Undercover sprogpolitik

Arbejde først og så sprog

Formanden for Radikale Venstre Morten Østergaard har det seneste stykke tid besøgt indvandrerghettoerne i Danmark. Det bliver han klogere af, skriver han i en helsidesannonce i Berlingske Tidende den 23. februar: 

”Vi svigter, når vi udbetaler kontanthjælp uden at følge op med handling og krav, som giver bedre sprog og større jobchancer”. 

Det er eller kun to år siden at Folketinget besluttede at nu skulle det være slut med sprogkurser først og arbejde efter. Nu skulle vi have arbejde først og sprogkurser efter.

Dansk Sprognævn, dansk tegnsprog og dansk sprogteknologi

Det politiske liv er spækket med sprogpolitiske initiativer, der oftest lanceres under et andet politikområde: Udlændingepolitik, arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, regionalpolitik. Udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense gik ikke stille af sig. Udover traditionelle opgaver som retskrivning og beskrivelse af udviklingen i det danske sprog er Sprognævnet sekretariat for tegnsprog. Tegnsprog blev et officielt sprog i Danmark for et par år siden. Sprognævnet er også sekretariat for et folketingsnedsat udvalg for sprogteknologi, der skal sikre, det danske sprog kan bruges i digitale og automatiserede sammenhænge. I Folketinget ligger også et beslutningsforslag om etablering af en sprogtermbank, der skal have adresse i Sprognævnet. Bogense har ingen form for sprogmiljø, så udflytningen kan ikke begrundes sprogfagligt. Den kan alene begrundes politisk. Ikke desto mindre er det sprogpolitik.

Engelsk og dansk på universiteterne
Det engelske sprogs erobringstogt på de videregående uddannelser vækker bekymring. Dansk mister domæne, og hvorfor skal universiteter qua deres selvstyre underkende brugen af dansk. De er trods alt finansieret af skatteborgerne. Der er iværksat et udredningsarbejde, og det er ikke uden rimelighed at man ikke skal kunne tvinge danske studerende til at studere på engelsk i Danmark, selvom forskerne ikke bryder sig om det.  Et princip kunne være at alle uddannelser, der udbydes på engelsk, også skal udbydes på dansk. Et forslag i samme boldgade er at udenlandske studerende, der kommer til Danmark for at læse på en videregående uddannelse skal have et fag eller et forløb på dansk. Det vil spise ECTS-point, derfor vil uddannelsesinstitutionerne sikkert være imod det. Bliver det et finansieret suppleringsforløb vil de sikkert være mere velvilligt indstillede. Især hvis man så gerne vil have at nogle af de studerende bliver i Danmark.

Gebyr på danskundervisning
Selvfinansierende udlændinge skal nu selv betale for danskundervisning, hvis de har brug for det. Det er en del af skatteforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Selvfinansierende udlændinge er i vidt omfang af uddannede mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde. Er de selvfinansierende, er de i arbejde. De vil sikkert få gebyret betalt af virksomheden. Hvis arbejdsgiverne ønsker udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og skatten sat ned, må de også være med til at betale nogle af omkostningerne selv. Et alternativ er jo at opkvalificere arbejdskraften i Danmark.

Udlændingekvoter og ufri skoler
Låg på antallet af elever af ikke-vestlig oprindelse i daginstitutioner, i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, parallelt med et forbud mod at undervise i arabisk i de muslimske friskoler, er andre elementer i udlændingepolitikken.

Gebyr på tolkning og outsourcing
Hertil kan føjes egenbetaling for brug af tolk i sundhedssektoren (og gerne i retssystemet også senere), hvis man har opholdt sig i Danmark i tre år. For at forebygge de værste fejltagelser i kommunikationen med lægen (og senere med dommeren), skal tolkene til gengæld certificeres, selvom de mere har brug for uddannelse, hvilket de næppe kommer til at få meget af. For kun et par år siden afskaffede Henrik Sass Larsen translatørbeskikkelsen med netop dén begrundelse, at oversætterne jo havde uddannelsen, hvad skal de så med certificeringen (beskikkelsen). Nu kan man bruge den præcist modsatte begrundelse: Når tolkene har certificeringen, hvorfor skal de så have uddannelsen også? I øvrigt bliver ansvaret for at tilfredsstille det offentliges behov for tolke outsourcet til private virksomheder i 2018, hvorfor der ikke grund er til at frygte, at tolkene vil overperforme for så vidt angår kvalitet. I udliciteringen vinder pris over kvalitet. Det viser erfaringerne fra England.

Regeringens ghettoplan marts 2018: Målrettede sprogprøver i 0. klasse

Der skal indføres tre sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder. Første sprogprøve holdes ved skolestart, anden sprogprøve i februar og tredje prøve inden skoleårets afslutning. Ved et negativt udfald iværksættes et intensivt sprogstimuleringsforløb og en styrket indsats over for forældrene. Hvis en prøve har et positivt udfald, er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige, og eleven skal derfor ikke til flere prøver. Ved et utilstrækkeligt sprog ved tredje prøve tilbydes et sommerskoleforløb med intensiv sprogstimulering. Består barnet ikke en ny sprogprøve efter sommerferien, kan barnet ikke påbegynde 1. klasse. Dog kan påbegyndelse af 1. klasse kun udskydes én gang. Her citeret fra Altinget.dk.

Fremmedsprog ja tak
Regeringen og Dansk Folkeparti har ikke noget imod andre sprog i Danmark, så længe det er i form af fremmedsprog. Derfor har de selvsamme netop bevilget 110 millioner kr. til en national strategi for fremmedsprog, til en konferencetolkeuddannelse og til en småfagsstrategi. Småfagene er de store verdenssprog.