Debatindlæg:
Vi har ikke brug for dårligere uddannede universitetskandidater
Medlemmer af
aftagerpaneler for danske universitetsuddannelser:
”Gode uddannelser er afgørende, hvis Danmark skal have et stærkt velfærdssamfund,” skriver den nye SVM-regering i sit regeringsgrundlag. Det kan alle være enige om. Men de gode intentioner falmer, når regeringen samtidig vil skære et år af op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser.
Vi repræsenterer aftagerpaneler på de danske universiteter, der rådgiver universiteterne om behovene på det arbejdsmarked, de fleste universitetskandidater i dag bliver uddannet til. Vi noterer os, at regeringen i regeringsgrundlaget også ”lægger vægt på, at dem, der kender uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, involveres i, hvordan reformen implementeres.”
Tak. Det er vi glade for, og vi vil gerne høres. Derfor tillader vi os at involvere os selv allerede nu.
At halvere en kandidatuddannelse vil give dårligere kvalitet i uddannelsen. Det siger sig selv. Det nytter ikke, at regeringen samtidig forsøger at sælge det som et kvalitetsløft af uddannelserne. Selvom man bruger pengene fra besparelserne på et bedre (forkortet) studie, så betyder det selvfølgelig noget, hvor lang tid, uddannelsen varer. Det betyder noget, hvor mange fag man kan nå at have, hvor mange opgaver man kan nå at skrive og hvor mange eksaminer, man kan nå at tage. Og vi ved, at særligt for universitetsstuderende er de sidste år efter bacheloren afgørende, fordi det er her læring og erkendelse for alvor sættes i spil og løftes.
Som repræsentanter for aftagerpanelerne kender vi de studerende, vi kender universiteterne, og vi kender først og fremmest de behov for arbejdskraft fra universiteterne, der er i de virksomheder og organisationer, vi kommer fra. Det er os, der ansætter de kandidater, der udklækkes fra landets universiteter.
Vi kan sige meget kort og præcist, hvad vi har brug for: Vi har brug for veluddannet arbejdskraft til at løse komplekse opgaver i et samfund præget af stigende kompleksitet. Vi har brug for de bedst uddannede universitetskandidater, ikke dårligere uddannede.
I knap 30 år har vi uddannet 3-årige bachelorer på danske universiteter, men der er aldrig opstået et reelt akademiker-bachelorarbejdsmarked i Danmark. Virksomheder, organisationer og offentlige institutioner vil hellere have 5-årige kandidater. Selvfølgelig, for de er bedre uddannede, deres analyser er skarpere, deres evne til at sætte sig ind i kompliceret stof er bedre, de kan løse opgaver på et højere niveau.
Begynder man nu at uddanne 4-årige kandidater, kan vi kun være sikre på, at vi får dårligere uddannede kandidater. Der er ingen der ved, om der faktisk vil være et arbejdsmarked til dem efter endt uddannelse. Det går ikke kun ud over kandidaterne, det er også at gamble med kvaliteten af den højtuddannede arbejdskraft, vi er så afhængige af.
Som rådgivende organer for universiteterne ved vi godt, at universiteterne kan blive bedre til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet bagefter. Vi ved også, at der inden for nogle fag er en høj dimittendledighed.
Derfor kan det godt give mening at dimensionere uddannelserne bedre efter arbejdsmarkedets behov. Det vil regeringen overveje, skriver de i regeringsgrundlaget. Nu har de ikke spurgt os endnu, men når og hvis de gør, så vil vi svare, at det er en oplagt mulighed, for hvorfor skulle vi uddanne flere end der er behov for inden for et bestemt fagligt felt?
Vi lever i et samfund med en stigende kompleksitet, der forandrer sig i stadig hastigere tempo. Vi har både i dag og i morgen brug for veluddannet arbejdskraft, der kan løse komplekse samfundsudfordringer med klima, digitalisering, globalisering, nye trusselbilleder osv.