Sprogreskriptet af 14. maj 1840

I 1830'erne voksede nationalismen frem i Danmark og Slesvig-Holsten. Samtidig blev den sproglige bevidsthed større i det danske hertugdømme Slesvig, hvor det tyske sprog var ganske udbredt. Tysk fungerede som rets- og administrationssprog til trods for, at store dele af befolkningen var dansk. I 1838 rettede den slesvigske stænderforsamling med et snævert flertal henvendelse til den danske konge for at gøre opmærksom på, at dansk var understimuleret i hertugdømmet. Det resulterede i, at Christian 8. den 14. maj 1840 udsendte et sprogreskript. For at styrke det danske sprog fastslog han, at i de dele af Slesvig, hvor dansk var kirke- og skolesprog, skulle det for fremtiden også være rets-, regerings- og administrationssprog i stedet for tysk. Det betød i praksis, at blandt andet love og forordninger for fremtiden nu skulle offentliggøres på dansk. Kongen kompenserede for denne omstridte beslutning ved samtidig at give de tysksindede børn ret til 3 timers tyskundervisning om ugen.

Den nordslesvigske landbefolkning sendte en takadresse til kongen for at udtrykke deres taknemmelighed over hans opbakning til det danske sprog. Der var dog i dansksindede kredse også utilfredshed med, at der blev indført tyskundervisning. Det var en udbredt opfattelse, at fortyskningen af Slesvig derved kunne fortsætte med uformindsket styrke, da lærere, som ikke kunne undervise

i tysk, ikke længere havde mulighed for at komme i betragtning til ledige lærerjobs.

Det lykkedes ikke Christian 8. at standse de nationalistiske stridigheder med sprogreskriptet.

De blussede op igen i 1842, da den dansksindede repræsentant P. Hiort Lorenzen fra Haderslev insisterede på at tale på dansk i stænderforsamlingen i Rendsburg, hvor tysk var forvaltningssprog. Læs mere her.