fredag den 6. april 2018
Fire gange hyldest til godt sprog - Sprogdagen '18 og Sprogprisen.dk
Pressemeddelelse 5. april 2018:
Sprogprisen.dk 2018 til jobcentrene, DMI, Danbolig i Horsens og Politiken-journalist
”Her er noget nyt på vej, en ny form for kommunikation, der sætter modtageren og vedkommendes situation i centrum. Som sagligt, men ’kærligt’ byder op til dans.”
Med blandt andre disse ord begrundede teaterinstruktør og sprogprisdommer Peter Langdal torsdag aften, hvorfor KMD og de kommunale jobcentre fik Sprogprisen.dk 2018 for et nyt og mere forståeligt standardbrev til sygemeldte, der er på vej til igen at komme i arbejde.
Den sproglige stil er nemlig, sagde Peter Langdal, stik modsat den som ”kancellist-cellister altid har praktiseret, når man i det offentlige er ude på at skabe distance til os såkaldt almindelige mennesker”.
Brevet er et blandt flere, som KMD er i gang med at omformulere for jobcentrene, og udover prisen i kategorien bedste brev eller e-mail, fik DMI en pris for årets bedste tekst på sociale medier.
Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet og med i dommerkomitéen, begrundende prisen med DMI’s ”modtagerorienterede, inddragende og friske stil, som har fået over 60.000 borgere til at følge DMI’s tweets, som bringes døgnet rundt – året rundt og som dermed også har den bredde og troværdighed, der skal til, når det virkelig gælder om at lytte til og følge råd og varslinger”.
I kategorien bedste hjemmesidetekst blev Danbolig i Horsens hyldet for ”usædvanlig ærlig snak”. Journalist Kurt Strand overrakte prisen, og fortalte at ”vi i dommerkomitéen blev ret begejstrede, da vi mødte en salgstekst med overskriften ’Vaskeægte møgejendom i elendig stand’”.
Sprogdagens tema var sport og sprog, og Politiken-journalist Rasmus Bech fik årets særpris for en artikel om doping.
Direktør Sune Bang, Kommunikationsbureauet København, begrundede blandt andet særprisen med, at Rasmus Bech ”gennem flere årtier har bragt modtageren et spadestik dybere end normale sportstekster gør. Man fanges af det flydende og lette sprog samtidig med, at indholdet gør en klogere på et hjørne af sport”.
----------
Dommerkomitéens formand: ph.d. i retorik Anne Katrine Lund, AKL Kommunikation. Dommerkomitéens øvrige medlemmer: Journalist Kurt Strand, kurtstrand.dk, teaterinstruktør Peter Langdal, direktør Sune Bang, Kommunikationsbureaet København, direktør Anne-Marie Skov, Tuborgfondet og professionelt bestyrelsesmedlem Charlotte Sahl-Madsen.
Bag prisen står Dansk Sprognævn, sproget.dk, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, Modersmål-Selskabet, Djøf, RetorikMagasinet, kurtstrand.dk og Syntaksis.
Læs mere her
DMIs meteorologer vinder sprogpris. Læs her
Danbolig får sprogpris for "usædvanlig ærlig snak" om møgejendom. Læs her
Vinderne af Sprogprisen.dk 2018
Vinderne af Sprogprisen 2018 med diplomer, her
Sproget i sporten og sporten i sproget: Sprogdagen 2018, reportage fra Forbundet Kommunikation og Sprog, her
Se billeder fra arrangementet
5x podcasts fra uddeling af Sprogprisen '18
1) Anne Katrines dommertale: https://soundcloud.com/user-754509456/2018-04-05-sprogprisen-dommerformand-anne-katrine-lund-kampen-om-opmaerksom-vokser
2) Interview med Rasmus Bech: https://soundcloud.com/user-754509456/2018-04-05-sprogprisen-politiken-journalist-rasmus-bech-sjovt-at-vaere-sprognord
3) Interview med Henning Gissel: https://soundcloud.com/user-754509456/2018-04-05-sprogprisen-meteorolog-henning-gisselo-skarpere-vejrudsigt-med-140-twitter-tegn
4) Interview med Michael Haargaard og Nikolaj Poulsen, Danbolig https://soundcloud.com/user-754509456/2018-04-05-sprogprisen-danbolig-michael-haargaard-og-nikolaj-poulsen-kortere-stenkast
5) Interview med Marianne Borreby Therkildsen og Sidsel Holm Clemmensen, KMD https://soundcloud.com/user-754509456/2018-04-05-sprogprisen-kmd-marianne-borreby-therkildsen-og-sidsel-holm-clemmensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar