torsdag den 3. september 2020

Sprogdagen ´20 og Sprogprisen.dk

 


Som mange andre Coronaudsatte arrangementer lykkedes det efter en voldsom trængsel og alarm at få gennemført Sprogdagen og uddelt sprogpriserne i FUHUs smukke lokaler på Nørreport i København.

Den egentlige anledning til Sprogdagen er uddeling af årets sprogpriser 2020. Det er niende gang. Der er fokus på godt og præcist sprog. Prismodtagerne er ikke bange for at lege med vores vidunderlige sprog. Dommerformand Anne Katrine Lund udtrykker det:

"De bygger en bro mellem afsender og modtager, så det både er muligt for afsender at få det vigtigste med over på den anden side, og få modtager til at forstå og bruge det, afsender har på hjerte. ... Og vi priser jo hverken den ministerielle metervare eller lyrikkens kringlede krumspring. Men sproget i funktion til at bygge bro".

Temaet for Sprogdagen var ”Musikalitet i sproget”, og tre prominente sprog- og musikfolk, Jørgen Carlsen, Pelle Peter Jencel og Steffen Brandt gav os deres personlige beretninger om sammenhængen mellem sprog og musik, kreativitet, følelser og reaktioner.

Men først gav Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn, arrangementet et par ord med på vejen (Dansk Sprognævn er medarrangør af Sprogdagen), efter at Tina Reichstein havde budt velkommen på vegne af alle arrangørerne.


Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, byder velkommen. 

”Det kan være angstfremkaldende at tale om musikalitet i sproget, når man selv ikke er videre musikalsk”, sagde Thomas Hestbæk Andersen, der dog helt sikkert skal have et eksemplar af den nye højskolesangbog.

Melodi, rytme og variation giver sproget mere liv. Leg med ord, sætninger og betydninger skaber overraskelse, energi og dynamik. Og modtagerne får ikke bare lyst til at læse og lytte. De kan også bedre forstå og huske, hvad en tekst handler om, når den svinger godt.

”De var digte, før der blev skrevet musik til dem. Melodien til mange sange i Højskolesangbogen er nemlig skrevet til en eksisterende tekst. Men når teksten er skrevet før musikken, er udfordringen at få ordene og noderne til at spille sammen. Uundgåeligt bliver melodien en tolkning af teksten, når et digt bliver til en sang”,

sagde idéhistoriker Jørgen Carlsen, i spidsen for nyudgivelsen af Højskolesangbogen, der netop nu er i trykken, og tidligere forstander på Testrup Højskole. 


Jørgen Carlsen om digte og musik i sproget

Vi skal være glade for, at vi i Danmark kan synge vores sange. Det er ikke en udbredt dansk adfærd at læse digte, men når der er sat melodi til er det en anden sag. Nogle ord med gode og lyse vokaler har en iboende musikalitet, fx ”melodi”. I en sang skal man kunne komme af med sin begejstring. Ikke alt nyt er godt nyt, sagde Jørgen Carlsen med reference til den nye udgave af Det Gamle Testamente, der kan risikere at affortrylle det fortryllende. Vi skal passe på sprogets evne til at skabe en selvoverskridelse, en transcendens. Jørgen Carlsens oplæg blev da også krydret med flere fællessange.

Hiphop er blevet mainstream, sagde Pelle Peter Jencel, der selv som helt ung forsøgte sig i en battle. Det har han lagt på hylden nu og er i stedet blevet P3-vært og DJ. I 29 podcast er historien om danske rappere og deres indflydelse på de fleste musikgenrer blevet fortalt og foldet ud i ”Den nye stil” med begejstring, sprogligt vid og konkrete eksempler. 

Pelle Peter Jencel, dykkede ned i grammatiske vrideture og mytologiske fortællinger om superhelte, da han åbnede både sit eget og hiphoppernes værksted. Hiphop, også dansk hiphop, kan have et lavt indgangsniveau, men også nå til tinderne, sagde Pelle Peter Jencel. Hiphoppen handlede oprindeligt om at komme ud af ghettoen, være sin egen superhelt, komme væk fra skyderierne i gaderne. Hiphoppen er ikke historisk blevet inviteret ind i de fine sale (med reference til den fine sal, vi befandt os i), men nu er det blevet mainstream og uhyre sprogligt kreativt.

Pelle Peter Jencel om dansk hiphop

Hiphoppen fortæller historier om universer, teksterne indeholder mange koder. Hvis man sætter sig ind i betydningerne og forstår fortællingerne, åbner en ny verden sig. Hiphoppen og rappen er en konkurrencesport hvor du fortæller hvor sej du er og hvad du kan med sprog: ”Dansk rap er en egobooster i jantelovens hjemland”. Kendte danske hiphoppere er blevet rollemodeller for mange unge: ”Du kan godt blive til noget selvom du kommer fra Brøndby Strand!” Pelle Peter Jencel gennemgik tekster af Marvelous Mosell og Tessa, der begge kan høres på YouTube. Også Sivas blev nævnt. 

Marvelous Mosell - Sindssyge Bertram 2 på Youtube 

Tessa - ”Ben” på YouTube 

Danmarks kedeligste popsmed, Steffen Brandt, der faktisk også har været hiphopper eller rapper, har i fire årtier som frontfigur i århusianske TV-2 leveret ørehængere i stribevis om rigtige mænd, duggede ruder og dejlige torsdage. Men hvor kommer ordene fra? I en samtale med journalist (og medarrangør af Sprogdagen Kurt Strand) fortalte Steffen Brandt om ”Stjernen over Bjerringbro”, ”På kanten af småt brændbart” og ”Tintin i Tibet”. Og naturligvis også om ”Den sidste turist i Europa”, der er tilgængelig på TV-2’s Facebookside


Steffen Brandt i samtale med Kurt Strand

”Ud over at vi alle blev sat på pause under coronaens skygge, måtte vi også som band se planlagte koncerter og festivaller aflyst eller udsat. Det gav tid til at kigge indad og udad. Her er vores bidrag til fællessang: En gendigtning og ny musikalsk fortolkning af Mogens Dam og Henrik Blichmann´s sang fra 1948: Den sidste turist i Europa. Vores sang forsøger at se og forstå Europas historie gennem de sidste 75 år. Og måske også at sende et forsigtigt håb for fremtidens Europa afsted”.


 ”De fandt hendes smil i en skraldespand” handler om en Norma Jean (Marilyn Monroe), og er en sang i en serie af kvindeportrætter fra film og litteratur, der sætter alt på et bræt og lever uden at tænke på, at alt har en pris. Eksemplet illustrerer Steffen Brandts pointe om at der skal lægges en stemning, engagement og personlighed i en sang for at den bliver rigtig god. ”Livets trailer” er en sproglig perle der viser, at det ikke bare er ting, der smides ud, men en del af ens liv, en del af ens historie.

Fire sprogpriser blev overrakt

 Årets bedste visuelle budskab fra Københavns Professionshøjskole (Facebook)  for kampagnefilmen "Er det dig?".

Vinder blandt andet fordi den netop lever op til alle kriterier: et levende (og autentisk) sprog, modtagerorientering helt ud i modtagernes sko og perspektiv, klar og korrekt fremstilling, troværdigt og meget indbydende visuelt udtryk … og så talte vi om, at den ganske simpelt også griber og skaber stolthed.

I stedet for at fortælle om professionshøjskolens lyksaligheder vælger de i denne film at skifte perspektiv og tage skridtet helt ud til modtagerne. Hvem er det, der har brug for de kompetencer, som man kan lære på en professionshøjskole: Vuggestuebarnet, der kravler med et opmærksomt blik op mod pædagogen, den døve der har brug for en kvalificeret hånd til afkode vores larmende verden og den elev, der skal opdages på bagerste række af en kompetente lærer. Derved lever Professionshøjskolen på aller fornemste vis op til Sprogprisens kriterier om at målrette kommunikationen. 

For hvad skal motivere den kommende studerende til at søge ind og kvalificere sig? Måske nok høj faglighed og et fedt studiemiljø, men jo allerbedst alle de mennesker, der har brug for dem bagefter. Sproget er direkte og klart, og det visuelle indtryk har øjeblikkeligt fanget øjet – det her er mennesker med brug for, at du som studerende slår til og kvalificerer dig til at give en faglig hånd i hverdagen. 

 

Årets bedste tekst er Kræftens Bekæmpelse for brevet "I er meget tættere på dem, I støtter, end I måske tror".

BREV: ”Jeres medlemskab er ikke bare…”. Ordene står i et brev fra Kræftens Bekæmpelse, sendt til en familie for at sige tak fordi de er medlemmer, og hvert år via deres kontingent på 575 kroner yder en vigtig støtte.

Vi er i én af de klassiske sprogpriskategorier, årets brev. Som vinder, fordi det lykkes at gå helt tæt på modtagerne – og engagere uden at træde for langt og blive klæbende. Det er konkret, og fra første linje griber det fat med et direkte, identifikationsskabende og klart kommunikerende afsnit:”I er meget tættere på…”.

Det er med andre ord det gode, gammeldags snailmail-brev og dets grundlæggende kvaliteter, som er i brug.

Kræftens Bekæmpelse KUNNE i stedet have sendt en upersonlig besked sammen med relevante betalingsoplysninger: ”Dit medlemskab fortsætter, og vi hæver 575 kroner, hvis vi ikke hører fra jer inden 14 dage” – det er især hér, der ville være grund til at håbe på ikke alt for meget snailmail i PostNord-systemet…

Men i stedet får familien altså et målrettet brev. Lige netop til dem med oplysninger om, hvad der foregår lige præcis i DERES lokalområde: "I støtter bl.a. samtalegrupper…". Altså klar information om, hvad pengene bliver brugt til.

Brevet er ikke skrevet i sprog, hvor et anonymt og usynligt system står som afsender: "Tusind tak fordi… Med venlig hilsen…".  God motivation til fortsat medlemskab med tak til familien, fordi de er med. Alt i alt et rigtigt godt brev, som bygger bro mellem afsender og modtager og bekræfter deres relation.

Men hvad nu, hvis familien af én eller andre grund alligevel ikke vil fortsætte med at støtte Kræftens Bekæmpelse? Dét er der selvfølgelig taget højde for med en – skal vi sige – omvendt formulering: "I skal ikke gøre noget…".

En ”ændring” KUNNE være en opsigelse af medlemskabet. Men mon ikke det er nærmest utænkeligt?

Brevet fra Kræftens Bekæmpelse:

Vinder fordi den lykkes med at gå tæt på modtageren og engagere uden at træde for langt og blive klæbende. Det er konkret, bruger levendegørende eksempler.

Årets vinder i den klassiske kategori brevet er fra Kræftens Bekæmpelse. De skal prises for netop at bruge brevets særlige kvaliteter. De kunne have sendt en besked med betalingskoder: dit medlemskab fortsætter, og vi hæver xx kroner. Men i stedet får familien her et rigtigt brev. 

Det er målrettet lige til dem med oplysninger om deres lokalområde, og hvad de penge, de giver til den vigtige sag, bliver brugt til. Det er ikke fra et system, men fra et menneske, nemlig direktør Jesper Fisker, der med en direkte tone får fortalt om sagen. Motiveret til fortsat medlemskab og sagt tak for, at de er med. På den måde bliver brevet målret, meningsfyldt og gør som et rigtigt godt brev – bygger bro mellem, afsender og modtager og bekræfter relationen. Derfor fortjener Kræftens Bekæmpelse året sprogpris. 

Derfor: fortjent tillykke til Kræftens Bekæmpelse for årets sprogpris i kategorien bedste brev! 

Årets bedste SoMe-tekst er MobilePay for opslag på MobilePays facebookside.

 


 

Vinder fordi de evner at gøre det engagerende, er formidable til at aktualisere (fx forældremødet), tør have et glimt i øjet og er sprogligt kreative så de hele tiden matcher målgruppen (se forskellen fx på de unge og forældrene i tone og stil)

Årets vinder er MobilePay – ikke fordi de er en kæmpe succes med et smart betalingsmiddel, men fordi de har understøttet dén succes med prisværdig kommunikation. Det lykkes dem gang på gang at målrette kommunikationen effektivt til den aktuelle situation hos modtagerne, og de gør det i en enkel, direkte og lun stil, der passer til de sociale medier. Se fx her, hvor der er et billede af klasselæreren i striktrøjer midt i forældremødesæsonen, hvor Mobielpay kan gøre det lettere at samle ind til klassekassen uden at skulle rykke i måneder. 

De vælger en anden kontaktform i sprog og indhold, når det er unge, de skal have fat i  - og en helt tredje når det er sikkerhed de vil minde os alle om. De fanger opmærksomheder og kommunikerer klar og direkte på de sociale medier, og det fortjener en pris. 

 

Årets vinder uden for kategori – for ekstraordinær sproglig kreativitet Rådet for Sikker Trafik for kampagnen "Er du lægger?". Se videoen her på YouTube

 Ekstra kategori for sproglig opfindsomhed: Rådet for Sikker Trafik (vedlagt postkort + link til film).

Kan man være lækker med ”g”; altså L-Æ-G-G-E-R? Ja, det kan man, og det er med en sikker hånd på rattet, at Rådet for Sikker Trafik vinder i dette års ekstra-kategori for sproglig opfindsomhed, ja, for en ekstraordinær sproglig kreativitet. Et nyt ord er skabt for at nudge os – som det hedder på moderne sprogdansk – til at handle anderledes, så vi ikke sidder med mobilen i hånden, men lægger den, når vi kører eller cykler.

Og hvem vil ikke være en lækker ”lægger” i det her elegante ordspil? 

Sprogprisens dommerkomité var ikke mange sekunder i tvivl om den ekstraordinære sproglige kreativitet. Og det er en fornøjelse at prise Rådet for Sikker Trafik for at give et ord en ny, anderledes, relevant og letfattelig betydning.

”Jamen”, vil nogen måske indvende, ”det er jo såre enkelt, at det ikke duer at tale, sms’e eller google med blikket rettet mod noget helt andet end vejen, de andre trafikanter og alt det andet, der møder os, når vi kører i bil eller cykler”.

Ja, det ER enkelt. Alligevel kræver det ikke lang tid i gennemsnitstrafik et sted i Danmark for at forvisse sig om, at en del tror, at en smartphone og en bil eller cykel er en herlig cocktail. Derfor godt med denne kampagne, som jo meget let kunne være lavet så bedrevidende og irriterende, at vi alle ville vende det døve øre til.

Men her rammer den sproglige kreativitet hos Rådet for Sikker Trafik plet ved at gå nye veje. I stedet for en moralsk pegefinger, løftet mod det, vi gør forkert, minder ordspillet – for hvem vil ikke gerne være lækker (med k) – med et glimt i øjet os om, at når vi skal lægge mobilerne (med g), så er det for vores alle sammens skyld.

Det er simpelthen ikke i orden, når nogen uansvarligt blæser på fællesskabets ve og vel, når de ”leger” med mobilen. Men det er til gengæld temmelig meget i orden, når Rådet for Sikker Trafik leger med ordene.      

Tillykke med ekstraprisen for sproglig opfindsomhed til Rådet for Sikker Trafik! Arrangørerne af Sprogprisen havde i år besluttet ikke at præmiere tekster om Corona og Covid-19. Det bliver næste gang. Forklaringen r enkel. Nemlig risikoen for at prise noget, som siden viser sig at være forkert. Vi bliver hele tiden klogere på Coronaen. 


 Læs om Sprogdagen og Sprogprisen.dk på

Sprogprisen.dk

Sprogprisen på Facebook

Kommunikation og Sprog nyhedsbrev

Sprognyheder på Facebook

Billeder fra Sprogdagen 2020



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar