Fælles erklæring om ophavsret og AI

 

2024/01/19

Fælleserklæring fra danske rettighedsorganisationer 

Den menneskelige kreativitet må ikke udhules af AI

Den menneskelige kreativitet har altid været en hjørnesten i Danmarks kulturelle identitet, og kunstneres kreative arbejde beriger vores samfund og former vores verdenssyn og værdier på utallige måder. 

Den menneskelige kultur udfordres imidlertid markant af udbydere af kunstig intelligens (AI) - og særligt generativ AI-tjenester. Det er vores opgave som samfund at bevare det menneskelige kunstneriske udtryk, og et af de absolut vigtigste redskaber til at understøtte det formål er ophavsretslovgivningen.

Rettighedshaverne (ophavspersoner, udøvende kunstnere, udgivere og producenter) ser intet modsætningsforhold mellem et stærkt ophavsretssystem og udviklingen af ny teknologi. De kreative brancher har altid været aktive medspillere i den teknologiske udvikling og investeret massivt i ny teknologi – herunder også aktuelle investeringer i teknologi, som baserer sig på kunstig intelligens. Tværtimod mener vi, at en balanceret ophavsretslovgivning på mange måder er en forudsætning for innovation og kulturel blomstring. En balanceret ophavsretslovgivning understøtter nemlig ikke blot de kreative erhverv, men også Danmarks position som et innovativt samfund i en digital tidsalder. 

AI-tjenester skal respektere ophavsrettigheder 

Udviklingen inden for kunstig intelligens har imidlertid været uforudsigelig og eksplosiv. Mange af de allerstørste AI-tjenester har skabt deres succes på baggrund af massekopiering af både lovligt og ulovligt indhold på internettet uden at have indhentet samtykke fra eller have betalt vederlag til de mennesker, som har skabt indholdet. Den aktuelle situation er således udtryk for en krænkelse af rettighedshaverne, ligesom den underminerer den gensidige tillid mellem teknologiske tjenester og de kreative brancher. Tjenesterne snylter lige nu på rettighedshavere, hvis værker udgør fundamentet for tjenesternes virke. For ikke alene har mange af tjenesterne anvendt kreativt indhold i enormt omfang uden at indgå aftaler. Tjenesterne har samtidig skadet muligheden for at opbygge et sundt og velfungerende licensmarked. 

Der er derved skabt en ny form for meget omfangsrigt ’value gap’ hvor AI-tjenesterne er i stand til at generere indtjening gennem brug af indhold skabt af rettighedshaverne, uden at sørge for at en del af indtjeningen går tilbage til det kulturelle økosystem. Den aktuelle praksis står således i skarp kontrast til vores samfunds grundlæggende værdier om individets arbejde og bidrag. 

Beskyttelse af rettighedshaverne vil skabe tillid til kunstig intelligens 

I regeringens digitaliseringsstrategi ”Ansvar for den digitale udvikling”, som blev offentliggjort i november 2023, er skrevet følgende om kunstig intelligens:

”Danmark skal gå forrest med at udnytte mulighederne, der følger af kunstig intelligens, samtidig med at vi skaber rammerne for en ansvarlig udvikling og anvendelse af teknologien med afsæt i borgernes grundlæggende rettigheder og med respekt for vores fælles værdier, samfund og demokrati.” 

Rettighedshaverne støtter dette udgangspunkt, da udviklingen af tjenester baseret på en kunstig intelligens bør ske på en etisk ansvarlig, demokratisk og gennemsigtig måde, som skaber tillid til teknologien. Det er dog helt centralt, at retssamfundets grundlæggende rettigheder respekteres, herunder fx beskyttelse af persondata og immaterielle rettigheder som patenter, varemærker og ophavsrettigheder. Disse rettigheder – som blandt andet er internationalt forankret i EU’s charter om grundlæggende rettigheder - er udtryk for en nøje afmålt balance mellem de forskellige hensyn og spiller en væsentlig rolle ift. at sikre tillid til samfundet. 

Hvis fundamentale rettigheder med en ny teknologis fremkomst ofres eller udvandes vil det få væsentlige negative konsekvenser for både civilsamfund og marked. Samtidig vil negligeringen af fundamentale rettigheder begrænse tilliden til legitime AI-tjenester, der anvendes til legitime og samfundsopbyggende formål, fordi der er utryghed i forhold til det lovgivningsmæssige eller moralske grundlag.

Målet er at stimulere både den bæredygtige innovation og den kulturelle vækst. Med dette udgangspunkt bør ophavsretslovgivningen være balanceret og forankret i at understøtte menneskelig kreativitet og bidrage til at bygge tillid mellem teknologisektoren og den resterende del af samfundet. 

Rettighedshaverne skal derfor opfordre politikerne og Kulturministeriet til at fokusere på følgende principper ved regulering af kunstig intelligens. Understøt den menneskelige kreativitet 

Fokus bør være på at understøtte den menneskelige kreativitet og på at skabe et dynamisk og gennemsigtigt licensmarked for rettigheder i forbindelse med kunstig intelligens. Der skal skabes rammer, som sikrer, at en del af indtjeningen, som genereres på kunstig intelligens, går tilbage til det kulturelle økosystem.

Transparent og ansvarlig praksis fra AI-tjenesterne

Lovgivningen bør indeholde forpligtelser for udviklere og udbydere af AI-tjenester til at føre journaler over det indhold, som deres modeller er trænet på, samt hvad kilden hertil er. Oplysningerne skal være tilstrækkeligt præcise til, at rettighedshaverne kan identificere det konkrete indhold, der er anvendt til træningen af AI-modeller. Ligeledes bør rettighedshaverne have adgang til denne information, så de har mulighed for at indrette sig herpå. Manglende opfyldelse af forpligtelserne bør medføre omvendt bevisbyrde eller en formodning for, at der er sket krænkelse. Transparent og ansvarlig praksis fra AI-tjenesterne er afgørende for at opbygge et fair og konkurrencedygtigt digitalt marked. 

Tilstrækkelige muligheder for håndhævelse

Lovgivningen bør give rettighedshaverne reelle muligheder for at håndhæve deres rettigheder, når værker eller frembringelser anvendes ulovligt. Det kan være fleksible og robuste ansvarsregler, som kan rumme de mange forskelligartede aktører og modeller/tjenester, som kan være i spil, herunder aktører, som samler eller distribuerer de underliggende datasæt. Det kan også være regler, som gør det muligt at forhindre yderligere krænkelser, fx gennem forbud. Der bør ikke indføres særlige ansvarsfrihedsregler, som begrænser AI-udvikleres eller -tjenesters ansvar for brugernes output. Det er platformene, der optimalt og mest rimeligt skal opdage, om noget er ulovlige deep-fakes, herunder stemmeklonet indhold, genereret med AI, og som skal forhindre muligheden for at uploade disse til platformen. Derudover skal udbyderne af AI-tjenester pålægges at forhindre, at brugerne prompter AI-tjenester med beskyttet indhold. Anvendelse af beskyttet indhold skal kræve samtykke.

Det eksisterende udgangspunkt i ophavsretten – at anvendelse af værker og frembringelser kræver samtykke – bør opretholdes. Der bør derfor ikke indføres undtagelser for kunstig intelligens og det bør sikres, at eksisterende undtagelser ikke i praksis medfører, at kravet om samtykke forspildes. Vi har i Danmark veletablerede systemer, som ved en kombination af individuel licensering og kollektiv forvaltning sikrer, at brugerne kan få lovlig adgang til beskyttede værker, uden at der etableres skadelige undtagelser til ophavsretten. Det bør overvejes hvorledes der kan bygges videre herpå for at forhindre skabelsen af en ny praksis, hvor rettighedshavere ikke opnår betaling for den værdi, de substantielt er med til at skabe. 

Tilstrækkelig beskyttelse mod efterligninger

AI-tjenester bliver i dag anvendt til at foretage bevidste efterligninger af kunstneres værker, frembringelser og personlige kendetegn (stemmer, ansigter mv), fx i form af ”in the style of”. Det bør overvejes, hvorvidt den nuværende lovgivning, herunder personlighedsretten og markedsføringslovgivningen, giver et tilstrækkeligt værn til at forhindre misbrug. 

Danske Medier 

Danske Forlag 

VISDA 

RettighedsAlliancen 

Copydan 

Tekst & Node 

Koda 

DPCMO 

IFPI Danmark 

UBVA/Akademikerne 

Dansk Journalistforbund 

Dansk Komponistforening 

Musikforlæggerne i Danmark 

Foreningen af Danske Sceneinstruktører 

Dansk Artist Forbund 

Danske Dramatikere 

Dansk Musiker Forbund 

Dansk Filmfotograf Forbund 

Dansk Filmklipperselskab 

Dansk Skuespillerforbund 

Danske Scenografer 

Dansk Forfatterforening Danske Populærautorer 

Danske Skønlitterære Forfattere 

Danske Filminstruktører

Link/

Sprogværktøjer til hverdagsbrug – hvad kan de, hvad kan du? - Kursus

 

Du kan engelsk, men du er ikke helt stiv i det. Du er bedre til at tale det end til at skrive det. Du bliver bedt om eller har brug for at skrive en kortere salgs- eller marketingtekst til at lægge på sociale medier, Instagram, Linkedin, eller jeres hjemmeside. Eller til en e-mail.

Du ved der findes forskellige online oversættelsesværktøjer, men er de gode nok, hvordan virker de, hvilke risici er der ved at bruge dem?

Forretningshemmeligheder, kvalitet, gratis versioner, korrekthed, tjek og korrektur? I det hele taget er du lidt usikker.

Vi tilbyder undervisning i følgende værktøjer, med dansk som inputsprog og engelsk som outputsprog, eller omvendt: DeepL gratis version, Google Translate gratis version, Microsoft Bing gratis version, Amazon translate gratis version, Phrase gratis version MemoQ  gratis version, eTranslate, ChatGPT gratis version.

Et ad gangen, eller to, tre eller flere.

Tid, pris og sted aftales konkret. Kontakt United Translators

Hjemmeside
https://www.unitedtranslators.dk/da/
Linkedin
https://www.linkedin.com/company/united-translators/
 

Sprogværktøjer til hverdagsbrug
Sprogværktøjer til hverdagsbrug har til formål at gøre livet lettere for medarbejdere i dansk erhvervsliv, virksomheder, organisationer og institutioner. Medarbejdere, der fra tid til anden, eller tit måske, skal oversætte en tekst, skrive til onlinemedier eller til interessenter på et sprog, som medarbejderen måske ikke kender helt godt eller måske ikke rigtig har tid til at sætte sig ind i.

Vi vil gøre tilværelsen lettere ved at vise, hvilke sprogværktøjer der findes. Sprogværktøjer, som er let tilgængelige, som er billige, som ikke kræver plug-ins, og som netop har til formål at understøtte og lette den fremmedsprogede kommunikation.

Det kan være intern kommunikation, ekstern kommunikation, SoMe-tekster, produkttekster og webtekster. Det kan være på engelsk, fransk, tysk eller spansk, men det kan også være ukrainsk, russisk, belarussisk, kinesisk, tyrkisk eller arabisk.

Hvilke værktøjer findes der, hvor finder man dem, hvordan kommer man i gang, og hvad koster det, hvilke risici er der? Hvordan med forretningshemmeligheder, hvordan med korrekthed, korrektur og kvalitet?

Hvad kan værktøjerne, hvad kan de ikke? Styrker, svagheder og hvad skal man selv kunne?

Anne Friis
CEO, statsaut. translatør & tolk

ISO releases Plain Language Standard

 

Notice: All this is cuttings and copies from websites. I wrote very few words myself/Jørgen Christian Wind Nielsen, July 2023

ISO releases Plain Language Standard 

ISO 24495-1:2023
Plain language — Part 1: Governing principles and guidelines

Abstract
This document establishes governing principles and guidelines for developing plain language documents. The guidelines detail how the principles are interpreted and applied.

This document is for anybody who creates or helps create documents. The widest use of plain language is for documents that are intended for the general public. However, it is also applicable, for example, to technical writing, legislative drafting or using controlled languages.

This document applies to most, if not all, written languages, but it provides examples only in English. While this document covers the essential elements of plain language, it has some intentional limits, as follows:

—    It does not cover all types of communication. It applies only to printed or digital information that is primarily in the form of text.
NOTE 1    However, creators of other types of communications, such as podcasts and videos, can find this document useful.

—    It does not include existing technical guidance about accessibility and digital documents, although the guidance can apply to both.
NOTE 2    For guidance on accessibility, authors of digital documents can consider the Web Content Accessibility Guidelines[4] and EN 301 549.

Preview > link/
 

Scope
This International Standard is for anybody who creates or helps create documents. The widest use of plain language is for documents that are intended for the general public, but it is also applicable, for example, to technical writing, legislative drafting, or using controlled languages. 

This Standard will help authors develop documents that communicate effectively with their intended readers. It applies to most written languages and reflects the most recent research on plain language and the experience of plain language experts. This Standard provides principles and guidelines for developing plain language documents. The guidelines detail how the principles should be interpreted and applied. 

The four governing principles are as follows: – Principle 1: Readers get what they need (relevant) – Principle 2: Readers can easily find what they need (findable) – Principle 3: Readers can easily understand what they find (understandable) – Principle 4: Readers can easily use the information (usable) These principles rest on the premise that a document will be usable if the information in it is relevant, findable, and understandable (see Figure 1).

The standard will help people around the world access and use information.
Today (20 June 2023) the International Organization for Standardization (ISO) formally approved its first international plain language standard. The new standard will help improve written communication for everyone. All industries and sectors benefit from improved communication. 

This is particularly important in legal, health, public policy, government and corporate communications, where information influences critical decisions and people’s rights. 

• For the public, the standard aims to improve communication while promoting equity and access to information for global audiences. 

• For writers and communications professionals across all sectors, the new standard provides nearly universal plain language principles, guidelines and techniques to create accessible and effective communications. 

Economic benefits of plain language include increased efficiency and increased effectiveness.

The international plain language standard was developed by a working group that is part of ISO’s Technical Committee 37. The group of 50 plain language experts, representing 16 countries, drafted and advocated for the standard, with the support of the International Plain Language Federation. 

 
Why you need plain language
All industries and sectors benefit from improved communication. Readers benefit when they can understand and use information. And organizations gain improved branding, efficiency, and effectiveness of communications products. A plain language standard provides all sectors, in nearly all languages, with a set of guidelines and strategies to make information more accessible and effective.

The International Organization for Standardization (ISO) has published a plain language standard:

ISO 24495-1:2023 Plain language — Part 1: Governing principles and guidelines.

Words to Deeds > link/


Nala > link/


ISO 24495-1:2023 - Plain language — Part 1 > link/
  

ISO STANDARD - International Plain Language Federation > link/
 

iplfederation.org > link/


Information from the Danish Standardisation Institute, in Danish.
Go look for descriptions at the website of your own standardisation Institute, if you wish. 

Klarsprogsbeskrivelse – Del 1: Overordnede principper og retningslinjer 
DSF/ISO/FDIS 24495-1
Varenummer
M361488
Komite
ISO/TC 37
Internationale relationer
 
ISO/FDIS 24495-1 IDT
Dansk udvalg
DS/S-446 > link/  
ICS grupper
01.140.10 - Skrivning og translitteration > link/   

 

Fremtiden er kunstig

 

Fremtiden er kunstig. Det var et af de erfaringsbaserede statements fra to supergode, aktuelle og nuancerede oplæg om kunstig intelligens, Midjourney og ChatGPT. Stedet var Bredgade 19E, baghuset, en smuk, gammel gård i det indre København. Trods et langt liv i København bliver der ved med at være huse, man ikke har besøgt.

Adressen var brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, #KREAKOM, der i samarbejde med #DanskErhverv og Forbundet #KommunikationOgSprog havde inviteret til gå-hjem-møde om ”AI i bureaubranchen – Kom med i maskinrummet”. Arrangementet var en hybrid, fysisk og online deltagelse.
#SallyTrier og #JacobBenjovitz fra #&Co. / #NOA og #MikkelElung fra #PONG holdt som nævnt to spændende, levende og nuancerede oplæg om brugen af Midjourney og ChatGPT.

Sally og Jacob fokuserede på ”text to image”, som har umiddelbart størst indvirkning på deres arbejde.  De fokuserede på risikoen for at begrænse kreativiteten ved repetition af eksisterende værker i nye varianter. På Levi’s kampagne med anvendelse af kunstigt skabte minoriteter med dén konsekvens, at de samme minoritetsgrupper mistede deres indtægtsgrupper. På Amnesty Internationals brøler med Fake News billeder fra Colombia.

De viste billeder af heste, der ikke findes, et billede af en hest af Van Gogh, lavet af Midjourney, af Henning Jensen i abekostume, osv.

Kunden har et andet abstraktionsniveau end bureauet. Meget kreativitet går tabt, fordi kunden ikke har tilstrækkelig fantasi. De nævnte kampagnen for Eurojackpot, skabt med kunstig intelligens, en kampagne der faktisk også fik styrket kundens evne til at drømme og fantasere. Når tingene nemmere

kan redigeres, bliver kunden mere fantasifuld og får mere lyst til at udforske kreative processer.

Det er vigtigt at arbejde med ”stil-ord”: Fotografisk, lys, drømmende: motiv  stil  forhold 

Tidsperspektivet og økonomien ændrer sig, fordi man kan blive ved og ved – iteration. Hvornår har maskinen egentlig fri? Du skal vænne dig til, at det du lige har lavet, er teknisk forældet, når du afleverer det. Næste skridt er ”text to video”. Nye stillingsbetegnelser er AI prompt navigator, prompt engineer, brand prompting. Der findes værktøjer der genererer prompter, og promptfora.

Er gengivelse af virkeligheden pointen?
Måske skal der introduceres et fil-vandmærke eller andre sporbare mærker, så man kan gå baglæns og se hvordan billedet eller videoen er skabt. UX Designer #MathiasBang var så venlig at give mig en promptliste, de bruger hos nørgård/mikkelsen.

”If you can imagine it, you can generate it!”

Mikkel Elung mener at AI’s største problem er mangel på forståelse. Det forstår ikke folks reaktioner, folks følelser. Kunstig intelligens er god til det, der er meget af, fordi det er trænet på tekstkorpora, der også er meget af. Deraf også bias. Man kan ikke stole på hvad maskinen tror den ved.

AI bliver bedre til at visualisere og producere, men det er forsat mennesker, der tager stilling til om det er godt eller skidt. I programmerne er også indbygget begrænsninger, som er lagt i af ejerne.

Mennesker har svært ved at forstå hinanden. Hvordan skal maskiner så, som er trænet på store datasæt.

*********************************************************

Annonceret tekst: AI i bureaubranchen - Få indblik i maskinrummet

AI er det store buzzword lige nu. Kunstig intelligens bliver adopteret og integreret overalt i bureaubranchen. En branche, som er båret af en kultur, hvor higen efter ny viden og nye teknologiske muligheder hyldes. Men hvordan fungerer det i praksis, når vi pludselig ser store outdoor kampagner, som udelukkende er skabt ved hjælp af AI? Hvordan bruges de forskellige redskaber til at udforme kampagner og visuals – hvad er det nye og hvordan ser fremtidsperspektiverne ud?

Annonceringstekst: Få et helt unikt indblik i maskinrummet, når #Kreativitet & Kommunikation, i samarbejde med #Forbundet Kommunikation & Sprog samt #Dansk Erhverv  inviterer til gå hjem-møde. Bliv inspireret af en række skarpe brancheprofiler, som vil komme med eksempler på, hvordan de bruger kunstig intelligens i hverdagen og hvilke fordele teknologien giver i deres daglige arbejde.

Den første 100% AI-genererede kampagne i Danmark
&Co./NoA har skabt en kreativ kampagne for Eurojackpot, som er 100 pct. genereret via AI-værktøjet Midjourney. Kampagnen er skabt under overskriften ”Slip fantasien fri”. Mød Sally Trier og Jacob Benjovitz fra &Co./NoA, som kommer og fortæller om, hvordan det kreative arbejde foregår, når alle billeder er skabt via AI, og hvilke muligheder AI mere generelt giver i udviklingen af kampagner.
AI er en sømpistol – smart, men den skal stadig holdes i hånden
Pong bruger dagligt AI-værktøjer som Midjourney, ChatGPT og Dall-E i udviklingen af kreative løsninger for deres kunder. AI har blandt andet spillet en rolle i en kampagne for Sundhedsstyrelsen. Mød Mikkel Elung, stifter og kreativ direktør på Pong, som vil fortælle om den lavpraktiske dagligdag med kunstige intelligenser, der rummer fantastiske muligheder, men også masser af frustrationer.

Billeder:  AI i praksis - #KreaKom 8.6.2023, her/

We always need a translator in the loop!

”We always need a translator in the loop!”

Translating Europe Workshop: Fup og fakta om maskinoversættelse anno 2023 

Claus Thornby Larsen, EU-kommissionen og vært sammen med Aarhus Universitet, bød velkommen til de mange fremmødte ”in person”, og de mange deltagere online. 

Kunstig intelligens er også ”talk of the town” på oversættelsesområdet, selv om automatisering og maskinoversættelse har været hverdagskost på oversætterområdet i mange år.  

Hvordan opfattes maskinoversættelse - MT – af kunder, bureauer og af oversætterne selv? 

Europa-Kommissionen er verdens største offentlige oversættelsestjeneste. Måske er private virksomheder som Google Translate og Microsoft Bing større. 35%-40% af de dokumenter, der modtages i DGT, Generaldirektoratet for Oversættelse i Europa-Kommissionen, outsources til externe oversættere.  

Maskinoversættelse har over tid bevæget sig fra regelbaserede systemer over statistikbaserede til nu neuralt baserede. Der bruges mange andre værktøjer, fx resumeringsværktøjer og værktøjer til at sammenligne semantik. Centralt i DGT’s værktøjskasse er eTranslation. 

Forskerne Tina Paulsen Christensen fra Aarhus Universitet og Kristine Bundgaard fra Aalborg Universitet afstak på et forskningsbaseret grundlag rammerne for debatten. Hvad ved vi, hvad ved vi ikke? Fup og fakta om maskinoversættelse. 

Forskningen har bevæget sig fra tekstmining til maskinoversættelse. Alle taler om det … automatisering. Oversættererhvervet var det første kreative erhverv, der blev automatiseret. Nu sker der en sammenkædning af oversættelsesteknologien med den bredere udvikling inden for sprogteknologi. 

Andre fag og erhverv kommer til at opleve udviklingen på kortere tid, automatisk tekstgenerering. Generativ AI.  

”Natural language generation” kan deles i data til tekst-generering, ”robotjournalistik”, versus tekst-til-tekst-generering: ”To produce understandable texts in human language”. ”No language left behind!”. Det kan være korte prompts til tekster. Automatisk resumering, automatisk parafrasering, maskinoversættelse. Prompting/prompt engineering. Prompt literacy er nogle nye begreber, nogle nye kompetencer.

Hvad har oversættelsesmaskiner og selvkørende biler til fælles: De flytter fra ét sted til et andet, fra kildetekst til måltekst. Hvad er oversætterens rolle i maskinoversættelse? 

Undersøgelser viser, at post-editing går hurtigere end oversættelse fra scratch. Kvaliteten er steget med neural maskinoversættelse, fx er fluency blevet meget bedre. Men maskinoversættelse laver også fejl, uønskede flertydigheder og kulturelt uhensigtsmæssigt indhold. Maskinoversættelser har mindre varieret ordvalg og bærer præg af kildesproget. Maskinoversættelser introducerer ikke-eksisterende ord og udelader ord i målteksten. Tiltale og formalitetsniveauer er også et problem. Problemer med bias. Ønsket eller uønsket tvetydigheder. Og hvad med det, der står mellem linjerne, tilføjer jeg. 

Ophavsret er et centralt problem, som også internationale organisationer beskæftiger sig med. Får oversætteren en mindre central rolle? Det er nødvendigt med en konstant opdatering af kompetencer. 

Phrase/Memsource giver et procentuelt estimat over hvor god den selv synes dens maskinoversættelse er. 

” Small distance to target text – great distance to target text”. Oversætterne bliver bombarderet med oversættelsesforslag. Men hvad står der egentlig i teksten. 

Technical effort – skrivearbejde. Cognitive effort – håndtere teknologi, systemer og output. Der skal bruges mere tid på systemhåndtering end på oversættelse. Tid som der måske ikke gives betaling for. 

To beretninger fra oversætterpraksis

Natascha Tøsse fortalte om undertekstning. To use or not to use maskinoversættelse? Med udgangspunkt i egen praksis fortalte Natascha Tøsse om, hvilke erfaringer hun som tekster har gjort sig med maskinoversættelse. Er der blandt kunderne en forventning om MT-brug? Hvilke særlige forhold gør siggældende ved undertekstning, og hvad betyder de for anvendelsen af MT?  Svært med idiomatiske udtryk. Teksterne bliver udstyret med en ”English Master Template”, hvor det hele skal stå. Man får en masse maskinoversættelsesforslag, der måske ikke kan bruges. ”First translation” findes nærmest ikke længere.  De udenlandske streamingplatforme kommer med teknologien, hvor en tvivlsom effektiviseringsgevinst kun er til glæde for tekstbureauerne.   Vi skal blive ved at slå på kvalitetstrommen! Klag hvis der er fejl i underteksterne! Tjek Undertekster.dk!

Anne Friis overvejede om maskinoversættelse er en ven eller en fjende. Med udgangspunkt i egne erfaringer fortalte Anne Friis om sin brug af maskinoversættelse på godt og ondt. Anne reflekterede over, hvad  maskinoversættelse kan betyde for den faglige selvforståelse. Anne satte ord på, hvilke strategiske overvejelser hun gør sig om fremtiden som oversætter i en verden, hvor maskinoversættelse er kommet for at blive.  Phrase – MT har fire ”engines”. Anne bruger dem til alle teksttyper. De kan bruges til at undgå at skrive de almindelige ord. Maskinoversættelse kan være tidsbesparende. Det kan give ensretning/konsekvens. Kundefastholdelse. Kvalitetssikring. Autogenererede forslag kan bruges  til at tage stilling til  hvad der er rigtigt eller forkert. Kunderne kan få rabat, fx hvis en tekst går igen fra gang til gang i en pressemeddelelse. Nogle gange har Anne ret, nogle gange maskinen ret. Man kan blive inspireret og udfordret.  Maskinoversættelse kan svække kreativiteten en smule og give mere post-editing. Arbejdet kan nogle gange få mere karakter af korrekturlæsning end af  tekstskabelse. Man kan overse fejl, fordi fokus er på en anden del af teksten.    Maskinen læser og producerer bogstaver og kombinationer af bogstaver. Derfor går den nogle gange galt i byen, når den læser en tekst for tekstnært. Skal vi ændre på vores serviceydelser – ikke endnu, mener Anne. Skal vi informere kunderne om brugen af MT – ikke endnu, mener Anne.   Er jeg mindre ekspert hvis jeg bruger maskinerne? – det udfordrer den faglige selvforståelse. Hvis man tænker, at man er uerstattelig, er der noget galt Tilpasning er nøgleordet. Al udvikling er … udvikling. Bureauerne fortæller dig hvordan du skal arbejde, og du får i øvrigt også mindre for det. Så lad være med at arbejde for bureauerne. Gå sammen og lav jeres eget bureau! Opsummering

Vi skal arbejde os frem til et fælles bud på, hvad oversættelseskunder bør vide om maskinoversættelse og om hvordan den professionelle oversætter skaber værdi. 

Der blev drøftet en række budskaber til opdragsgiverne. Der er et åbent vindue lige nu, og det er en anledning til at udarbejde en strategi over for markedet.

Vil du vide mere?

Oplæggene fra workshoppen vil blive lagt online efterfølgende. Translating Europe Workshop (TEW) er den decentrale del af Translating Europe Forum, indstiftet af DGT. En ny TEW om undertekstning planlægges til oktober i Europa-Huset i København. 

Se billeder fra workshoppen her/ 

Greenwashing - Kreativ eksplosion i pral uden data

 

Greenwashing - Kreativ eksplosion i pral uden data

Alle varer på webshoppen er grønne. Billederne viser glade børn, solbeskinnede marker og grønt græs. Forbrugerombudsmanden har fået en ekstrabevilling for at kunne holde trit med udviklingen overfor virksomheder, der pynter sig med lånte fjer. Socialdemokratiet og Liberal Alliance vil introducere fængselsstraf for "systematiske, grove lovovertrædelser" af markedsføringsloven. Virksomheder, der virkelig investerer i grøn og bæredygtig udvikling bliver mødt med unfair konkurrence fra virksomheder, der bare kommunikerer om det. De foretrækker greenhushing. Men hvorfor skal vi lovgive om virksomheder, der gør det rigtige, i stedet for at lovgive om sorte virksomheder. Vend tingene på hovedet.  Der er tale om et fravær af et moralsk kompas. 

Så hårdt blev linjerne trukket op på debatmødet i Fællessalen på Christiansborg den 17. april. 

Der er brug for forbrugerorganisering og "fut i fødderne" ifølge foreningen iLoveGlobalGoals. Derfor lancerer foreningen "Handlingsskibet" på Folkemødet på Bornholm. 

Forbrugerne vil gerne flytte verden i den rigtige retning, men forvirringen er stor. Det er sexet at markedsføre sig grøn. Derfor vil Forbrugerrådet indføre "Green Claims": Mere klarhed, mere håndhævelse". Måske skal der laves et katalog med faste formuleringer.

Certificering og varemærker, rødt, gult og grønt oksekød gør dig ikke mere bæredygtig, når det handler om at spise mindre oksekød. Det kan blive "statsautoriseret vildledning". Greenwashing handler først og fremmest om at købe ting. 

Visuelle medier, billeder af syngende fugle og glade børn skal være omfattet af markedsføringsloven. 

Kommunikations- og markedsføringsbranchen har ikke taget moralsk ansvar. Kommunikations- og marketingfolk må se at komme i arbejdstøjet. De, der er bedst til at kommunikere og forføre har ikke taget ansvar. Spindoktorer har jo netop til opgave at forgylde virkeligheden. 

Men investorer interesserer sig ikke for virksomhedernes kommunikation. Det er ledelsen i virksomhederne, der har ansvaret for at lovgivningen bliver overholdt, også for ansvar i forbindelse med indkøbskæder. 

Der er flere kreative forsøg på at fremstå som grøn, men flere sager hos Forbrugerombudsmanden har ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng med lovgivningen. Markedsføringsloven er super god, men den skal opdateres, og vejledningerne skal være bedre. Snyd rammer dit omdømme! Virksomhederne er bange for at få kunderne imod sig. Måske skal vi forbyde markedsføring af skadelige produkter, "fossile biler".

Der er et initiativ på vej fra EU, "Right to Repair", om bedre reklamationsfrister, pligt til at reparere, mere genbrug. Individet har også et ansvar for at gøre noget, men det skal være gennemskueligt. Skal vi blive ved med at markedsføre? Vi skal også reducere forbruget. Anvendelsen af ord har grundlæggende betydning for hvordan vi forbrugere opfatter markedsføring. 

Virksomhederne snyder sig selv hvis de snyder forbrugerne. Der skal være en vilje til frivillig efterlevelse. Virksomhederne skal indse, at det er hensigtsmæssigt at overholde lovgivningen. 

Det er virksomhedernes opgave at finde ud af, hvordan man overholder lovgivningen, med eller uden vejledninger. Det er ikke Forbrugerombudsmandens problem. 

Investorerne tillægger ikke virksomhedernes kommunikation den store betydning. Måske skal man knytte ESG-data til markedsføringen. 

Brancheorganisationerne spiller en central rolle for at oplyse virksomhederne. Der er brug for branchespecifikke vejledninger og "forhandlede fortolkningsløsninger", der hjælper virksomhederne med at fastlægge rammer. 

Medarbejderne i virksomhederne skal spørge sig selv: "Hvad ville din mormor sige?" Man skal måske ikke i fremtiden spørge marketing om en kampagne, men juristerne. Den gode markedsføring overholder lovgivningen. 

Hent rapporten her/

Sammenklip fra hjemmesider, mails m.v.
I løbet af de seneste år er vildledende grøn markedsføring – greenwashing – blevet til et stadigt voksende og alvorligt problem. I butikkerne, biografen, fjernsynet, aviser, på internettet og i gadebilledet er mængden af grøn markedsføring overvældende. Virksomheder vil gerne kommunikere, at de er en del af løsningen på de klimamæssige udfordringer vi står overfor, og kommunikationsbranchen har for længst opdaget, at der er kunder i at hjælpe til.

Greenwashing risikerer at blive den vestlige verdens største blokering for at gennemføre den nødvendige grønne omstilling.

iLoveGlobalGoals sætter med et nyt projekt fokus på at bekæmpe greenwashing. Forbrugerrådet Tænk og K1 Kommunikationsforening er samarbejdspartnere i projektet. Partnerne glæder sig til at sætte bekæmpelse af greenwashing på dagsordenen og få tydeliggjort de problemer og konsekvenser greenwashing giver, så vi ikke stikker en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

Projektet skal medvirke til at skabe en øget debat om de dilemmaer der kan opstå, når virksomheder ønsker at kommunikere om deres bæredygtighedstiltag.

Projektet indeholder blandt andet et diskussionsoplæg, der beskriver og belyser problemer og udfordringer med greenwashing, som de ser ud lige nu. Oplægget vil fokusere på, hvordan der kan kommunikeres om bæredygtige tiltag på en måde, så det bliver tydeligt, hvordan noget reelt kan bidrage til at nå de danske klimamål – og hvordan kommunikationen understøtter forbrugernes handlekraft.

Partnerne vil også oplyse nærmere om Forbrugerombudsmandens indsats på greenwashing-området.

Sammen ønsker partnerne at styrke forbrugeres muligheder for at træffe et oplyst og mere bæredygtigt valg, så de undgår at falde for greenwashing. Derudover vil partnerne have fokus på, hvordan kommunikations- og markedsføringsbranchen kan kommunikere retvisende.

Om projektet
iLoveGlobalGoals har modtaget bevilling fra KR-fonden til at give anbefalinger til hvordan udfordringen med greenwashing tackles. Som en del af projektet vil partnerne afholde to konferencer i 2023.

Én, der blandt andet er målrettet forbrugere, beslutningstagere og virksomheder – og en konference, der særligt fokuserer på kommunikations- og markedsføringsbranchen.

K1 Kommunikationsforening medorganiserer konferencen om greenwashing, der målrettes kommunikations- og markedsføringsbranchens rolle. Forbrugerrådet Tænk bidrager som samarbejdspartner og faglig sparringspartner i udarbejdelse af diskussionsoplægget og som oplægsholder på begge konferencer i projektet.

Med bevillingen vil partnerne udvikle et diskussionsoplæg, der giver anbefalinger til forbrugere, beslutningstagere, virksomheder og kommunikations- og markedsføringsbranchen. Fokus for projektet er hvordan der kan kommunikeres om mere bæredygtige tiltag på en måde, så det bliver tydeligt, hvordan noget reelt bidrager til at nå de danske klimamål.

Rapport med konkrete mål
På konferencen blev lanceret en ny rapport med konkrete råd til, hvordan greenwashing bekæmpes. 

Forbrugerombudsmanden, politikere samt repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, AkademikerPension og Danske Bank diskuterede i to paneldebatter råd fra rapporten og kom med  bud på, hvad der skal til for at bekæmpe greenwashing. Derudover var politisk chef for Forbrugerrådet Tænk, Uffe Rabe Krag, og jurist med speciale i markedsføringsret, Marie Frank-Nielsen, på scenen, ligesom stifter af iLoveGlobalGoals, Lotte Hansen,  modererede.

Om konferencen
Konferencen blev holdt mandag den 17. april klokken 9.30-12.00 i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af non-profit foreningen iLoveGlobalGoals i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk. Vært for konferencen var Fie Hækkerup, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. 

Hvem står bag projektet?
iLoveGlobalGoals: Non-profit forening, der er stiftet af partnerne i Hansen & Ersbøll Agenda, Charlotte Ersbøll og Lotte Hansen, hvis formål er at gøre borgeren handlekraftig i forhold til de bæredygtige udfordringer. Foreningen udvikler sammen med partnere værktøjer, der bidrager til bæredygtige handlinger. Foreningen leder projektet. 

Bureauet Hansen & Ersbøll Agenda vil i samarbejde med iLoveGlobalGoals lancere et nyhedsbrev om greenwashing. 

Initiativtager til projektet, Lotte Hansen fra iLoveGlobalGoals, udtaler:
”Vi står foran en af menneskehedens største udfordringer – omstillingen til et lav-emissionssamfund – og så vildleder virksomheder og organisationer forbrugere til at tro, at deres indsatser batter nok. Det gør de stort set aldrig. Midt i en tid, hvor data om effekt – og forståelse for, hvad der reelt er brug for – er en mangelvare, er markedsføringsbranchen blevet nyttige idioter for greenwashingens allestedsnærværende misinformation. Vi ønsker med oplægget at komme med nogle stærke anbefalinger til, hvad der er brug for, både politisk og fra virksomhedernes side. Vi kommer også med forslag til, hvordan intentionerne i Forbrugerombudsmandens stærke arbejde kan nå endnu flere.”

Uffe Rabe Krag, politisk chef for Trygt Forbrug i Forbrugerrådet Tænk, udtaler:
”Greenwashing er et stort problem, fordi forbrugerne bliver vildledt. Det forværrer vores mulighed som forbrugere til at træffe et mere bæredygtigt valg og faktisk bidrage til den grønne omstilling. Vi skal kunne stole på den information vi får fra virksomhederne. Ellers risikerer vi, at viljen til at agere og handle mere bæredygtigt daler, når vi alligevel ikke kan stole på budskaberne. Og vi risikerer, at de virksomheder, der reelt gør en forskel, er svære at få øje på. Det er ingen tjent med.”

Jesper Sloth Møller, pressechef i Lundbeckfonden og bestyrelsesmedlem i K1, udtaler:
“Vi skal helt tæt på vores rolle og ansvar som kommunikatører, når det gælder de grønne fristelser i PR- og marketingarbejdet. Vi skal diskutere vores brug af virkemidler i alle ender af spektret, og i alle tænkelige relationer, hvor kommunikation spiller en rolle. For vi skal blive bedre til at tale og kommunikere mere bæredygtigt og sætte ord på og strøm til bevægelsen. Kommunikation er en del af løsningen, ikke problemet – men greenwashing udfordrer til stadighed både virksomheder og kommunikationsfolk på etikken.”

Hvem står bag projektet?
iLoveGlobalGoals (initiativtager)
Non-profit forening, der er stiftet af partnerne i Hansen & Ersbøll Agenda, Charlotte Ersbøll og Lotte Hansen, hvis formål er at gøre borgeren handlekraftig i forhold til de bæredygtige udfordringer. Foreningen udvikler sammen med partnere værktøjer, der bidrager til bæredygtige handlinger. Foreningen leder projektet. Hansen & Ersbøll Agenda vil i samarbejde med iLoveGlobalGoals lancere et nyhedsbrev om greenwashing. Kontakt:
Kommentarer eller uddybninger: Stifter Lotte Hansen, 30103280.
Nyhedsbrev om greenwashing: Projektleder Jens Renner, jens@heagenda.dk

  
Forbrugerrådet Tænk (samarbejdspartner)
Uafhængig medlemsorganisation med omkring 90.000 personlige medlemmer og 28 medlemsorganisationer. Varetager forbrugernes rettigheder over for politikere, myndigheder og erhvervsliv.
Forbrugerrådet Tænk arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt og mere bæredygtigt valg ved at styrke forbrugernes handlekraft. Forbrugerne har krav på klar og forståelig klimakommunikation. Forbrugerrådet Tænk repræsenterer også forbrugernes interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg. Bidrager som samarbejdspartner ved at være oplægsholder og deltage på konferencerne i projektet. 
Kontakt: Politisk chef, Trygt Forbrug, Uffe Rabe Krag Mail: urk@fbr.dk, 4188 1610

K1 Kommunikationsforening (samarbejdspartner)
K1 er en frivillig forening for kommunikations- og marketingsbranchen. K1 Kommunikationsforening bidrager som samarbejdspartner ved at være medarrangører på en debat for kommunikationsbranchen senere på året.  
Som samlingssted for landets kommunikationsprofessionelle, er K1 Kommunikationsforening drevet af et brændende ønske om at udvikle kommunikationsfaget sammen. K1 ønsker at kommunikationsbranchen forholder sig til de dilemmaer, der kan knytte sig til en mere bæredygtig kommunikation om klima og miljø.
Kontaktperson i foreningen er Jesper Sloth Møller.

Om KR-fonden 
KR Fonden blev etableret i december 2014 af VILLUM fonden, har base i København, men arbejder internationalt såvel som nationalt. Fonden har et tæt samarbejde med VELUX FONDEN og V. Kann Rasmussen Fonden. Fonden står blandt andet bag det danske initiativ 70by30, der understøtter realiseringen af de danske 70 pct. reduktionsmål for drivhusgasemissioner i 2030. Fondens fokus er desuden blandt andet at støtte kommunikationsprojekter,
Læs mere om projektet og arrangørerne her/


Lotte Hansen på Linkedin/
Charlotte Ersbøll på Linkedin/ 
iLoveGlobalGoals hjemmeside/
Jens Renner på Linkedin/ 
KR-Fonden på Linkedin/ 
KR-Fondens hjemmeside/
Forbrugerrådet Tænk på Linkedin/

Jeg deltog på en invitation fra K1 Kommunikationsforening som repræsentant for Forbundet Kommunikation og Sprog
KS Linkedin group/ 
KS Linkedin Company 

Mine billeder: Greenwashing i Fællessalen 17/4-2023, her/

 

 

Samtalerummet

Influenter - Når mennesker er medier 
Vi måtte undvære den ene halvdel af forfatterparret Rald & Thielke. Katrine blev desværre forhindret. Henriette gav en fremragende intro til temaet og bogen "Influenter - Når mennesker er medier." 

Charlotte Kongsted Ry Rasmussen fra K1 Kommunikationsforening byder velkommen

Det var den udvidede brug af begrebet influent. Det vi alle sammen umiddelbart associerer til: "Du er dit brand" gik under betegnelsen kommercielle influenter og er kun én type af influenter, der omtales i bogen. Det er et broget begreb, som bogen forsøger at begrebssætte og kontekstualisere.

Vi er alle influenter, hvis vi er aktive på de sociale medier. Og det kan vi være i samtalerummet. Alle i organisationen møder omverdenen. Vi kan alle blive konger på vores egne medier.

Samtalerummet
Rigtig mange logger på de sociale medier, når de møder ind om morgenen, rigtig mange forholder sig passive. De "lurer", selvom jeg ikke bryder mig om dét ord i denne sammenhæng. Men det giver et kæmpe samtalerum for de, der så rent faktisk producerer. Influenterne. 

Kommunikation med influenter bør ses som værdifuld strategisk kommunikation.

Bogen opererer med  syv forskellige influentkategorier:

- Kommercielle influenter
- Medarbejderinfluenter
- Direktøren på sociale medier
- Agendasættere
- Interessenter som influenter
- Frivilliginfluenter
- Selvfluenter.

Direktøren på sociale medier
Direktøren, der er kompetent på sociale medier kan få et kæmpe reach. Direktøren som den synlige leder, tankelederen, den aktivistiske leder, positionering i debatten, fx på klimaområdet. Direktøren kan have brug for hjælp:

De fem hjælperoller

Frivilligfluenter 
Det er en overset og svær genre. For foreninger og organisationer kan det være en effektiv måde at skabe et bagtæppe på: "Vi er mange"-strategien.

 
Agendasætter
Hav en bevidsthed om hvad der er over linjen og hvad der er under linjen. Mikrorelationer er centrale, men der er også noget under linjen, det der ikke skal kommunikeres. 

Kommercielle influenter
Selvstændige erhvervsdrivende, der bliver betalt for at promovere en service, et produkt, et synspunkt.

Medarbejderinfluenter 
Gør det kun, hvis du har lyst til det. Skab dit rum, hvor du kan kommunikere om og udvikle din egen faglighed. Opbyg stille og roligt dine mikrorelationer. Gør dig klart, hvad du på sigt gerne vil opnå. Gør det til en integreret del af din måde at bedrive faglighed på. Du kan bruge din tilstedeværelse til at vende faglige problemstillinger. 

Interessenter som influenter
Når din elektriker får dig til at lave et opslag om hvor dygtig han var. 

Selvfluent, seniorfluent og workfluent 
Nævnt blev seniorfluent og workfluent er andre nye tanker. Det danske sprog anvender i høj grad sammensatte substantiver, så listen kan blive lang. Og den soloselvstændige, hvor det er nødvendigt at være aktiv på SoMe

Det gamle nåleøje - gode råd
"Det gamle nåleøje", redigerede medier, eksisterer fortsat, men bliver mindre dominerende. Du låner noget af dette medies brand, og du giver noget tilbage. Har du fået optaget en artikel online, så smid linket på Facebook. Kan du ikke komme gennem nåleøjet, så skriv dit indlæg på sociale medier alligevel. 
Du bliver en bedre rådgiver om tilstedeværelsen på de sociale medier ved at være der selv. Har du ikke træningen, skal du finde noget du brænder for, kommentere seriøst på andres opslag, lave opslag regelmæssigt. 

De tolv indvendinger

Se indholdsfortegnelsen og alle graferne her/ 

Arrangementet den 28. marts var et samarbejde mellem K1 kommunikationsforening og Forbundet Kommunikation og Sprog.