Eftertanken. Per Øhrgaard: Hieronymus eller: Om oversættelse

 

Legenden beretter, at en såret løve kom til den hellige Hieronymus, og at han trak en torn ud af dens pote. Derfor ses han på malerier ofte sammen med den taknemmelige løve, der viser sig uinteresseret i den hellige mands beskæftigelse, men må antages at beskytte ham og ifølge overleveringen især hans æsel.

Hieronymus selv, som levede fra omkring 350 til 420, vises læsende og skrivende. Kendt er han især som oversætter. Hans arbejde er grundlaget for den latinske bibeloversættelse ”Vulgata”, som siden 600-tallet (med senere tilpasninger) har været den katolske kirkes bibel.

Derfor er Hieronymus oversætternes skytshelgen, og hans angivelige dødsdag, den 30. september, fejres som Hieronymusdagen. Det sker nok uden større offentlig bevågenhed, for bevidstheden om oversættelsers betydning og dermed om forskellen på sprogene, ja om sprog i det hele taget, er ikke særlig udbredt. Det er derimod forestillingen om, at det ikke er noget problem at oversætte fra ét sprog til et andet, og at maskiner nok skal kunne klare det.

Forleden så jeg et berømt udsagn af filosoffen Hegel gengivet således: ”Det virkelige er rationelt, og det rationelle er virkeligt.” Men det var ikke det, Hegel skrev. Han skrev: ”Det virkelige er fornuftigt, og det fornuftige er virkeligt.” Det tyske Vernunft rummer mere end det rationelle, som på tysk snarest er dækket af ordet Verstand. Hos Hegel betyder fornuftig det, som stemmer med verdensånden eller Gud. Vi er så heldige, at dansk kan skelne på samme måde, men det kan man ikke på engelsk, hvorfra skribenten utvivlsomt havde hentet sit citat.

Hegel trækker på en filosofisk tradition, som engelsk ikke har på samme måde. Men den danske tradition er den samme som den tyske. Søren Kierkegaard stod i den, uanset hvor meget han gjorde op med Hegel. Det gælder naturligvis også den anden vej rundt: Tysk (eller dansk) har ikke begreber, som helt præcist dækker meningen hos engelske eller franske filosoffer, for de skriver også i en bestemt tradition.

Der findes næsten aldrig en én-til-én oversættelse. Slet ikke af kunstneriske tekster, men heller ikke af filosofiske eller for den sags skyld brugsanvisninger. Spørg bare en jurist, der ved noget om sprog! Sprogbrugen begynder aldrig ved nul, men trækker en lang forhistorie med sig. Derfor skal Hieronymus have sagt, at han ikke oversatte ”ord for ord, men mening for mening.” Der er et moment af fortolkning i al oversættelse, men man skal samtidig være loyal over for originalen. Den balance har alle bibeloversættere (og andre) efter Hieronymus døjet med.

Har man med såkaldt diskursive tekster at gøre, kan man forklare meget i en fodnote. Det kan man ikke, når det gælder kunstneriske tekster, som skal stå selv, uden noter. Så her skal oversætteren være endnu bedre til at fatte tekstens sproglige baggrund, vel vidende, at det aldrig lader sig gøre til fuldkommenhed.

Oversatte digte og romaner skal ikke nødvendigvis se ud, som om de var skrevet på dansk, for det er de jo ikke. Vi oversætter især det, der er anderledes end det, vi selv har. Derfor skal det ikke nivelleres. Og vi har heldigvis mange gode oversættere, som heller ikke gør det. Hvor længe vi kan have det, er et spørgsmål, nu hvor kundskaber i fremmedsprog længe har været i rivende tilbagegang.

Om Hieronymus skrev Salmonsens Konversationsleksikon, at han var ”den lærdeste og den mindst sympatiske af Kirkefædrene. Han var en udtalt Egocentriker selv under de videst drevne asketiske Øvelser, et Barn af en fordærvet Kultur, som Kristendommen ikke kunde faa Bugt med, ægte synes kun hans Kærlighed til Lærdom og Bøger at have været.” Hvor dr.phil. L. Moltesen, artiklens forfatter, vidste alt det fra, skal jeg ikke kunne sige. Men vi ville nødig have været Hieronymi kærlighed til lærdom og bøger foruden.

Kilde: Oversatte digte og romaner skal ikke se ud, som om de var skrevet på dansk, for det er de jo ikke. Forfatter: Per Øhrgaard, Professor em., dr.phil. Kristeligt Dagblad, 18/9/2020/.

Der er mange visuelle fremstillinger af Hieronymus. Det kan man forvisse sig om ved at Google, Wikipedia eller Europeana, som her/. De mest anerkendte kan tilskrives Albrecht Dürer, se her. I 2019 var temaet for Hieronymusdagen Kvinder i Oversættelse. Her fik vi lov til at bruge Morten Scheldes værk, der vises Hieronymus som kvinde. Og så er der jo vores egen, som vi bruger i forskellige versioner til Hieronymusdagen, se her/.

Hans Scherfig har såmænd også begået sig, i hans serie af religiøse motiver. Her fra Nivaagaards Malerisamling:

Red.: Jørgen Chr. Wind Nielsen