19. NOVEMBER 2019
Af Line Beierholm Skydsgaard
Astrid Lindgrens “Pippi” på mange sprog
Kan mænd oversætte kvindelige forfattere og omvendt?
Hvordan har oversættelser af klassiske tekster farvet opfattelsen af køn, og
hvorfor er nyoversættelser vigtige? Og spiller køn stadig en rolle i
oversætterbranchen i dag? De og mange andre spørgsmål blev taget op til
årets Hieronymusdag, hvor arrangørerne næppe kunne have valgt
et mere aktuelt emne.
Oversætternes skytshelgen – Hieronyma?
Birthe Lundsgaard
Vanen tro samles 150 litterære oversættere, tolke,
tekstere, studerende, forskere og andre sprognørder for at fejre den
internationale oversætterdag den 30. september på Københavns Universitet. I løbet af dagen
bliver der holdt oplæg fra forskellige praktikere, som med hver deres
indgangsvinkel kaster lys over emnet kvinder i oversættelse – både når kvinden
figurerer i oversatte tekster, og når hun selv står for oversættelsen. I pausen
mellem oplæggene kunne deltagerne blandt andet stifte bekendtskab med et utal
af oversættelser af Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe,
medbragt af Jens Johansen fra Europa-Kommissionen.
Fra forskellige oplægsholdere i løbet af dagen hører
vi, at der gennem tiden ofte har stået en kvindelig oversætter bag en mandlig.
Og ifølge oversætter Birthe Lundsgaard er det ikke
usandsynligt, at det også var tilfældet for oversætternes skytshelgen, Hieronymus,
som lægger navn til dagen. En kvinde ved navn Paula assisterede nemlig
Hieronymus ved oversættelsen af Vulgata – den oversættelse, der gjorde ham til
oversætternes helgen.
Tilfældigvis har kunstneren Morten
Schelde forud for Hieronymusdagen netop afbildet Hieronymus som kvinde, og
han tillod, at billedet bliver brugt til dagen. Om kunstneren tænkte på en
kvindelig udgave af Hieronymus – en Hieronyma – eller måske på Paula, da han
afbildede oversætternes helgen, er uvist, men en perfekt visualisering af
dagens tema, det er det. På mange måder er dagen en hyldest til de kvinder, der
– måske ligesom Paula – har været usynlige i oversættelse.
Oversættelse set gennem en kønsbrille
I dagens første oplæg giver Anita Frank Goth, oversætter, kønsekspert og tidligere
redaktør på KVINFO, en introduktion til, hvordan sprog og oversættelse kan
forstås fra et kønsteoretisk perspektiv. Efter at have slået fast, at kønsteori
og feminisme ikke er en kamp mellem kvinder og mænd, som særligt medierne ynder
at gøre det til, foreslår Anita Frank Goth en analogi til at forstå køn: ”Vi har alle sammen et par kønsbriller på, som man kan sætte
forskellige prismer op foran, der undersøger race, klasse, seksualitet og alder”.
Anita Frank Goth
Vores kønsbriller farver måden, vi opfatter køn på, og
hvis vi sætter forskellige prismer op foran brillen, kan det hjælpe os til at
se mere end bare køn og inddrage andre faktorer, der påvirker et menneskes
liv. ”Det er absolut nødvendigt at inddrage intersektionalitetens
forskellige parametre og sætte endnu flere prismer op foran vores kønsbrille,
end vi tidligere har gjort. Med andre ord: Vi skal se køn i en kontekst,” forklarer
Anita Frank Goth.
Intersektionalitet er en tilgang, der undersøger skæringspunkterne mellem
forskellige undertrykkelsessystemer og ikke kun ser på køn, men også på
parametre som klasse, alder og etnicitet. Anita Frank Goth forklarer, at
ligesom vores opfattelse af omverden former vores sprog, påvirker sproget også
vores opfattelse af omverden.
”Køn og intersektionalitet handler i høj grad om det
sprog, vi anvender. Vi skal forsøge at undgå at falde i gammelkendte grøfter,
der bekræfter tidligere patriarkalske kulturer. Det kan være en tekst, der
drejer sig om kvinder, køn og ligestilling og ønsker at gøre op med
patriarkalske strukturer, men alligevel kommer til at mime dem,” siger hun og uddyber med
et eksempel: ”Et konkret eksempel er, når folk skriver om
voldtægt. Så er der altså ikke tale om, at de involverede har sex, sådan som
nogle journalister har haft en tendens til at skrive”.
Anita Frank Goth forklarer, at sprog kan have en
bestemt effekt, også uagtet brugerens hensigt. Man kan sige, at ord har magt,
fordi deres betydning er fastlagt gennem gentagelse. ”Når for eksempel n-ordet bliver brugt i en dansk oversættelse,
kommer det ikke bare til at betyde et menneske med brun hudfarve; det kommer
også til at genskabe den vold og illustrere den ulighed, som der historisk har
været, og hvormed ordet er blevet brugt,” siger hun. Ifølge Anita Frank Goth er det vigtigt, at
redaktører og oversættere udviser en særlig sensibilitet over for teksten og
dens position og er opmærksomme på, hvordan sproget reproduceres, men også på,
hvordan sproget kan være med til at gøre op med magtstrukturer. Hun opfordrer
til at søge viden, når man som oversætter eller redaktør har med kønssensitive
tekster at gøre: ”Det er min erfaring, at man er nødt til at
have viden om køn, før man kan føre læseren sikkert igennem det her terræn.”
Vær på vagt, når en mand har oversat en
kvindebog
Hanne Jansen, Uwe Kjær Nissen og Annette
Lassen
Spiller oversætterens køn en rolle? Det spørgsmål
stiller næste oplægsholder, Uwe Kjær Nissen, som er lektor i spansk og
spanskamerikanske studier på Syddansk Universitet. Han mener ikke, at det er
vovet at konkludere, at kvinder behandler nogle semantiske domæner anderledes
end mænd.
”Allerede i 90’erne kritiserede forskere litterære
oversættelser for at være for patriarkalske over for værker af kvindelige
forfattere, der forsøgte at beskrive en kvindelig virkelighed,” siger Uwe Kjær
Nissen og uddyber: ”Hvad angår emner som hendes
egen krop, utroskab, fødsel og abort, har kvinder en vidunderlig evne til
ganske ubesværet at udtrykke følelser og sindsstemninger. Man kunne måske også
tilføje områder, som kvinder traditionelt har været mere optagede af end mænd
som mode, makeup og måske også børn”.
Ifølge Uwe Kjær Nissen er der mange eksempler på, at
mandlige oversættere har gjort et ufyldestgørende stykke arbejde, fordi de har
manglet indsigt i områder, som typisk bliver anset for ”kvindelige”. Han har
medbragt en række eksempler fra den spanske oversættelse af Helen Fieldings bog Bridget Jones’ Diary,
som blev udgivet i London i 1996 og senere blev filmatiseret. Det første
eksempel handler om den generiske maskuline form.
På engelsk: ”The nation’s young men have
been proved by surveys to be completely unmarriageable”.
På dansk: ”En statistisk undersøgelse
viser, at landets unge mænd er totalt uanvendelige i giftermål”.
På spansk: ”Varios estudios han demostrado
que los jóvenes ingleses son absolutamente incasables”.
Uwe Kjær Nissen påpeger, at den spanske oversætter har valgt at anvende den
generiske maskulinumform ’los jóvenes Ingleses’, som henviser til alle unge
englændere uanset køn. Det vil sige, at det i den spanske version af bogen ikke
kun er mændene, der er ”totalt uanvendelige i giftermål”, men også kvinderne.
Uwe Kjær Nissens næste eksempel, som han har lavet en illustration til, får
salen til at bryde ud i latter. Eksemplet viser en frustrerende situation, som
dem, der går med strømpebukser, nok kender. Bridget Jones er ved at tage et par
strømpebukser på, men desværre er de skrumpet.
På engelsk:
”Pair one seems to have shrunk. Crutch is three inches above
knees”.
På dansk: ”Første par åbenbart krympet. Skridtet
fem centimer over knæene”.
På spansk: ”El primér par parece haber
encogido, están ocho centímetros por debajo de las rodillas”.
På engelsk er strømpebukserne for små, så de umuligt kan blive trukket så
langt op, som det er meningen, men på spansk er de blevet til en form for
stumpebukser, som Uwe Kjær Nissens illustration viser.
Der er ikke kun fundet faktuelle fejl i den spanske
oversættelse. Den ellers bramfrie stil i Bridget Jones’ Diary er
også blev justeret af den spanske oversætter.
På
engelsk: “Oh! I don’t know’ I said coyly, glancing down at the card”.
På dansk: ”Det ved jeg ikke, sagde jeg
koket og så ned på kortet”.
På spansk: ”¡No lo sé! – dije con timidéz,
bajando la mirada para leer la nota-“.
I den spanske oversættelse bliver ’coyly’ ikke til ’koket’, men i stedet
til ’genert’. Uwe Kjær Nissen påpeger, at oversætteren i det eksempel skriver
en stereotyp opfattelse af, hvordan kvinder bør være, ind i Bridget Jones’
karakter.
Det næste eksempel fylder igen salen med latter.
På
engelsk: ”I’m not married because I’m a singleton […] Singletons, I shouted
happily. Hurray for the singletons”.
På dansk. “Jeg er ikke gift, fordi
jeg er en Singleton […] Singletonner! råbte jeg glad. Hurra for Singletonnerne!”
På spansk: “No estoy casada porque soy una tía fallada […] ¡Falladas! –
grité llena de felicidad- ¡Vivan las falladas!”
Uwe Kjær Nissen forklarer, at vi på dansk er så heldige, at vi kan undlade
at oversætte ordet ’singleton’ og i stedet beholde det engelske udtryk, som
henviser til single-personer, som foretrækker at bo alene. Den spanske
oversætter har valgt at oversætte ’singleton’ til ’fallada’, som betyder
’taber’, og på den måde udøver oversætteren altså en vis korrektion.
Den tyske forside til
“Bridget Jones’ Diary”
Ifølge Uwe Kjær Nissen er det ikke kun den spanske
oversættelse af Bridget Jones’ Diary, der har givet
anledning til kritik: ”Ariane Böckler oversatte
den første af Helen Fieldings bøger om Bridget Jones til tysk, og hun var meget
uenig i, at titlen, Bridget Jones’ Diary, blev oversat til ’Schokolade zum Frühstuck’ eller på dansk
’Chokolade til morgenmad’,” fortæller han, og det endte med, at
forlaget valgte en anden oversætter til nummer to bog. ”I stedet valgte forlaget Isabel Ingendaay. Således
står der i hvert fald i bogen. Men ved nærmere undersøgelse finder man ud af,
at navnet er et synonym, som dækker over navnet Marcus Ingendaay,” siger
Uwe Kjær Nissen og fortæller videre: ”Forlaget må utvivlsomt have ment,
at det nok var bedst, at en bog, der i den grad beskriver kvindeproblematikker,
blev oversat af en kvinde”.
Uwe Kjær Nissens eksempelrige oplæg har vist, at køn i
oversættelse i den grad spiller en rolle og kan skabe en række
problematikker: ”Manglende refleksion i forhold til generisk
maskulin form og dermed også en ”formandskning” af teksten, manglende viden om
begreber, der specifikt er relateret til kvinder, derunder krop og tøj,
fastholdelse af stereotype forestillinger om kvinders fremtræden og undgåelse
af mere bramfrie udtryk ved kvindelige aktører,” nævner Uwe
Kjær Nissen blandt andet. Afslutningsvis kommer han med en anbefaling, når
det handler om køn og oversættelse: ”Måske er det for hårdt, men
under alle omstændigheder vil jeg afslutte med at sige: Vær på vagt, når en
mand har oversat en kvindebog”.
Ingen objektiv oversættelse
Juliane Wammen
Inspirationen til årets Hieronymusdag udsprang af, at
Homers Odysseen for første gang nogensinde er blevet
oversat til engelsk af en kvinde. Næste taler, oversætter og medarrangør af
Hieronymusdagen Juliane Wammen, fortæller om Emily
Wilsons nyoversættelse af det klassiske værk, som kaster nyt lys på
velkendte scener og figurer. Ifølge Juliane Wammen var Wilson optaget af at
nuancere nogle af de figurer, der optræder i Odysseen, som hun syntes tidligere
havde fået en stedmoderlig behandling.
”Hun mener, at der i forlægget er en stor
mulitperspektivisme med en masse nuancer og personer, der har forskellige
perspektiver på teksten, men som er blevet underspillet i oversættelser, måske
fordi der har været en tradition for et helteepos,” siger Juliane
Wammen.
Nogle af de figurer, Emily Wilson har valgt at
fremstille på en ny måde, er de piger, som i tidligere engelske oversættelser
er blevet kaldt ”maids”. De hjælper Odysseus’ kone, Penelope, med at holde
hendes bejlere på afstand. Penelope bruger pigerne til at spionere på bejlerne,
hvilket involverer, at de går i seng med dem. ”Ordet ’maid’ antyder, at de
her piger har et valg – at de er tjenestepiger – men de er sådan set slaver.
Wilson har konsekvent oversat det til slaver i stedet for tjenestepiger eller
hofdamer, som de nogle gange er blevet til,” forklarer Juliane
Wammen.
Penelopes slavepiger bliver i slutningen af eposet
beordret hængt af Odysseus’ søn Telemachos, fordi de har bragt skam over
huset. ”De fleste engelske oversættelser har oversat et græsk ord [δμωαί], som fortælleren i bogen bruger om slavepigerne, og som er ret
neutralt, til ’slut’ eller ’whore’. Så udover at pigernes handlinger bliver
moralsk fordømt af Telemachos som figur, fordømmer fortælleren samtidig de her
piger,” siger Juliane Wammen.
“Penelope og hendes bejlere” af John William Waterhouse (1912)
Emily Wilsons mål var ifølge Juliane Wammen både at
gøre teksten mere tilgængelig for et moderne publikum, men også at være mere
tro mod forlægget og redde figurer fra tidligere tiders uerkendte fordomme og
stereotyper. På den måde bruger Emily Wilson oversættelsen af klassikeren til
at give et nyt syn på, hvordan man så på kvinder dengang, forklarer Juliane
Wammen og tilføjer afslutningsvis: ”For hende handler det altså
ikke om at lave en objektiv oversættelse, som er den rigtige, men om at være
bevidst om de fordomme, hun selv har og det sted, hun taler fra”.
En kønsbevidst oversætters køn har ikke
meget at sige
Kristin Fridtun
Fra græsk til nordisk mytologi – dagens næste oplæg
handler om oversættelsen af Hávamál eller Den Højes Tale, et eddadigt fra vikingetiden, der
vejleder om alt fra, hvordan man holder et ordentligt hjem til venskab og
anstændig opførsel og er et billede på datidens samfund. Den norske forfatter
og skribent Kristin Fridtun har undersøgt, hvorvidt
oversætternes køn – alle mænd – har påvirket måden, hvorpå kvinder er blevet
fremstillet i de norske og danske oversættelser af Hávamál. Hendes konklusion: både ja og nej.
”Jeg fandt en del tilfælde, hvor oversættelsen
fokuserer på kvindernes ydre kvaliteter og fremstiller dem som mandens ejendom,
medens originalteksten fokuserer på kvindernes indre kvaliteter og fremstiller
dem som selvstændige individer. Med andre ord: Originalteksten fra
middelalderen har undertiden et mere moderne syn på kvinder end mange af
oversættelserne!” siger Kristin Fridtun.
For eksempel er adjektivet ”god” både blevet oversat
til ”fager” eller på dansk ”smuk”, og ”søt” eller ”sød”, når det er blevet
brugt til at beskrive en kvinde, forklarer hun. Og i bogen Guder, Helte og Godtfolk grænser en illustration
af en nøgen kvinde liggende på et dyreskind til det pornografiske. ”Kunne en kvindelig oversætter og illustrator have gjort noget
lignende? Måske. Men kunne en kvindelig oversætter med feministiske briller på
have gjort noget lignende? Nej,” siger Kristin Fridtun.
Efter at have studeret forskellige oversættelser
af Hávamál, konkluderer hun, at den, der er kommet bedst
ud af det, er Rolf Stavnem, hvis oversættelse af
eddadigtene udkom i 2018. ”Kvindefremstillingerne i hans
oversættelse er i tråd med fremstillingerne i originalen. Det indikerer, at
oversætterens køn ikke har så meget at sige, så længe hen er kønsbevidst,” afslutter
Kristin Fridtun.
Fra ”mandig og brav” til ”fremragende og ædelmodig”
kvinde
Kristin Fridtun, Annette
Lassen og Amalie Foss
Sagaerne bliver typisk kaldt ”mandelitteratur”, da det
overvejende er mændenes kultur i sagatiden, der på dramatisk vis skildres. Men
kvinden er til stede i de originale tekster og også i højere grad, end i
tidligere oversættelser. Det fortæller lektor ved Institut for Nordiske Studier
og Sprogvidenskab på Københavns Universitet Annette Lassen, som har været med til at nyoversætte og
redigere både oldtidssagaerne og islændingesagaerne.
”Typisk for de ældre oversættelser er, at der bliver
skåret. Skjaldekvad, irrelevante oplysninger og slægtsoptegnelser bliver skåret
væk, men det kan også være kvindelige personer eller kvinders egen beskrivelse
af deres følelsesliv, der fravælges,” siger hun og forklarer videre, at
sagaoversættelse – som al klassikeroversættelse – afspejler periodens sprogpolitiske
holdning, smag og ideologi.
”Kun cirka halvdelen af oldtidssagaerne har været
oversat til dansk før, og det er sagaer, som i højere grad handler om kvinder
og kvindelige trolde, som er nogle ret obskøne væsner, hvad der nok er en af
grundene til, at man har fravalgt dem,” fortæller Annette Lassen.
Hun har været med til at redigere nyoversættelsen
af Njals saga, og i den er nogle strofer, som hidtil er
blevet udeladt, for første gang inkluderet. ”Der er nogle strofer, hvor en
kvinde fortæller om sit mislykkede ægteskab med en ret heftig seksuel
metaforik. Det har samtlige oversættere skåret væk indtil videre, men de er
kommet med i den nye oversættelse, hvor vi altså ikke skærer i forhold til
originalen,” siger Annette Lassen.
Hun fortæller også om et særligt ord, der ofte
optræder i Njals saga, som beskriver en person
med en særlig integritet eller ære og ofte oversættes til ’hædersmand’. Men
hvad så, når hædersmanden er en kvinde? Ordet bliver for eksempel brugt om
Njals kone, Bergtora. ”I 1841 oversatte N. M.
Petersen det til ’hans kone Bergtora, en mandig og brav kvinde’. Ludvig
Holstein oversatte det i 1930 til, at ’hun var en dygtig kone i sit
hus, højsindet og retlinet’. Martin Larsen får det i 1955 til,
at hun har en ’retlinet personlighed’, og i 2014 vælger Kim Lembek det
mere kønsneutrale ’en fremragende og ædelmodig kvinde’,” forklarer
Annette Lassen og illustrerer herved, hvordan tidens syn afspejles i den
oversatte tekst.
Kampen om at være skabt i Guds billede
Med forskellige oversættelser og tolkninger af Bibelen
i hånden er der blevet kæmpet for og imod kvindens ret til at være skabt i Guds
billede. Gitte Buch-Hansen, lektor ved Det Teologiske Fakultet på
Københavns Universitet ved Afdelingen for Bibelsk Eksegese, fortæller om en
særlig case, nemlig Paulus’ Brev til Galaterne 3:28,
som er blevet kaldt identitetspolitikkens Magna Carta.
”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker,
på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i
Kristus Jesus,” står der i Paulus’ brev til galaterne.
Ifølge Gitte Buch-Hansen har den tekst haft kolossal
betydning, blandt andet i forhold til at give kvinder adgang til præsteembedet.
Men hvis teksten entydigt siger, at alle mennesker – mand og kvinde – er én i
Gud, hvorfor er de mest bibeltro blandt præsterne så imod kvindelige
præster? ”Det handler om, at man kan spænde Paulus op imod Paulus med en
anden tekst, som måske er en af de mest kendte fra de pauletiske breve. Ifølge
den skal kvinder tie stille og faktisk også bære tørklæde i de hellige
forsamlinger,” forklarer Gitte Buch-Hansen.
Anita Frank Goth og Gitte Buch-Hansen
taler med Hieronymusdeltager Bodil Christiansen
Den tolkning af Bibelen, som siger, at kvinden er
underordnet manden, har ifølge Gitte Buch-Hansen været herskende helt op til
slutningen af 1800-tallet. ”Vi skal faktisk op i
slutningen af det 19. århundrede, inden kvinden bliver skabt i Guds billede.
Det gør hun, fordi der begynder at ske noget udefra. Det er ’first wave
feminism’ og rettighedsbevægelserne, der går ind og skubber til forståelsen af
bibelteksterne og starter kampen om at få lov at være gudbilledlig,” siger
hun og uddyber: ”Det, der står i Galaterbrevet, får social
betydning som noget, der kan bruges i rettighedsbevægelserne, for eksempel for
kvindelige præster”.
I den kamp blev Paulus’ brev til galaterne vigtig,
fordi ifølge den er mand og kvinde én i Gud. Dog kan Gitte Buch-Hansen
fortælle, at hvis man ser nærmere på Paulus’ brev står der ikke ’mand og
kvinde’, men ’mandligt og kvindeligt’. Man kan argumentere for, at den historisk
korrekte oversættelse ikke taler for kvindens kamp for at være gudbilledlig,
men imod, og det rejser et dilemma, forklarer Gitte Buch- Hansen: ”Spørgsmålet er: Når det har haft så stor betydning, skal man da
ikke holde fast i ’mand og kvinde’, selvom der i grundteksterne står noget
andet?”. Selvom det er nærliggende at svare ’ja!’ til det
spørgsmål, har Gitte Buch-Hansen afslutningsvis en interessant pointe, der
kunne tale for den historisk korrekte oversættelse af Galaterbrevet 3:28: ”Det non-binære køn dukker i dag op overalt, og nu har vi faktisk
en kanonisk tekst her, der siger, at i Kristus findes der ikke mandligt og
kvindeligt”.
Historien om kommapigen og Dansk
Oversætterforbund
I historien om, hvordan Dansk Oversætterforbund blev
stiftet i 1944, spiller kvinder eller såkaldte kommapiger en afgørende rolle.
Den historie fortæller Morten Visby, oversætter og tidligere formand
for Dansk Oversætterforbund. Ifølge ham kom den oversatte litteratur
op igennem 20’erne og 30’erne til at fylde mere, end den havde gjort tidligere,
og det interesserede man sig for i forfatterkredse.
”Mange forfattere havde et bierhverv som oversættere,
fordi de allerede dengang havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen,” siger Morten Visby
og fortæller videre, at der i 1943 opstod en skandale, som involverede
forfatteren Hakon Stangerup og hans
oversættelse af en svensk roman. ”Hakon Stangerup var en mand
med mange fjender under besættelsen. Der var vist noget med, at han var lidt
for venlig over for tyskerne, men hvad, der nok var mere udslagsgivende, var,
at han var glad for at hænge andre anmeldere ud ved navn,” siger
Morten Visby.
Morten Visby
Uheldigvis for Hakon Stangerup fandt hans
ærkefjende, Emil Frederiksen, en fejl i hans
oversættelse af en svensk roman. ”Men det var værre end det, for
Emil Frederiksen havde en kraftig mistanke om, at det ikke var Hakon Stangerup,
der havde oversat bogen. Det var det heller ikke. Det var en nemlig en
kommapige,” afslører Morten Visby. Derfor skrev Emil
Frederiksen en anmeldelse af oversættelsen, hvori han argumenterede for, at det
ikke kunne passe, at Hakon Stangerup med sit indgående kendskab til det svenske
sprog og litteratur kunne lave sådan en åndssvag fejl. ”Så begyndte formiddagspressen at interessere sig for det og gå i
flæsket på Stangerup,” siger Morten Visby og fortæller, at det
resulterede i, at Stangerup udsendte et dementi via Ritzau i 1943, hvor han
slog fast én gang for alle, at han selvfølgelig var oversætter af værket. ”Men formiddagsjournalisterne blev ved med at bore, og på et
tidspunkt var Hakon Stangerup nødt til at udsende en ny meddelelse, hvor han
indrømmede, at det forrige dementi var løgn, og at han ikke selv havde oversat
bogen, men at han havde brugt en ”dame”,” fortæller Morten
Visby.
Sagen udløste en æresdomstol i Dansk
Journalistforbund, og ultimativt resulterede det i, at Dansk Oversætterforbund
blev oprettet. Og det var forfatterne rigtig kede af ifølge Morten Visby: ”Forfatterne følte, at de kunne miste deres biindtægt til
kommapigerne. Og så syntes de også, at kommapigerne var dårlige til at
oversætte, fordi de var damer,” forklarer han.
Blandt andre var forlæggeren Poul Westermann modstander af, at
Oversætterforbundet blev stiftet. Han mente ikke, at det var nødvendigt for
oversættere at have deres egen brancheorganisation. ”Han siger
for eksempel, at hvis man skal have oversat en god, folkelig roman, så kan man
nøjes med et ’flinkt pigebarn’, som kan skrive ’folkeligt dansk, sætte kommaer
og slå op i et leksikon’,” fortæller Morten Visby og
uddyber: ”Der er en forestilling om, at kommapigen mekanisk kan konvertere
teksten, men at det først bliver til litteratur, når en mandlig forfatter har
skrevet det igennem og gør det til et litterært, helstøbt værk”.
At kigge på historien om Dansk Oversætterforbund kan
sige noget om, hvordan man så på oversættelse på den tid. Og Morten Visby
mener, at man også kan få indtryk af, hvordan det har været at være aktiv
kvindelig oversætter: ”Der har været en høj grad af
ringeagt for de kvindelige oversætteres professionalisme, men der har også
været et marked, som man kunne agere i, og hvor man kunne etablere sig selv som
en selvstændig litterær stemme”.
Køn i teksterbranchen
Dagens sidste oplægsholder stiller spørgsmålet:
Spiller køn en rolle i oversætterbranchen i dag? Amalie Foss er formand for Forum for Billedmedieoversættere (FBO) og har for
at forsøge at svare på sit eget spørgsmål lavet en spørgeskemaundersøgelse
bestående af ét spørgsmål: ”Har du oplevet, at dit køn
spillede en rolle i forbindelse med dit arbejde i teksterbranchen?”.
Amalie Foss fik i alt 54 svar på sin undersøgelse, og
ud af dem svarede to tredjedele, at de aldrig havde oplevet, at deres køn
spillede en rolle i forbindelse med deres arbejde. 17 ud af de 54 svarede andet
end nej, og af dem var en håndfuld mænd og resten kvinder. Blandt de
respondenter, der ikke har oplevet, at deres køn spiller en rolle, skriver en
kvinde: ”Nej, jeg har ikke oplevet det, og jeg laver fortrinsvis
teknikudsendelser, altså klassiske mandeprogrammer”. En anden
skriver: ”Det har jeg aldrig oplevet, men der har været talt om
”kvindesprog” og ”mandesprog””.
Amalie Foss fortæller, at en respondent kom ind på, at
der ikke er nogen overenskomst, der fremmer ligestilling i teksterbranchen.
Ifølge respondenten gør manglen på overenskomst og lovgivning det umuligt at
være ambitiøs, når man er kvinde og har børn. En anden kvindelig
respondent skriver: ”Jeg har oplevet at få tildelt
frygtelige programmer som ’Supernanny’, fordi jeg er kvinde. Andre opgaver som
modeprogrammer og kjoleprogrammer kan jeg kun gisne om, at jeg har fået på
grund af mit køn, men det har aldrig været udtalt”.
Arrangører Siri Rønne
Christiansen og Hanne Jansen
I tråd med den ovenstående respondent har en anden
svaret: ”Jeg har ofte stået langt nede i køen til opgaver, som var
actionprægede eller havde grov humor, selvom jeg følte, jeg kunne løfte opgaven
lige så godt som en mand”. Ud fra besvarelserne kan det
konkluderes, at den største gruppe siger, at de aldrig har oplevet, at deres
køn spillede en rolle i deres arbejde. Dog påpeger Amalie Foss, at dem, der
siger, at det har de oplevet det, udtrykker det meget tydeligt. Som
afslutning på sit oplæg og på Hieronymusdagen 2019 kommer Amalie Foss med en
opfordring: ”Jeg synes, at de her besvarelser er nok til,
at det er tankevækkende. Så hvis der er nogen, der føler for at lave en
kvalitativ interviewundersøgelse, så synes jeg, at det er en super idé”.
Hieronymusdagen 2019 viser, at vi lever i en tid, hvor der bliver skubbet
til opfattelserne af køn, og hvor mange er klar over vigtigheden af at være
opmærksom på og kritisk over for deres egen position, når de oversætter. Selvom
mandens verdenssyn har domineret i oversættelse op igennem historien, sidder
man efter dagens oplæg tilbage med en følelse af, at kvinder er godt på vej til
at få den plads i oversættelse, som de fortjener.
Line Skydsgaard og
arrangør Jørgen Christian Wind Nielsen
Fotos: Jørgen Christian Wind Nielsen, Pia Wind og Juliane
Wammen
Læs introen her.
Tags:
2019: http://www.babelfisken.dk/2019/11/19/kvinder-i-oversaettelse-hieronymusdagen-2019/
2018: http://www.babelfisken.dk/2018/10/29/talt-sprog-i-oversaettelse-om-hieronymusdagen-2018/
2017: http://www.babelfisken.dk/2017/10/24/har-vi-brug-for-den-gyldne-standard/
2016: http://www.babelfisken.dk/2016/10/20/sproglig-mangfoldighed-giver-styrke-hieronymusdagen-2016/
2015: http://www.babelfisken.dk/2015/10/19/hieronymusdagen-2015/
2014: http://www.babelfisken.dk/2014/10/16/oversaetterfaget-efterlyser-ressourcer-og-uddannelse/
2013: http://www.babelfisken.dk/2013/08/27/hieronymusdagen-2013/
Hieronymusdagen 2020, klik her
