2024/01/19
Fælleserklæring fra danske
rettighedsorganisationer
Den menneskelige kreativitet må ikke udhules af AI
Den
menneskelige kreativitet har altid været en hjørnesten i Danmarks kulturelle
identitet, og kunstneres kreative arbejde beriger vores samfund og former vores
verdenssyn og værdier på utallige måder.
Den menneskelige kultur udfordres
imidlertid markant af udbydere af kunstig intelligens (AI) - og særligt
generativ AI-tjenester. Det er vores opgave som samfund at bevare det
menneskelige kunstneriske udtryk, og et af de absolut vigtigste redskaber til
at understøtte det formål er ophavsretslovgivningen.
Rettighedshaverne
(ophavspersoner, udøvende kunstnere, udgivere og producenter) ser intet
modsætningsforhold mellem et stærkt ophavsretssystem og udviklingen af ny
teknologi. De kreative brancher har altid været aktive medspillere i den
teknologiske udvikling og investeret massivt i ny teknologi – herunder også
aktuelle investeringer i teknologi, som baserer sig på kunstig intelligens. Tværtimod
mener vi, at en balanceret ophavsretslovgivning på mange måder er en
forudsætning for innovation og kulturel blomstring. En balanceret
ophavsretslovgivning understøtter nemlig ikke blot de kreative erhverv, men
også Danmarks position som et innovativt samfund i en digital tidsalder.
AI-tjenester skal respektere ophavsrettigheder
Udviklingen inden for kunstig
intelligens har imidlertid været uforudsigelig og eksplosiv. Mange af de
allerstørste AI-tjenester har skabt deres succes på baggrund af massekopiering
af både lovligt og ulovligt indhold på internettet uden at have indhentet
samtykke fra eller have betalt vederlag til de mennesker, som har skabt
indholdet. Den aktuelle situation er således udtryk for en krænkelse af
rettighedshaverne, ligesom den underminerer den gensidige tillid mellem
teknologiske tjenester og de kreative brancher. Tjenesterne snylter lige nu på
rettighedshavere, hvis værker udgør fundamentet for tjenesternes virke. For
ikke alene har mange af tjenesterne anvendt kreativt indhold i enormt omfang
uden at indgå aftaler. Tjenesterne har samtidig skadet muligheden for at
opbygge et sundt og velfungerende licensmarked.
Der er derved skabt en ny form
for meget omfangsrigt ’value gap’ hvor AI-tjenesterne er i stand til at
generere indtjening gennem brug af indhold skabt af rettighedshaverne, uden at
sørge for at en del af indtjeningen går tilbage til det kulturelle økosystem.
Den aktuelle praksis står således i skarp kontrast til vores samfunds
grundlæggende værdier om individets arbejde og bidrag.
Beskyttelse af
rettighedshaverne vil skabe tillid til kunstig intelligens
I regeringens
digitaliseringsstrategi ”Ansvar for den digitale udvikling”, som blev
offentliggjort i november 2023, er skrevet følgende om kunstig intelligens:
”Danmark skal gå forrest med at udnytte mulighederne, der følger af kunstig
intelligens, samtidig med at vi skaber rammerne for en ansvarlig udvikling og
anvendelse af teknologien med afsæt i borgernes grundlæggende rettigheder og
med respekt for vores fælles værdier, samfund og demokrati.”
Rettighedshaverne
støtter dette udgangspunkt, da udviklingen af tjenester baseret på en kunstig
intelligens bør ske på en etisk ansvarlig, demokratisk og gennemsigtig måde,
som skaber tillid til teknologien. Det er dog helt centralt, at retssamfundets
grundlæggende rettigheder respekteres, herunder fx beskyttelse af persondata og
immaterielle rettigheder som patenter, varemærker og ophavsrettigheder. Disse
rettigheder – som blandt andet er internationalt forankret i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder - er udtryk for en nøje afmålt balance mellem de
forskellige hensyn og spiller en væsentlig rolle ift. at sikre tillid til
samfundet.
Hvis fundamentale rettigheder med en ny teknologis fremkomst ofres
eller udvandes vil det få væsentlige negative konsekvenser for både
civilsamfund og marked. Samtidig vil negligeringen af fundamentale rettigheder
begrænse tilliden til legitime AI-tjenester, der anvendes til legitime og
samfundsopbyggende formål, fordi der er utryghed i forhold til det lovgivningsmæssige
eller moralske grundlag.
Målet er at stimulere både den bæredygtige innovation
og den kulturelle vækst. Med dette udgangspunkt bør ophavsretslovgivningen være
balanceret og forankret i at understøtte menneskelig kreativitet og bidrage til
at bygge tillid mellem teknologisektoren og den resterende del af samfundet.
Rettighedshaverne skal derfor opfordre politikerne og Kulturministeriet til at
fokusere på følgende principper ved regulering af kunstig intelligens.
Understøt den menneskelige kreativitet
Fokus bør være på at understøtte den menneskelige kreativitet og på at skabe et
dynamisk og gennemsigtigt licensmarked for rettigheder i forbindelse med
kunstig intelligens. Der skal skabes rammer, som sikrer, at en del af
indtjeningen, som genereres på kunstig intelligens, går tilbage til det
kulturelle økosystem.
Transparent og ansvarlig praksis fra AI-tjenesterne
Lovgivningen bør indeholde forpligtelser
for udviklere og udbydere af AI-tjenester til at føre journaler over det
indhold, som deres modeller er trænet på, samt hvad kilden hertil er.
Oplysningerne skal være tilstrækkeligt præcise til, at rettighedshaverne kan
identificere det konkrete indhold, der er anvendt til træningen af AI-modeller.
Ligeledes bør rettighedshaverne have adgang til denne information, så de har
mulighed for at indrette sig herpå. Manglende opfyldelse af forpligtelserne bør
medføre omvendt bevisbyrde eller en formodning for, at der er sket krænkelse.
Transparent og ansvarlig praksis fra AI-tjenesterne er afgørende for at
opbygge et fair og konkurrencedygtigt digitalt marked.
Tilstrækkelige
muligheder for håndhævelse
Lovgivningen bør give rettighedshaverne reelle muligheder for at håndhæve deres
rettigheder, når værker eller frembringelser anvendes ulovligt. Det kan være
fleksible og robuste ansvarsregler, som kan rumme de mange forskelligartede
aktører og modeller/tjenester, som kan være i spil, herunder aktører, som
samler eller distribuerer de underliggende datasæt. Det kan også være regler,
som gør det muligt at forhindre yderligere krænkelser, fx gennem forbud. Der
bør ikke indføres særlige ansvarsfrihedsregler, som begrænser AI-udvikleres
eller -tjenesters ansvar for brugernes output. Det er platformene, der optimalt
og mest rimeligt skal opdage, om noget er ulovlige deep-fakes, herunder
stemmeklonet indhold, genereret med AI, og som skal forhindre muligheden for at
uploade disse til platformen. Derudover skal udbyderne af AI-tjenester pålægges
at forhindre, at brugerne prompter AI-tjenester med beskyttet indhold.
Anvendelse af beskyttet indhold skal kræve samtykke.
Det eksisterende udgangspunkt i ophavsretten – at anvendelse
af værker og frembringelser kræver samtykke – bør opretholdes. Der bør derfor
ikke indføres undtagelser for kunstig intelligens og det bør sikres, at
eksisterende undtagelser ikke i praksis medfører, at kravet om samtykke
forspildes. Vi har i Danmark veletablerede systemer, som ved en kombination af
individuel licensering og kollektiv forvaltning sikrer, at brugerne kan få
lovlig adgang til beskyttede værker, uden at der etableres skadelige undtagelser
til ophavsretten. Det bør overvejes hvorledes der kan bygges videre herpå for
at forhindre skabelsen af en ny praksis, hvor rettighedshavere ikke opnår
betaling for den værdi, de substantielt er med til at skabe.
Tilstrækkelig
beskyttelse mod efterligninger
AI-tjenester bliver i dag anvendt til at foretage bevidste efterligninger af
kunstneres værker, frembringelser og personlige kendetegn (stemmer, ansigter
mv), fx i form af ”in the style of”. Det bør overvejes, hvorvidt den nuværende
lovgivning, herunder personlighedsretten og markedsføringslovgivningen, giver
et tilstrækkeligt værn til at forhindre misbrug.
Danske Medier
Danske Forlag
VISDA
RettighedsAlliancen
Copydan
Tekst & Node
Koda
DPCMO
IFPI Danmark
UBVA/Akademikerne
Dansk Journalistforbund
Dansk Komponistforening
Musikforlæggerne i Danmark
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
Dansk Artist
Forbund
Danske Dramatikere
Dansk Musiker Forbund
Dansk Filmfotograf Forbund
Dansk Filmklipperselskab
Dansk Skuespillerforbund
Danske Scenografer
Dansk
Forfatterforening Danske Populærautorer
Danske Skønlitterære Forfattere
Danske
Filminstruktører
