Når man kommunikerer grønt

 

Når man kommunikerer grønt
I takt med at klimadagsordenen er allestedsnærværende, er den grønne kommunikationsdagsorden også alle vegne. Løfter om bæredygtighed, klimaansvar og grønne alternativer til gårsdagens sorte forbrugsvalg. Men hvad er op og ned, når vi kommunikerer “grønt?”

 

Hvad må virksomhederne, hvilket ansvar har virksomheder og organisationer, når grøn omstilling, klima og bæredygtighed skal kommunikeres til borgere og forbrugere? Hvilke samfundsmæssige dagsordner fylder i medierne, og hvordan kan vi som journalist eller kommunikatør blive bedre klædt på til både at forstå stofområdet, gennemskue greenwashing og formidle en sandhed, som mange kæmper om at eje? Eller når man som kommunikatør bliver bedt om at producere kommunikation, der brander virksomhedens indsats på det grønne område. Følgende panel bød ind med deres synspunkter, og de gjorde det godt: 

 

#Mette Gert Boldt, Partner i Märk - specialist i grøn kommunikation, gæsteunderviser på DMJX

#Marie Sæhl, Klimajournalist hos DR

#Mikkel Lotzfeldt, Head of Sustainability, Geelmuyden.Kiese

#Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen

Det hele blev modereret slagfærdigt og professionelt af #Charlotte Harder, kommunikations- og pressechef at Dansk Journalistforbund

 

Uddannelse
Det kunne være spændende at beregne klimaaftrykket for Store Bededag som arbejdsdag. Hvem gør det? Hvordan får vi i det hele tage uddannet flere fagligt kompetente og kritiske kommunikatører på det grønne område. Paneldeltagerne nævnte erfaringer fra Syddansk Universitet og Copenhagen Business School. Også de faglige organisationer kan spille en vigtig rolle på kursusområdet. Vi skal have viden, vi skal forstå, ellers kan vi ikke være kritiske og konstruktive.

 

Hvad betyder ord? 
Mange arbejder på at beskrive klimakrisen med nye ord, bedre ord, mere venlige ord. ”Mange gider ikke at læse om klimaproblemer. ”Det lugter lidt af lektier.” Forbrugerombudsmanden mener, at det er forbruget, der skal drive en grønne omstilling. Derfor er vi nødt til at have tillid til hvad ordene står for og hvad de betyder. Forbrugerombudsmandens gebet er ikke redaktionelt stof, men markedsføring. Er produktet bæredygtigt skal det kunne dokumenteres, i hele fremstillingsprocessen, i en livscyklusanalyse: "Vi har planer om at blive CO2-neutrale”. Der er mange lidt for gode udsagn på det grønne område. Der skal mere til end tanker. Overdrivelse i markedsføring er også løgn. 

Faktisk er der ikke noget endnu der er bæredygtigt. Som ikke belaster kloden. Sproget tager stilling og præger debatten. Alt i sproget er et valg. Klimaangst. Klimasorg.

Grunde til ikke at kommunikere grønt 
Alle de gode ord og begrundelser er brugt i forvejen. Alle de gode stockfotos er brugt alligevel. Alligevel kan det godt betale sig at være god. Men sæt handling før ord. Du skal gøre hvad du siger. Der er mange hindringer for bæredygtighed. Læs om 10 hindringer i The Unsustainability Report her/ 

Hvis man tror på at kommunikation kan skabe forandring, har kommunikatører og journalister et ansvar? Er vi i en ny fase, påhviler der i dag kommunikatører et større ansvar end tidligere?

 

Omstruktureringer 
Skal vi virkelig nå i mål med klimatiltag, skal vi lægge vores måde at leve på om. Men hvem har lyst til at blive hjemme og stoppe sine strømper? Alt er forbrug. I Danmark har vi et overforbrug. Det vrimler med små projekter, virksomhederne gerne vil have omtalt. Men kan det aflæses i det nationale klimaregnskab?

Budskabet 
Ingen kan gøre noget alene. Vi er nødt til at arbejde sammen. Fokusér på det positive. Arbejdet begynder ikke i marketing, men kommer indefra, fra organisationens kerne. 

Arrangører 
Når man kommunikerer grønt. Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog inviterede til faglig fyraften den 15. marts i Villa Kultur på Østerbro. Det var et superspændende og levende arrangement. Villa Kultur var et interessant bekendtskab. Nok endnu mere interessant om sommeren.

 

Links

Vores art er ikke så klog som planterne er - Concito-debat

Er dine ord bæredygtige - Forbrugerombudsmanden

Billeder fra Villa Kultur her/

Nævnt blev sagen om den klimakontrollerede gris, læs her/

Det grønne er skide svært - #Mikkel Inumineq på Linkedin.

Rasmus Hengstenberg på Linkedin

Vi har ikke brug for dårligere uddannede universitetskandidater

 

Debatindlæg:

Vi har ikke brug for dårligere uddannede universitetskandidater

Medlemmer af aftagerpaneler for danske universitetsuddannelser: 

”Gode uddannelser er afgørende, hvis Danmark skal have et stærkt velfærdssamfund,” skriver den nye SVM-regering i sit regeringsgrundlag. Det kan alle være enige om. Men de gode intentioner falmer, når regeringen samtidig vil skære et år af op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser.

Vi repræsenterer aftagerpaneler på de danske universiteter, der rådgiver universiteterne om behovene på det arbejdsmarked, de fleste universitetskandidater i dag bliver uddannet til. Vi noterer os, at regeringen i regeringsgrundlaget også ”lægger vægt på, at dem, der kender uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, involveres i, hvordan reformen implementeres.”
Tak. Det er vi glade for, og vi vil gerne høres. Derfor tillader vi os at involvere os selv allerede nu.

At halvere en kandidatuddannelse vil give dårligere kvalitet i uddannelsen. Det siger sig selv. Det nytter ikke, at regeringen samtidig forsøger at sælge det som et kvalitetsløft af uddannelserne. Selvom man bruger pengene fra besparelserne på et bedre (forkortet) studie, så betyder det selvfølgelig noget, hvor lang tid, uddannelsen varer. Det betyder noget, hvor mange fag man kan nå at have, hvor mange opgaver man kan nå at skrive og hvor mange eksaminer, man kan nå at tage. Og vi ved, at særligt for universitetsstuderende er de sidste år efter bacheloren afgørende, fordi det er her læring og erkendelse for alvor sættes i spil og løftes.

Som repræsentanter for aftagerpanelerne kender vi de studerende, vi kender universiteterne, og vi kender først og fremmest de behov for arbejdskraft fra universiteterne, der er i de virksomheder og organisationer, vi kommer fra. Det er os, der ansætter de kandidater, der udklækkes fra landets universiteter.
Vi kan sige meget kort og præcist, hvad vi har brug for: Vi har brug for veluddannet arbejdskraft til at løse komplekse opgaver i et samfund præget af stigende kompleksitet. Vi har brug for de bedst uddannede universitetskandidater, ikke dårligere uddannede.

I knap 30 år har vi uddannet 3-årige bachelorer på danske universiteter, men der er aldrig opstået et reelt akademiker-bachelorarbejdsmarked i Danmark. Virksomheder, organisationer og offentlige institutioner vil hellere have 5-årige kandidater. Selvfølgelig, for de er bedre uddannede, deres analyser er skarpere, deres evne til at sætte sig ind i kompliceret stof er bedre, de kan løse opgaver på et højere niveau.

Begynder man nu at uddanne 4-årige kandidater, kan vi kun være sikre på, at vi får dårligere uddannede kandidater. Der er ingen der ved, om der faktisk vil være et arbejdsmarked til dem efter endt uddannelse. Det går ikke kun ud over kandidaterne, det er også at gamble med kvaliteten af den højtuddannede arbejdskraft, vi er så afhængige af.

Som rådgivende organer for universiteterne ved vi godt, at universiteterne kan blive bedre til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet bagefter. Vi ved også, at der inden for nogle fag er en høj dimittendledighed.

Derfor kan det godt give mening at dimensionere uddannelserne bedre efter arbejdsmarkedets behov. Det vil regeringen overveje, skriver de i regeringsgrundlaget. Nu har de ikke spurgt os endnu, men når og hvis de gør, så vil vi svare, at det er en oplagt mulighed, for hvorfor skulle vi uddanne flere end der er behov for inden for et bestemt fagligt felt?

Vi lever i et samfund med en stigende kompleksitet, der forandrer sig i stadig hastigere tempo. Vi har både i dag og i morgen brug for veluddannet arbejdskraft, der kan løse komplekse samfundsudfordringer med klima, digitalisering, globalisering, nye trusselbilleder osv.
 
Faktaboks: Universiteternes aftagerpaneler består af repræsentanter fra private og offentlige organisationer. Et aftagerpanel rådgiver og giver indspark til uddannelsernes kvalitet, så uddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov.
 

Rigsrevisionens notat om beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser, januar 2023

 

”Rigsrevisionens seneste notat om myndighedernes brug af tolkeydelser er forstemmende læsning. Der står bl.a.  at

"Rigsrevisionens gennemgang af tolkefortegnelsen i efteråret 2022 viser, at 69 % af tolkene, svarende til 935 tolke, ikke kan dokumentere en uddannelse. Heraf har 105 tolke (8 %) ingen erfaring med tolkning hos de myndigheder, som anvender tolkelisten, fx retterne.” 

(Citat Anette Nørgaard Jappe, medlem af Translatørforeningen).

Rapporten her/

Anette Nørgaard Jappe på Linkedin her/

Bogpanelets rapport om oversat litteratur 2023

 

Ny specialrapport fra Bogpanelet sætter fokus på oversat litteraturs vilkår i de sidste ti år.
Kulturministeriets Bogpanel, der følger udviklingen på bogmarkedet og den aktuelle situation for litteraturen i Danmark, har udgivet en specialrapport om litteratur, der bliver oversat til dansk med særligt fokus på udviklingen de sidste ti år.
I den 72 sider lange rapport kommer man bl.a. ind på fordelingen mellem sprog, der bliver oversat fra, genrer og formater. Derudover bliver det kortlagt, hvilke forlagstyper der satser mest på oversat litteratur og hvordan forlagene bruger det i sin profilering.
Rapporten konstatere også, at fonde spiller en væsentlig rolle for den oversatte litteraturs vilkår i landet, ligesom oversættere og agenters roller også bliver beskrevet i rapporten.
Sidst i rapporten beskrives, hvordan især biblioteker forholder sig til litteratur der oversættes til dansk og allersidst fremlægger Bogpanelet udviklingsperspektiverne.
De vigtigste nedslag i rapporten er:

• Produktionen af dansk skønlitteratur har overhalet produktionen af oversat skønlitteratur, selvom denne er i vækst. Det gælder også oversat skønlitteratur for børn.

• Produktionen af skønlitterære titler oversat fra engelsk er stagnerende, titler oversat fra norsk og svensk er vokset betydeligt, mens titler oversat fra de øvrige sprogområder generelt også er vokset.

• Netlydbogsproduktionen af titler oversat fra især engelsk, men også norsk og svensk er i fortsat vækst, mens titler oversat fra de øvrige sprogområder generelt ikke er vokset.

• Bogstreamingmarkedet genererer med de store bagkataloger en spredning i læsemønstret, men det oversatte område er samtidig begrænset af, at de små forlag og de oversatte titler fra andre sprog end de skandinaviske og engelsk har vanskelige forhold på det marked.

• De store forlag har nedskaleret produktionen af oversat kvalitetslitteratur, mens mellemstore og især flere små oversættelsesbaserede forlag står for en stigende andel af den oversatte kvalitetslitteratur.

• Der er skruet op for tempoet og konkurrencen på indkøb af rettigheder til oversættelse af udenlandske titler, bl.a. i takt med at det er blevet vigtigere for forlagene at time den danske oversættelse med den engelske og i takt med de litterære agenters øgede indflydelse.

• Fondsstøtte til oversætterhonorarer er afgørende for produktionen af oversat kvalitetslitteratur, særligt for sprog, der ikke er så stærkt repræsenteret på det danske bogmarked.

• Fondenes opsøgende arbejde for at fremme oversat litteratur fra bestemte sprogområder ser ud til at have positiv effekt.

• Oversætternes arbejdsvilkår påvirkes negativt af en udbredt mangel på synliggørelse af deres arbejde.

• Det er i højere grad blevet de små forlag, der hjælper debutantoversættere ind i branchen, selvom støttemulighederne er dårligere end ved brug af etablerede oversættere.

• Den samlede biblioteksbestand af oversatte titler følger det samme mønster som de danske titler: Antallet af eksemplarer er faldende, mens antallet af titler er stigende.

• Bibliotekernes indkøb er blevet mere efterspørgselsorienteret.

• Der findes ikke dækkende data over bogudsalget eller salget af oversat litteratur på det danske bogmarked, men nedslag viser, at oversat kvalitetslitteratur kan findes i boghandler i hele landet.

Link til rapporten: Specialrapport om oversat litteratur 
 
Kilde Bogmarkedet her/
 

UNESCO: Translation, from one world to another, her/

Translators on the cover, her/

Invitation til den internationale modersmålsdag 2023 den 21. februar, her/

UNESCO: Translation, from one world to another

 

Translation, from one world to another
Editorial: To  translate  is  “to  say  almost  the  same  thing”,  in  the  words  of  the  Italian  writer  Umberto  Eco.  A  whole  world  is  contained  in  this  “almost”.  

To  translate is to confront the other, the different, the unknown. It is often the essential prerequisite for those who want to access a universal, multiple, diverse  culture. 

Look here/

Er dine ord bæredygtige?

 

 
Forbrugerombudsmanden inviterede til gå-hjem-møde den 29. november om miljømarkedsføring, grøn markedsføring og bæredygtighedsmarkedsføring, set i forhold til markedsføringsloven. Arrangementet var målrettet kommunikatører. Der var mange opmærksomhedspunkter. I lyset af Markedsføringsloven er det ikke blevet mindre vigtigt at udtrykke sig præcist og bruge de rigtige ord og udtryk. Kan du dokumentere hvad du siger?

Forbrugerombudsmanden har fået en særbevilling til at følge og informere om ”grønne udsagn” og mindede indledningsvist om lovgivningens bestemmelser:  ”… den der medvirker til strafbar overtrædelse”, … ”vildledende reklame”. Der er et vildledningsforbud i markedsføringsloven. Det gælder for al kommunikation.

Udgangspunkt i henhold til markedsføringsloven er: Du må ikke lyve! – eller skabe et fejlagtigt indtryk i din kommunikation. Det er helhedsindtrykket, der er afgørende. Al omtale fra en virksomhed om virksomheden og produkterne er branding.

Dokumentationskrav er gældende for udsagn og påstande. Der skal foreligge konkrete planer om det udsagte. For produkter er der tale om en ”livscyklusvurdering” for et produkt eller en serviceydelse. En uafhængig 3.-partsvurdering er nødvendig.

Ved anvendelse af officielle mærkningsregler, klimaudsagn, klimakompensation – der skal være additionalitet, marginale forbedringer gør det ikke. Alle oplysninger er branding. Hvis du skriver: ”Vi arbejder med verdensmål!” skal du kunne dokumentere det. Hvordan? Hvis et produkt markedsføres som bæredygtigt, skal der eksistere en handlingsplan og dokumentation for det.  

For termen ”naturlig” har Fødevarestyrelsen har en definition. Hvis et produkt markedsføres som naturligt, må det ikke være bearbejdet ret meget.

Forbrugerombudsmanden siger om sin aktivitet, at det er vigtigt at opretholde forbrugertilliden til det, virksomhederne kommunikerer. Forbrug skal drive den grønne omstilling, og produkterne må ikke blive udvandede.

EU’s taksonomiforordning om ”bæredygtig økonomisk aktivitet” har i Danmark Finanstilsynet som kompetent instans.
 
 
 
Invitationen fra Forbrugerombudsmanden    
Forbrugerombudsmanden inviterer til gå hjem-møder med fokus på miljømarkedsføring.
Brug af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn har stor betydning for markedsføring af produkter nu og i fremtiden. Derfor inviterer Forbrugerombudsmanden til gå hjem-møder, hvor reglerne og Forbrugerombudsmandens praksis vil blive gennemgået. Gå hjem-mødet den 29. november vil særligt være målrettet kommunikationsbranchen, herunder ansvar som kommunikationsbureau.               
På møderne vil Forbrugerombudsmanden orientere om Forbrugerombudsmandens miljøvejledning og kvikguide til virksomheders miljømarkedsføring.

Læs mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside

Vores art er ikke så klog som planterne er

 

At oversætte klimakrisen: Urgency & Transformation

Er klimakrisen akut, presserende, urgent? Skal  vi bruge transformation eller urgency om klimahandling? På dansk har vi kun de ord, vi får fra oversættelsen af internationale, engelsksprogede dokumenter. 

Transformativ forandring er ikke blot er nødvendig, men også påtrængende. Der er en urgency på færde – et engelsk begreb  som vi ikke har et ord for på dansk.

Vores sprog og sprogbrug har en afgørende rolle i forhold til klimakrisen. Den folkelige og politiske sprogbrug i Danmark er ikke fulgt med i det internationale fokus på transformation. Her er det stadig det nu 30 år gamle begreb om grøn omstilling, der dominerer. Men hvad er konsekvenserne af at tale om omstilling og ikke om transformation? Hvorfor har vi ikke et begreb om urgency på dansk? Og er der andre økologiske ord og termer, som trænger til kritisk refleksion og revision? Kort sagt: Hvad taler vi overhovedet om, når vi taler sammen om klimakrisen?

Nogenlunde sådan lød oplægget fra Center for Applied Ecological Thinking - CApE, der havde inviteret til debatmøde den 5. december i Læderstræde 20 hos CONCITO i København. Salen var fuld. 

Med udgangspunkt i hver deres fagområde: Journalistisk, kunstnerisk, aktivistisk og videnskabeligt skulle paneldeltagerne diskutere sprogbrug og kommunikation i klimakampen. 

Panelet var, fra venstre til højre på billedet: 

• Jørgen Steen Nielsen er forfatter og klimajournalist på Information

• Caroline Bessermann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og medforfatter til den politiske erklæring “En Grøn Retfærdig Fremtid”

• Silja Henderson, PhD i psykologi og forfatter til bl.a. bogen 1.7 tipping point

• Katherine Richardson er professor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Københavns Universitet og leder af Sustainability Science Centre

Debatten bevægede sig i løbet af eftermiddagen fra ord til kommunikation og fortælling og tilbage igen. Det betyder noget hvordan vi oversætter ordene fra de internationale rapporter, det betyder noget hvilke ord vi bruger i Danmark. Urgency bruges meget på engelsk i forbindelse med klimahandling. Det er svært at opfinde nye ord på dansk. Vi har "grøn". Det er vigtigt ikke at skabe dissonans i klimabevægelsens kommunikation. Kan vi bruge nødsituation på dansk?

Omstilling, forandring, transformation kan give ubehagelige associationer. Det er bedre at fokusere på noget positivt: Den grønne fremtid, noget vi glæder os til, mere end ordet siger. Vi har ord, kronikker, fortællinger, oplæsninger, sange bannere. Urgency kommer fra journalister og NGO'er. Har vi fejlet i vores formidling? Skal vi blive mere outspoken, tydelige?

Omstilling, transformation og grøn vækst er for tilforladeligt og underspiller akutheden. Grøn vækst fokuserer også for meget på vækst. Klimakrisen handler ikke kun om det grønne, om CO2, men også eller især om biodiversitet, forurening af grundvand, afskovning. 

Vi fokuserer for meget på det "kapitalogene"/antropocæne, på antropocentrisme. Vi skal have et mere biocentrisk perspektiv, et "Åhhh nej"-perspektiv. Hvordan bliver vi en del af flokken i økosystemerne. Vi skal kritisere vores vækstparadigme, vores "ecological overshoot". 

Vi bruger flere ressourcer, end vi gendanner. Nogle taler om modvækst, afvækst, cirkulær økonomi, de planetære grænser. Vi kan ikke lave overtræk på kontoen.

Alting starter i sproget. Sproget former vores bevidsthed, vores sprogbrug former vores bevidsthed. Vi skal ikke fortabe os i a tale om abstrakt korrekt sprogbrug. Transformation er et tog, der står klar på stationen. Hvorfor stiger vi ikke på?

Det hele kommer først i klimakampen. Vi skal afskaffe "mere, mere mere", for det vi får mere af er stress, angst, mistrivsel, skyld, mere  forbrug af planetens ressourcer. Vi skal tale om afkald, ikke afsavn. 

Vi skal formulere en positiv version. Sproget er vigtigt, men ord er fattige og tiden er knap. Vi skal skabe mere fælles forståelse. 

Vi putter ting i kasser, det og det skal fixes. Vi vil fixe de samfundsnære kriser. Men de skader, der er sket, kan ikke fixes, og der kommer flere. "Business as usual" kommer ikke igen. Klima- og biodiversitetskrisen har menneskelige aftryk. Men der er tipping point-elementer vi har krydset, og der kommer flere. Stigende temperatur skaber et nyt tipping point, men vi ved ikke hvilke temperatur. TP's kan i sig selv forstærke den globale opvarmning. Vi bevæger os fra 21 til 100 TP's i FN-rapporterne. Der er i høj grad tale om urgency. "Løsninger, grønne løsninger, solutions". Det bliver ikke business as usual igen. Vi skal forvalte forholdene globalt. 

Vores art er ikke så kloge som planterne er. "Jeg tror en dag vi bliver det. Så har vi ikke brug for vindmøller".

At tale om "løsninger" er ikke det sted, vi er nu. Vi skal ikke fortabe os i tekniske mirakelløsninger. En energibesparelse er usynlig, vindmøller er synlige - vi ska gå på to ben. Nogle politiske partier vil det grønne for at bevare væksten. Andre vil det grønne for at ændre de økonomiske strukturer. 

Der er en modvilje og en ubehagelighed ved at forstå omfanget af vores kriser. Hvordan  bliver man mere modtagelig for at acceptere strukturelle ændringer? Vi er socialiseret med værdier, "de grønne værdier" skal være en del af denne socialisering. Vi skal skabe billeder af at når vi forbruger mindre, bliver vores samfund bedre.

Der er brug for hurtige og langsomme løsninger på én og samme tid. Vi skal slutte os til de andre arter på planeten. 

Læs mere:

@Center for Applied Ecological Thinking - CApE