torsdag den 24. januar 2019
Hieronymusdagen - Har vi et dansk FN-partneruniversitet?
Hieronymusdagen - Har vi et dansk FN-partneruniversitet?
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet?
I årevis har jeg lavet international oversætterdag, Hieronymusdagen, sammen med FIT, the International Federation of Translators, læs her.
Og i årevis har jeg lavet Hieronymusarrangementer sammen med gode partnere i Danmark, læs her
Jeg ved, at Hieronymusdagen er gået fra at være en officiel UNESCO-dag til at være en officiel FN-dag. Den Internationale Oversættelsesdag er anerkendt af FN, læs her.
Heldigvis har jeg ikke være så længe i branchen, at jeg ikke kan lære noget nyt. For det gjorde jeg i dag. Jeg lærte, at FN har sin egen Hieronymus-oversættelseskonkurrence, der nu gennemføres for 14. gang. Jeg lærte også, at universiteter kan blive FN-partneruniversiteter og at studerende på dem kan deltage i konkurrencen Tak for at fortælle mig det.
Sproglige mærkedage, læs her
From the website:
St. Jerome Translation Contest - About the Contest, follow the link
Oversigt over partneruniversiteter, list of partner universities, follow the link
14th St. Jerome Translation Contest - Deadline: 31 January 2019
Following up on the commemoration of International Translation Day, celebrated every year on 30 September, the Conference Management Service of the United Nations Office at Vienna is pleased to announce the launch of the fourteenth edition of the St. Jerome Translation Contest.
The contest is open to the following participants:
• Current and former United Nations staff members in all entities of the United Nations system, irrespective of occupational group, contractual status or duty station
• Current and former interns in all entities of the United Nations system, irrespective of occupational group or duty station
• Staff from all accredited permanent missions to the United Nations
• Students enrolled at universities, that have signed a memorandum of understanding (MoU) with the United Nations or at partner universities, follow the link
The test piece for contestants translating into English is a Spanish text entitled “El Guernica en la trituradora de Banksy” The test piece for contestants translating into Arabic, Chinese, French, Russian, Spanish or German is an English text entitled “Out of my comfort zone, wandering around Harrods in the wrong trousers”.
Participants should submit their entry as a file attached to an email together with the completed registration form. Participants who are on short-term contracts are asked to use a personal email address so that they can be contacted later. Students at MoU or partner universities may only submit entries through their University Focal Point; texts submitted directly by students cannot be considered.
Entries should be submitted to the following email address not later than 31 January 2019: SJTC14@un.org
The entries will be evaluated by a panel of two to three judges for each language. Judges will pay particular attention to accuracy in conveying not only the meaning but also the nuances of the source text, and to style. As in previous years, each submission will be identified by a number and not by the name of the contestant in order to ensure anonymity in the selection process. The winners’ names will not be disclosed until the official announcement at the awards ceremony, to be held at the United Nations Office at Vienna in May 2019. The exact date and venue will be announced in due time.
About the St. Jerome Translation Contest
Launched in 2005 by the English Translation Service at UN Headquarters, the contest is held each year to commemorate International Translation Day. In 2017, the contest was welcomed by the General Assembly in its resolution 71/288 on the role of professional translation in connecting nations and fostering peace, understanding and development. It serves to celebrate multilingualism within the United Nations and highlights the important role that translators and language professionals play in the work of the United Nations and in the world at large.
onsdag den 23. januar 2019
Rapport fra European Language Resource Coordination den 8.10.2018
Dansk Sprognævn var den 8. oktober 2018 vært for en workshop i ELRC - European Language Resource Coordination, den anden af sin art i Danmark. Præsentationer fra workshoppen og den endelige rapport er nu tilgængelig på ELRC’s hjemmeside, her.
Den færdige rapport fra workshoppen ligger her.
Læs beretningen fra workshoppen her.
ELRC Workshop 2019
“Save the date for the next ELRC Conference! On 26/27 November, we will discuss how we can support multilinguality and language equality in Europe by sharing language data.More information as well as the registration link are available on our website: We look forward to shaping Europe's future together with you in Helsinki! The ELRC Conference Team”
#languagedatamatters
The main goal of the European Language Resource Coordination (ELRC) is to overcome one of the biggest/most difficult challenges that European and national public services are facing today in their interaction with both citizens and other organisations: the exchange of information across language barriers. This goal is achieved through the identification and collection of language resources, which are needed to better adapt eTranslation to the needs of national administrations and public services. However, several obstacles exist that hinder the free sharing of relevant language data in a sustainable way in Europe.
Læs mere om ELRC her
torsdag den 17. januar 2019
Høring over udkast til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Emne: Høring over udkast til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet - alle kan indgive høringssvar!
Sundheds- og Ældreministeriet skriver:
Hermed fremsendes høring over udkast til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest den 12. februar 2019. Bemærkninger bedes fremsendt til bgj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk. Brit Gotthard Jensen, Chefkonsulent, Jura og Lovkvalitet, Direkte tlf.: 7226 9529, Mobil: 30 46 22 35 , Mail: bgj@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
I bekendtgørelsen fastsættes regler i medfør af §§ 2, 6 og 7, stk. 2, i (forslag til) lov om
certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, der forventes at
blive vedtaget af Folketinget i februar måned 2019 og træde i kraft den 1. marts 2019.
Der fastsættes i bekendtgørelsen bl.a. regler om, hvor en ansøgning om godkendelse
som certificeringsinstitution skal indgives, hvilke oplysninger der skal vedlægges
ansøgningen, samt hvilke betingelser Sundheds- og Ældreministeriet skal lægge vægt
på i forbindelse med en godkendelse.
Der fastsættes endvidere bl.a. regler om, hvilke opgaver certificeringsinstitutionerne
har, krav til fremmedsprogstolkenes kompetencer og nærmere krav til tilrettelæggelse
og gennemførelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Herudover fastsættes der bl.a. regler om kravene til censur under eksaminationen
samt til, hvilke oplysninger et bevis skal indeholde.
Dato: 15. januar 2019, Enhed: JURA, Sagsbeh.: DEPBGJ, Sagsnr.: 1801599, Dok. nr.: 780955
I medfør af §§ 2, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. xx af xx om en certificeringsordning for
fremmedsprogtolke på sundhedsområdet fastsættes:
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for ordningen med certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
§ 2. En certificeret fremmedsprogstolk på sundhedsområdet er en fremmedsprogstolk, der
har gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Stk. 2. Ved certificeringsinstitutioner forstås offentlige myndigheder og institutioner,
herunder selvejende, samt private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder mv.,
(juridisk person), der er godkendt til at forestå certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Stk. 3. Ved prøver forstås de delelementer, der er indeholdt i eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Kapitel 2
Ansøgning om godkendelse som certificeringsinstitution
§ 3. Ansøgning om godkendelse som certificeringsinstitution indgives til Sundheds- og
Ældreministeriet. Der indgives én ansøgning pr. fremmedsprog, hvori ansøgeren ønsker at
udbyde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der
indgives én ansøgning pr. fysisk lokation, hvor ansøgeren ønsker at udbyde eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Ansøgningen skal være indeholde følgende:
1) Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og CVR-nr. på ansøgeren.
2) Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på kontaktperson samt ansvarlig
leder hos ansøgeren.
3) Oplysninger om eventuel samarbejdspartner, herunder samarbejdsaftale.
4) Oplysninger om eventuel underleverandør, herunder hvordan
underleverandøren forventes inddraget.
5) Oplysninger om eksaminatorers uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, jf.
§ 10, stk. 4, og i hvilket omfang eksaminatorerne er interne eller eksterne. Der
vedlægges dokumentation for eksaminatorernes erfaring og kvalifikationsniveau.
6) Oplysninger om censorer, herunder dokumentation for erfaring og
kvalifikationsniveau samt oplysning om eventuel beskikkelse som medlem af et
censorkorps under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
7) Redegørelse for eksaminationens faglige indhold, samt hvordan eksaminationen
tilrettelægges og bedømmes.
8) Redegørelse for hvordan ansøgeren vil arbejde med kvalitetssikring af
certificeringen.
9) Oplysninger om eventuel udbud af uddannelsestilbud i tilknytning til
certificeringsordningen.
§ 4. En ansøgning om fornyelse af en godkendelse som certificeringsinstitution indgives til
Sundheds- og Ældreministeriet.
Stk. 2. Ansøgningen skal ud over de oplysninger og dokumentation, der følger af § 3, stk.
2, indeholde følgende:
1) Redegørelse for forløb af tidligere udbud af certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet, herunder antal fremmedsprogstolke der har bestået og
ikke-bestået eksaminationen i tidligere godkendelsesperiode.
2) Oplysninger om eventuelle ændringer i forhold til tidligere godkendelse.
Stk. 3. Ansøgning kan indgives 9 måneder før den tidligere godkendelse udløber.
Kapitel 3
Godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse som certificeringsinstitution
§ 5. Sundheds- og Ældreministeriet godkender certificeringsinstitutioner.
Stk. 2. Sundheds- og Ældreministeriet skal i forbindelse med en godkendelse efter stk. 1
lægge vægt på, om aktøren opfylder reglerne fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet kan fastsætte vilkår til en godkendelse som
certificeringsinstitution.
§ 6. En godkendelse som certificeringsinstitution meddeles for en periode på 5 år, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. En godkendelse kan meddeles for en kortere periode end 5 år i tilfælde, hvor
godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et
bestemt tidspunkt, og Sundheds- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
godkendelsesperioderne udløber samtidig.
Stk. 3. En godkendelse kan meddeles for en kortere periode end 5 år, hvis
certificeringsinstitutionen tidligere ikke har overholdt regler fastsat i denne
bekendtgørelse eller vilkår fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
§ 7. Sundheds- og Ældreministeriet kan meddele en certificeringsinstitution påbud om at
bringe forhold i overensstemmelse med regler fastsat i denne bekendtgørelse eller vilkår
fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
§ 8. En godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekaldes i tilfælde, hvor
certificeringsinstitutionen gentagne gange ikke har overholdt regler fastsat i denne
bekendtgørelse eller vilkår fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
Stk. 2. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes i tilfælde, hvor en
certificeringsinstitution findes groft at have tilsidesat regler fastsat i denne bekendtgørelse
eller vilkår fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
Kapitel 4
Certificeringsinstitutionernes opgaver
§ 9. Certificeringsinstitutionen udvikler og udbyder eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Side 3
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen afholder eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffer afgørelse om at certificere
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
§ 10. Certificeringsinstitutionen skal besidde faglige og personalemæssige kompetencer til
at kunne udbyde, afvikle og bedømme eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen skal besidde faglige og personalemæssige kompetencer
i
1) Dansk.
2) Det fremmedsprog, der udbydes certificering i.
3) Tolketeknik.
4) Tolkeetik.
5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
Stk. 3. Certificeringsinstitutionen kan anvende ekstern bistand i tilfælde, hvor
certificeringsinstitutionen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige faglige og
personalemæssige kompetencer og krav som angivet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Certificeringsinstitutionen skal kunne dokumentere, at institutionens
eksaminatorer har teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig
kompetence som angivet i stk. 1 og 2.
§ 11. Certificeringsinstitutionen skal til Sundheds- og Ældreministeriet én gang om året
oplyse, hvor mange fremmedsprogstolke der har bestået og ikke bestået eksaminationen i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen skal underrette Sundheds- og Ældreministeriet, hvis
institutionens udbudte eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet ikke længere opfylder regler fastsat i denne bekendtgørelse eller vilkår
fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
§ 12. Certificeringsinstitutionen har pligt til i en periode på mindst 5 år at opbevare
dokumentation for opfyldelse af regler fastsat i denne bekendtgørelse og vilkår fastsat i en
godkendelse som certificeringsinstitution.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen har pligt til at opbevare beviser udstedt i medfør af § 37
eller oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år fra afholdelse af den
sidste prøve under eksaminationen.
Stk. 3. Ophører en certificeringsinstitution med at eksistere, overdrager institutionen
dokumenter nævnt i stk. 1 og 2 til Sundheds- og Ældreministeriet, der sikrer opbevaring af
dokumenterne i perioden angivet i stk. 1 og 2.
Kapitel 5
Fremmedsprogstolkes kompetencer
§ 13. Eksaminationen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer
i
1) Dansk, jf. § 14.
2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, jf. § 14.
3) Tolketeknik, jf. § 15.
4) Tolkeetik, jf. § 16.
5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, jf. § 17.
§ 14. Fremmedsprogstolken skal besidde kompetencer i dansk og det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, svarende til gymnasialt niveau B. Der skal lægges
vægt på tolkens sprogforståelse og mundtlige evne til at udtrykke sig på begge sprog,
herunder på fremmedsprogstolkens grammatiske viden og udtale.
Stk. 2. Vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk og det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, skal foretages med udgangspunkt i en sundhedsfaglig
kontekst, hvor der særligt skal lægges vægt på tolkens evne til at foretage korrekt og
præcis tolkning på begge sprog.
§ 15. Fremmedsprogstolken skal kunne foretage korrekt og præcis tolkning inden for
forskellige tolkediscipliner, jf. stk. 2. Der skal i den forbindelse lægges vægt på
fremmedsprogstolkens hukommelse og evne til at lytte og gengive korrekt på dansk og det
pågældende fremmedsprog.
Stk. 2. Der skal foretages test og vurdering af fremmedsprogstolkens evne til at foretage
konsekutiv tolkning (dialogtolkning) såvel som video- og teletolkning.
§ 16. Fremmedsprogstolken skal have grundlæggende viden om principper og normer i
forhold til tolkeetisk kodeks. Der skal i den forbindelse lægges vægt på tolkens kendskab
til og holdning til ageren i forskellige tolkesituationer, hvor principper og normer som
tavshedspligt, neutralitet, habilitet og professional optræden er i centrum.
Stk. 2. Fremmedsprogstolken skal endvidere have grundlæggende viden om den
politiske, kulturelle og etniske forståelse, der er i lande, hvor det pågældende
fremmedsprog tales, herunder særlig med fokus på normer og opfattelser af sundhed og
sygdom.
§ 17. Fremmedsprogstolken skal have grundlæggende viden om, hvordan det danske
sundhedsvæsen er organiseret og fungerer.
Stk. 2. Fremmedsprogstolken skal have en generel forståelse for den særlige tolkerolle,
der kan være som tolk på sundhedsområdet. Der skal i den forbindelse lægges vægt på
fremmedsprogstolkens evne til at agere og kommunikere med forskellige dialogparter, der
kan optræde i sundhedsvæsenet.
Stk. 3. Fremmedsprogstolken skal have kendskab til en række gængse sundhedsfaglige
termer, der har særlig betydning i sundhedsvæsenet. Der skal i den forbindelse lægges
vægt på tolkens kendskab til gængs terminologi om kroppens anatomi og til en række
almindelige sygdomme inden for såvel de somatiske som psykiatriske og psykologiske
specialer.
Kapitel 6
Tilrettelæggelse, gennemførelse mv. af eksamination i certificering som fremmedsprogtolk
på sundhedsområdet
§ 18. Eksaminationen tilrettelægges med henblik på at dokumentere, at
fremmedsprogstolken besidder kompetencerne angivet i kapitel 5.
§ 19. Det påhviler certificeringsinstitutionen at orientere fremmedsprogstolke, der ønsker
at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, om
prøvereglerne angivet i dette kapitel.
§ 20. Certificeringsinstitutionerne kan fastsætte, at der kan ske afmelding fra en betalt
eksamination, herunder fra de enkelte prøver under eksaminationen.
Stk. 2. Har en certificeringsinstitution fastsat, at der kan ske afmelding fra
eksaminationen, herunder de enkelte prøver under eksaminationen, fastsættes en frist
for, hvornår afmelding kan finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan
afmelding finde sted, indtil eksaminationen, herunder de enkelte prøver, begynder.
§ 21. En fremmedsprogstolk, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i
prøven, hvis certificeringsinstitutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan
have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt
begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges.
§ 22. Eksaminationen skal tilrettelægges som individuelle prøver og skal som minimum
indeholde én mundtlig prøve og én skriftlig prøve. Prøverne skal indeholde en
kombination af de forskellige elementer angivet i § 13.
Stk. 2. Eksaminationen bedømmes som »Bestået« eller »Ikke bestået« på baggrund af en
samlet vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer.
§ 23. Mundtlige prøver kan afholdes med forberedelsestid.
Stk. 2. Opgaver til mundtlige prøver fordeles ved lodtrækning blandt
fremmedsprogstolkene. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af
fremmedsprogstolke med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved
prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal
eksaminator og censor være til stede.
§ 24. Eksaminationen afholdes uden anvendelse af hjælpemidler, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved skriftlige prøver kan anvendes elektroniske hjælpemidler som pc, bærbar
computer og lignende.
§ 25. Eksaminationen afholdes på dansk. Dog afholdes den del af eksaminationen, der skal
dokumentere fremmedsprogstolkens kompetencer i fremmedsprog, jf. § 13, nr. 2, på det
pågældende fremmedsprog og dansk.
§ 26. Certificeringsinstitutionen kan afholde mundtlige prøver som videokonference eller
ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Certificeringsinstitutionen skal sikre, at
sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til,
hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Institutionen udpeger eller
godkender en tilsynsførende, der skal være hos fremmedsprogstolken under prøven.
Eksaminator og censor skal eksaminere og bedømme prøven efter gældende regler.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig
prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Fremmedsprogstolken kan
foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
§ 27. Certificeringsinstitutionen skal i forbindelse med afholdelse af prøver sikre
identiteten på den fremmedsprogstolk, der skal deltage i prøven.
§ 28. Certificeringsinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til fremmedsprogstolke med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når certificeringsinstitutionen vurderer, at dette
er nødvendigt for at ligestille disse fremmedsprogstolke med andre i prøvesituationen.
Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
§ 29. Certificeringsinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er
egnede til at udelukke, at fremmedsprogstolkene kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen skal sikre, at fremmedsprogstolkene har
hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøverne.
§ 30. En prøve er påbegyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når
forberedelsesmateriale er udleveret til fremmedsprogstolken, eller når
fremmedsprogstolken er blevet bekendt med prøvespørgsmålene eller lignende.
§ 31. Besvarelser under eksaminationen skal være fremmedsprogstolkens egen og
selvstændige besvarelse. Certificeringsinstitutionen bortviser en fremmedsprogstolk, der
under en prøve skaffer sig eller giver en anden fremmedsprogstolk uretmæssig hjælp til
besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen bortviser en fremmedsprogstolk, der udviser
forstyrrende adfærd under en prøve.
Stk. 3. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en fremmedsprogstolk
uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, indberettes dette til
certificeringsinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller
ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser certificeringsinstitutionen
fremmedsprogstolken.
§ 32. Bliver certificeringsinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og
mangler, der kan udbedres, beslutter institutionen, eventuelt efter drøftelse med
bedømmerne, hvordan udbedringen kan ske.
Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder certificeringsinstitutionen ombedømmelse
eller omprøve.
Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan certificeringsinstitutionen beslutte
at annullere allerede afholdte prøver og foranstalte omprøve.
Stk. 4. Certificeringsinstitutionen orienterer Sundheds- og Ældreministeriet om
beslutninger truffet i medfør af stk. 1-3.
Kapitel 7
Censur af eksaminationen
§ 33. Der skal deltage uafhængig og upartisk censor ved bedømmelse af eksaminationen.
Ved en mundtlige prøver skal censoren endvidere deltage under afholdelse af prøven.
Stk. 2. Censor kan under en mundtlig prøve stille uddybende spørgsmål til
fremmedsprogstolken.
Stk. 3. En censor skal have kendskab til elementerne angivet i § 13 og have specifik
kompetence inden for et eller flere af elementerne.
Stk. 4. En censor må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat på
den certificeringsinstitution, hvor vedkommende skal virke som censor.
Stk. 5. Certificeringsinstitutionen informerer inden en prøves afholdelse censor om
reglerne for afholdelse af eksaminationen, herunder den enkelte prøve, og forsyner
censor med andet materiale, der har betydning for censorens virksomhed.
§ 34. Certificeringsinstitutionen kan ved en censors pludselige forfald, hvor det ikke har
været muligt at tilkalde en anden censor, udpege en person, der opfylder kravene i § 33,
som censor.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen orienterer Sundheds- og Ældreministeriet om
beslutninger truffet i medfør af stk. 1.
§ 35. Kun eksaminator og censor må være til stede under votering af eksaminationen,
herunder ved votering af de enkelte prøver.
Stk. 2. Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt eksaminationen, herunder de
enkelte prøver, skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse
afgørende.
§ 36. Censor skal
1) Påse, at fremmedsprogstolken opfylder kompetencekravene fastsat i kapitel 5.
2) Medvirke til og påse, at eksaminationen gennemføres i overensstemmelse med
§§ 21-32.
3) Medvirke til og påse, at fremmedsprogstolkene får en ensartet og retfærdig
behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.
Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notat om eksaminationen til brug ved
udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne opbevares i 5 år.
§ 37. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 34, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får
censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i certificeringsinstitutionens
varetagelse af eksaminationen, afgiver censor indberetning herom til Sundheds- og
Ældreministeriet.
Kapitel 8
Beviser
§ 38. Certificeringsinstitutionen udsteder bevis til de fremmedsprogstolke, der har
gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet, på den pågældende institution.
Stk. 2. Beviset skal snarest muligt og senest 2 uger efter afholdelse af den sidste prøve
under eksaminationen udstedes og udleveres til de fremmedsprogstolke, der har bestået
eksaminationen.
§ 39. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:
1) Navn og cpr-nr. på fremmedsprogstolken.
2) Navn og adresse på certificeringsinstitutionen.
3) Betegnelsen ”Certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet”.
4) Datoen for prøver afholdt under eksaminationen.
Stk. 2. Beviset skal underskrives af certificeringsinstitutionens leder.
Stk. 3. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 28.
§ 40. Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk
kønsskifte, jf. lov om Det Centrale Personregister, udsteder certificeringsinstitutionen et
nyt bevis, jf. § 38, stk. 1, og § 39. Det oprindelige bevis destrueres og annulleres.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 41. Sundheds- og Ældreministeriet fører tilsyn med certificeringsinstitutionerne.
Stk. 2. Sundheds- og Ældreministeriet kan i forbindelse med tilsynet anvende ekstern
bistand.
§ 42. Certificeringsinstitutionerne har i forbindelse med tilsynet efter § 41 pligt til at
udlevere de oplysninger og dokumentation, som tilsynet vurderer nødvendigt for tilsynets
gennemførelse.
Kapitel 10
Ikrafttræden
§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2019.
Sundheds- og Ældreministeriet, den xx 2019
ELLEN TRANE NØRBY
/Brit Gotthard Jensen
Certificering af tolke - hvordan styrkes kvaliteten? Læs her
Ny bekendtgørelse om tolkebistand, brugerbetaling, læs her
Lov om certificering af tolke på sundhedsområdet, læs her
Sundheds- og Ældreministeriet skriver:
Hermed fremsendes høring over udkast til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest den 12. februar 2019. Bemærkninger bedes fremsendt til bgj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk. Brit Gotthard Jensen, Chefkonsulent, Jura og Lovkvalitet, Direkte tlf.: 7226 9529, Mobil: 30 46 22 35 , Mail: bgj@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
I bekendtgørelsen fastsættes regler i medfør af §§ 2, 6 og 7, stk. 2, i (forslag til) lov om
certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, der forventes at
blive vedtaget af Folketinget i februar måned 2019 og træde i kraft den 1. marts 2019.
Der fastsættes i bekendtgørelsen bl.a. regler om, hvor en ansøgning om godkendelse
som certificeringsinstitution skal indgives, hvilke oplysninger der skal vedlægges
ansøgningen, samt hvilke betingelser Sundheds- og Ældreministeriet skal lægge vægt
på i forbindelse med en godkendelse.
Der fastsættes endvidere bl.a. regler om, hvilke opgaver certificeringsinstitutionerne
har, krav til fremmedsprogstolkenes kompetencer og nærmere krav til tilrettelæggelse
og gennemførelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Herudover fastsættes der bl.a. regler om kravene til censur under eksaminationen
samt til, hvilke oplysninger et bevis skal indeholde.
Dato: 15. januar 2019, Enhed: JURA, Sagsbeh.: DEPBGJ, Sagsnr.: 1801599, Dok. nr.: 780955
UDKAST til Bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på
sundhedsområdet
I medfør af §§ 2, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. xx af xx om en certificeringsordning for
fremmedsprogtolke på sundhedsområdet fastsættes:
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for ordningen med certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
§ 2. En certificeret fremmedsprogstolk på sundhedsområdet er en fremmedsprogstolk, der
har gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Stk. 2. Ved certificeringsinstitutioner forstås offentlige myndigheder og institutioner,
herunder selvejende, samt private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder mv.,
(juridisk person), der er godkendt til at forestå certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Stk. 3. Ved prøver forstås de delelementer, der er indeholdt i eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Kapitel 2
Ansøgning om godkendelse som certificeringsinstitution
§ 3. Ansøgning om godkendelse som certificeringsinstitution indgives til Sundheds- og
Ældreministeriet. Der indgives én ansøgning pr. fremmedsprog, hvori ansøgeren ønsker at
udbyde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der
indgives én ansøgning pr. fysisk lokation, hvor ansøgeren ønsker at udbyde eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Ansøgningen skal være indeholde følgende:
1) Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og CVR-nr. på ansøgeren.
2) Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på kontaktperson samt ansvarlig
leder hos ansøgeren.
3) Oplysninger om eventuel samarbejdspartner, herunder samarbejdsaftale.
4) Oplysninger om eventuel underleverandør, herunder hvordan
underleverandøren forventes inddraget.
5) Oplysninger om eksaminatorers uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, jf.
§ 10, stk. 4, og i hvilket omfang eksaminatorerne er interne eller eksterne. Der
vedlægges dokumentation for eksaminatorernes erfaring og kvalifikationsniveau.
6) Oplysninger om censorer, herunder dokumentation for erfaring og
kvalifikationsniveau samt oplysning om eventuel beskikkelse som medlem af et
censorkorps under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
7) Redegørelse for eksaminationens faglige indhold, samt hvordan eksaminationen
tilrettelægges og bedømmes.
8) Redegørelse for hvordan ansøgeren vil arbejde med kvalitetssikring af
certificeringen.
9) Oplysninger om eventuel udbud af uddannelsestilbud i tilknytning til
certificeringsordningen.
§ 4. En ansøgning om fornyelse af en godkendelse som certificeringsinstitution indgives til
Sundheds- og Ældreministeriet.
Stk. 2. Ansøgningen skal ud over de oplysninger og dokumentation, der følger af § 3, stk.
2, indeholde følgende:
1) Redegørelse for forløb af tidligere udbud af certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet, herunder antal fremmedsprogstolke der har bestået og
ikke-bestået eksaminationen i tidligere godkendelsesperiode.
2) Oplysninger om eventuelle ændringer i forhold til tidligere godkendelse.
Stk. 3. Ansøgning kan indgives 9 måneder før den tidligere godkendelse udløber.
Kapitel 3
Godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse som certificeringsinstitution
§ 5. Sundheds- og Ældreministeriet godkender certificeringsinstitutioner.
Stk. 2. Sundheds- og Ældreministeriet skal i forbindelse med en godkendelse efter stk. 1
lægge vægt på, om aktøren opfylder reglerne fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet kan fastsætte vilkår til en godkendelse som
certificeringsinstitution.
§ 6. En godkendelse som certificeringsinstitution meddeles for en periode på 5 år, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. En godkendelse kan meddeles for en kortere periode end 5 år i tilfælde, hvor
godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et
bestemt tidspunkt, og Sundheds- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
godkendelsesperioderne udløber samtidig.
Stk. 3. En godkendelse kan meddeles for en kortere periode end 5 år, hvis
certificeringsinstitutionen tidligere ikke har overholdt regler fastsat i denne
bekendtgørelse eller vilkår fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
§ 7. Sundheds- og Ældreministeriet kan meddele en certificeringsinstitution påbud om at
bringe forhold i overensstemmelse med regler fastsat i denne bekendtgørelse eller vilkår
fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
§ 8. En godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekaldes i tilfælde, hvor
certificeringsinstitutionen gentagne gange ikke har overholdt regler fastsat i denne
bekendtgørelse eller vilkår fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
Stk. 2. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes i tilfælde, hvor en
certificeringsinstitution findes groft at have tilsidesat regler fastsat i denne bekendtgørelse
eller vilkår fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
Kapitel 4
Certificeringsinstitutionernes opgaver
§ 9. Certificeringsinstitutionen udvikler og udbyder eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Side 3
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen afholder eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffer afgørelse om at certificere
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
§ 10. Certificeringsinstitutionen skal besidde faglige og personalemæssige kompetencer til
at kunne udbyde, afvikle og bedømme eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen skal besidde faglige og personalemæssige kompetencer
i
1) Dansk.
2) Det fremmedsprog, der udbydes certificering i.
3) Tolketeknik.
4) Tolkeetik.
5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
Stk. 3. Certificeringsinstitutionen kan anvende ekstern bistand i tilfælde, hvor
certificeringsinstitutionen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige faglige og
personalemæssige kompetencer og krav som angivet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Certificeringsinstitutionen skal kunne dokumentere, at institutionens
eksaminatorer har teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig
kompetence som angivet i stk. 1 og 2.
§ 11. Certificeringsinstitutionen skal til Sundheds- og Ældreministeriet én gang om året
oplyse, hvor mange fremmedsprogstolke der har bestået og ikke bestået eksaminationen i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen skal underrette Sundheds- og Ældreministeriet, hvis
institutionens udbudte eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet ikke længere opfylder regler fastsat i denne bekendtgørelse eller vilkår
fastsat i en godkendelse som certificeringsinstitution.
§ 12. Certificeringsinstitutionen har pligt til i en periode på mindst 5 år at opbevare
dokumentation for opfyldelse af regler fastsat i denne bekendtgørelse og vilkår fastsat i en
godkendelse som certificeringsinstitution.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen har pligt til at opbevare beviser udstedt i medfør af § 37
eller oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år fra afholdelse af den
sidste prøve under eksaminationen.
Stk. 3. Ophører en certificeringsinstitution med at eksistere, overdrager institutionen
dokumenter nævnt i stk. 1 og 2 til Sundheds- og Ældreministeriet, der sikrer opbevaring af
dokumenterne i perioden angivet i stk. 1 og 2.
Kapitel 5
Fremmedsprogstolkes kompetencer
§ 13. Eksaminationen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer
i
1) Dansk, jf. § 14.
2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, jf. § 14.
3) Tolketeknik, jf. § 15.
4) Tolkeetik, jf. § 16.
5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, jf. § 17.
§ 14. Fremmedsprogstolken skal besidde kompetencer i dansk og det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, svarende til gymnasialt niveau B. Der skal lægges
vægt på tolkens sprogforståelse og mundtlige evne til at udtrykke sig på begge sprog,
herunder på fremmedsprogstolkens grammatiske viden og udtale.
Stk. 2. Vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk og det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, skal foretages med udgangspunkt i en sundhedsfaglig
kontekst, hvor der særligt skal lægges vægt på tolkens evne til at foretage korrekt og
præcis tolkning på begge sprog.
§ 15. Fremmedsprogstolken skal kunne foretage korrekt og præcis tolkning inden for
forskellige tolkediscipliner, jf. stk. 2. Der skal i den forbindelse lægges vægt på
fremmedsprogstolkens hukommelse og evne til at lytte og gengive korrekt på dansk og det
pågældende fremmedsprog.
Stk. 2. Der skal foretages test og vurdering af fremmedsprogstolkens evne til at foretage
konsekutiv tolkning (dialogtolkning) såvel som video- og teletolkning.
§ 16. Fremmedsprogstolken skal have grundlæggende viden om principper og normer i
forhold til tolkeetisk kodeks. Der skal i den forbindelse lægges vægt på tolkens kendskab
til og holdning til ageren i forskellige tolkesituationer, hvor principper og normer som
tavshedspligt, neutralitet, habilitet og professional optræden er i centrum.
Stk. 2. Fremmedsprogstolken skal endvidere have grundlæggende viden om den
politiske, kulturelle og etniske forståelse, der er i lande, hvor det pågældende
fremmedsprog tales, herunder særlig med fokus på normer og opfattelser af sundhed og
sygdom.
§ 17. Fremmedsprogstolken skal have grundlæggende viden om, hvordan det danske
sundhedsvæsen er organiseret og fungerer.
Stk. 2. Fremmedsprogstolken skal have en generel forståelse for den særlige tolkerolle,
der kan være som tolk på sundhedsområdet. Der skal i den forbindelse lægges vægt på
fremmedsprogstolkens evne til at agere og kommunikere med forskellige dialogparter, der
kan optræde i sundhedsvæsenet.
Stk. 3. Fremmedsprogstolken skal have kendskab til en række gængse sundhedsfaglige
termer, der har særlig betydning i sundhedsvæsenet. Der skal i den forbindelse lægges
vægt på tolkens kendskab til gængs terminologi om kroppens anatomi og til en række
almindelige sygdomme inden for såvel de somatiske som psykiatriske og psykologiske
specialer.
Kapitel 6
Tilrettelæggelse, gennemførelse mv. af eksamination i certificering som fremmedsprogtolk
på sundhedsområdet
§ 18. Eksaminationen tilrettelægges med henblik på at dokumentere, at
fremmedsprogstolken besidder kompetencerne angivet i kapitel 5.
§ 19. Det påhviler certificeringsinstitutionen at orientere fremmedsprogstolke, der ønsker
at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, om
prøvereglerne angivet i dette kapitel.
§ 20. Certificeringsinstitutionerne kan fastsætte, at der kan ske afmelding fra en betalt
eksamination, herunder fra de enkelte prøver under eksaminationen.
Stk. 2. Har en certificeringsinstitution fastsat, at der kan ske afmelding fra
eksaminationen, herunder de enkelte prøver under eksaminationen, fastsættes en frist
for, hvornår afmelding kan finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan
afmelding finde sted, indtil eksaminationen, herunder de enkelte prøver, begynder.
§ 21. En fremmedsprogstolk, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i
prøven, hvis certificeringsinstitutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan
have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt
begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges.
§ 22. Eksaminationen skal tilrettelægges som individuelle prøver og skal som minimum
indeholde én mundtlig prøve og én skriftlig prøve. Prøverne skal indeholde en
kombination af de forskellige elementer angivet i § 13.
Stk. 2. Eksaminationen bedømmes som »Bestået« eller »Ikke bestået« på baggrund af en
samlet vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer.
§ 23. Mundtlige prøver kan afholdes med forberedelsestid.
Stk. 2. Opgaver til mundtlige prøver fordeles ved lodtrækning blandt
fremmedsprogstolkene. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af
fremmedsprogstolke med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved
prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal
eksaminator og censor være til stede.
§ 24. Eksaminationen afholdes uden anvendelse af hjælpemidler, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved skriftlige prøver kan anvendes elektroniske hjælpemidler som pc, bærbar
computer og lignende.
§ 25. Eksaminationen afholdes på dansk. Dog afholdes den del af eksaminationen, der skal
dokumentere fremmedsprogstolkens kompetencer i fremmedsprog, jf. § 13, nr. 2, på det
pågældende fremmedsprog og dansk.
§ 26. Certificeringsinstitutionen kan afholde mundtlige prøver som videokonference eller
ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Certificeringsinstitutionen skal sikre, at
sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til,
hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Institutionen udpeger eller
godkender en tilsynsførende, der skal være hos fremmedsprogstolken under prøven.
Eksaminator og censor skal eksaminere og bedømme prøven efter gældende regler.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig
prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Fremmedsprogstolken kan
foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
§ 27. Certificeringsinstitutionen skal i forbindelse med afholdelse af prøver sikre
identiteten på den fremmedsprogstolk, der skal deltage i prøven.
§ 28. Certificeringsinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til fremmedsprogstolke med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når certificeringsinstitutionen vurderer, at dette
er nødvendigt for at ligestille disse fremmedsprogstolke med andre i prøvesituationen.
Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
§ 29. Certificeringsinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er
egnede til at udelukke, at fremmedsprogstolkene kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen skal sikre, at fremmedsprogstolkene har
hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøverne.
§ 30. En prøve er påbegyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når
forberedelsesmateriale er udleveret til fremmedsprogstolken, eller når
fremmedsprogstolken er blevet bekendt med prøvespørgsmålene eller lignende.
§ 31. Besvarelser under eksaminationen skal være fremmedsprogstolkens egen og
selvstændige besvarelse. Certificeringsinstitutionen bortviser en fremmedsprogstolk, der
under en prøve skaffer sig eller giver en anden fremmedsprogstolk uretmæssig hjælp til
besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen bortviser en fremmedsprogstolk, der udviser
forstyrrende adfærd under en prøve.
Stk. 3. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en fremmedsprogstolk
uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, indberettes dette til
certificeringsinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller
ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser certificeringsinstitutionen
fremmedsprogstolken.
§ 32. Bliver certificeringsinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og
mangler, der kan udbedres, beslutter institutionen, eventuelt efter drøftelse med
bedømmerne, hvordan udbedringen kan ske.
Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder certificeringsinstitutionen ombedømmelse
eller omprøve.
Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan certificeringsinstitutionen beslutte
at annullere allerede afholdte prøver og foranstalte omprøve.
Stk. 4. Certificeringsinstitutionen orienterer Sundheds- og Ældreministeriet om
beslutninger truffet i medfør af stk. 1-3.
Kapitel 7
Censur af eksaminationen
§ 33. Der skal deltage uafhængig og upartisk censor ved bedømmelse af eksaminationen.
Ved en mundtlige prøver skal censoren endvidere deltage under afholdelse af prøven.
Stk. 2. Censor kan under en mundtlig prøve stille uddybende spørgsmål til
fremmedsprogstolken.
Stk. 3. En censor skal have kendskab til elementerne angivet i § 13 og have specifik
kompetence inden for et eller flere af elementerne.
Stk. 4. En censor må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat på
den certificeringsinstitution, hvor vedkommende skal virke som censor.
Stk. 5. Certificeringsinstitutionen informerer inden en prøves afholdelse censor om
reglerne for afholdelse af eksaminationen, herunder den enkelte prøve, og forsyner
censor med andet materiale, der har betydning for censorens virksomhed.
§ 34. Certificeringsinstitutionen kan ved en censors pludselige forfald, hvor det ikke har
været muligt at tilkalde en anden censor, udpege en person, der opfylder kravene i § 33,
som censor.
Stk. 2. Certificeringsinstitutionen orienterer Sundheds- og Ældreministeriet om
beslutninger truffet i medfør af stk. 1.
§ 35. Kun eksaminator og censor må være til stede under votering af eksaminationen,
herunder ved votering af de enkelte prøver.
Stk. 2. Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt eksaminationen, herunder de
enkelte prøver, skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse
afgørende.
§ 36. Censor skal
1) Påse, at fremmedsprogstolken opfylder kompetencekravene fastsat i kapitel 5.
2) Medvirke til og påse, at eksaminationen gennemføres i overensstemmelse med
§§ 21-32.
3) Medvirke til og påse, at fremmedsprogstolkene får en ensartet og retfærdig
behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.
Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notat om eksaminationen til brug ved
udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne opbevares i 5 år.
§ 37. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 34, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får
censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i certificeringsinstitutionens
varetagelse af eksaminationen, afgiver censor indberetning herom til Sundheds- og
Ældreministeriet.
Kapitel 8
Beviser
§ 38. Certificeringsinstitutionen udsteder bevis til de fremmedsprogstolke, der har
gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet, på den pågældende institution.
Stk. 2. Beviset skal snarest muligt og senest 2 uger efter afholdelse af den sidste prøve
under eksaminationen udstedes og udleveres til de fremmedsprogstolke, der har bestået
eksaminationen.
§ 39. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:
1) Navn og cpr-nr. på fremmedsprogstolken.
2) Navn og adresse på certificeringsinstitutionen.
3) Betegnelsen ”Certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet”.
4) Datoen for prøver afholdt under eksaminationen.
Stk. 2. Beviset skal underskrives af certificeringsinstitutionens leder.
Stk. 3. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 28.
§ 40. Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk
kønsskifte, jf. lov om Det Centrale Personregister, udsteder certificeringsinstitutionen et
nyt bevis, jf. § 38, stk. 1, og § 39. Det oprindelige bevis destrueres og annulleres.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 41. Sundheds- og Ældreministeriet fører tilsyn med certificeringsinstitutionerne.
Stk. 2. Sundheds- og Ældreministeriet kan i forbindelse med tilsynet anvende ekstern
bistand.
§ 42. Certificeringsinstitutionerne har i forbindelse med tilsynet efter § 41 pligt til at
udlevere de oplysninger og dokumentation, som tilsynet vurderer nødvendigt for tilsynets
gennemførelse.
Kapitel 10
Ikrafttræden
§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2019.
Sundheds- og Ældreministeriet, den xx 2019
ELLEN TRANE NØRBY
/Brit Gotthard Jensen
Certificering af tolke - hvordan styrkes kvaliteten? Læs her
Ny bekendtgørelse om tolkebistand, brugerbetaling, læs her
Lov om certificering af tolke på sundhedsområdet, læs her
lørdag den 5. januar 2019
Certificering af sundhedstolke
Lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet link til Retsinformation
Certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet - ændringsforslag i høring marts 2020: https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2020/03/certificeringsordning-for.html
Certificering af sundhedstolke
Udlændingepolitikken i Danmark har en synlig indvirkning på uddannelses- og sprogpolitikken. Udlændinge skal for eksempel nu selv betale for undervisning i ”dansk for udlændinge”.
De videregående uddannelser har netop nedlagt 1000 studiepladser på uddannelser, hvor engelsk er undervisningssproget, fordi de koster for meget i SU og de studerende rejser hjem igen efter veloverstået eksamen.
Retstolkning
Problemer med kvaliteten af tolkning på politi-, rets- og asylområdet hører hverdagen til, hvilket for nylig blev dokumenteret i en rapport fra Rigsrevisionen. Normalt forbedrer man kvaliteten i videnserhverv med bedre uddannelse. Det er åbenbart ikke tilfældet med retstolkning. Virksomheden EasyTranslate har netop vundet et udbud fra Rigspolitiet med en aftale, der på væsentlige områder forringer tolkenes vilkår. Tolkebranchen er i oprør og forsøger gennem en boykot at forhindre EasyTranslate i at opfylde kontrakten. Flere hundrede tolke har afvist at samarbejde med virksomheden og har indgivet en protestskrivelse til Rigspolitiet. Formålet er at få genforhandlet udbuddet.
Sundhedstolkning
Også på sundhedsområdet har udlændingepolitikken direkte effekt. Har man boet i tre år i Danmark, skal man nu selv betale for sin tolk hos lægen og på hospitalet.
Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, fremsat af sundhedsminister Ellen Trane Nørby, har for nylig været til 1. behandling i Folketinget.
Ifølge lovforslaget er formålet med loven ”at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen”. Men lovforslaget indeholder intet om uddannelse. Certificeringsinstitutterne skal udelukkende gennemføre ”eksamination i certificering”. Det kaldes en realkompetencevurdering.
Tolkene skal med andre ord certificeres i det de kan i forvejen: ”Det bemærkes, at de fremmedsprogstolke, der har behov for et kursus eller en uddannelse, før de pågældende er i stand til at fuldføre og bestå eksaminationen i certificering som fremmedsprog, må gennemføre en sådan uddannelse eller kursus uden for lovforslagets ordning.”, står der i bemærkningerne til lovforslaget. Og det har jo altid været en mulighed.
Hertil kommer, at tolkene selv skal betale for eksaminationen. Offentlige certificeringsinstitutter kan opkræve et gebyr af tolkene. Private certificeringsinstitutter kan opkræve betaling. Resultatet for tolken er det samme, penge op af lommen.
Eksaminanderne har klageadgang vedrørende retlige spørgsmål, men ikke klageadgang, hvis de for eksempel ikke består eksaminationen.
Spørgsmålet er, hvordan loven sikrer en højere eller mere ensartet kvalitet, ovenikøbet når regionerne, tolkenes primære kunder, selv kan bestemme, om de vil bruge de certificerede tolke eller ej.
Det er vanskeligt at se, hvordan lovforslaget højner kvaliteten i sundhedstolkningen, når det, der først og fremmest er brug for, er uddannelse. Lovforslaget har brug for kunstigt åndedræt.
Emne: L 109 - 2018-19: Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. / Folketinget, læs her.
Ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven, læs her.
Forbundet Kommunikation og Sprogs bemærkninger til Sundheds- og Ældreministeriets høring over udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, læs her.
Udkast til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet er sendt i høring den 18/2/2020 med sagsnummer: 1801599, Sundheds- og Ældreministeriet
Høring 2019
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62051
onsdag den 2. januar 2019
Nyt år, nyt kapitel, nye fælles retningslinjer for dansk undertekstning
D. 11. januar 2019 lanceres "Retningslinjer for undertekstning i Danmark"
og hjemmesiden www.undertekstning.dk
"Retningslinjer for undertekstning i Danmark" er et dokument, der for første gang beskriver
den særlige danske måde at lave undertekster på. Hele den danske
undertekstningsbranche har været med på råd, og bag projektet står FBO, Forum for
Billedmedieoversættere, som organiserer underteksterne under Dansk Journalistforbund.
Projektet er inspireret af et tilsvarende projekt i Norge, og også i Sverige, Tyskland,
Holland og Finland er der ved at blive fastlagt nationale retningslinjer.
Undertekster, der følger retningslinjerne, er af høj sproglig og oversættelsesmæssig
kvalitet, de står længe nok på skærmen til, at de kan læses, og de følger den danske
tradition for brug af dialogstreger, fortsættelsesstreger osv. Alt det og meget mere er
indgående beskrevet i dokumentet, som ligger frit tilgængeligt på www.undertekstning.dk.
Til gavn for både grønne og garvede.
Retningslinjerne er en sammenfatning af den eksisterende, etablerede praksis i
undertekstningsbranchen. De beskriver formelle ting som brug af dialog- og
fortsættelsesstreger, læsehastighed og anslagsantal, men også de mange sproglige og
oversættelsesmæssige hensyn, man tager, når man undertekster. De er altså både en
beskrivelse af fagets "best practice" og en pædagogisk introduktion til
undertekstningsfaget.
Dermed er retningslinjerne både til gavn for etablerede undertekstere og
undertekstningsfirmaer, der her får et håndfast bevis på, at undertekstning er en højt
specialiseret og kompleks oversættelsesdisciplin. Og for nye undertekstere, der gerne vil
undertekste på den måde, som de danske seere allerede er vant til og genkender som god
undertekstning. Det kan fx være sprogarbejdere og journalister, der undertekster videoer til
de sociale medier.
Men vigtigst af alt er slutbrugerne, altså seerne. Hvis alle, grønne som garvede, følger
retningslinjerne, får seerne undertekster af høj kvalitet, der åbner en verden af
fremmedsproget tv og film med alt, hvad der dertil hører af dannelse, fællesskab,
medborgerskab og underholdning.
Entusiastisk, bredt samarbejde
I løbet af 2018 har Kirsten Marie Øveraas og Peter Bjerre Rosa, der selv er undertekstere,
holdt møder med tekstningsfirmaer for at kortlægge deres standarder og definere et sæt
retningslinjer, som alle kunne blive enige om. "Jeg er helt ærligt overrasket over, hvor nemt
det var. Det her er jo firmaer, der er hinandens konkurrenter på et benhårdt marked. Men
alle mødte os med en enorm entusiasme og en iver efter at udarbejde et dokument, der
lægger vægt på vigtigheden af gode og velfungerende undertekster," fortæller Kirsten
Marie Øveraas.
Formand for Journalistforbundet Lars Werge udtaler: ”Teksterne udfylder et meget
væsentligt rum i dansk public service og i det danske demokrati. Gode tekster er med til at
sikre, at alle samfundsgrupper får adgang til væsentlige informationer, og derfor har Dansk
Journalistforbund som fagforening for mange af teksterne og oversætterne støttet dette
arbejde. Jeg er meget glad for at se, hvad det har ført til.”
Retningslinjerne er udarbejdet i dialog med Dansk Sprognævn og i samarbejde med
samtlige store aktører på det danske undertekstningsmarked, nemlig Broadcast Text
Denmark, Dansk Video Tekst, Medietekst Danmark, Oneliner, Scandinavian Text Service,
SDI Media, Subline samt Danmarks Radio og TV 2.
Brug af retningslinjerne bliver anbefalet af AVTE (AudioVisual Translators Europe), Dansk
Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Oversætterforbund, Forbundet
Kommunikation og Sprog, forsker i billedmedieoversættelse ved Københavns Universitet
Henrik Gottlieb, Høreforeningen, Translatørforeningen og Ældre Sagen.
Se retningslinjerne for undertekstning i Danmark på undertekstning.dk.
For yderligere oplysninger:
Kirsten Marie Øveraas (km@kirstenmarie.dk / 40321848)
Peter Bjerre Rosa (undertekstning@corrigo.dk / 30289078)
Amalie Foss, forkvinde for FBO (amaliefoss@gmail.com / 40559508)
| Læs mere på undertekstning.dk Se billeder fra arrangementet her. |
The World News Net 11012019
og så fejrer vi årets teksterForum for Billedmedieoversættere har i dialog med Dansk Sprognævn formuleret de første fælles retningslinjer, som har til formål at sikre en vis kvalitetsstandard for undertekster på dansk tv. Både for seernes skyld og for at give branchen et bedre ry. Det vil snart være slut med undertekster, der løber lidt for hurtigt hen over skærmen, og med dem, som bare er for dårlige. Læs her. Bringes efter aftale med FBO: Vi skriver tekstningshistorie, Det er intet mindre end en historisk begivenhed, at FBO (Forum for Billedmedieoversættere) kan lancere de første fælles retningslinjer for dansk undertekstning nogensinde! Efter et halvt års arbejde med at indsamle viden og praksisser i det danske undertekstningslandskab er vi klar til at præsentere det forkromede vue over den danske tekstningstradition til gavn for både grønne undertekstere og garvede veteraner. Ved samme lejlighed uddeler FBO årets Teksterpris, også kendt som ‘Lakridsbåndsordenen’. Det er branchens egen pris til en tekster, der har løst en bestemt opgave på forbilledlig vis, eller til en, der gennem hele karrieren har holdt et højt niveau, og også i år er der fundet en yderst værdig prismodtager. Kom til lancering og prisuddeling fredag d. 11. januar 2019 kl. 17 (dørene åbner kl. 16.30) hos Dansk Journalistforbund, Gl. Strand 46, København K PROGRAM Kl. 17: Velkomst ved formand for FBO Amalie Foss. Sabine Kirchmeier fra Sprognævnet siger nogle ord. Præsentation af Retningslinjerne for undertekstning i Danmark: Hvad indeholder de, og hvad skal vi bruge dem til? Kirsten Marie Øveraas og Peter Bjerre Rosa. Kl. 18: Cava og kransekage. Kl. 18.15: Teksterprisuddeling Lars Bukdahl holder årets festtale. Talen for prismodtageren. Overrækkelse af Lakridsbåndsorden og portrættegning af Bob Katzenelson. Kl. 19.30: FBO’s nytårskur - I år stående souper, forhåbentlig med masser af gæster udefra. Vi håber, at I vil være med til at fejre det nye år og hylde såvel vores fag som årets teksterprismodtager. Af hensyn til traktementet bedes man tilmelde sig på fbo.bestyrelsen@gmail.com
Teksterprisuddeling og lancering af
retningslinjer for tekstning
Fra: "Ellen Mygind Kristensen" <notification@facebookmail.com>
Til: "Teksterprisuddeling og lancering af retningslinjer for
tekstning" <wind.nielsen@webspeed.dk>Sendt: fredag, 11. januar 2019 08:31:12Emne: [Teksterprisuddeling og lancering af retningslinjer for tekstning]
Det er en glæde for priskomitéen...
Det er en glæde for
priskomitéen at kunne bekendtgøre, at vi har besluttet at tildele årets
Teksterpris posthumt til tekster,
For
lidt over et år siden mistede dansk tekstningsbranche en stor profil og en
kompetent og værdsat tekster, da Hanne Friis alt for tidligt døde af kræft.
Hanne,
der også var prisbelønnet litterær oversætter, modtager priskomitéens Ærespris
posthumt for sin sproglige præcision, sit høje faglige niveau og sin
kompromisløse indsats for tekstningskvaliteten. Det har ikke alene gavnet
Subline, men tekstningsbranchen som helhed.
Hanne
var kendt for sin stærke personlighed og ikke mindst værdsat af sine egne, som
det fremgår af en nominering til teksterprisen 2016: “Hanne Friis, både fordi
hun er en virkelig dygtig tekster, og fordi hun altid er sød, rar og smilende
og har fuldstændig styr på at fordele opgaverne til alle Sublines tekstere.”
Hun
har efterladt et Subline, som hun i høj grad har været med til at præge, og
hvis fine renomme på mange måder kan tilskrives hende.
Hanne
Friis' nære ven og kollega og tidligere prismodtager, Jesper Dannow, holder
pristalen, og nuværende chef på Subline, Tom Bernbom Jørgensen, modtager
Æresprisen på Hannes vegne.
Foto: Bibi Huryn
|