tirsdag den 12. november 2024

OTTIAQ's position on artificial intelligence in translation


Translators' order cautions public about risks of using artificial intelligence for translation 

With the use of AI in translation exploding, Quebec's professional order for translators, terminologists and interpreters is sounding the alarm. Although the technology has great potential, it also poses great risks. 

MONTRÉAL, Oct. 16, 2024 /CNW/ - Faced with the rapid rise of AI-based tools and their growing use by the general public, particularly for translation, the Ordre des traducteurs, terminologues et interprètes agréés du Québec (OTTIAQ) is alerting the public about the risks of failing to work with a qualified professional when using these tools. 

Despite the innovative opportunities created by automated translation tools and chatbots such as ChatGPT, these technologies have their limitations. As OTTIAQ points out, errors in meaning are frequent—particularly in complex or specialized documents—and unacceptable cultural biases are often embedded in the output. In translation, such mistakes can have serious legal, financial or reputational consequences.

Case in point: a pharmacy customer received an email that wished her dead. The culprit? An automated translation. Obviously this shocked the customer, but it was the pharmacy's reputation that truly suffered.

Privacy and data security are also at risk, since most free translation tools don't provide any guarantee that the text fed into them will be kept confidential. Moreover, they actually use that data to produce other content, which goes against Canadian and Quebec privacy and data protection laws. 

"Having a rigorous, human-led process is the only way to ensure reliable, secure, quality language services," says OTTIAQ president Betty Cohen. "We strongly recommend working with certified translators to avoid potentially costly errors." 

As a professional order, OTTIAQ has a legal mandate to protect the public. It does so by informing the public, setting high professional standards, and promoting the expertise of its over 2,800 certified members. 

OTTIAQ's position on artificial intelligence in translation

The following position on the use of artificial intelligence in translation has been approved by the Board of Directors of the Ordre des traducteurs, terminologues et interprètes agréés du Québec (OTTIAQ). Given its mission to protect the public, OTTIAQ believes it is important for everyone to understand the potential uses and limitations of artificial intelligence in translation, interpretation and terminology. OTTIAQ encourages its members and the public to share this information and stay abreast of the latest technological developments in order to use these tools safely and effectively. 

To fulfill its mandate and provide better guidelines for the work of translators, interpreters and terminologists, OTTIAQ must keep close tabs on technological advances that have an impact on the language professions. The rapid pace of these advances can be seen in the advent of generative artificial intelligence and tools such as ChatGPT. The general public now has access to automated translation tools that are fast and easy to use, but come with a high degree of risk. As a professional order governed by Quebec's Professional Code, OTTIAQ believes it has a duty to inform the public of the benefits and drawbacks of the automated translation and interpretation tools currently available. 

What you need to know

Translation is one of the main applications of artificial intelligence. Neural machine translation (NMT), which is based on the neural networks used in AI, appeared on the market in 2016, well before generative artificial intelligence. 

Professional translators were already using other digital technologies and quickly added NMT to their toolboxes, but not without putting processes in place to detect and correct its mistakes. They were thus early adopters of this revolutionary technology. 

The advent of generative artificial intelligence hasn't actually changed those processes much. What is has done is provide language professionals with new tools that can improve their workflow, particularly when researching terminology. Yet academic and corporate studies have shown that dedicated automated translation tools produce more specific and accurate translations than ones based on generative AI. While translations produced by generative AI are based on whole documents and can be stylistically superior, they often contain numerous inaccuracies—the product of AI's tendency to make things up, called a "hallucination." In such situations, the involvement of a language professional becomes even more crucial.

Automated translation can be very useful for content that is straightforward or general in nature. It is far less so for more technical or sensitive documents, where a poor translation can have serious physical, mental, financial, legal or reputational consequences. In the same way, automated interpretation apps are helpful for simple conversations—when travelling, for example—but cannot replace the services of a professional medical or court interpreter.

In the interest of public safety, automated translation and interpretation tools must be used wisely. That means that whenever there are real-world consequences, a language professional should be involved.

 Further considerations

Being easily accessible to the general public, automated translation tools and generative AI are often presented as miracle solutions for translation and interpretation. But along with the risk of sheer mistakes, there are other reasons to proceed with caution: 

  • Confidentiality – Free automated translation tools don't provide any assurance that the data you provide will be kept confidential. Worse still, the data is used to train the AI or produce other translations. The terms and conditions of some of the most popular apps even state outright that any content fed into the system will be reused.

  • Data security – The translation tools available to the general public operate from servers located outside Canada. Using them to process confidential data or personal information goes against Canadian and Quebec privacy and data protection laws.

  • Quality – Large language models like ChatGPT are trained on billions of gigabytes of online content. The machine retransmits that content, and in doing so, can misinterpret information, reproduce cognitive and cultural biases, fail to be inclusive, and contribute to declining writing quality by reusing machine output. It's important to remember that AI does not think. Only humans can work consciously and from a multidimensional perspective.

 

OTTIAQ's position

OTTIAQ welcomes new technology and encourages members to use it to provide the best possible language services. But it also calls on them to integrate these tools into an OTTIAQ-approved process, which must always include at least one round of quality control by a professional. In OTTIAQ's view, this is the only way for language professionals to uphold their code of ethics and properly protect the public.

By the same token, OTTIAQ calls on the public not to use free automated translation tools without due consideration for the risks outlined above and strongly advises anyone in need of quality language services to work with a conscientious, certified professional.

Key takeaways

  • AI-based translation tools have been available since 2016. The technology isn't new for translators; it's already part of their workflows.

  • Translation tools for the general public can be useful for simple texts of a general nature that don't contain personal or confidential information.

  • In any other situation, failure to involve a language professional could have serious consequences


For more information: Soumaya Boumazza, Communications Officer, sboumazza@ottiaq.org, 514-845-4411, ext. 1222

SOURCE:  Ordre des traducteurs, terminologues et interprètes agréés du Québec - Organization Profile

Ordre des traducteurs, terminologues et interprètes agréés du Québec

 

https://www.newswire.ca/news-releases/translators-order-cautions-public-about-risks-of-using-artificial-intelligence-for-translation-838484563.html


fredag den 8. november 2024

Open letter to Veen Bosch & Keuning in regards to the usage of AI to translate books into English language

 

Emne: Open letter to Veen Bosch & Keuning in regards to the usage of AI to translate books into English language - CEATL

https://www.ceatl.eu/open-letter-to-veen-bosch-keuning-in-regards-to-the-usage-of-ai-to-translate-books-into-english-language

6 Nov, 2024 

OPEN LETTER TO VEEN BOSCH & KEUNING
IN REGARDS TO THE USAGE OF AI
TO TRANSLATE BOOKS INTO ENGLISH LANGUAGE

 

We are horrified to read in The Bookseller about Veen Bosch & Keuning’s “limited experiment with some Dutch authors, for their books to be translated into English language using AI”. Veen Bosch & Keuning claim that they are “not creating books with AI, it all starts and ends with human action” – yet this is patently not the case.

As CEATL points out in its Statement on Artificial Intelligence, “AI usage standardises translations, impoverishing written cultures and languages in general through, among other things, priming bias and self-pollution.”  Studies have demonstrated that post-editing a literary text generated by AI takes much longer.

Furthemore, literary translators are already struggling to make a living with their work, a work that requires a great deal of knowledge, creativity and many different skills. The publishing sector cannot do without well-trained literary translators; to pretend otherwise would mean impoverishing the cultural landscape as a whole.

We strongly believe that it is very much in interest of every stakeholder in the book chain – translators, authors, publishers and especially readers – to keep literary translation human. Machines do not translate, they merely generate textual material; books are written by human authors and should be translated by human translators. Imagination, understanding and creativity are intrinsically human and should not be left out of any literary text.

Regards, 

The Board of CEATL

Fælles erklæring om ophavsret og AI, link/



torsdag den 10. oktober 2024

Fælles erklæring om ophavsret og AI

 


Fælleserklæring fra danske rettighedsorganisationer 

Den menneskelige kreativitet må ikke udhules af AI

Den menneskelige kreativitet har altid været en hjørnesten i Danmarks kulturelle identitet, og kunstneres kreative arbejde beriger vores samfund og former vores verdenssyn og værdier på utallige måder. 

Den menneskelige kultur udfordres imidlertid markant af udbydere af kunstig intelligens (AI) - og særligt generativ AI-tjenester. Det er vores opgave som samfund at bevare det menneskelige kunstneriske udtryk, og et af de absolut vigtigste redskaber til at understøtte det formål er ophavsretslovgivningen.


*********************

OTTIAQ's position on artificial intelligence in translation. Translators' order cautions public about risks of using artificial intelligence for translation, link/

************************

Open letter to Veen Bosch & Keuning in regards to the usage of AI to translate books into English language, link/

************************

No-one left behind, no language left behind, no book left behind _ CEATL
Since the beginning of 2023, the spectacular evolution of artificial intelligence, and in particular the explosion in the use of generative AI in all areas of creation, has raised fundamental questions and sparked intense debate. While professional organisations are coordinating to exert as much influence as possible on negotiations regarding the legal framework for these technologies (see in particular the statement co-signed by thirteen federations of authors’ and performers’ organisations), CEATL has drafted its own statement detailing its stance on the use of generative AIs in the field of literary translation. Link/

*********************

‘It gets more and more confused’: can AI replace translators?
A Dutch publisher has announced that it will use AI to translate some of its books – but those in the industry are worried about the consequences if this becomes the norm, link/

****************************

AI, artificial intelligence, position paper, SFT, Société française des traducteurs

Humans at the heart of technology

On 13 June, the Société française des traducteurs (SFT), France’s union for professional translators and interpreters, published a statement on artificial intelligence based on the results of a survey of its members in November and December 2023. The SFT is voicing the concerns of the professions it represents that humans should remain at the heart of this technology and that, if they continue unchecked, generative AI solutions used for translation and interpreting could lead to the impoverishment of both language and of critical thinking, the very essence of communication – and of our humanity. Read here/

Read the statement here/

**************************

Commission publishes first draft of General-Purpose Artificial Intelligence Code of Practice

The Commission has published the first draft of the General-Purpose Artificial Intelligence (AI) Code of Practice. Link here/

**********************

Statement on AI training

“The unlicensed use of creative works for training generative AI is a major, unjust threat to the livelihoods of the people behind those works, and must not be permitted.” Link here/

****************************

HarperCollins to allow tech firms to use its books to train AI models
Some nonfiction backlist titles will be used to train artificial intelligence with authors’ permission, link here/

 
HarperCollins indgår aftale med AI-virksomhed om adgang til ældre titler, link her/

**********************

torsdag den 19. oktober 2023

Sprogværktøjer til hverdagsbrug – hvad kan de, hvad kan du? - Kursus

 

Du kan engelsk, men du er ikke helt stiv i det. Du er bedre til at tale det end til at skrive det. Du bliver bedt om eller har brug for at skrive en kortere salgs- eller marketingtekst til at lægge på sociale medier, Instagram, Linkedin, eller jeres hjemmeside. Eller til en e-mail.

Du ved der findes forskellige online oversættelsesværktøjer, men er de gode nok, hvordan virker de, hvilke risici er der ved at bruge dem?

Forretningshemmeligheder, kvalitet, gratis versioner, korrekthed, tjek og korrektur? I det hele taget er du lidt usikker.

Vi tilbyder undervisning i følgende værktøjer, med dansk som inputsprog og engelsk som outputsprog, eller omvendt: DeepL gratis version, Google Translate gratis version, Microsoft Bing gratis version, Amazon translate gratis version, Phrase gratis version MemoQ  gratis version, eTranslate, ChatGPT gratis version.

Et ad gangen, eller to, tre eller flere.


Tid, pris og sted aftales konkret. Kontakt United Translators

Sprogværktøjer til hverdagsbrug
Sprogværktøjer til hverdagsbrug har til formål at gøre livet lettere for medarbejdere i dansk erhvervsliv, virksomheder, organisationer og institutioner. Medarbejdere, der fra tid til anden, eller tit måske, skal oversætte en tekst, skrive til onlinemedier eller til interessenter på et sprog, som medarbejderen måske ikke kender helt godt eller måske ikke rigtig har tid til at sætte sig ind i.

Vi vil gøre tilværelsen lettere ved at vise, hvilke sprogværktøjer der findes. Sprogværktøjer, som er let tilgængelige, som er billige, som ikke kræver plug-ins, og som netop har til formål at understøtte og lette den fremmedsprogede kommunikation.

Det kan være intern kommunikation, ekstern kommunikation, SoMe-tekster, produkttekster og webtekster. Det kan være på engelsk, fransk, tysk eller spansk, men det kan også være ukrainsk, russisk, belarussisk, kinesisk, tyrkisk eller arabisk.

Hvilke værktøjer findes der, hvor finder man dem, hvordan kommer man i gang, og hvad koster det, hvilke risici er der? Hvordan med forretningshemmeligheder, hvordan med korrekthed, korrektur og kvalitet?

Hvad kan værktøjerne, hvad kan de ikke? Styrker, svagheder og hvad skal man selv kunne?

Anne Friis
CEO, statsaut. translatør & tolk

torsdag den 20. juli 2023

ISO releases Plain Language Standard

 
Notice: All this is cuttings and copies from websites. I wrote very few words myself/Jørgen Christian Wind Nielsen, July 2023



ISO releases Plain Language Standard 

ISO 24495-1:2023
Plain language — Part 1: Governing principles and guidelines

Abstract
This document establishes governing principles and guidelines for developing plain language documents. The guidelines detail how the principles are interpreted and applied.

This document is for anybody who creates or helps create documents. The widest use of plain language is for documents that are intended for the general public. However, it is also applicable, for example, to technical writing, legislative drafting or using controlled languages.

This document applies to most, if not all, written languages, but it provides examples only in English. While this document covers the essential elements of plain language, it has some intentional limits, as follows:

—    It does not cover all types of communication. It applies only to printed or digital information that is primarily in the form of text.
NOTE 1    However, creators of other types of communications, such as podcasts and videos, can find this document useful.

—    It does not include existing technical guidance about accessibility and digital documents, although the guidance can apply to both.
NOTE 2    For guidance on accessibility, authors of digital documents can consider the Web Content Accessibility Guidelines[4] and EN 301 549.

Preview > link/
 

Scope
This International Standard is for anybody who creates or helps create documents. The widest use of plain language is for documents that are intended for the general public, but it is also applicable, for example, to technical writing, legislative drafting, or using controlled languages. 

This Standard will help authors develop documents that communicate effectively with their intended readers. It applies to most written languages and reflects the most recent research on plain language and the experience of plain language experts. This Standard provides principles and guidelines for developing plain language documents. The guidelines detail how the principles should be interpreted and applied. 

The four governing principles are as follows: – Principle 1: Readers get what they need (relevant) – Principle 2: Readers can easily find what they need (findable) – Principle 3: Readers can easily understand what they find (understandable) – Principle 4: Readers can easily use the information (usable) These principles rest on the premise that a document will be usable if the information in it is relevant, findable, and understandable (see Figure 1).

The standard will help people around the world access and use information.
Today (20 June 2023) the International Organization for Standardization (ISO) formally approved its first international plain language standard. The new standard will help improve written communication for everyone. All industries and sectors benefit from improved communication. 

This is particularly important in legal, health, public policy, government and corporate communications, where information influences critical decisions and people’s rights. 

For the public, the standard aims to improve communication while promoting equity and access to information for global audiences. 

For writers and communications professionals across all sectors, the new standard provides nearly universal plain language principles, guidelines and techniques to create accessible and effective communications. 

Economic benefits of plain language include increased efficiency and increased effectiveness.

The international plain language standard was developed by a working group that is part of ISO’s Technical Committee 37. The group of 50 plain language experts, representing 16 countries, drafted and advocated for the standard, with the support of the International Plain Language Federation. 



 
Why you need plain language
All industries and sectors benefit from improved communication. Readers benefit when they can understand and use information. And organizations gain improved branding, efficiency, and effectiveness of communications products. A plain language standard provides all sectors, in nearly all languages, with a set of guidelines and strategies to make information more accessible and effective.

The International Organization for Standardization (ISO) has published a plain language standard:

ISO 24495-1:2023 Plain language — Part 1: Governing principles and guidelines.

Words to Deeds > link/


Nala > link/


ISO 24495-1:2023 - Plain language — Part 1 > link/
  

ISO STANDARD - International Plain Language Federation > link/
 

iplfederation.org > link/


Information from the Danish Standardisation Institute, in Danish.
Go look for descriptions at the website of your own standardisation Institute, if you wish. 

Klarsprogsbeskrivelse – Del 1: Overordnede principper og retningslinjer 
DSF/ISO/FDIS 24495-1
Varenummer
M361488
Komite
ISO/TC 37
Internationale relationer
 
ISO/FDIS 24495-1 IDT
Dansk udvalg
DS/S-446 > link/  
ICS grupper
01.140.10 - Skrivning og translitteration > link/   



 


torsdag den 8. juni 2023

Fremtiden er kunstig

 


Fremtiden er kunstig. Det var et af de erfaringsbaserede statements fra to supergode, aktuelle og nuancerede oplæg om kunstig intelligens, Midjourney og ChatGPT. Stedet var Bredgade 19E, baghuset, en smuk, gammel gård i det indre København. Trods et langt liv i København bliver der ved med at være huse, man ikke har besøgt.

Adressen var brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, #KREAKOM, der i samarbejde med #DanskErhverv og Forbundet #KommunikationOgSprog havde inviteret til gå-hjem-møde om ”AI i bureaubranchen – Kom med i maskinrummet”. Arrangementet var en hybrid, fysisk og online deltagelse.
#SallyTrier og #JacobBenjovitz fra #&Co. / #NOA og #MikkelElung fra #PONG holdt som nævnt to spændende, levende og nuancerede oplæg om brugen af Midjourney og ChatGPT.

Sally og Jacob fokuserede på ”text to image”, som har umiddelbart størst indvirkning på deres arbejde.  De fokuserede på risikoen for at begrænse kreativiteten ved repetition af eksisterende værker i nye varianter. På Levi’s kampagne med anvendelse af kunstigt skabte minoriteter med dén konsekvens, at de samme minoritetsgrupper mistede deres indtægtsgrupper. På Amnesty Internationals brøler med Fake News billeder fra Colombia.

De viste billeder af heste, der ikke findes, et billede af en hest af Van Gogh, lavet af Midjourney, af Henning Jensen i abekostume, osv.

Kunden har et andet abstraktionsniveau end bureauet. Meget kreativitet går tabt, fordi kunden ikke har tilstrækkelig fantasi. De nævnte kampagnen for Eurojackpot, skabt med kunstig intelligens, en kampagne der faktisk også fik styrket kundens evne til at drømme og fantasere. Når tingene nemmere
kan redigeres, bliver kunden mere fantasifuld og får mere lyst til at udforske kreative processer.

Det er vigtigt at arbejde med ”stil-ord”: Fotografisk, lys, drømmende: motiv  stil  forhold 
Tidsperspektivet og økonomien ændrer sig, fordi man kan blive ved og ved – iteration. Hvornår har maskinen egentlig fri? Du skal vænne dig til, at det du lige har lavet, er teknisk forældet, når du afleverer det. Næste skridt er ”text to video”. Nye stillingsbetegnelser er AI prompt navigator, prompt engineer, brand prompting. Der findes værktøjer der genererer prompter, og promptfora.

Er gengivelse af virkeligheden pointen?
Måske skal der introduceres et fil-vandmærke eller andre sporbare mærker, så man kan gå baglæns og se hvordan billedet eller videoen er skabt. UX Designer #MathiasBang var så venlig at give mig en promptliste, de bruger hos nørgård/mikkelsen.

”If you can imagine it, you can generate it!”

Mikkel Elung mener at AI’s største problem er mangel på forståelse. Det forstår ikke folks reaktioner, folks følelser. Kunstig intelligens er god til det, der er meget af, fordi det er trænet på tekstkorpora, der også er meget af. Deraf også bias. Man kan ikke stole på hvad maskinen tror den ved.
AI bliver bedre til at visualisere og producere, men det er forsat mennesker, der tager stilling til om det er godt eller skidt. I programmerne er også indbygget begrænsninger, som er lagt i af ejerne.

Mennesker har svært ved at forstå hinanden. Hvordan skal maskiner så, som er trænet på store datasæt.


*********************************************************


Annonceret tekst: AI i bureaubranchen - Få indblik i maskinrummet
AI er det store buzzword lige nu. Kunstig intelligens bliver adopteret og integreret overalt i bureaubranchen. En branche, som er båret af en kultur, hvor higen efter ny viden og nye teknologiske muligheder hyldes. Men hvordan fungerer det i praksis, når vi pludselig ser store outdoor kampagner, som udelukkende er skabt ved hjælp af AI? Hvordan bruges de forskellige redskaber til at udforme kampagner og visuals – hvad er det nye og hvordan ser fremtidsperspektiverne ud?

Annonceringstekst: Få et helt unikt indblik i maskinrummet, når #Kreativitet & Kommunikation, i samarbejde med #Forbundet Kommunikation & Sprog samt #Dansk Erhverv  inviterer til gå hjem-møde. Bliv inspireret af en række skarpe brancheprofiler, som vil komme med eksempler på, hvordan de bruger kunstig intelligens i hverdagen og hvilke fordele teknologien giver i deres daglige arbejde.
Den første 100% AI-genererede kampagne i Danmark
&Co./NoA har skabt en kreativ kampagne for Eurojackpot, som er 100 pct. genereret via AI-værktøjet Midjourney. Kampagnen er skabt under overskriften ”Slip fantasien fri”. Mød Sally Trier og Jacob Benjovitz fra &Co./NoA, som kommer og fortæller om, hvordan det kreative arbejde foregår, når alle billeder er skabt via AI, og hvilke muligheder AI mere generelt giver i udviklingen af kampagner.
AI er en sømpistol – smart, men den skal stadig holdes i hånden
Pong bruger dagligt AI-værktøjer som Midjourney, ChatGPT og Dall-E i udviklingen af kreative løsninger for deres kunder. AI har blandt andet spillet en rolle i en kampagne for Sundhedsstyrelsen. Mød Mikkel Elung, stifter og kreativ direktør på Pong, som vil fortælle om den lavpraktiske dagligdag med kunstige intelligenser, der rummer fantastiske muligheder, men også masser af frustrationer.

Billeder:  AI i praksis - #KreaKom 8.6.2023, her/





torsdag den 25. maj 2023

We always need a translator in the loop!


”We always need a translator in the loop!”

Translating Europe Workshop: Fup og fakta om maskinoversættelse anno 2023 

Claus Thornby Larsen, EU-kommissionen og vært sammen med Aarhus Universitet, bød velkommen til de mange fremmødte ”in person”, og de mange deltagere online. 

Kunstig intelligens er også ”talk of the town” på oversættelsesområdet, selv om automatisering og maskinoversættelse har været hverdagskost på oversætterområdet i mange år.  

Hvordan opfattes maskinoversættelse - MT – af kunder, bureauer og af oversætterne selv? 

Europa-Kommissionen er verdens største offentlige oversættelsestjeneste. Måske er private virksomheder som Google Translate og Microsoft Bing større. 35%-40% af de dokumenter, der modtages i DGT, Generaldirektoratet for Oversættelse i Europa-Kommissionen, outsources til externe oversættere.  

Maskinoversættelse har over tid bevæget sig fra regelbaserede systemer over statistikbaserede til nu neuralt baserede. Der bruges mange andre værktøjer, fx resumeringsværktøjer og værktøjer til at sammenligne semantik. Centralt i DGT’s værktøjskasse er eTranslation. 

Forskerne Tina Paulsen Christensen fra Aarhus Universitet og Kristine Bundgaard fra Aalborg Universitet afstak på et forskningsbaseret grundlag rammerne for debatten. Hvad ved vi, hvad ved vi ikke? Fup og fakta om maskinoversættelse. 

Forskningen har bevæget sig fra tekstmining til maskinoversættelse. Alle taler om det … automatisering. Oversættererhvervet var det første kreative erhverv, der blev automatiseret. Nu sker der en sammenkædning af oversættelsesteknologien med den bredere udvikling inden for sprogteknologi. 

Andre fag og erhverv kommer til at opleve udviklingen på kortere tid, automatisk tekstgenerering. Generativ AI.  

”Natural language generation” kan deles i data til tekst-generering, ”robotjournalistik”, versus tekst-til-tekst-generering: ”To produce understandable texts in human language”. ”No language left behind!”. Det kan være korte prompts til tekster. Automatisk resumering, automatisk parafrasering, maskinoversættelse. Prompting/prompt engineering. Prompt literacy er nogle nye begreber, nogle nye kompetencer.

Hvad har oversættelsesmaskiner og selvkørende biler til fælles: De flytter fra ét sted til et andet, fra kildetekst til måltekst. Hvad er oversætterens rolle i maskinoversættelse? 

Undersøgelser viser, at post-editing går hurtigere end oversættelse fra scratch. Kvaliteten er steget med neural maskinoversættelse, fx er fluency blevet meget bedre. Men maskinoversættelse laver også fejl, uønskede flertydigheder og kulturelt uhensigtsmæssigt indhold. Maskinoversættelser har mindre varieret ordvalg og bærer præg af kildesproget. Maskinoversættelser introducerer ikke-eksisterende ord og udelader ord i målteksten. Tiltale og formalitetsniveauer er også et problem. Problemer med bias. Ønsket eller uønsket tvetydigheder. Og hvad med det, der står mellem linjerne, tilføjer jeg. 

Ophavsret er et centralt problem, som også internationale organisationer beskæftiger sig med. Får oversætteren en mindre central rolle? Det er nødvendigt med en konstant opdatering af kompetencer. 

Phrase/Memsource giver et procentuelt estimat over hvor god den selv synes dens maskinoversættelse er. 

” Small distance to target text – great distance to target text”. Oversætterne bliver bombarderet med oversættelsesforslag. Men hvad står der egentlig i teksten. 

Technical effort – skrivearbejde. Cognitive effort – håndtere teknologi, systemer og output. Der skal bruges mere tid på systemhåndtering end på oversættelse. Tid som der måske ikke gives betaling for. 

To beretninger fra oversætterpraksis

Natascha Tøsse fortalte om undertekstning. To use or not to use
maskinoversættelse? 
Med udgangspunkt i egen praksis fortalte Natascha Tøsse om,
hvilke erfaringer 
hun som tekster har gjort sig med maskinoversættelse.
Er der blandt kunderne 
en forventning om MT-brug? Hvilke særlige forhold gør siggældende ved undertekstning, og hvad betyder de for anvendelsen af MT? 

Svært med idiomatiske udtryk. Teksterne bliver udstyret med en ”English Master
Template”, hvor det hele skal stå. Man får en masse maskinoversættelsesforslag,
der måske ikke kan bruges. ”First translation” findes nærmest ikke længere. 

De udenlandske streamingplatforme kommer med teknologien, hvor en tvivlsom effektiviseringsgevinst kun er til glæde for tekstbureauerne.  

Vi skal blive ved at slå på kvalitetstrommen! Klag hvis der er fejl i underteksterne!

Tjek Undertekster.dk!



 

Anne Friis overvejede om maskinoversættelse er en ven eller en fjende. Med
udgangspunkt i egne erfaringer fortalte Anne Friis om sin brug af
maskinoversættelse på godt og ondt. Anne reflekterede over, hvad 
maskinoversættelse kan betyde for den faglige selvforståelse. Anne satte ord på,
hvilke strategiske overvejelser hun gør sig om fremtiden som oversætter
i en verden, 
hvor maskinoversættelse er kommet for at blive. 

Phrase – MT har fire ”engines”. Anne bruger dem til alle teksttyper. De kan bruges
til at undgå at skrive de almindelige ord. Maskinoversættelse kan være
tidsbesparende. Det kan give ensretning/konsekvens. Kundefastholdelse.

Kvalitetssikring. Autogenererede forslag kan bruges  til at tage stilling til 
hvad der er rigtigt eller forkert. Kunderne kan få rabat, fx hvis en tekst går igen
fra gang til gang i en pressemeddelelse. Nogle gange har Anne ret, nogle gange
maskinen ret. Man kan blive inspireret og udfordret. 

Maskinoversættelse kan svække kreativiteten en smule og give mere post-editing.
Arbejdet kan nogle gange få mere karakter af korrekturlæsning end af 
tekstskabelse. Man kan overse fejl, fordi fokus er på en anden del af teksten.   

Maskinen læser og producerer bogstaver og kombinationer af bogstaver. Derfor går
den nogle gange galt i byen, når den læser en tekst for tekstnært.

Skal vi ændre på vores serviceydelser – ikke endnu, mener Anne. Skal vi informere
kunderne om brugen af MT – ikke endnu, mener Anne.  

Er jeg mindre ekspert hvis jeg bruger maskinerne? – det udfordrer den
faglige selvforståelse. Hvis man tænker, at man er uerstattelig, er der noget galt
Tilpasning er nøgleordet. Al udvikling er … udvikling.

Bureauerne fortæller dig hvordan du skal arbejde, og du får i øvrigt også mindre
for det. Så lad være med at arbejde for bureauerne. Gå sammen og lav
jeres eget bureau!



Opsummering

Vi skal arbejde os frem til et fælles bud på, hvad oversættelseskunder bør vide om maskinoversættelse og om hvordan den professionelle oversætter skaber værdi. 

Der blev drøftet en række budskaber til opdragsgiverne. Der er et åbent vindue lige nu, og det er en anledning til at udarbejde en strategi over for markedet.


Vil du vide mere?

Oplæggene fra workshoppen vil blive lagt online efterfølgende. Translating Europe Workshop (TEW) er den decentrale del af Translating Europe Forum, indstiftet af DGT. En ny TEW om undertekstning planlægges til oktober i Europa-Huset i København. 

Se billeder fra workshoppen her