på vej i sundhedssektoren, men det offentlige er alligevel frit stillet med hensyn til at benytte tolkene. Man er gået efter den billigste løsning, ofte i form af udbudskontrakter med bureauer, der ikke har gjort meget ud af at varetage tolkenes interesser. Alt i alt et broget billede, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og honoreringsmæssigt.

Brugerbetaling
Det offentliges udgifter til tolkning stiger, og området har været brugt som politisk slagmark. På sundhedsområdet indførte den borgerlige regering i 2011 brugerbetaling for tolkning for personer, der har boet i Danmark i mere end syv år. Formålet var, angiveligt, at tvinge målgruppen til at lære dansk. Den efterfølgende socialdemokratisk ledede regering ophævede brugerbetalingen – lige adgang til sundhed -  som imidlertid blev genindført af den efterfølgende borgerlige regering, nu med socialdemokratisk støtte. I skrivende stund har den socialdemokratiske mindretalsregerings støttepartier endnu en gang rejst krav om afskaffelse af brugerbetalingen. Hvad gør Socialdemokraterne nu?

I foråret 2019 underskrev Rigspolitiet på vegne af en række ministerier en udliciteringskontrakt med virksomheden EasyTranslate, der i de næste fire år er eneleverandør af tolke til ovennævnte retsområder. Måske er en tilsvarende aftale på vej (ikke nødvendigvis med EasyTranslate) på sundhedsområdet. I øvrigt en praksis, der vinder frem internationalt. Kontraktens værdi er 520 millioner kr. Big money!

Forringelser
Kontrakten har medført store forringelser for tolkene, økonomisk og arbejdsmæssigt. Der går næsten ikke en dag, hvor der ikke i pressen, aviserne, på nettet og andre medier er reportager om problemer med fremskaffelse af tolke og med kvaliteten af den udførte tolkning, fordi det i det store og hele, indtil nu, er lykkedes de tolke, der er erhvervsaktive på området, at boykotte EasyTranslate. Folketingets Retsudvalg har haft samråd om problemstillingen, et nyt samråd er på vej, og en sag er på vej til Højesteret. Tingene er gået fra slemt til værre. Lykkes det for tolkene at få ophævet kontrakten på grund af misligholdelse, eller rider EasyTranslate og Rigspolitiet stormen af? Og hvad sker der efterfølgende?

Fra slemt til værre
Indtil videre fortsætter føljetonen. Torsdag den 12. september kaldte Folketingets Retsudvalg justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd. Retsudvalget bad ministeren om at redegøre for, hvordan han forholder sig til de mange problemer på tolkeområdet. Hvad der var slemt før, er værre nu. Det er Kammeradvokatens, og dermed justitsministerens vurdering, at kontraktsopfyldelsen balancerer på kanten af en væsentlig misligholdelse. Ministeren vil bede Kammeradvokaten om en ny vurdering omkring årsskiftet. Modtrækket fra EasyTranslates side er nu, at man tilbyder at gå i forhandling med Rigspolitiet om, at EasyTranslate frigøres fra kontrakten. Men problemet med tolkningen er ikke bare et juridisk problem. Problemet er mangel på uddannelse for mange af tolkenes vedkommende, og mangel på ordentlige og rimelige vilkår for alle tolkene. Løsningen af problemet er anerkendelse af retstolkning og sundhedstolkning i bred forstand som  fag og som erhverv. Og uddannelse koster penge.

Fremtiden
Ingen kender dagen før solen går ned, men det forhindrer hverken økonomer, præster eller meteorologer i at komme med bud på fremtiden, så det kan jeg også. Og fremtiden byder på digitale platforme og bestilling af tolke via apps. I nogle år har der, især i sundhedssektoren, været fjerntolkning. Brugeren rekvirerer en tolk, der på et fast tidspunkt sidder foran en terminal. Brugeren og rekvirenten sidder så foran en anden terminal et andet sted, og så foregår tolkningen gennem de faststående terminaler. Mange af os har møder nu på denne måde, men via Skype, Facebook eller andre digitale, mobile platforme. Den Europæiske Union har netop givet grønt lys til at fjerntolkning kan blive relevant for EU i fremtiden:

“The testing showed that, in principle, interpreting platforms can be used to provide interpretation services”.

I udredningsmaterialet indgik den danske startup virksomhed VoiceBoxer. Men også rekvirering og brug af tolk under møder og konferencer via apps er på vej, og digitale platforme som for eksempel Worksome og MePloy  laver tolkedating mellem kunde og tolk. Tolkning er dialog, tolkning er samtale, tolkning er sprogbaseret kommunikation, og tolkning er også en måde at bruge det danske sprog på. 

Hvordan en standardtolkning ser ud om fem år vil jeg til gengæld ikke give et bud på. Men jeg håber på mere uddannelse og bedre vilkår for tolkene, uanset juridiske rammer og teknologi.


Artiklen har tidligere været bragt i bladet Sprogkræsen. Nyt fra Den Danske Sprogkreds #4. 1.10.2019. ISSN 2596-7347.Her er den i en redigeret og opdateret version. 

 Den Danske Sprogkreds, klik her  

Sprogkræsen #4, klik her  


Læs mere

Certificering af sundhedstolke, klik her 






onsdag den 25. september 2019

Teksterprisen 2019




Mens regnen hamrede ned over Kulturnatten udenfor, uddelte Forum for Billedmedieoversættere, FBO, fredag den 11. oktober Teksterprisen 2019 indenfor på Gammel Strand. Teksterprisen kaldes også "Lakridsbåndsordenen", fordi tekststriberne på TV i tidligere tider var mørke, næsten sorte, og derfor lignede lakridsbånd. 

"Teksterprisen kan gives til en enkelt person eller til et hold for godt teksterarbejde. Det kan være for en formidabel indsats gennem en årrække eller et helt liv, for sublimt arbejde helt ned i mindste detalje i en enkelt film/dokumentar/programserie, eller for en særlig indsats for at profilere og fremme opmærksomheden omkring faget."


Efter mingling bød formanden for FBO Amalie Foss, der blandt andet også er kendt fra sin rolle i @hieronymusdagen, velkommen.
 



Docent i oversættelsesstudier ved Stockholms Universitet og forsker i billedmedieoversættelse Jan Pedersen holdt festtalen. Jan Pedersen fokuserede på vigtigheden af lokale og nationale standarder, "normer udtrykt i retningslinjer" i en tid domineret af globale virksomheder. Findes der ingen lokale retningslinjer, anvender de bare deres egne. "Tekster er instrumentelle" deres formål er at understøtte billedfladen. Ingen tænder for TV for at læse tekster.

Ümit Roman Öztürk holdt motiveringstalen og overrakte Teksterprisen 2019 til Peter Bjerre Rosa, Lakridsbåndsordenen og en portrættegning af Bob Katzenelson. Peter Bjerre Rosa får prisen, fordi han er så dygtig til sprog, fordi han er så dygtig til undertekstning, fordi han kan tekste direkte fra kinesisk, fordi han var en central drivende kraft i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer for undertekstning, og fordi han er den bedste kollega og den bedste ven. 

Efter Peters takketale fortsatte regnen udenfor og buffeten indenfor




Teksterpriskomitéen var:
Amalie Foss, Ümit Roman Öztürk, Nat Beskos og Cecilie Hassenkam Rasmussen

Læs mere om Teksterprisen her

Se flere billeder her

Læs om "Retningslinjer for undertekstning i Danmark her og her.


Læs om Jan Pedersen her


Peter Bjerre Rosas takketale her 

Læs om retningslinjer for undertekstning i Finland her 

tirsdag den 17. september 2019

Decade of Indigenous Languages UNESCO (2022-2032)



 


 

Decade of Indigenous Languages UNESCO (2022-2032)

 

The inauguration has taken place



•                Please find below the playlist featuring recordings of the event:

 

https://www.youtube.com/watch?v=Kf_afdec3XI&list=PLO6nQolenTletZBnJ2kHAp3N2RDhHg4Rv 

 

o                Floor https://www.youtube.com/watch?v=Kf_afdec3XI

o                English https://www.youtube.com/watch?v=vZQaL_DnuEs 

o                French https://www.youtube.com/watch?v=ENNNKE7Mnc8 

o                Spanish https://www.youtube.com/watch?v=BwVSAVoce2Y 

o                Russian https://www.youtube.com/watch?v=2t5YedWUfvo 

 

•                “We invite all participants who have not yet done so to register on our official website. In this way we can work together to grow our global community, raise awareness on the International Decade of Indigenous Languages, and take concrete actions”: www.idil2022-2032.org

 

•                Follow us on our social media channels: https://linktr.ee/IDIL2022_2032 

 

•                Access photo gallery:     

https://www.flickr.com/photos/131897504@N08/albums/72177720304467956 

https://www.flickr.com/photos/131897504@N08/albums/72177720304423471

https://www.flickr.com/photos/131897504@N08/albums/72177720304411184 

 

•                Use and share our visuals, content and messages: https://trello.com/b/HTNsnv6b/idil-launch-13-december

 

 


”Canadian Language News

First, happy New Year and the Decade of Indigenous Languages! First Peoples’ Cultural Council (FPCC),  https://fpcc.ca/stories/the-decade-of-indigenous-languages/?  

an Indigenous-led provincial organization with a mandate to support and fund the revitalization of Indigenous languages, arts, cultures and heritage in the BC proposed 10 goals for the International Decade of Indigenous Languages based on the roadmap, the Los Pinos Declaration

https://www.ecml.at/News/TabId/643/ArtMID/2666/ArticleID/1616/Los-Pinos-Declaration-Chapoltepek-%E2%80%93-%E2%80%9CMaking-a-Decade-of-Action-for-Indigenous-Languages%E2%80%9D-2022-2032.aspx?   

adopted by UNESCO in February 2020:

"Indigenous communities to have full control of their own language data; Indigenous communities have access to international research and resources for language revitalization; Indigenous language access is supported by sustainable technologies; Indigenous language learners have access to mother-tongue based education; Nations and states are supporting and investing in Indigenous language revitalization; States that succeed in supporting Indigenous languages are celebrated and acknowledged; A convention is adopted for the promotion of Indigenous languages and linguistic rights; Effective assessment mechanisms are implemented to demonstrate outcomes of the Decade; Indigenous-led language work is supported through long-term adequate funding and Indigenous knowledge and expertise is recognized and honoured (the entire document here).

https://mcusercontent.com/cc993d67adbd717ea54b05b18/files/957e9b09-582c-97b6-1b43-0a28564a937d/Goals_for_UNESCO_Decade_of_Indigenous_Languages_FPCC_Feb2020.pdf? 

Make sure to explore, connect and keep following FPCC (here!) https://fpcf.ca/




UNESCO Stamp - 2019 International Year of Indigenous Languages - IYIL2019


Spotlight on the International Year of Indigenous Languages

Today, September 17, 2019, UNESCO and La Poste (France) are releasing the official Stamp of the 2019 International Year of Indigenous Languages.



About IYIL2019
 The International Year is both an important mechanism for international cooperation and a year-long celebration, dedicated to promoting an area of international interest. Through the mobilization of different actors, the International Year serves to raise awareness of relevant issues and encourages joint actions around the world.

In 2016, the United Nations General Assembly adopted a resolution proclaiming 2019 as the International Year of Indigenous Languages, based on a recommendation by the Permanent Forum on Indigenous Issues, and requested UNESCO to act as UN lead agency for its organization.

The IYIL2019 aims to draw attention to the critical loss of indigenous languages and the urgent need to preserve, revitalize and promote them, and to take further urgent steps at the national and international levels.

IYIL2019 Stamp
The IYIL2019 stamp features the official logo of the International Year, and aims to contribute to its promotion.
In Paris, it can be purchased from the UNESCO Bookshop and from Le Carré d’Encre – Papeterie & Magasin de Timbres.The IYIL2019 stamp is also available for purchase in all post offices in France.

Support #IYIL2019! - Stamp created by @UNESCO 2019

IYIL2019 website
/
Facebook

Twitter

Hashtags:#Indigenouslanguages ##WeAreIndigenous

It is through language that we communicate with the world, define our identity, express our history and culture, learn, defend our human rights and participate in all aspects of society, to name but a few. Through language, people preserve their community’s history, customs and traditions, memory, unique modes of thinking, meaning and expression. Language is pivotal in the areas of human rights protection, good governance, peace building, reconciliation, and sustainable development.

Numbers
Indigenous people, numbering around 370 millions, and other minority languages users, speak the majority of the world’s 7,000 languages.

Challenges
The disappearance of indigenous languages is likely to have significant negative impacts on areas such as politics, law and justice, health, education, culture, access to ICTs, etc.

International Translation Day, International Federation of Translators, FIT, link

torsdag den 12. september 2019

Counterpoint/Contrepoint - a new magazine for literary translators everywhere



By Jørgen Christian Wind Nielsen

In May 2019, the European Council of Literary Translators’ Associations, CEATL, launched Counterpoint/Contrepoint: an online magazine on literary translation, with articles on translation and literature, art and politics, European and world-wide, from a diverse group of contributors. Why does the world need such a publication, one might ask? Well, the business of the (literary) translator is, by definition, internationally oriented, as translators cross many borders – cultural and linguistic – in their work.

Counterpoint #1, frontpage

So from the very beginning, the ambition of the three editors, Hanneke van der Heijden from Turkey/The Netherlands, Anne Larchet from Ireland and Juliane Wammen from Denmark, was to produce a publication that would be of interest to “translators, publishers, agents, researchers, students or journalists, or people who just have a general interest in literature across borders, the European book market, and in the people that shape both”, as quoted in Issue no. 1.

“Our original task was to strengthen the visibility of CEATL among our own members,” the editors say. “But we very soon realized that it would make sense to reach out to a wider audience. We are a rather invisible lot as translators, but we play such an important role in getting people to understand and talk to each other, in both a concrete and more abstract sense. And we want to make sure that no one forgets that!

We see translation as a contrapuntal field that branches out into politics and languages, art and craft, trade and culture: our modest aim is to contribute to the discussion of what translation is with colleagues and to explain and visualize it to non-translators. As you know, translation is so much more than looking up words in a dictionary – it requires cultural insight, in-depth knowledge, linguistic skill and, in our case, literary sensibility; in short, an ability to put yourself in a position where you gather up all that knowledge, intuition and skill and create a text that is both faithful to the source text AND a text in its own right.

Our second – but by no means secondary – aim is to draw attention to the working conditions of translators, mainly across Europe, but in principle anywhere in the world. CEATL works hard to follow and influence decisions made in both the EU and at national government level concerning translators. Sometimes being a translator can be quite a lonely job but working together in organizations like CEATL can make a difference, politically. By sharing both our victories and our challenges through Counterpoint, we hope to improve cooperation and increase solidarity and thus have a better chance of standing up to some of the major commercial players in the book market. For instance, CEATL’s longtime political work paid off when AmazonCrossing changed their contracts to be more favourable to translators.

On a personal level, it is always heartening to know that, whatever the particular conditions in your country, other people share your aims and that you are not alone in facing all the highs and lows in your work.”

Eeditors: Hanneke van der Heijden, Juliane Wammen, Anne Larchet. Photo credit: Martin de Haan, Tim Flohr Sørensen




Counterpoint/Contrepoint is free and published twice a year. Read and subscribe here:  



mandag den 9. september 2019

Nye regler om kørekort 01.09. 2019 - Tolkelisten


Nye regler om kørekort
Den nye kørekortbekendtgørelse indeholder ændringer inden for tolkning og nye regler for det grønlandske kørekort. Derudover reguleres situationen for indehavere af kørekort, der er udstedt af et land, som er udtrådt af EU eller EØS, men som har eller får bopæl i Danmark. Sidst bliver det tilladt, at øvelseskøretøjer må være forsynet med reklamer og lignende under den praktiske køreprøve. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019
Den nye bekendtgørelse indeholder følgende ændringer:

Rigspolitiets tolkeoversigt er bortfaldet
På baggrund af udbud bortfalder Rigspolitiets tolkeoversigt. Der er valgt en leverandør til at levere ydelserne, hvis ansøger ikke i et nødvendigt omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog som den tilsynsførende eller den prøvesagkyndige behersker.
Derudover kan kommunalbestyrelsen kræve i forbindelse med ansøgning om ombytning af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort at få vedlagt en oversættelse af kørekortet, der ønskes ombyttet. Oversættelsen skal være udført af en translatør eller en oversætter, der er godkendt af Rigspolitiet.

Læs mere her


II. Kørekortets udseende og indhold
Kørekortet har to sider.
»1) Kørekortets forside
I forsidens øverste venstre hjørne findes udstedelseslandets nationalitetsmærke i et blåt rektangel med 12 omliggende gule stjerner. Det danske nationalitetsmærke er DK. Øverst i forsidens midte er ordet »kørekort« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens øverste højre hjørne er ordet »Danmark« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens venstre midte findes et fotografi af indehaveren. I forsidens baggrund findes dels betegnelsen »EU-model«, dels betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union.

Bekendtgørelsen på Retsinformation