Emne: L 109 - 2018-19: Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. / Folketinget

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L109/index.htm

Salen: Lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet (1. beh.)

https://www.altinget.dk/kalender.aspx?id=37559&fbclid=IwAR2KHYOrlR41oW3ddlFCH-v-jzs_wQbeQvLS765X3XJFn0y2a831aJEw4O0

Folketingssalen
Tid: 10:00 - 12:00, 23/11-2018 1. behandling af forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet (L 109).

Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.

Med lovforslaget får sundhedsministeren hjemmel til efter ansøgning at godkende en eller flere offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører (certificeringsinstitutioner) til at certificere fremmedsprogstolke på sundhedsområdet på baggrund af regler fastsat af sundhedsministeren.

Det foreslås, at en godkendelse som certificeringsinstitution vil have en tidsbegrænset varighed på op til 5 år, hvorefter godkendelsen skal fornys. Og at certificeringsinstitutionerne skal udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter loven og efterfølgende udstede bevis til de fremmedsprogstolke.

Med lovforslaget skabes der for regionerne en mulighed for - hvis regionerne har et ønske herom - at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kompetencer i tolketeknik og -etik samt har et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer.

Forslaget er fremsat af Ellen Trane Nørby (V).

L 109 Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
Af: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2018-19
Status: 1. beh./Henvist til udvalg
Om lovforslaget
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L109/index.htm
Sagsgang:
Fremsat 15-11-2018

L 109 Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
1. behandlet / henvist til udvalg 23-11-2018
Se hele tidsplanen
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet

Resumé:
Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.

Med forslaget får sundhedsministeren hjemmel til efter ansøgning at godkende en eller flere offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører (certificeringsinstitutioner) til at certificere fremmedsprogstolke på sundhedsområdet på baggrund af regler fastsat af sundhedsministeren. Det foreslås, at en godkendelse som certificeringsinstitution vil have en tidsbegrænset varighed på op til 5 år, hvorefter godkendelsen skal fornys.

Desuden skal certificeringsinstitutionerne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter loven og efterfølgende udstede bevis til de fremmedsprogstolke.

Med forslaget skabes der for regionerne en mulighed for – hvis de ønsker det – at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kompetencer i tolketeknik og -etik samt har et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.


Fremsat den 15. november 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Forslag

til

Lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet

Kapitel 1

Godkendelse som certificeringsinstitution

§ 1. Sundhedsministeren godkender efter ansøgning private og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Stk. 2. En godkendelse kan gives for en periode på op til 5 år.

Stk. 3. Godkendes en privat certificeringsinstitution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på certificeringsinstitutionens administration af opgaver efter denne lov.

§ 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godkendelse, godkendelsesperiodens længde samt om tilbagekaldelse af en godkendelse.

Kapitel 2

Certificering

§ 3. Certificeringsinstitutioner udbyder og afholder eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffer afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Stk. 2. Certificeringsinstitutioner udsteder bevis for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

§ 4. Certificeringsinstitutioner sikrer, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i:

1) Dansk.

2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering.

3) Tolketeknik.

4) Tolkeetik.

5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

§ 5. Offentlige certificeringsinstitutioner kan opkræve gebyr for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Stk. 2. Private certificeringsinstitutioner kan opkræve betaling for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

§ 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave, om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt om opbevaring af dokumenter og oplysninger. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Kapitel 3

Tilsyn og klageadgang

§ 7. Sundhedsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med certificeringsinstitutioner.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med certificeringsinstitutioner, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.

§ 8. En klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet kan indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. En klage skal være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Kapitel 4

Ikrafttræden og territorialbestemmelse

§ 9. Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedindhold
 
2.1.
Gældende ret
 
2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
 
2.3.
Den foreslåede ordning
 
2.3.1.
Godkendelse som certificeringsinstitution
 
2.3.2.
Certificering
 
2.3.3.
Tilsyn og klageadgang
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
9.
Sammenfattende skema


1. Indledning

På sundhedsområdet er kommunikationen mellem patient og sundhedsperson afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger.

Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kommunikere på et andet sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle. Det har i den forbindelse stor betydning, at fremmedsprogstolkningen er af god kvalitet, og at tolkene besidder en vis form for specialviden om sundhedsvæsenet.

Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god kvalitet til patienter, der har behov for det. Hver dag leverer tolke tolkeydelser af høj kvalitet på sundhedsområdet, men der kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal velkvalificerede tolke og dermed sikre en ensartet og høj kvalitet af tolkningen.

For netop at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen på sundhedsområdet er regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 blevet enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2018.

Med lovforslaget får sundhedsministeren hjemmel til at godkende en eller flere offentlige myndigheder/institutioner eller private aktører til at forestå certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne skal i forbindelse med certificeringen sikre, at tolken besidder kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik samt grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Der skabes derved for regionerne en mulighed for - hvis regionerne har et ønske herom - at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kompetencer i tolketeknik og -etik samt har et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer. Samtidig sikres der mulighed for et samlet løft i kvaliteten af de tolke, der anvendes på sundhedsområdet til gavn for både patient og sundhedsperson.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med initiativet om indførelsen af krav om betaling af gebyr for fremmedsprog??stolkning i sundhedsvæsenet for personer, som har været bosat i Danmark i mere end 3 år. Dette initiativ er allerede gennemført ved lov nr. 729 af 8. juni 2018 om ændring af sundhedsloven. Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med initiativet om at styrke mulighederne for videotolkning i sundhedsvæsenet via etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut videotolkning og ved at afsætte midler til øget brug af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale i regionerne. Begge disse initiativer er som nærværende lovforslag en del af Aftale om finansloven for 2018, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

Efter sundhedslovens § 50, stk. 1, yder regionsrådet tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus.

Efter sundhedslovens § 50, stk. 2, opkræver regionsrådet et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand i henhold til stk. 1.

Efter sundhedslovens § 50, stk. 3, opkræver regionsrådet fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker en anden tolk end en tolk, som regionsrådet har anvist.

Der er således intet til hinder for, at patienten selv rekvirerer en tolk, hvis patienten f.eks. kender en tolk, som patienten stoler på, eller hvis patienten generelt er mere tryg ved at anvende sin egen tolk. Det er dog en forudsætning for at anvende en anden tolk end den tolk, regionsrådet har anvist, at lægen vurderer, at den pågældende tolk har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.

Efter sundhedslovens § 50, stk. 4, fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog og for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor.

I bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter sundhedsloven (herefter bekendtgørelsen) er der fastsat nærmere regler efter sundhedslovens § 50, stk. 4.

Efter bekendtgørelsens § 1 skal tolkebistand rekvireres, når lægen skønner, at det er nødvendigt for behandlingen.

Vurderer lægen, at en tolk er nødvendig for behandlingen, rekvireres en tolk via regionen, der er ansvarlig for at sikre rammerne for, at regionens læger har adgang til at bestille tilstrækkelig og kvalificeret tolkebistand.

Efter bekendtgørelsens § 3 skal den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog. Det er i reglerne ikke nærmere angivet, hvorledes lægen skal sikre dette. Der er ikke i øvrigt fastsat regler om krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik.

De enkelte regioner har efter udbud om indkøb af tolkeydelser indgået aftale med tolkebureauer om levering af tolkeydelser på de pågældende regioners område. Region Syddanmark opretter pr. 1. oktober 2018 eget tolkecenter, hvor der bl.a. fastansættes et antal tolke.

I forbindelse med regionernes udbud om indkøb af tolkeydelser har regionerne fastsat en række generelle konkurrence- og mindstekrav til tolkenes kvalifikationer og kompetencer. I regionernes fællesudbud var fastsat 25 mindstekrav samt yderligere 9 konkurrencekrav.

Regionerne har bl.a. stillet krav om, at tolken skal beherske dansk og det pågældende fremmedsprog svarende til mindst gymnasialt niveau, og at tolken er kvalificeret til at tolke inden for den medicinske og lægefaglige terminologi. Tolken skal også have indblik i sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Der er endvidere bl.a. stillet krav om, at tolken har viden om og er fortrolig med sin professionelle rolle og funktion som tolk og lever op til almindelige standarder for professionel optræden ved tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand, tolketeknik, diskret optræden, god situationsfornemmelse samt neutral tolkning med hensyn til køn, politik, religion, race, seksualitet, handicap mv.

I forbindelse med bookning af de enkelte tolkeydelser på sundhedsområdet er der mulighed for at angive særlige kvalifikationer eller karakteristika, tolken skal opfylde, f.eks. tolkens køn, beherskelse af dialekter eller at ønske en navngiven tolk. Tolkebureauet har herefter ansvaret for at finde og booke den bedst kvalificerede og ledige tolk.

Kravet i sundhedslovens § 50, stk. 1, om, at regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus, og kravet i bekendtgørelsens § 3 om, at den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog, skal ses i sammenhæng med lægens forpligtelse til at indhente et informeret samtykke efter sundhedslovens § 15, stk. 1.

Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19.

Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke. Det er sundhedspersonen, der har ansvaret for at indhente det informerede samtykke efter sundhedslovens § 15, stk. 1.

Efter sundhedslovens § 15, stk. 3, forstås et informeret samtykke efter loven et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16.

Efter sundhedslovens § 15, stk. 4, kan et informeret samtykke være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Samtykket forudsættes at være et resultat af en to-vejs kommunikation mellem patient og sundhedsperson, hvor patient og sundhedsperson forstår hinanden.

Patienter, der ikke har dansk som modersmål, vil således efter omstændighederne have behov for bistand fra en tolk med de nødvendige sproglige kvalifikationer i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling, idet det er en forudsætning for, at patienten kan give et informeret samtykke til behandling, at den behandlende sundhedsperson og patienten kan kommunikere med hinanden.

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger.

Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kommunikere på et andet sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle. Det har i den forbindelse stor betydning, at fremmedsprogstolkningen er af god kvalitet, og at tolkene besidder en grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god kvalitet til patienter, der har behov for det. Hver dag leverer tolke tolkeydelser af høj kvalitet på sundhedsområdet, men der kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal velkvalificerede tolke med viden om sundhedsvæsenet og dermed sikre en ensartet og høj kvalitet af tolkningen.

I Danmark var der tidligere mulighed for at blive beskikket translatør og tolk. Denne ordning blev med virkning fra den 1. januar 2016 afskaffet af et bredt flertal i Folketinget som led i en række initiativer rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne unødvendige barrierer mv. for en række mindre erhverv. De tidligere beskikkede translatører og tolke havde ikke en særlig viden om sundhedsvæsenet og den sundhedsfaglige verden, idet beskikkelsesordningen var rettet generelt mod translatør- og tolkeerhvervet.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der er behov for, at de tolke, der tolker på sundhedsområdet, har viden om sundhedsvæsenet, hvor de personer, som modtager tolkebistand - patienterne - ofte er i en sårbar situation, og hvor lægefaglige termer er hverdag. For at sikre en ensartet og høj kvalitet af tolkningen er det derfor af væsentlig betydning, at tolkene på sundhedsområdet besidder en generel og basal viden om sundhedsvæsenet og har kendskab til den sundhedsfaglige terminologi.

Sundheds-og Ældreministeriet finder på den baggrund, at der skal oprettes en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, hvor offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører efter ansøgning kan godkendes til at forestå certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.

En certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet skal efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse indeholde en vurdering af tolkens kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik samt tolkens grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vil en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet give mulighed for, at en række tolke dygtiggør sig og via certificeringsordningen får et bevis for, at de pågældende tolke besidder en række kompetencer inden for tolkeerhvervet samt har en særlig viden om sundhedsvæsenet og den sundhedsfaglige verden.

Der skabes derved for regionerne en mulighed for - hvis regionerne har et ønske herom - at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kompetencer i tolketeknik og -etik samt har et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer. Samtidig etableres der mulighed for et samlet løft i kvaliteten af de tolke, der anvendes på sundhedsområdet til gavn for både patienter og sundhedspersonalet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der skal være tale om en frivillig ordning, således at regionerne, der hver dag benytter tolke på sundhedsområdet, selv kan vurdere, om der er behov for at anvende en certificeret tolk med grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmålet om, hvilke sprog der skal udbydes certificering i, efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse bør drøftes mellem regionerne og de certificeringsinstitutioner, der godkendes til at forestå certificering efter loven, således at regionernes behov for tolkning i forskellige sprog afstemmes med de enkelte godkendte certificeringsinstitutioners praktiske og økonomiske muligheder for at udbyde certificering i de pågældende sprog.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der oprettes en ordning for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Med lovforslaget oprettes der således en ordning, hvorefter offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører efter ansøgning kan godkendes af sundhedsministeren til at udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet for fremmedsprogstolke, der ønsker bevis for, at de besidder en række generelle og særlige kompetencer til at tolke på sundhedsområdet og herunder træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter loven.

En certificeret fremmedsprogstolk på sundhedsområdet vil således være en fremmedsprogstolk, der har gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og fået bevis for, at vedkommende besidder en række generelle og særlige kompetencer til at tolke på sundhedsområdet. Efter lovforslaget vil de fremmedsprogstolke, der allerede besidder de rette kvalifikationer, således umiddelbart kunne bestå eksamen og få bevis herfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at de fremmedsprogstolke, der har behov for et kursus eller en uddannelse, før de pågældende er i stand til at fuldføre og bestå eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, må gennemføre en sådan uddannelse eller kursus uden for den ordning, der etableres med lovforslaget.

2.3.1. Godkendelse som certificeringsinstitution

Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 1, stk. 1, til efter ansøgning at godkende private og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter loven. Der kan efter lovforslaget være tale om, at såvel offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende institutioner, som private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder mv., kan godkendes til at forestå certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.

De offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører, der ønsker at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter loven, skal således efter lovforslaget indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet.

Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at Sundheds- og Ældreministeriet kan vurdere, om institutionen opfylder betingelserne efter loven til at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter loven, ligesom certificeringsinstitutionerne skal meddele Sundheds- og Ældreministeriet de oplysninger, der er nødvendige for sundhedsministerens vurdering af, hvorvidt institutionen kan godkendes til at forestå certificering efter denne lov.

Sundhedsministeren skal i forbindelse med en afgørelse om, hvorvidt en institution mv. kan godkendes som certificeringsinstitution, efter lovforslaget lægge vægt på, om det koncept for eksamination i certificering som fremmedsprog??stolk på sundhedsområdet, som den pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde, opfylder de betingelser, der er anført i den foreslåede § 4, samt lever op til de regler, som sundhedsministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 6. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til §§ 4 og 6.

Sundhedsministeren skal efter lovforslaget endvidere lægge vægt på, om certificeringsinstitutionen besidder de nødvendige personalemæssige og faglige kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt efterfølgende udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen.

Der skal efter lovforslaget foretages en samlet vurdering af den pågældende institutions personalemæssige og faglige kompetencer samt koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende institution ønsker at udbyde.

Certificeringsinstitutionerne skal efter lovforslaget besidde personalemæssige og faglige kompetencer, herunder eventuelt ved brug af eksterne konsulenter, i såvel tolketekniske som tolkeetiske discipliner samt sundhedsfaglig viden, herunder om sundhedsvæsenets organisering. Ligeledes skal certificeringsinstitutionerne være i besiddelse af sproglige kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der konkret udbydes certificering i.

En godkendelse som certificeringsinstitution kan efter lovforslaget gives for en periode på op til 5 år.

Sundhedsministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, meddele certificeringsinstitutioner godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, sådan at en godkendelse udløber efter en periode på op til 5 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget lægges op til, at en godkendelse som udgangspunkt gives for en periode på 5 år, medmindre der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende, i det enkelte tilfælde.

Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændigheder gør sig gældende, kan sundhedsministeren meddele en godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller 3 år.

Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certificeringsinstitutionen tidligere ikke har levet op til de betingelser, som var fastsat i en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et bestemt tidspunkt, og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at godkendelsesperioderne udløber samtidig for de forskellige certificeringsinstitutioner.

Godkendes en privat certificeringsinstitution til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, finder forvaltningsloven og offentlighedsloven efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, anvendelse på certificeringsinstitutionens administration af opgaver efter denne lov.

Det bemærkes i den forbindelse, at offentlige certificeringsinstitutioner, herunder selvejende institutioner, er omfattet umiddelbart af forvaltningsloven og offentlighedsloven, idet certificeringsinstitutionerne i forbindelse med institutionernes opgavevaretagelse vil foretage myndighedsudøvelse, herunder træffe afgørelser i forhold til de fremmedsprogstolke, der gennemfører eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Ved at sætte forvaltningsloven og offentlighedsloven i kraft for private certificeringsinstitutioner, vil de private og offentlige certificeringsinstitutioner blive sidestillet. Såvel offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende institutioner, som private aktører skal således i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver iagttage forvaltningsloven og offentlighedsloven samt overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, f.eks. lighedsgrundsætningen samt lovgivningens almindelige regler om fortrolighed.

Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 2 til at fastsætte regler om krav til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godkendelse, godkendelsesperiodens længde samt om tilbagekaldelse af en godkendelse.

Sundhedsministeren bemyndiges således efter lovforslaget til at fastsætte regler om processen for indgivelse af en ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven, herunder hvilke oplysninger og dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsesperioden, herunder i forbindelse med tilsyn, meddeles Sundheds- og Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om fornyelse af en godkendelse kan indgives.

Efter bestemmelsen kan sundhedsministeren endvidere fastsætte regler om godkendelsesperiodens længde, herunder hvilke særlige omstændigheder der kan medføre, at en godkendelse meddeles for en kortere periode end udgangspunktet på 5 år. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1, stk. 2.

Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter lovforslaget til bl.a. at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekaldes.

2.3.2. Certificering

Certificeringsinstitutionerne skal efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Den enkelte godkendte certificeringsinstitution skal således efter lovforslaget selvstændigt udbyde certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre udbuddet af certificeringen.

Den enkelte godkendte certificeringsinstitution skal endvidere efter lovforslaget selvstændigt afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse efter lovforslaget skulle forestå såvel udarbejdelse af eksamensmateriale som bedømmelse af de enkelte eksaminationer, herunder træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at certificeringsinstitutionerne sikrer, at der foretages en upartisk og uafhængig bedømmelse af eksaminationerne.

Det forudsættes med lovforslaget, at de enkelte certificeringsinstitutioner selvstændigt udvikler et koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der opfylder betingelserne herfor. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til § 4.

Certificeringsinstitutionerne skal endvidere efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, udstede bevis for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen, hvis elementer er angivet i den foreslåede bestemmelse i § 4.

Den enkelte certificeringsinstitution skal således efter lovforslaget udarbejde certificeringsbeviser og efterfølgende udstede og udlevere disse til de fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ikke er til hinder for, at de fremmedsprogstolke, der efter lovforslaget certificeres som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, anvender det udstedte certificeringsbevis som bevis i anden sammenhæng for, at de besidder en række generelle kompetencer inden for tolkeområdet.

Det bemærkes endvidere, at de enkelte certificeringsinstitutioner i forbindelse med certificering af fremmedsprog?s??tolke efter loven vil skulle foretage behandling af personoplysninger om den enkelte fremmedsprogstolk. Denne behandling af personoplysninger er ikke nærmere reguleret i lovforslaget. Det forudsættes med lovforslaget, at certificer?ingsinstitutionerne i forbindelse med denne behandling af personoplysninger overholder de almindelige persondataretlige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om behandling af personoplysninger, den registreredes rettigheder og reglerne om behandlingssikkerhed.

Eksamination i certificering som fremmedsprogstolk skal efter lovforslaget indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer i dansk og det fremmedsprog, hvortil der søges certificering, samt af fremmedsprogstolkens tolketekniske og tolkeetiske kompetencer og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Certificeringsinstitutionerne skal således efter den foreslåede bestemmelse i § 4 sikre, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i 1) dansk, 2) det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, 3) tolketeknik, 4) tolkeetik og 5) grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at eksamination i certificering som fremmedsprog??stolk på sundhedsområdet indeholder én samlet vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, således at vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i de forskellige discipliner kombineres i én eller flere prøver.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 fastsættes regler om, at en central del af eksaminationen er mundtlig.

Det bemærkes endvidere, at det ligeledes er hensigten med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 fastsættes regler om, at eksaminationen bygger på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået eller ikke har bestået eksaminationen. Det forudsættes således med lovforslaget, at der ikke meddeles fremmedsprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med eksaminationen.

For så vidt angår fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolken besidder kompetencer i dansk og det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, svarende til minimum gymnasialt niveau, og at vurderingen heraf således foretages med udgangspunkt i dette niveau. Vurderingen skal særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.

For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens overordnede evne til at tolke, ligesom der skal foretages en vurdering af tolkens kompetencer inden for forskellige tolkediscipliner.

For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i tolkeetik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprog?stolkens viden om principper og normer i forhold til tolkeetiske regler samt en vurdering af fremmedsprogstolkens kultur- og etnicitetsforståelse i relation til det pågældende fremmedsprog.

For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i grundlæggende viden om sundhedsvæsenet forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at det vurderes, om fremmedsprogstolken besidder en grundlæggende viden om det danske sundhedsvæsens organisering og kultur samt har kendskab til en række gængse sundhedsfaglige termer, der har særlig betydning i sundhedsvæsenet. Det forudsættes endvidere, at der foretages en vurdering af fremmedsprog??stolkens kompetencer til at agere i forskellige tolkesituationer i sundhedsvæsenet.

Det bemærkes, at det efter lovforslaget ikke vil være muligt at opnå certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet på baggrund af andre kvalifikationer end den pågældende eksamen. En fremmedsprogstolk, der f.eks. har en dansk studentereksamen, vil således efter lovforslaget skulle gennemføre og bestå hele eksaminationen efter § 4 for at kunne blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Offentlige certificeringsinstitutionerne kan efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, opkræve gebyr fra de fremmedsprogstolke, der ønsker at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at gebyret skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som er gældende for statslige gebyrer. Der henvises i den forbindelse til Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2016.

Private certificeringsinstitutioner kan efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, opkræve betaling for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Certificeringsordningen finansieres således ved, at de fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, skal betale et beløb herfor til certificeringsinstitutionen.

Størrelse af beløbet fastsættes efter lovforslaget af den enkelte certificeringsinstitution. Beløbet vil således kunne variere fra institution til institution afhængigt af udbud og efterspørgsel, ligesom beløbet vil kunne variere fra sprog til sprog, idet der må antages at kunne være forskellige omkostninger forbundet med at udbyde certificering i de forskellige sprog.

Det bemærkes i den forbindelse, at de fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret efter loven, efter lovforslaget har mulighed for at gennemføre eksaminationen på den certificeringsinstitution, hvor vedkommende måtte ønske det, f.eks. fordi et særligt sprog udbydes, eller fordi størrelsen af betalingen er lavere end på andre certificeringsinstitutioner.

Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 6 til at fastsætte nærmere regler om certificer?in???gsinstitutionernes opgave, om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt om opbevaring af dokumenter og oplysninger. Sundhedsministeren bemyndiges efter bestemmelsen endvidere til at fastsætte nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Sundhedsministeren bemyndiges således efter bestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave, herunder bl.a. krav til institutionernes personalemæssige og faglige kompetencer og krav i forbindelse med afholdelse af eksamen.

Sundhedsministeren bemyndiges endvidere efter bestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset.

Efter bestemmelsen bemyndiges sundhedsministeren endvidere til at fastsætte regler om opbevaring af dokumenter og oplysninger, således at det sikres, at certificeringsinstitutionerne opbevarer dokumenter og oplysninger, der kan have betydning i forbindelse med eksempelvis en efterfølgende klagesag efter den foreslåede bestemmelse i § 8 eller i forbindelse med tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i § 7.

Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter bestemmelsen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om eksaminationsformen. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang eksaminationen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer på baggrund af skriftlige og mundtlige prøver, multiple choice test, samtaler, lydoptagelser mv. Sundhedsministeren kan endvidere bl.a. fastsætte regler om antallet af prøver, der er indeholdt i eksaminationen, varigheden af de enkelte prøver og den samlede eksamination samt muligheden for forberedelsestid.

Sundhedsministeren bemyndiges herudover efter bestemmelsen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om indholdet af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til eksaminationen i den foreslåede § 4. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4.

Sundhedsministeren bemyndiges videre efter bestemmelsen til bl.a. at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om fremmedsprogstolkens adgang til eventuelle hjælpemidler under eksaminationen, herunder for personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, samt krav om uvildig censur under eksaminationen.

2.3.3. Tilsyn og klageadgang

Sundhedsministeren har efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, det overordnede ansvar for certificeringsinstitutionerne. Sundhedsministeren har således som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet det overordnede ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutionerne lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter den foreslåede lov.

Sundhedsministeren har endvidere efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet pligt til at føre tilsyn med certificeringsinstitutionerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse af en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindelse med certificeringsinstitutionens dokumentation for efterlevelse af krav i en tidligere godkendelse samt fastsættelse af krav for den kommende godkendelsesperiode.

Tilsynsforpligtelsen forudsættes endvidere efter lovforslaget at blive udøvet som et reaktivt tilsyn, hvorved forstås, at sundhedsministeren foretager en aktiv kontrol, hvis ministeriet får kendskab til eller mistanke om uregelmæssigheder på baggrund af henvendelser fra tolkebrugere, f.eks. en region, medieomtale eller i forbindelse med behandlingen af en klage efter den foreslåede bestemmelse i § 8.

Der er efter lovforslaget således ikke indlagt en forudsætning om, at sundhedsministeren fører et løbende og fast tilsyn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværksætte tilsyn i det omfang, det vurderes at være relevant, herunder i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lovforslaget er ikke til hinder for, at sundhedsministeren etablerer en fast tilsynsordning, herunder eventuel med ekstern bistand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt for bl.a. at sikre et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med den nødvendige kompetence og ekspertise.

Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 7, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om tilsyn med certificeringsinstitutionerne, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis det vurderes relevant at etablere en egentlig tilsynsordning, og der i den forbindelse er behov for at fastsætte nærmere regler herom.

Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fastsætte regler om det tilsyn, som ministeren fører efter bestemmelsens stk. 1, herunder bl.a. tilsynsfrekvens og om adgangen til engagere ekstern bistand i forbindelse med udøvelse af tilsyn. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen endvidere bl.a. fastsætte regler om muligheden for at foretage tilsynsbesøg på certificeringsinstitutionerne samt om, hvilken oplysningspligt der påhviler certificeringsinstitutionerne i forbindelse med tilsyn.

Efter lovforslaget kan fremmedsprogstolke, der har gennemført eksamination i certificering som fremmedsprog??stolk på sundhedsområdet, klage over denne, hvis klagen ve???drører retlige spørgsmål.

Det foreslås således i § 8, stk. 1, at en klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet kan indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Det betyder, at en fremmedsprogstolk efter lovforslaget kan klage over f.eks. manglende eller mangelfuld begrundelse i tilfælde, hvor vedkommende ikke har bestået eksaminationen eller over certificeringsinstitutionens sagsbehandlingstid i forhold til udstedelse af bevis. En fremmedsprogstolk vil endvidere f.eks. kunne klage over, at eksaminationen ikke er forløbet korrekt, herunder over eksaminators og censors opførsel, eller at der ikke har deltaget en uafhængig og upartisk censor i eksaminationen.

Det betyder endvidere, at en fremmedsprogstolk ikke kan klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.

En vurdering af, om en fremmedsprogstolk opfylder betingelserne for at bestå eksaminationen, er en faglig vurdering, der foretages på baggrund af en sproglig, tolketeknisk og -etisk samt sundhedsfaglig ekspertise. Sundheds- og Ældreministeriet er ikke i besiddelse af sådanne faglige kompetencer til at vurdere fremmedsprogstolkens evne til bl.a. at foretage korrekt og præcis tolkning eller til at vurdere fremmedsprogstolkens sprogforståelse og udtryksevne samt kompetencer inden for forskellige tolkediscipliner. Sundheds- og Ældreministeriet er endvidere ikke i besiddelse af faglige kompetencer til bl.a. at vurdere fremmedsprogstolkens viden om principper og normer i forhold til tolkeetiske regler, herunder i forhold til fremmedsprogstolkens kultur- og etnicitetsforståelse. Sådan ekspertise er en forudsætning for at kunne foretage en korrekt og grundig vurdering af, om vedkommende tolk opfylder betingelserne for at bestå eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, og Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund ikke mulighed for at foretage en efterprøvelse heraf.

En klage skal efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, indgives inden 8 uger efter afholdelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Såfremt en klage indgives efter udløbet af den generelle klagefrist på 8 uger, skal klagen efter lovforslaget som det klare udgangspunkt således afvises.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil i forbindelse med etablering af ordningen, herunder ved udarbejdelse af bekendtgørelse om bl.a. krav til certificeringsinstitutioner og indhold af eksaminationen i henhold til § 4, kunne medføre etableringsomkostninger på op til 0,2 mio. kr. Såfremt der viser sig behov for afholdelse af disse omkostninger, afholdes de inden for Sundheds- og Ældreministeriets eksisterende ramme.

Lovforslaget vil i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af ansøgninger om godkendelse af institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov samt i forbindelse med udøvelse af ministeriets overordnede ansvar for og tilsyn med certificeringsinstitutionerne medføre en række nye arbejdsgange i ministeriet.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt, idet det dog samtidig bemærkes, at bestemmelserne er udarbejdet således, at sundhedsministeren i forbindelse med godkendelse af institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter loven skal foretage et skøn over, om den pågældende institution opfylder betingelserne for at blive godkendt som certificer?ingsinstitution, idet det efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke er muligt at opstille objektive kriterier for denne godkendelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov af institutionerne kan indgives digitalt til Sundheds- og Ældreministeriet, herunder ved anvendelse af digital post.

Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at lovforslaget overholder de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører, at bl.a. private aktører får mulighed for at udbyde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter godkendelse fra sundhedsministeren.

De pågældende private aktører skal for at blive godkendt til certificere fremmedsprogstolke efter loven indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet og i den forbindelse bl.a. dokumentere, hvordan certificeringsinstitutionen har udformet og vil forestå eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Certificeringsinstitutionerne kan opkræve betaling fra fremmedsprogstolke, der ved den pågældende institution ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter denne lov.

De fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter denne lov, forventes således at blive opkrævet betaling herfor. Beløbets størrelse fastsættes af de pågældende certificeringsinstitutioner.

For så vidt angår de fem principper for agil erhvervsrettet lovgivning bemærkes det, at den foreslåede ordning i lovforslaget ikke stiller specifikke krav til, hvordan certificer?in???gsinstitutionerne indretter sig, herunder hvilke digitale systemer institutionerne skal benytte sig af. Lovforslaget vurderes på den baggrund at muliggøre certificeringsinstitutionernes anvendelse af nye forretningsmodeller og nye digitale teknologier. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at lovforslaget således overholder de fem principper for agil erhvervsrettet lovgivning

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Fremmedsprogstolke gives med lovforslaget mulighed for at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. En fremmedsprogstolk, der har gennemført eksaminationen, kan efter lovforslaget klage over denne, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. En fremmedsprogstolk vil efter lovforslaget således ikke kunne klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden 9. juli 2018 til den 20. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

3F, Advokatrådet , Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT - Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale Tolkemyndighed, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Translatørforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Lovforslaget vil i forbindelse med etablering af ordningen, herunder ved udarbejdelse af bekendtgørelse om bl.a. krav til certificeringsinstitutioner og indhold af eksaminationen i henhold til § 4, kunne medføre etableringsomkostninger på op til 0,2 mio. kr. Såfremt der viser sig behov for afholdelse af disse omkostninger, afholdes de inden for Sundheds- og Ældreministeriets eksisterende ramme.
Implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov kan af institutionerne indgives digitalt til Sundheds- og Ældreministeriet, herunder ved anvendelse af digital post.
Lovforslaget vil i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af ansøgninger om godkendelse af institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov samt i forbindelse med udøvelse af ministeriets overordnede ansvar for og tilsyn med certificeringsinstitutionerne medføre en række nye arbejdsgange i ministeriet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget medfører, at bl.a. private aktører får mulighed for at udbyde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter godkendelse fra sundhedsministeren.
Certificeringsinstitutionerne kan opkræve betaling fra fremmedsprogstolke, der ved den pågældende institution ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter denne lov.
De fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter denne lov, forventes at blive opkrævet et beløb herfor. Størrelsen af beløbet fastsættes af de pågældende certificeringsinstitutioner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Ingen
Private aktører mv. skal for at blive godkendt til certificere fremmedsprogstolke efter loven indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet og i den forbindelse bl.a. dokumentere, hvordan certificeringsinstitutionen har udformet og vil forestå eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Fremmedsprogstolke gives med lovforslaget mulighed for at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. En fremmedsprogstolk, der har gennemført eksaminationen, kan efter lovforslaget klage over denne, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.
En fremmedsprogstolk vil efter lovforslaget ikke kunne klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA
NEJ
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse omhandler sundhedsministerens bemyndigelse til at godkende certificeringsinstitutioner samt krav til og varigheden af en godkendelse.

Efter bestemmelsens stk. 1 godkender sundhedsministeren efter ansøgning private og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Sundhedsministeren bemyndiges således efter den foreslåede bestemmelse til at godkende de certificeringsinstitutioner, der kan forestå certificering af fremmedsprogstolke efter loven.

Ved certificeringsinstitutioner forstås efter lovforslaget de offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende, samt private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder mv., der godkendes til at forestå certificering efter denne lov.

Det betyder, at certificeringsinstitutionerne kan være såvel private som offentlige, herunder selvejende. Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutionerne juridiske grundlag kan være såvel en institution, organisation eller en virksomhed, som det f.eks. kan være en fond, en stiftelse eller en forening.

De offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører mv., der ønsker at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, skal efter lovforslaget indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet.

Det forudsættes med lovforslaget, at ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for, at Sundheds- og Ældreministeriet kan vurdere, om institutionen opfylder betingelserne efter loven til at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter loven og således dermed skal godkendes som certificeringsinstitution af sundhedsministeren.

Det bemærkes i den forbindelse, at det endvidere forudsættes med lovforslaget, at de institutioner, der søger om godkendelse til at kunne forestå certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, meddeler Sundheds- og Ældreministeriet de oplysninger, der er nødvendige for sundhedsministerens vurdering af, hvorvidt institutionen kan godkendes til at forestå certificering efter denne lov.

Sundhedsministeren skal efter lovforslaget i forbindelse med en afgørelse om godkendelse til certificeringsinstitution lægge vægt på, om det koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde, opfylder betingelser herfor.

Sundhedsministeren skal således lægge vægt på, om konceptet indeholder de elementer, der er angivet i den foreslåede bestemmelse i § 4 om, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer, tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet. Ligesom ministeren skal lægge vægt på, om konceptet lever op til de regler, som ministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 6, 2. pkt., om form, indhold og tilrettelæggelse af eksaminationen. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkningerne til §§ 4 og 6.

Efter lovforslaget skal sundhedsministeren endvidere lægge vægt på, om certificeringsinstitutionen besidder de nødvendige personalemæssige og faglige kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt efterfølgende udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen, herunder lever op til de regler, som ministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 6, 1. pkt., om bl.a. certificeringsinstitutionernes opgave og om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 6.

Sundhedsministeren skal i den forbindelse lægge vægt på, om certificeringsinstitutionerne har eller kan og vil engagere det nødvendige antal medarbejdere og/eller eksterne konsulenter til at kunne forestå og bedømme eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet mv., herunder med deltagelse af uafhængig og upartisk censor, ligesom ministeren skal lægge vægt på, om certificeringsinstitutionens medarbejdere og/eller eksterne konsulenter besidder de nødvendige faglige kompetencer til at udvikle, afvikle og bedømme eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at certificeringsinstitutionerne efter lovforslaget skal besidde personalemæssige og faglige kompetencer i såvel tolketekniske som tolkeetiske discipliner samt sundhedsfaglig viden, herunder sundhedsfaglige termer og sundhedsvæsenets organisering. Certificeringsinstitutionerne skal endvidere være i besiddelse af sproglige kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der konkret udbydes certificering i.

Efter lovforslaget skal der i forbindelse med en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse foretages en samlet vurdering af den pågældende certificeringsinstitutions personalemæssige og faglige kompetencer og det koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan en godkendelse gives for en periode på op til 5 år.

Det betyder, at de godkendelser, som sundhedsministeren efter bestemmelses stk. 1 kan meddele certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, kan meddeles, således at godkendelserne udløber efter en periode på op til 5 år.

Det lægges med lovforslaget op til, at en godkendelse som udgangspunkt gives for en periode på 5 år, medmindre der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende, i det enkelte tilfælde.

Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændigheder gør sig gældende, kan sundhedsministeren meddele en godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller 3 år.

Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certifice?rings?institutionen tidligere ikke har levet op til de betingelser, som var fastsat i en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et bestemt tidspunkt, og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at godkendelsesperioderne udløber samtidig for de forskellige certificeringsinstitutioner.

En godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven vil således efter lovforslaget kunne fornyes. En certificeringsinstitution vil efter udløbet af godkendelsesperioden kunne ansøge om at få godkendelsen forlænget. Det bemærkes dog i den forbindelse, at det med lovforslaget forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at en ansøgning om forlængelse af en godkendelse kan indgives inden udløbet af den periode, godkendelsen er meddelt for, således at ansøgningen om forlængelse kan behandles og en eventuel godkendelse meddeles inden udløbet af godkendelsesperioden.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, anvendelse på en privat certificeringsinstitutions administration af opgaver efter denne lov.

Det betyder, at private aktører i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver skal iagttage forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Det betyder endvidere, at private aktører i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Det bemærkes, at offentlige certificeringsinstitutioner, herunder selvejende institutioner, er omfattet umiddelbart af forvaltningsloven og lov om offentlig i forvaltningen, idet certificeringsinstitutionerne i forbindelse med institutionernes opgavevaretagelse vil foretage myndighedsudøvelse, herunder træffe afgørelser i forhold til de fremmedsprogstolke, der gennemfører eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises i den forbindelse til forvaltningslovens § 1 samt til offentlighedslovens §§ 3 og 5.

Det betyder, at offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende institutioner, i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver skal iagttage forvaltningsloven og offentlighedsloven samt overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Ved at sætte forvaltningsloven og offentlighedsloven i kraft for private certificeringsinstitutioner, vil de private og offentlige certificeringsinstitutioner blive sidestillet.

Iagttagelse af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen samt overholdelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og principper indebærer bl.a., at certificeringsinstitutionerne skal efterleve lovgivningens almindelige regler om fortrolighed. Det indebærer endvidere bl.a., at certificeringsinstitutionerne skal sikre, at afgørelser om certificering træffes på et sagligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, ligesom certificeringsinstitutionerne skal give en fremmedsprogstolk, der vurderes ikke at kunne bestå eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, en begrundelse herfor.

Til § 2

Den foreslåede § 2 indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godkendelse, godkendelsesperiodens længde, samt om tilbagekaldelse af en godkendelse.

Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fastsætte regler om processen for indgivelse af en ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, herunder hvilke oplysninger og dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsesperioden, herunder i forbindelse med tilsyn, meddeles Sundheds- og Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om fornyelse af en godkendelse kan indgives.

Efter bestemmelsen kan sundhedsministeren endvidere fastsætte regler om godkendelsesperiodens længde, herunder hvilke særlige omstændigheder der kan medføre, at en godkendelse meddeles for en kortere periode end udgangspunktet på 5 år. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1, stk. 2.

Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter lovforslaget til bl.a. at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekaldes. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis en certificeringsinstitution findes groft ikke at overholde betingelserne meddelt i en godkendelse til certificeringsinstitution efter den foreslåede bestemmelse i § 1, f.eks. ved afholdelse af eksamination uden deltagelse af uafhængig og upartisk censor. Dette kan endvidere være tilfældet, hvis en certificeringsinstitution gentagne gange ikke overholder betingelserne meddelt i en godkendelse.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører certificeringsinstitutionernes opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelsens stk. 1 udbyder og afholder certificeringsinstitutioner eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffer afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Det betyder, at de enkelte godkendte certificeringsinstitutioner selvstændigt udbyder certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre udbuddet af certificeringen.

Det betyder endvidere, at de enkelte godkendte certificer?ingsinstitutioner selvstændigt afholder eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse skulle forestå såvel udarbejdelse af eksamensmateriale som bedømmelse af de enkelte eksaminationer. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at certificeringsinstitutionerne sikrer, at der foretages en upartisk og uafhængig bedømmelse af eksaminationerne. Sundhedsministeren vil efter den foreslåede § 6 kunne fastsætte nærmere regler herom.

Det betyder herudover, at certificeringsinstitutionerne i forbindelse med og i forlængelse af eksaminationen træffer afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Det bemærkes, at det forudsættes med lovforslaget, at de enkelte certificeringsinstitutioner selvstændigt udvikler et koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der opfylder betingelserne herfor.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 udsteder certificeringsinstitutioner bevis for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at certificeringsinstitutionerne snarest muligt efter afholdelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet udsteder og udleverer bevis til de fremmedsprogstolke, der har bestået eksaminationen.

Ved snarest muligt forstås efter lovforslaget, at certificeringsinstitutionerne i tæt tidsmæssig tilknytning til afholdelse af eksaminationen og senest 2 uger herefter udsteder og udleverer bevis til de fremmedsprogstolke, der har bestået eksaminationen.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse fastsætter indholdet af eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det foreslås med bestemmelsen i § 4, at certificeringsinstitutioner sikrer, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i: 1) Dansk. 2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering. 3) Tolketeknik. 4) Tolkeetik. 5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Efter lovforslaget skal eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholde én samlet vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, således at vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i de forskellige discipliner kombineres i én eller flere prøver.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 fastsættes regler om, at en central del af eksaminationen er mundtlig.

Det bemærkes endvidere, at det ligeledes er hensigten med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 fastsættes regler om, at eksaminationen bygger på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået eller ikke har bestået eksaminationen. Det forudsættes således med lovforslaget, at der ikke meddeles fremmedsprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med eksaminationen.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 1 om fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolken besidder danskkompetencer svarende til minimum gymnasialt niveau, og at vurderingen af fremmedsprogstolkens danskkundskaber således foretages med udgangspunkt i dette niveau. Vurderingen skal særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 2 om fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolken besidder kompetencer i det pågældende fremmedsprog svarende til gymnasialt niveau. Vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, skal således vurderes med udgangspunkt i dette niveau og skal særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 3 om fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens overordnede evne til at tolke, herunder hukommelse, syntaks samt korrekt og præcis tolkning og i den forbindelse evnen til at lytte og gengive korrekt på begge sprog. Det forudsættes endvidere, at der foretages en vurdering af tolkens kompetencer inden for forskellige tolkediscipliner, herunder særligt konsekutiv tolkning (dialogtolkning) samt video- og teletolkning.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 4 om fremmedsprogstolkens kompetencer i tolkeetik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens viden om principper og normer i forhold til tolkeetisk kodeks som tavshedspligt, neutralitet og professionel optræden. Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens kultur- og etnicitetsforståelse i relation til det pågældende fremmedsprog, herunder i forhold til kulturelle normer og opfattelser af sundhed og sygdom.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 5 om fremmedsprogstolkens kompetencer i grundlæggende viden om sundhedsvæsenet forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at det vurderes, om fremmedsprogstolken besidder en grundlæggende viden om det danske sundhedsvæsens organisering og kultur samt har kendskab til en række gængse sundhedsfaglige termer, der har særlig betydning i sundhedsvæsenet, f.eks. medicinske udtryk samt viden om kroppens anatomi og sygdomme, herunder i relation til et bredt udsnit af de forskellige lægefaglige specialer.

Det forudsættes endvidere i den forbindelse, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolkens kompetencer til at agere i forskellige tolkesituationer i sundhedsvæsenet vurderes, herunder at kommunikere med forskellige dialogparter og forstå den særlige tolkerolle, der kan være som tolk på sundhedsområdet, hvor modtagen af tolkebistand (patienten og pårørende) kan være i en sårbar situation.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse omhandler certificeringsinstitutionernes mulighed for at opkræve betaling.

Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 1, at offentlige certificeringsinstitutioner kan opkræve gebyr for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Bestemmelsen fastslår, at offentlige certificeringsinstitutionerne kan opkræve gebyr fra de fremmedsprogstolke, der ønsker at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Gebyrets størrelse skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som er gældende for statslige gebyrer, hvorefter der skal opnås fuld dækning for omkostningerne, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Der henvises i den forbindelse til Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2016.

Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 2, at private certificeringsinstitutioner kan opkræve betaling for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Størrelsen af beløbet fastsættes efter lovforslaget af den enkelte offentlige og private certificeringsinstitution. Beløbet vil således kunne variere fra institution til institution afhængigt af udbud og efterspørgsel, ligesom det vil kunne variere fra sprog til sprog.

Det bemærkes, at eventuelle udviklings- og etableringsomkostninger for såvel offentlige som private certificeringsinstitutioner efter lovforslaget afholdes af certificeringsinstitutionerne og finansieres via den betaling, som institutionerne kan opkræve fra efter den forslåede bestemmelse.

Til § 6

Den foreslåede § 6, 1. pkt., indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave, om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt om opbevaring af dokumenter og oplysninger.

Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave, herunder bl.a. krav til institutionernes personalemæssige og faglige kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, krav om engagering af ekstern bistand i tilfælde, hvor certificeringsinstitutionen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige faglige og personalemæssige kompetencer, og krav i forbindelse med afholdelse af eksamen. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, om hvilke elementer sundhedsministeren efter lovforslaget skal lægge vægt på i forbindelse med en afgørelse om godkendelse som certificeringsinstitution.

Sundhedsministeren kan endvidere efter bestemmelsen fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset, og hvornår et bevis skal være udstedt og udleveret til en fremmedsprogstolk, der har bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3, stk. 2.

Efter bestemmelsen bemyndiges sundhedsministeren endvidere til at fastsætte regler om opbevaring af dokumenter og oplysninger, således at det sikres, at certificeringsinstitutionerne opbevarer dokumenter og oplysninger, der kan have betydning i forbindelse med eksempelvis en efterfølgende klagesag efter den foreslåede bestemmelse i § 8 eller i forbindelse med tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i § 7. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen herunder fastsætte regler om, i hvor lang en periode en certificeringsinstitution skal opbevare beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Den foreslåede § 6, 2. pkt., indebærer, at sundhedsministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Sundhedsministeren kan således bl.a. fastsætte nærmere regler om eksaminationsformen. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang eksaminationen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer på baggrund af skriftlige og mundtlige prøver, multiple choice test, samtaler, lydoptagelser mv. Sundhedsministeren kan endvidere bl.a. fastsætte regler om antallet af prøver, der er indeholdt i eksaminationen, varigheden af de enkelte prøver og den samlede eksamination samt muligheden for forberedelsestid. Herudover kan ministeren fastsættes regler om, at eksaminationen bygger på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået eller ikke har bestået eksaminationen.

Sundhedsministeren kan herudover efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om indholdet af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav til eksaminationen, som er angivet i den foreslåede § 4, herunder niveau for fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer samt indholdet af vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 4.

Sundhedsministeren kan videre efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogtolk på sundhedsområdet. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om fremmedsprogstolkens adgang til eventuelle hjælpemidler under eksaminationen, herunder for personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, samt krav om uvildig censur under eksaminationen.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse fastslår sundhedsministerens ansvar over for certificeringsinstitutionerne.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at sundhedsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med certificeringsinstitutioner.

Bestemmelsen fastslår, at sundhedsministeren som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet har det overordnede ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutionerne lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at sundhedsministeren som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet har pligt til at føre tilsyn med certificeringsinstitutionerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse af en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindelse med certificeringsinstitutionens dokumentation for efterlevelse af krav i en tidligere godkendelse samt fastsættelse af krav for den kommende godkendelsesperiode.

Tilsynet forudsættes endvidere efter lovforslaget at blive ført som et reaktivt tilsyn, hvorved forstås, at sundhedsministeren foretager en aktiv kontrol, hvis ministeriet får kendskab til eller mistanke om uregelmæssigheder på baggrund af henvendelser fra tolkebrugere, f.eks. en region, medieomtale eller i forbindelse med behandlingen af en klage efter den foreslåede bestemmelse i § 8.

Der er efter lovforslaget således ikke indlagt en forudsætning om, at sundhedsministeren fører et løbende og fast tilsyn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværksætte tilsyn i det omfang, det vurderes at være relevant, herunder i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lovforslaget er ikke til hinder for, at sundhedsministeren etablerer en fast tilsynsordning, herunder eventuel med ekstern bistand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt for bl.a. at sikre et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med den nødvendige kompetence og ekspertise.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med certificeringsinstitutioner, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis det vurderes relevant at etablere en egentlig tilsynsordning, og der i den forbindelse er behov for at fastsætte nærmere regler herom.

Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fastsætte regler om det tilsyn, som ministeren fører efter bestemmelsens stk. 1. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen bl.a. fastsætte regler om tilsynsfrekvens og om adgangen til engagere ekstern bistand i forbindelse med udøvelse af tilsyn. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen endvidere bl.a. fastsætte regler om muligheden for at foretage tilsynsbesøg på certificeringsinstitutionerne samt om, hvilken oplysningspligt der påhviler certificeringsinstitutionerne i forbindelse med tilsyn.

Til § 8

Bestemmelsen vedrører fremmedsprogstolkes adgang til at klage over en eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at en klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet kan indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Det betyder, at en fremmedsprogstolk efter lovforslaget kan klage over f.eks. manglende eller mangelfuld begrundelse i tilfælde, hvor vedkommende ikke har bestået eksaminationen eller over certificeringsinstitutionens sagsbehandlingstid i forhold til udstedelse af bevis. En fremmedsprog??stolk vil endvidere f.eks. kunne klage over, at eksaminationen ikke er forløbet korrekt, herunder over eksaminators og censors opførsel, eller at der ikke har deltaget en uafhængig og upartisk censor i eksaminationen.

Det betyder endvidere, at en fremmedsprogstolk ikke kan klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal en klage være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Det betyder, at en klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der vedrører retlige spørgsmål, som altovervejende udgangspunkt skal være kommet frem til Sundheds- og Ældreministeriet senest 8 uger efter afholdelse af den eksamination, der klages over. Klagen skal være kommet frem inden kontortids ophør. Udløber klagefristen på en lørdag eller en søn- eller helligdag, er fristen efter lovforslaget den førstkommende hverdag inden kontortids ophør.

Såfremt en klage indgives efter udløbet af den generelle klagefrist på 8 uger, skal klagen efter lovforslaget som det klare udgangspunkt afvises.

Helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, kan primært være klager over fejl og mangler ved bevis for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der som følge af tidspunktet for udstedelsen og fremmedsprogstolkens modtagelse af beviset, ikke med rimelighed kan forventes at være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen.

Helt særlige omstændigheder kan endvidere i undskyldelige tilfælde være klager over certificeringsinstitutionens sagsbehandlingstid i forhold til udstedelse af bevis. Det bemærkes dog, at sådanne klager efter lovforslaget som udgangspunkt også skal være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen, idet det findes rimeligt at stille krav om, at en fremmedsprogstolk, der 6-8 uger efter bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet ikke har modtaget bevis herfor, reagerer herpå således, at en klage over manglende modtagelse af bevis kan være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen.

Til § 9

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Det betyder, at sundhedsministeren fra den 1. marts 2019 kan godkende institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutioner fra den 1. marts 2019 eller fra det tidspunkt, hvor institutionen har modtaget en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven, kan udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Til § 10

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås med bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven vedrører sagsområder, der er overtaget af henholdsvis Færøerne og Grønland.



https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L109/som_fremsat.htm

Talt sprog i oversættelse - Hieronymusdagen 30.9.2018

Hieronymusdagen 2018 handlede om det talte sprog og om alle de forskellige udfordringer, oversætteren møder, når det talte sprog skal oversættes; om end det er til skrift, et andet sprog eller til tegn. Hvordan oversætter man eksempelvis en dialekt, sociolekt eller udtryk, der karakteriserer en bestemt tid og kontekst? Hvor meget kan man tillade sig at korrigere vrøvlende politikeres udtalelser? Og hvad sker der, når oversætteren, udover at bibeholde betydning og budskab, også skal være tro mod versefødder, toner og tryk? Det var nogle af de mange spørgsmål, der blev diskuteret i løbet af dagen.

Til Hieronymusdagen samles mennesker, der alle på forskellige måder har med oversættelse at gøre, og får indblik i og bliver mindet om, hvor nuanceret, komplekst og levende et fag, de arbejder i. Dette års fokus – det talte sprog – var en påmindelse om, hvor levende en størrelse talt sprog er. Dem, der frygter, at robotterne i en nær fremtid kommer til at overtage oversætterens job, kunne drage et lettelsens suk efter dagens oplæg. Det blev tydeligt, at oversættelse kræver opfindsomhed og kreativitet i en sådan grad, at det er svært at forestille sig, at en maskine vil kunne løfte den opgave lige foreløbig.

Dagen var på sin vis en hyldest til det talte sprog, som længe har stået i skyggen af det skrevne. Det var først i anden halvdel af det 20. århundrede, at videnskaben begyndte at udforske det talte sprog som en størrelse i sig selv og ikke bare som skriftsprogets uopdragne lillebror. Med nye teknologier, som båndoptagere og senere video med lyd, havde man for første gang i historien mulighed at ”sylte og opbevare sproget”, som Michael Ejstrup, sprogforsker og redaktionssekretær for Folketingstidende, udtrykte det i sit oplæg. Man kunne fange det talte sprog og fik dermed empirisk grundlag for at studere autentisk talesprog.

Man begyndte i højere grad at opfatte talesproget som sit eget, og opfattelsen af det, der førhen blev set som fejl i det talte sprog, ændrede sig. Sprogforskere begyndte at stille spørgsmålet, som også var omdrejningspunkt for dagens første oplæg af Erling Strudsholm, lektor og ph. d. i italiensk, nemlig: Findes der en speciel talesprogsgrammatik?

Findes der en speciel talesprogsgrammatik?

I sit oplæg forsøgte Strudsholm at give et svar på dette omdiskuterede spørgsmål. Han nævnte den italienske sprogforsker Carla Bazzanella, hvis forskning i talesprog ikke kun er relevant for det italienske talesprog, men beskriver træk, som gør sig gældende for alt talt sprog. Der er tre kendetegn, der gør talesproget til sit eget: Det er talesprogets lydlige kanal, dets ekstralingvistiske kontekst og det, at talesprog ofte foregår som en dialog. Og selvom disse tre træk måske umiddelbart kan lyde enkle, blev det hurtigt klart, at talesprogets særtræk kan uddybes næsten i det uendelige. Det talte sprog har en umiddelbarhed, der begrænser muligheden for planlægning. I modsætning til i skriftsprog, kan der hverken slettes eller rettes, efter ordene har forladt den talendes mund. Til gengæld kan den talende efterfølgende modificere sine udsagn, rette sig selv og uddybe det, der allerede er blevet sagt. Afbrydelser, tøven og spontane indfald forekommer helt naturligt, for den talende tænker og sætter ord på tanker på én og samme tid.

På trods af teknologi, der gør os i stand til at fange talesproget og opbevare det, forsvinder det meste talesprog ud i den blå luft. Det meste talesprog fordufter uden at efterlade sig fysiske spor, og det eneste sted, det derefter eksisterer, er i hukommelsen. I modsætning til i skriftsprog, kan man ikke gå tilbage og genlæse sætninger: Man må forsøge at huske dem.

Det er langtfra kun valget og sammensætningen af ord, der afgør hvordan et budskab bliver opfattet i talesprog. At ændre intonation, gestik, kropssprog eller toneleje kan fuldstændig forandre, hvordan den lyttende opfatter budskabet.

Talesproget har ikke kun den funktion at overføre viden fra den talende til den lyttende; det har også en social funktion: At sikre kontakt mellem deltagerne i en samtale. I talt sprog er der mulighed for at give feedback, vise enighed eller uenighed, afbryde, komme med tilføjelser og på andre måder påvirke og interagere med den talende og det, der bliver sagt. Det er på den måde et middel til at skabe bånd mellem mennesker.

Talt sprog set med normative grammatiske briller er fyldt med fejl og redundans: ufuldendte sætninger, manglende verber, udeladelser af sætningselementer, sætningskløvninger, mangel på sammenhæng, tøvemekanismer, pauser, gentagelser og andre overflødigheder. Når talesprog bliver transskriberet og omsat til skrift, bliver disse fejl og mangler meget tydelige, men som Strudsholm sagde: ”Det er uretfærdigt over for talesproget. Mange af de ting, man ville kalde redundans og falske begyndelser, er en helt naturlig del af talesproget”. For det er netop redundans som gentagelser og tøven, der hjælper os med at huske det, vi hører.

Til spørgsmålet, Strudsholm startede med at stille, om eksistensen af en speciel talesprogsgrammatik, endte han med at konkludere, at svaret afhænger af, hvordan man definerer grammatik. Inddrager man som i traditionel grammatikforståelse kun morfologi og syntaks, eller ser man også på semantik, pragmatik og diskursanalyse? For at forstå talt sprog og alle dets nuancer er det nødvendigt at have fokus på afsender, modtager og relationen mellem disse, samt inddrage hele kommunikationssituationen og alle de ekstralingvistiske faktorer, for ikke at komme til at opfatte talesprog som ukorrekt og fyldt med fejl.

Fra tale- til skriftsprog

Som Strudsholm var inde på, ligner talt sprog set med skriftsprogets briller ofte noget ukorrekt rod. Så hvad sker der, når talesprog skal omsættes til skrift? Michael Ejstrup fra Folketingstidende gav i sit oplæg indblik i, hvor kompleks en opgave oversætteren er blevet sat på, når talt sprog skal skrives ned.

Folketingstidende er Folketingets officielle kanal til at offentliggøre lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser – både mundtlige og skriftlige. Det, der sker i folketingssalen, skal således nedskrives af Folketingstidende. Og det er ikke så simpelt som at skrive ned ordret, hvad folketingsmedlemmerne siger. Det fik vi deltagere en smag på senere på dagen, da vi fik til opgave at oversætte en uredigeret transskription fra folketingssalen. Nedenfor er et lille udsnit af en af de uredigerede tekster:

 ”Og det, man har gjort i mange, mange år, det er, at man har simpelthen bare skærpet bygningsreglementet stille og roligt, hvor sådan set den her rapport kommer jo faktisk frem til, at man siger, det har været fint nok med en skærpelse, men nu bliver man nødt til at kigge på en anden vej, hvordan man gør det her på, fordi borgerne kommer ud for, at deres følelse er, at hvis de har en eller anden energirådgiver ude, som siger, at vi forventer, at hvis du låner nogle penge og laver en stor renovering, der kan være for eksempel for 100.000 til 200.000 kroner, forventer vi, at du kan få den og den besparelse.”

Det ovenstående er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at oversætte talesprog til skriftsprog; hvis ikke der bliver ryddet op og ud, er talesprog noget rod på skrift. Det var ikke nogen let opgave at oversætte denne politikers (vi nævner ingen navne) kommentar til et skriftsprog, der er til at forstå for almindelige mennesker.

Opgaven gav anledning til endnu et oversætter-dilemma: Hvor meget må man som oversætter ændre på det, der bliver sagt? På Folketingstidende, fortalte Ejstrup, holder de sig så tæt på talesproget som muligt på et syntaktisk korrekt skriftsprog. Politikerne kan dog en gang imellem godt få lidt hjælp, så de ikke ender med at blive ufrivilligt morsomme. Bytter en politiker eksempelvis rundt på ’renovering’ og ’renovation’, som jo betyder to forskellige ting, kan de på Folketingstidende godt hjælpe dem lidt på vej og skrive det rigtige ord. Det samme gælder, hvis politikerne glemmer et grundled eller taler i alenlange sætninger; så kan de godt få en hjælpende hånd i form af et grundled eller et punktum. Som en undertekster blandt publikum senere påpegede, forudsætter det dog, at oversætteren kan ræsonnere sig frem til, hvad politikeren ville have sagt. Det kan nemlig være svært i nogle tilfælde, eksempelvis når det gælder en vis amerikansk præsident. I sådanne tilfælde er oversætteren nødt til at skrive det, der bliver sagt, lige meget hvor forvrøvlet det måtte være.

Ejstrup sammenlignede det at omsætte tale til skrift som en sylteproces, hvor oversætteren frasorterer overflødige ord. Det fyldige talesprog komprimeres til skrift, så det kan holde sig. Men en ting er at omsætte talesprog til syntaktisk korrekt skriftsprog, noget andet er at forsøge at fange nogle af de ekstralingvistiske virkemidler, som talesproget indeholder, såsom dialekt og stemmeføring. Selvom de hos Folketingstidende ikke giver sig i kast med at gengive de forskellige politikeres dialekter på skrift, får politikerne lov at beholde visse træk i deres sprog, som er typiske for den egn, de kommer fra.

Kan man skrive en dialekt?

At en dialekt kan ændre på, hvordan et budskab og den, der leverer det, opfattes, fik vi eksemplificeret da Ejstrup præsenterede sig selv med en perfekt og meget udtalt vestjysk dialekt. Det var der nok flere, der blev overraskede over. I den kontekst, der hed Hieronymusdagen på Københavns Universitet, var det overraskende at høre en vestjysk dialekt, ligesom det ville være overraskende, hvis nyhedsværten i tv-avisen en aften leverede nyhederne med en lollandsk eller sønderjysk dialekt.

En dialekt og andre ekstralingvistiske faktorer kan bære på essentiel information, som går tabt, når tale omsættes til skrift. Derfor forsøger man særligt i skønlitteraturen ikke kun at gengive de ord, men også at fange nogle af de ekstralingvistiske faktorer, der er i talesprog. Det kan for eksempel være, når dialoger skal gengives, og stemninger beskrives. Da forsøger skriftsproget at efterligne det talte. Men hvad så, når skrevet talesprog skal oversættes? Den opgave gav Thomas Harder, litterær oversætter og konferencetolk, os indblik i, da han præsenterede sit arbejde med oversættelsen af første og anden del af den italienske roman ’Mussolini-Kanalen’ af Antonio Pennacchi.

I Italien tales der udover standarditaliensk regionalt varierende dialekter, som er så forskelligartede, at man ikke nødvendigvis forstår hinanden på tværs af de forskellige dialekter. Desuden, påpegede Harder, er spændet i italiensk mellem tale- og skriftsprog meget større end på dansk, hvor vi i højere grad taler, som vi skriver. Da Antonio Pennacchi skrev ’Mussolini-Kanalen’, udnyttede han det italienske sprogs diversitet til at give sine karakterer personlighed og kant, som gør sproget i romanen nuanceret og ekspressivt.

Hvordan oversætter man forskellige italienske dialekter til dansk? Harder kunne ikke bare oversætte de forskellige dialekter, som om de var standarditaliensk, for så ville vigtig information og humoristiske træk ved karaktererne gå tabt. Men hvordan har oversætteren en chance for at gengive på dansk skriftsprog, hvordan det talesprog, som blev talt i 1920’erne et sted mellem Rom og Napoli, lød? Og hvordan fanger man, at forskellige måder at tale på giver forskellige konnotationer? Som Harder udtrykte det, måtte han skabe en form for nyt sprog, som kunne markere, at karaktererne taler forskellige former for talesprog. Det gjorde han ved at tilføje apostroffer, bytte rundt på vokaler og finde på udtryk, som kunne kendetegne de forskellige karakterer. Således udbryder Mussolini flere gange i Harders oversættelse af ’Mussolini-Kanalen’: ”Sikke noget kattepis!”. Harders oplæg illustrerede, hvordan oversættelse kræver krøllede, kreative hjerner og med Harders egne ord indeholder ”en høj grad af opfindsomhed med hele og halve løsninger, snyd og bedrag”. 

En 2500 år gammel udfordring

Hvor Harder har en god idé om, hvordan en venetiansk eller romersk dialekt lyder, har Marcel Lysgaard Lech, lektor ved Klassiske studier på Syddansk Universitet, ingen mulighed for at finde ud af, hvordan det sprog, han oversætter, lød, da det blev skrevet ned. De tekster, han oversætter, er 2500 år gamle græske dramatekster, som blev opført i friluftsteatre med tre mandlige skuespillere i samtlige af stykkets roller. Det græske drama forsøger ikke som mange af nutidens romaner at efterligne det talte sprog. I stedet for at bruge sproglige træk til at vise, hvor i samfundet karakterer befinder sig, bar skuespillerne i de græske dramaer masker, der gav publikum en idé om køn og baggrund. Og i stedet for at forsøge at skabe virkelighedsnære dialoger, bestod dramaerne af kunstdialoger fyldt med spidsfindige ordspil. Det græske drama er i højere grad talt skriftsprog, end det er skrevet talesprog. ”Skriftsprogstaler”, som Lech kaldte de græske dramaer, hvor intet er overflødigt, og intet er overladt til tilfældighederne.

Lech skal ikke som Harder forholde sig til talesprogets små skønhedsfejl og finurligheder, og han har nogle hjælpemidler, som mange andre oversættere nok misunder ham: Han må lave fodnoter, skrive indledninger, og så må han bruge så lang tid på en oversættelse, som han vil. Til gengæld har han nogle andre udfordringer i sit oversættelsesarbejde med de græske dramaer: Udover at oversætte, hvad karaktererne siger, skal Lech forholde sig til ordspil, metaforer, svulstig retorik og syrede ordstillinger. Når man dertil lægger, at det hele skal passe i de versefødder, de græske dramaer er skrevet på, er der ikke meget frirum tilbage for oversætteren at udfolde sig på. Her må Lech trække på al den viden, han har om det oldgræske samfund og, ligesom Harder og Ejstrup, en god portion opfindsomhed for at få puslespillet til at gå op.

Tolkning uden betænkningstid

Simultantolken undgår mange af de dilemmaer, som Ejstrup, Harder og Lech beskrev i deres oplæg. I simultantolkning skal man ikke på samme måde forholde sig til versefødder, accenter eller dialekter. Som dagens næste oplægsholder, konferencetolk og oversætter for Politiken Mette Skodborg, sagde: ”Jeg skal bare sige det, taleren siger”. Dog, fortalte Skodborg, er simultantolkning ikke så ukompliceret, som man umiddelbart kunne komme til at antage. Bare fordi tolken ser rolig og upåvirket ud, skal man ikke lade sig narre. Skodborg visualiserede simultantolkens job med nedenstående illustration:

Simultantolken begynder at oversætte, så snart taleren begynder at tale, og kommer hurtigt på dybt vand. Det kræver en stor sproglig fleksibilitet, en bred paratviden og enormt meget øvelse, før tolken lærer at finde tilbage på lavere vand. Det handler, ifølge Skodborg, om at øve sig så meget, at hjernen skaber naturlige forbindelser, så tolkningen bliver intuitiv. Det muliggør et flow, som forhindrer tolken i at fare vild undervejs og miste overblikket. For er man først faret vild, er det nærmest umuligt at finde tilbage på sporet.

Hvor Lech kan tage sig tid til at veje de forskellige ords betydning og afprøve forskellige sætningskonstruktioner, når han oversætter de græske dramatekster, må Skodborg øjeblikkeligt finde på den bedst mulige oversættelse. Det kan godt være, at der findes en bedre eller mere elegant oversættelse; hvis ikke simultantolken kan komme i tanke om den i løbet af et sekund, kan det dog være ligegyldigt. Skodborg citerede en af sine tidligere undervisere: ”Det bedste er det godes fjende”. En perfektionistisk tolk gør livet meget svært for sig selv, for når oversættelse af talesprog skal ske simultant, handler det mere om at formidle et budskab, end det handler om at ramme den mest elegante oversættelse. Som Skodborg sagde: ”Vi tolker ikke ord; vi tolker meninger.”

Ligesom Harder, der opfandt skrevne dialekter til sine karakterer, må simultantolken nogle gange være ”tro ved at være utro”, som Thomas Bredsdorff formulerede det i sin kommentar til filmatiseringen af ’Lykke-Per’ i Politiken. Det kan være nødvendigt at bringe en bestemt dansk dialekt ind i tolkningen for at ramme en bestemt tone og markere, at nu taler den talende på en anderledes måde.

Talt sprog, man kan se, men ikke høre

Hieronymusdagens næste oplægsholder var, ligesom Skodborg, simultantolk, men i stedet for at tolke fra engelsk til dansk, tolker tegnsprogstolk Riinette Askgaard fra dansk til tegnsprog og omvendt. Hun startede sit oplæg med at opklare nogle af de misforståelser, der findes omkring tegnsprog.

Tegnsprog er ikke et nyt sprog. Sprog opstår ud af behov, så man må antage, at tegnsprog har eksisteret lige så længe, som der har eksisteret døve. Og så er tegnsprog ikke et universelt, internationalt sprog. Ligesom med talesprog har tegnsproget udviklet sig forskelligt afhængig af, hvilken kontekst og kultur, det er blevet talt i. Var der en bjergkæde, flod eller et hav, som adskilte folk, udviklede tegnsprogene sig med tiden forskelligt, og forskellige dialekter, accenter og sprog tog form. Det eksemplificerede Askgaard med tegnet for toilet, der har udviklet sig forskelligt afhængig af, hvilken ”toiletkultur” det har eksisteret i. Tegnet for toilet på dansk tegnsprog hænger sammen med et ældre tegn med betydningen ’telefon’. Man plejede at sige, at man skulle ”tale i telefon”, når man skulle på toilettet. Hvis du er nysgerrig, kan du her se tegnet for toilet.

Ligesom Skodborg og Harder benytter sig at dialekter og sociolekter som virkemidler, når de tolker og oversætter, benytter Riisgaard sig af det samme i sin tegnsprogstolkning. På tegnsprog kan man komme med flere informationer på én gang blot ved at ændre lidt på tempoet, mimikken eller på måden, man udfører tegnet på. Der er derfor rig mulighed for at fange nuancer og tvetydige budskaber.

Mormoner med kristent hår

Med en lille guitar fra 1904 satte komponist, tekstforfatter og oversætter Kenneth Thordal ekstra lyd på Hieronymusdagens sidste oplæg, da han præsenterede sit arbejde med oversættelsen af musicalen ’The Book of Mormon’, som er skrevet af skaberne bag ”South Park”. Med mange års erfaring som undertekster og et hjerte, der banker for musik, endte han med at kombinere disse to og oversætte musicals. Ligesom vi hørte fra Lech, er det en del af Thordals oversættelsesopgave at bibeholde betydning og budskab, mens der samtidig tages højde for versefødder. Til Thordals opgave hører den ekstra dimension, at hans oversættelser skal fungere sunget på en scene, og at de skal godkendes af autorer og instruktører. Her er puslespilsmetaforen igen passende.

Allerede ved ordet ’mormon’ opstår der problemer, når det skal oversættes fra engelsk til dansk. Trykket ligges nemlig ikke det samme sted på de to sprog, og ’mormon’ fungerer ikke sunget på dansk. Når man oversætter sange, må man, som Thordal sagde, nogle gange ”ofre de bedste ord” for at få det til at passe med versefødderne. Andre gange er den bedste løsning at undlade at oversætte det engelske ord, som Thordal eksemplificerede med navnet på musicallen ’Jesus Christ Superstar’; ’Jesus Kristus Superstjerne’ fungerer simpelthen bare ikke.

Som det var blevet klart i løbet af dagen, er opfindsomhed fuldstændig uundværligt i oversætterens og tolkens arbejde, og det havde det også været i Thordals arbejde med ’The Book of Mormon’. Han sang os et eksempel på, hvordan han fik et af de mange puslespil til at gå op:

Two by two
And now it’s time to go

Our shirts are cleaned and pressed

And our haircuts are precise

To og to

Nu ta’r vi ud og går

Med skjorter, der er strøget

Og med kristent hår

I dette eksempel kan man vidst godt argumentere for, at betydningen ikke kun er blevet bibeholdt i den danske oversættelse, men at der også er blevet tilføjet noget, som kun gør verset sjovere.

På årets Hieronymusdag blev det tydeligt, hvordan oversættelse og tolkning har alt at gøre med det talte sprog. Oversættere og tolke må bruge deres fantasi og opfindsomhed for at fange og formidle de nuancer og særpræg, der findes overalt i talesproget. Hieronymusdagen 2018 var en påmindelse om, at selvom det talte sprog længe har stået i skyggen af det skrevne, er det ikke mindre rigtigt, vigtigt eller interessant.

Line Skydsgaard