Kært barn … translatør

 

Da Lov om translatør og tolk blev ophævet i 2015/16, ophørte også brugen af ”Statsautoriseret translatør og tolk”. Nu var man jo ikke statsautoriseret mere. Hvad så med tolk? 

Tolk har aldrig været en beskyttet titel. Hvis man har tolket lidt på en café i Nørregade, kan man kalde sig tolk. Hvad så med translatør? 

I forbindelse med folketingsbehandlingen og -beslutningen blev ”translatør” sat fri som en ubeskyttet titel. Enhver person, der oversætter i professionel sammenhæng, kan kalde sig translatør. Ikke fordi der er mange der gør det, mig bekendt. Men hvad skal man så kalde oversættere med en erhvervssproglig kandidatgrad fra CBS/Handelshøjskolen i København og Aarhus Universitet/Handelshøjskolen i Aarhus? 

I forbindelse med folketingsbeslutningen blev det besluttet at bruge betegnelsen ”uddannet translatør”, som så er en beskyttet titel. Betegnelsen blev indsat i Retsplejelovens §149 i stedet for ”statsautoriset translatør og tolk”.

§ 149

”Retssproget er dansk. Forhandling med og afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet translatør el.lign. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Tilkaldelse af tolk kan endvidere undlades i straffesager, der behandles efter § 831 eller kapitel 80, såfremt retten og sagens andre aktører har det fornødne kendskab til det fremmede sprog og det i øvrigt findes ubetænkeligt.”

 I en periode, hvor der var lidt rod med det eksisterende, officielle register for statsautoriserede translatører og tolke, hjemmehørende i Erhvervsministeriet, men efter lovens ophævelse overflyttet til Udenrigsministeriet / Legaliseringskontoret, introducerede man, af mig ubekendte årsager, betegnelsen ”certificeret translatør”. Måske fordi translatørerne jo ikke var statsautoriserede mere. Betegnelsen anvendes fortsat af Legaliseringskontoret. 

”Tilpasningen blev foretaget i medfør af ophævelsen af lov om translatører og tolke pr. 1. januar 2016. Der kan ikke længere fra Udenrigsministeriets side stilles krav om, at dokumentet skal være oversat af en certificeret translatør.”
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/legalisering-danske-dokumenter/oversaettelser/

Efterfølgende er registeret blevet nedlagt.

 Translatørforeningen adopterede denne betegnelse og anvender den stadig. Begrundelsen kender jeg ikke, men måske er den handy i forhold til den internationale kommunikation på engelsk, hvor ”certified translator” er meget anvendt. Betegnelsen indgår simpelthen i Translatørforeningens navn på engelsk: The Danish Association of Certified Translators and Interpreters (DACTI). Translatørforeningen optager også i dag personer, der ikke har en erhvervssproglig kandidatuddannelse, på grundlag af en intern test, eller på anden måde. Fx cand.mag.’er i fremmedsprog. Masser af de tidligere uddannede statsautoriserede translatører og tolke anvender fortsat deres gamle bekræftelsesstempel, hvori ordene ”statsautoriset/kongelig edsvoren” indgår, og med en autoriseret kongekrone. Det gør Translatørforeningen også på deres hjemmeside og i nyhedsbreve. 

Uddannelsen eksisterer stadigvæk, nemlig som en specialiseringslinje på uddannelsen cand.ling.merc. (CLM) på Aarhus Universitet.

I studieordningen for CLM (2020) står (enslydende for alle 4 sprog):

Studerende, der gennemfører kandidatuddannelsen med tilvalg af fagene Virksomheders tekniske kommunikation og flersprogede dokumentstyring og Oversættelse af virksomheders juridiske og økonomiske tekster samt projektorienteret forløb og speciale relateret til oversættelse opnår ret til at anvende betegnelsen ”uddannet translatør”.

https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=16360&sprog=da

Vedrørende engelsk på Aarhus Universitet:

”Vi kan kun bruge ”uddannet translatør”. Vi kan ikke bruge ”certificeret”, fordi certificering har vi jo ikke noget med at gøre. I denne omgang handlede det udelukkende om den engelske terminologi. Vi havde skrevet university trained translator, men en af AU’s oversættere havde brugt formally qualified translator. Dvs. at vi har fået ændret den engelske version af studieordningen for CLM til university trained translator (en god semantisk oversættelse, som ikke kan misforstås), og som allerede var brugt i diploma supplement.” (der er et engelsksproget, obligatorisk tillæg til et dansk eksamensbevis).

 Hvis man er i et inkluderende humør en dag,  kan man måske sige, at et kært barn har mange navne. Tager man de professionelle kommunikationsbriller på, vil man måske sige, at der er en udtalt mangel på brandawareness.