Beretning_om_myndighedernes_brug_af_tolkeydelser_Rigsrevisionen_2018

Rigsrevisionen:
Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser

http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2018/122017/

Beretningen handler om brugen af fremmedsprogstolke på rets-, asyl- og sundhedsområdet og om kvaliteten af de tolkeydelser, som myndighederne får. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

·         Har Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet?

·         Understøtter Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, at myndighedspersonerne kan leve op til ansvaret om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myndighederne? 

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen konstaterer, at udfordringerne med at sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet gælder både på rets-, asyl- og sundhedsområdet, uanset om myndighedspersonerne booker og bruger tolke fra Rigspolitiets tolkeoversigt, fra tolkebureauer eller bruger selvstændige tolke. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2017.

Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser afgivet til Statsrevisorerne

Marts 2018

 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1

1. Introduktion og konklusion

1.1. FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om brugen af fremmedsprogstolke på rets-, asyl- og sundhedsområdet. Myndighederne skal efter omstændighederne stille tolkebistand til rådighed, fx for en tiltalt i en retssag, til en samtale om asyl eller ved tilrettelæggelse af et behandlingsforløb for en patient. Det er afgørende for en effektiv og korrekt forvaltning, at såvel myndighederne som borgerne og udlændingene både forstår og bliver forstået i det, der bliver sagt.

2. I perioden 2012-2017 er der stillet en række spørgsmål fra bl.a. Retsudvalget, Sundhedsudvalget og Uddannelses- og Forskningsudvalget om fremmedsprogstolkning leveret til de danske myndigheder. Spørgsmålene er bl.a. stillet som følge af medieomtale af manglende kompetencer hos tolke. Flere af spørgsmålene til ministrene har handlet om, hvordan de vil sikre tolkenes kompetencer og kvaliteten af tolkeydelserne.

På samme vis er der de seneste 10-15 år udgivet en række danske rapporter og analyser, som har undersøgt og påvist eller givet indikationer på, at der er problemer med tolkenes kvalifikationer. Flere analyser nævner retssikkerhed og patientsikkerhed som væsentlige årsager til, at der skal være adgang til tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. Mangelfuld eller manglende fremmedsprogstolkning kan også give sig udslag i samfundsøkonomiske konsekvenser ved bl.a. øgede omkostninger til sagsbehandling på rets- og asylområdet og øgede behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet. Både ud fra et samfundsperspektiv, og ikke mindst ud fra de enkelte individers perspektiv, er det derfor vigtigt at sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. 

3. Vi har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2017. Baggrunden for at undersøge brugen af fremmedsprogstolke på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområderne er, at opgaven bliver forvaltet forskelligt, men myndighederne har den samme pligt til at yde vejledning og tolkebistand uanset område.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

 Har Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet?  

 Understøtter Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, at myndighedspersonerne kan leve op til ansvaret om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myndighederne?  

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen konstaterer, at udfordringerne med at sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet gælder både på rets-, asyl- og sundhedsområdet, uanset om myndighedspersonerne booker og bruger tolke fra Rigspolitiets tolkeoversigt, fra tolkebureauer eller bruger selvstændige tolke.

Ministerierne og regionerne har ikke i tilfredsstillende grad sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. Regionerne har dog med deres fællesudbud af tolkeydelser stillet relevante konkurrence- og mindstekrav som udgangspunkt for tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet.

Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser rekvireret fra tolkebureauer eller selvstændige tolke. Undersøgelsen viser også, at størstedelen af de tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt, som indgår i Rigsrevisionens stikprøve, ikke lever op til Justitsministeriets egne krav til optagelse. Dermed er der risiko for, at institutioner på rets- og asylområdet får en tolk, der ikke kan levere tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet.

Justitsministeriet har stillet krav til optagelse på tolkeoversigten, bl.a. at tolken skal have en længerevarende, videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som modersmål og beherske dansk i skrift og tale. 77 % af tolkene på tolkeoversigten er modersmålstolke uden dokumenterede kompetencer i fremmedsproget. Justitsministeriet har ikke krav om at sprogteste modersmålstolke eller om, at en sprogkyndig skal vurdere tolkens egnethed. Undersøgelsen viser, at det er den lokale politiassistent i politikredsen, der uden at have kompetencer i fremmedsproget, alene vurderer tolkens sproglige kompetencer. Undersøgelsen viser også, at i alt 112 tolke er optaget med 4 eller flere fremmedsprog og dialekter som modersmål. Gennemgangen af 42 sager om optagelse på tolkeoversigten viser desuden, at kun 9 af sagerne indeholder alle de oplysninger, som Rigspolitiet bl.a. skal basere den endelige afgørelse om optagelse på. 16 af sagerne har hovedparten af de krævede oplysninger, mens de sidste 17 har væsentlige mangler.

Undersøgelsen viser, at ministeriernes og regionernes tilsyn med brugen af tolke og med kvaliteten af tolkeydelserne alene er baseret på opfølgning på klager, men undersøgelsen viser samtidig, at der på alle 3 områder er indikationer på underrapportering af klager over manglende eller mangelfulde tolkeydelser.

Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne understøtter i mindre grad, at dommere, sagsbehandlere, læger mv. kan leve op til deres ansvar om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myndighederne. Myndighedspersonerne på rets- og asylområdet har kun adgang til oplysninger om den kategori, som tolken er indplaceret i for det pågældende sprog, tolkenummer, køn og kontaktinformationer. Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsen har anskaffet sit eget bookingsystem. Systemet bygger på Rigspolitiets tolkeoversigt, men styrelsen har tilføjet ekstra oplysninger om de enkelte tolke, hvorved myndighedspersonerne i højere grad kan vurdere, om tolken kan levere den ønskede ydelse. Undersøgelsen viser også, at ansvaret for at finde en tolk, som matcher opgaven, i sundhedsvæsenet, ikke ligger hos den læge, som har ansvaret for at sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer til at løse opgaven. Myndighedspersonerne på hospitalerne skal oplyse om behovet for en tolk, hvorefter det er tolkebureauet, som vælger, hvilken tolk der skal udføre opgaven.

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse viser, at brugerne oplever, at tolkeydelserne på en række områder ikke er af tilfredsstillende kvalitet. Dommere, sagsbehandlere, læger mv. oplever ofte, at tolkene mangler professionalisme, fx overtræder de tolkeetiske principper og ikke tolker neutralt eller ikke tolker alt, hvad der bliver sagt.

I finansloven for 2018 er der indgået aftale om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet for at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen. Mulighederne for at udbrede ordningen til andre områder vil blive overvejet. Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har – efter at Kammeradvokaten har vurderet, at tolkeydelser er udbudspligtige efter den nye udbudslov, som trådte i kraft den 1. januar 2016 – iværksat en udbudsproces med det formål at forbedre kvaliteten af tolkeydelserne og effektivisere administrationen. Rigsrevisionen vurderer, at der er et potentiale i at samarbejde på tværs af Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, idet alle har brug for de samme tolkeydelser.

Rigsrevisionen anbefaler derfor:

 At Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne med udgangspunkt i finanslovsaftalen for 2018 undersøger mulighederne for at etablere en fælles opkvalificering af tolkenes kompetencer, så de stemmer overens med det samlede behov for tolkeydelser og dermed understøtter rets- og patientsikkerheden for borgere og udlændinge og sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af midlerne.

 At Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne med udgangspunkt i deres ønsker om at forbedre kvaliteten af tolkeydelser og effektivisere administrationen øger samarbejdet. Ministerierne og regionerne bør også overveje at inddrage andre myndigheder, som anvender tolke, fx kommunerne på socialområdet.

Læs rapporten her
http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104793/myndighedernes-brug-af-tolkeydelser.pdf

Af sundhedslovens § 50, lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24 september 2016, fremgår det, at Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov for det i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af sundheds- og ældreministeren.

MYNDIGHEDSPERSON Betegnelsen myndighedsperson dækker både bestilleren, der booker tolken til en opgave, og brugeren, der anvender tolken til den bestilte opgave. Bestiller og bruger kan være én og samme person.

Debat: Ingen har interesse i et tolkeprekariat
https://www.altinget.dk/social/artikel/debat-ingen-har-interesse-i-et-tolkeprekariat